MILJØVENLIGT BYGGERI

Transkript

1 LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1

2 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN FÅR VI DET MED I BYGGERIET? Denne vejledning er rettet mod mindre byggerier inden for Lokale- og Anlægsfondens støtteområder på idræts-, kultur- og fritidsområdet. Vejledningen kan dog bruges som inspiration til alle former for mindre byggerier, ombygninger og tilbygninger. Vejledningen giver grundlæggende indsigt i, hvordan miljøet kan tilgodeses ved mindre byggerier. Jo tidligere I tænker miljø, jo bedre løsninger får I. Det er altid dyrere at lave ændringer bagefter. Pjecen, der beskriver de væsentligste miljøhensyn, er opbygget ud fra: forbruget af energi vandforbrug valg af materialer andre forhold som støj, indeklima og omgivelser Pjecen må ikke ses som den endelige opskrift på et miljøvenligt byggeri, men kan bruges som inspiration til hvilke områder, I kan tage fat i. Lokale- og Anlægsfonden opfordrer til, at der i byggeprojektet anvendes en rådgivende arkitekt, der arbejder med principperne for Miljørigtigt Byggeri og er medlem af PAR (Praktiserende Arkitekters Råd). 2

3 ENERGI Få flere gode råd på Forbruget af energi i form af varme og strøm belaster både miljøet og økonomien. Det er derfor en god idé tidligt i byggeprocessen at gennemtænke, hvordan energiforbruget og omkostningerne ved drift af bygningen kan mindskes. Et eksempel er energiglas, der typisk har en tilbagebetalingstid på 4-6 år. En stor del af vores energiforbrug går til at opvarme vore bygninger. Vær opmærksom på om I kan: isolere jeres bygning bedre vælge ruder, der isolerer bedre (A-klassificerede energiruder) vælge fjernvarme og naturgas i stedet for elvarme bruge termostater og automatisk varmestyring, så temperaturen sænkes, når lokalet ikke er i brug bruge vedvarende energikilder som solvarme eller supplere med en brændeovn Ved valg af lyskilder bør I vælge energibesparende typer som lysstofrør og energibesparende pærer (Apærer). Udendørs og i rum, der ikke anvendes hele tiden, kan I opsætte sensorer. Ud over lys er der mange andre apparater, der bruger energi. For at mindske elforbruget skal I slukke for de apparater, der ikke bruges og gerne på stikkontakten, så stand-by forbruget mindskes. I kan dog opnå meget større besparelser ved at vælge energibesparende apparater, når I skal købe f.eks. køleskabe, vaskemaskiner, el-ovne og PC ere. Vælg så vidt muligt A-mærkede produkter. Spørg efter produkternes energimærke, energiforbrug og standby-forbrug før I handler. Specielt ved ombygninger Ved ombygninger er der nogle ting I måske ikke kan ændre f.eks. materialer og opvarmningsform. Det er alligevel en god idé at få en energikonsulent til at lave en energiberegning af varmetabet fra lokalerne. Energikonsulenten vil også kunne give gode råd og idéer til at mindske forbruget af varme. Brugsvand skal også opvarmes. Opvarm vandet med fjernvarme eller gas frem for el-vandvarmer, hvis det er muligt, og køb vandbesparende armaturer. Ud over opvarmning bruger vi meget strøm til f.eks. belysning. Dagslys er gratis og ved at bruge større vinduer, glasflader og ovenlysvinduer, kan behovet for kunstig belysning mindskes. På samme måde vil lyse farver på vægge og møbler nedsætte behovet for kunstig belysning. Specielt ved udendørsanlæg Hvis udendørsanlæg skal bruges efter mørkets frembrud, skal I sikre, at der er god belysning. Det lokale elselskab kan hjælpe med at beregne hvor mange lysmaster, der skal sættes op, hvilken type I skal vælge, og hvordan de skal placeres. 3

4 VAND Danmark har noget af Europas bedste drikkevand. De fleste steder pumpes vandet direkte op af undergrunden og ud til forbrugerne. Vand er en begrænset ressource og det betyder, at vi skal spare på vandet, hvis vi også fremover vil kunne hente rent drikkevand op af Danmarks undergrund. Desuden er det økonomisk en god forretning at spare på vandet. Vi betaler for at købe vandet og for at komme af med det igen som spildevand. Herudover betaler vi også grønne afgifter for vandet. Prisen for 1 m 3 vand svinger fra omkring 25 til 40 kr. afhængigt af, hvor man bor. Når I skal vælge installationer til jeres bygning, er det vigtigt at tænke på, hvordan forbruget af vand kan begrænses. Vær opmærksom på om I kan: vælge vandbesparende toiletter, hvor der kan vælges mellem stort og lille skyl på 6 eller 3 liter vælge vandhaner med ét greb, da de bruger mindre vand end vandhaner med to greb vælge vandhaner med sparefunktioner som f.eks. fotoceller eller totrins-vandhaner, hvor man skal skubbe en ekstra gang for at få mere vand vælge sparebrusere, der kun bruger halvt så meget vand som en almindelig bruser vælge brusere med termostat Spildevand og kloak Hvis det er muligt skal jeres bygning tilsluttes det offentlige kloaksystem, så spildevandet bliver renset. Ellers kan spildevandet ledes til en septiktank, der delvist renser vandet. Tanken skal tømmes regelmæssigt. Specielt ved ombygninger Hvis I skal bygge om og vil genbruge toiletter og armaturer, har I mulighed for at købe en vandsparer til vandhanen eller brusehovedet. Til de fleste nyere toiletter kan der købes en indsats til at sætte i cisternen på toilettet, så der ikke skylles med så meget vand. Specielt ved udendørsanlæg Græsplæner, fodboldbaner og beplantning skal vandes for at klare en tør sommer, og der skal måske vandes på grusbaner for at undgå støv. Det er ikke altid nødvendigt at bruge rent drikkevand. Til vanding kan der med fordel bruges regnvand, der opsamles fra tagflader eller andre tætte belægninger. Når først regnvandsbeholder eller opsamlingstank og evt. pumpesystem er anlagt, er vandet gratis! Ved valg af hårde hvidevarer som vaskemaskiner og opvaskemaskiner er det også vigtigt, at I vælger maskiner med lavt vandforbrug og sparefunktioner. 4

5 MATERIALER Miljømæssigt er valget af materialer og bygningsdele vigtigt. Nogle materialer er fremstillet af stoffer, der ikke fornys i naturen så hurtigt, som de bruges. Andre materialer skal transporteres langvejs fra. Begge dele belaster miljøet. Materialernes holdbarhed er også vigtig både for miljøet og for pengepungen! Ved valg af materialer er det vigtigt at tænke på både det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Samtidig bør I overveje, hvordan materialerne skal rengøres og vedligeholdes. Vær opmærksom på om I kan: vælge materialer, der består af danske råstoffer vælge materialer med lang levetid vælge materialer, der ikke skal vedligeholdes med maling og træbeskyttelse og undgå trykimprægneret træ. Visse træsorter f.eks. lærk har naturlig beskyttelse mod svamp og bakterier vælge materialer, der er nemme at rengøre vælge naturlige og/eller genanvendelige materialer som f.eks. tegl, beton, natursten, træ, glas mv. fravælge materialer f.eks. polyurethanskum der vanskeliggør genanvendelse af tegl, beton mv. vælge materialer med miljømærke eller miljødeklaration Problematiske stoffer Når I vælger byggematerialer, bør I undgå tagrender, rør, kabler osv., der indeholder PVC. Det er også muligt at sikre, at produkterne ikke indeholder farlige stoffer. Find listen over farlige stoffer på Miljøstyrelsens hjemmeside 5 Overfladebehandling Vægge, lofter og træmaterialer skal males eller vedligeholdes. Her er det vigtigt at vælge produkter, der miljø- og arbejdsmiljømæssigt er så skånsomme som muligt f.eks. ved at vælge miljømærkede produkter eller produkter med lav MAL-kode. Genbrug og bortskaffelse Vurder om I kan bruge genbrugsmaterialer, der har været anvendt før eller materialer, der kan genbruges senere, som f.eks. mursten, trævinduer og glas. Begge dele er med til at mindske belastningen af miljøet. Specielt ved ombygninger Genbrug så mange af de gamle materialer som muligt og sørg for at de materialer, der ikke kan genanvendes, bortskaffes efter kommunens retningslinier. Miljømærker og miljødeklarationer I Danmark findes der to miljømærker: Svanen, der er nordisk Blomsten, der er EU miljømærke. Ved at vælge produkter med et miljømærke sikrer I, at produkterne er vurderet miljømæssigt både ved fremstilling og brug. Se mere om miljømærker på Der findes også en række produkter, der har en miljødeklaration. Her får I et bedre grundlag for at vurdere produktets miljøegenskaber. Byggevarer, der anvendes indendørs, kan opnå et indeklimamærke. Dette sikrer, at der er stillet krav til hvilke kemiske stoffer, der frigives fra produktet. Se mere om indeklimamærkede produkter på

6 ØVRIGE MILJØFORHOLD At tænke miljø ind i nybyggeri, tilbygninger og ombygninger kan virke komplekst. Miljøhensyn bør dog ses som almindelig sund fornuft, og ofte vil miljøforbedringer samtidig give et bedre indeklima. Når I ønsker at forbedre miljøforholdene ved jeres byggeri, er det vigtig at tænke hele vejen rundt. Derfor indeholder dette afsnit en række forhold, som I bør overveje, før I sætter byggeriet eller ombygningen i gang. Støj Når børn og unge leger uden for, kan det som regel høres også af naboerne. Træer og buske eller en støjvold kan dæmpe nogle af lydene fra udendørsleg. Musik og brug af højttalere også indendørs kan genere naboerne og andre brugere af huset. Specielt hvis der støjes i weekender og om aftenen. I bør derfor overveje, om der skal bruges støjdæmpende materiale til udvalgte lokaler. Affald Affald skal sorteres for at kunne genanvendes. Det er kommunen, der bestemmer, hvordan affaldet skal sorteres. I bør derfor vurdere, hvor mange affaldsbeholdere, I skal have plads til. Haveaffald kan ofte med fordel komposteres på jeres egen ejendom. Også ved ombygning og nedrivning er det vigtigt at sortere og bortskaffe affaldet, som beskrevet i kommunens affaldsregulativer. Indeklima og arbejdsmiljø Især om vinteren tilbringes mange timer indendørs. Luften påvirkes af hvilke materialer, I vælger, og hvordan de skal vedligeholdes og rengøres. Det er vigtigt, at I er bevidste om jeres valg af materialer, møbler, tæpper osv. For at forbedre luften kan I også indrette et specielt rum med udsugning til rygere. For høj fugtighed i luften kan give dårligt indeklima. I kan mindske fugten ved at sikre god ventilation og udsugning i køkken og bad. Udsugningsanlægget kan være styret af fugtfølere. For at det er behageligt at opholde sig i lokalerne, er det vigtigt med den rette temperatur. I kan derfor overveje temperaturstyring med natsænkning. Ældre bygninger kan være isoleret med materialer, der indeholder asbest. Hvis materialerne drysser, kan det give sundhedsmæssige problemer. Skal I have fjernet asbestholdige materialer, skal det gøres af personer, der har særlig tilladelse hertil. Arealer og fysiske omgivelser Hvis I skal bygge nyt eller anlægge nye udendørs arealer er det vigtigt at vurdere, om jorden kan være forurenet. I bør derfor spørge kommunen, hvad grunden tidligere har været brugt til, og om der er nedgravede olietanke. Hvis I har mistanke om forurening, bør I få undersøgt jorden. Ved større anlægsarbejder kan I overveje, om I kan skåne eller flytte den nuværende beplantning. Hvis I skal indhegne grunden, kan I vurdere, om en hæk eller f.eks. et stendige falder bedre ind i omgivelserne end et hegn eller plankeværk. Gode vaner Næsten alle forbrug og aktiviteter påvirker miljøet. Det er derfor vigtigt at fortsætte med gode vaner, når de nye lokaler er taget i brug. Husk f.eks. at slukke for lyset, når lokalet ikke bruges mere slukke for vandet, når det ikke skal bruges mere holde døre og vinduer lukkede og sluk for varmen, når der luftes ud sortere affaldet, så mest muligt kan genbruges 6

7 Adresser Links Praktiserende Arkitekters Råd, PAR Strandgade 27 A 1401 København K tlf.: par@par.dk Miljøstyrelsen Strandgade København K tlf.: mst@mst.dk Energistyrelsen Amaliegade København K tlf.: ens@ens.dk Dansk Center for Byøkologi Jægergårdsgade Århus C tlf.: dcue@dcue.dk Miljøstyrelsen Energistyrelsen Miljømærkesekretariatet Elsparefonden Dansk Center for Byøkologi Teknologisk Institut Informationscenteret for miljø og sundhed By og Byg Dansk Indeklima Mærkning Teknologisk Institut, Træ 2630 Tåstrup tlf.: dim@teknologisk.dk Læs om Lokale- og Anlægsfonden på Fondens hjemmeside hvor du også kan bestille andre publikationer fra Fonden. LITTERATUR I kan læse mere om miljø og byggeri i nedenstående eller på internettet. Håndbog i miljørigtig projektering, BPS 1998 Metode til miljørigtig projektering, PAR 2003 Udgivet af: Lokale- og Anlægsfonden, Kanonbådsvej 12, 1437 København K Tekst: Birgitte Elung-Jensen, Carl Bro as Layout: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Fotos: Stig Nørhald og Carl Bro as Juni