OMEGA-opgave for indskoling

Transkript

1 OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede: dr.dk Opgave 1: Hvor meget fylder 1 m3 vand? (m3 udtales kubikmeter) Byg en model der er 1 x 1 x 1 meter i papkasser og tape. Inde i kassen er der plads til 1000 liter som er det samme som 1 m3. Hvert år bruges i gennemsnit ca. 40 m3 vand pr. dansker. Det fylder altså med andre ord det samme som 40 papkasser som dem I har bygget. Ville der være plads hjemme hos jer til at gemme vandet I bruger i et helt år? (husk at det er 40 papkasser pr. person!) Opgave 2: Hvor meget fylder skolens vandforbrug? Find i OMEGA systemet hvor meget vand der bruges på jeres skole på 1 døgn. Hvor mange af jeres papkasser svarer det til? Hvor meget vejer 1 l vand? Hvor meget vejer 1000 liter vand (1 m3) Snak sammen i grupper om hvad I tror der bruges mest vand til på jeres skole saml dette op i plenum. Er det muligt at bruge mindre vand tror I? Hvis I mener det er muligt hvordan kan det så gøres? Forslag til supplement: Brug evt. dr.dk/skole om vandets vej. Det er for klasse men kan måske bruges til indskoling i nogen sammenhæng. Videoklippene er lavet meget som DRs tilbud til børn om viden og kan f.eks. vises på Smartboard/med projektor.

2 OMEGA-opgave for mellemtrin Tema: vandforbrug I kan vælge at introducere opgaven ved at afspille introfilmen om vandforbrug på på smartboard og tag en indledende snak om vandvaner derhjemme. Målgruppe for vandetsvej.dk er overbygning. I kan også starte med at se på vandets kredsløb på dr.dk/skole hvor du kan logge ind med unilogin og finder mange spændende og gode forløb om vand. Hent skolens vandforbrug for et døgn i Omega. Opgave: Vandforbruget til håndvask Organisering: grupper af 3-4 elever I skal bruge følgende: Stopur, vægt, beholder til alle grupperne Måling af vandforbrug gøres på følgende måde: 1. Vej beholderen 2. tænd vandhane 3. hav et stopur parat 4. tæl ned start stopuret nøjagtigt samtidig med at I sætter beholderen ind under vandhanen 6. sluk lige præcis efter 10 min. 7. Vej nu beholderen med vandet i og træk vægten af beholderen fra 8. Hvor mange liter vand er der i beholderen? 9. Regn ud hvor mange liter der kommer ud pr. minut ved at gange tallet med 6. Infoboks om vandforbrug En moderne bruser lukker max. 6 liter vand ud pr. minut. Ved en vandhane der udelukkende bruges til håndvask kan man nøjes med 4 liter pr. minut, i et køkken anbefales min. 6 liter pr. minut. Spørgsmål til jeres vaner 1. Hvor meget vand bruger du ca. på at vaske hænder? 2. Hvor mange gange vasker du hænder på en dag? 3. Hvor meget vand bruger jeres klasse på at vaske hænder på en dag? Den vandmængde der kommer ud af en vandhane kan styres med den perlator der sidder i vandhanen. Ekstra muligheder: Besøg et spildevandscenter/rensningsanlæg og hør om vandets vej.

3 OMEGA-opgave 2 (for mellemtrin overbygning) TEMA: Varmeforbrug Skolens varmeforsyning leveres fra enten naturgas eller fjernvarme. Begge dele kommer fra et forsyningsnet som transporterer energien hen til skolen. Opgave 1: Skolens varmeanlæg Undersøg hvilken varmeform skolen har. Kontakt skolens tekniske serviceleder og aftal et besøg i varmekælder så I kan få en forklaring på hvordan det fungerer. Skriv ned undervejs så I kan spørge om ting I ikke har forstået. Når varme leveres med vand i radiatorer er det vigtigt at den temperatur der sendes frem til varmeapparatet er så lav som muligt. På den måde kan man nedbringe tabet af varme fra alle rørene der transporterer varmen rundt i bygningen. For at minimere tabet skal anlægget reguleres så det hele tiden regulerer temperaturen efter hvor koldt det er. En radiator har et fremløbsrør hvor varmen kommer ind (det varmeste rør) og et returrør hvor vandet løber ud efter at være blevet kølet af (det koldeste rør). Opgave 2: Varmer jeres radiatorer fornuftigt? 1. Mål temperaturen på fremløbsrør og returrør på nogle radiatorer i jeres klasse brug evt. et IR termometer hvis I har sådan et, ellers må I sætte et almindeligt termometer ind mod røret så det har god kontakt. 2. Udregn temperatur-forskellen mellem fremløb og retur 3. Hvis I kan regulere temperaturen selv skal I undersøge om alle radiatorer er på samme indstilling 4. Mål temperaturen i klasselokalet i et frikvarter og i en time hvor der er elever i rummet. 5. Lav en undersøgelse af elevernes holdning til temperaturen. Er der for varmt, for koldt eller lige tilpas? 6. Hvis andre klasser laver samme undersøgelse kan I sammenligne temperaturen med besvarelserne Opgave 3: Hvordan sparer man på varmen? Der er grundlæggende følgende ting man kan gøre for at spare på varmen: Isolere bygningen (pakke den ind) Skifte vinduerne til mere energibesparende Reducere temperaturen i klasseværelserne Lave ventilationssystemer med varmegenvinding (skifter luften ud i lokalerne men genanvender varmen) Justere varmesystemet så det fungerer mest effektivt. 1. Hvad siger jeres undersøgelser om temperaturen i klasselokalet er eleverne tilfredse? Kan temperaturen sænkes? 2. Hvilken type vinduer har I? (Undersøg det ved at holde en lighter op tæt på ruden og tæl antallet af skygger energiruder har en skygge mere en antallet af glaslag (2 lag glas 3 skygger = energirude).

4 3. Åbner i vinduerne i frikvartererne for at få frisk luft eller er det ikke nødvendigt? 4. Har I ventilationssystem der udskifter luften? 5. Snak med teknisk serviceleder for at få at vide om varmesystemet er blevet justeret. Opgave 4: Sammenlign varmeforbruget med det forventede Hent Baseline varme for jeres skole på OMEGA 1. Se på baseline varme grafen for jeres skole er forbruget højere eller lavere end forventet? 2. Hvor tror I skolen vil kunne gøre noget for at gøre forbruget af varme mindre? Ekstra muligheder: Besøg et kraftvarmeværk.

5 OMEGA-opgave for overbygning Tema: Elforbrug Log på Omega og hent Baseline elforbrug for sidste år. Dette kan lægges ved som print eller tallet kan udlæses fra Omega på smartboardet. Opgave 1: skolens samlede elforbrug Hvor meget el bruger vores skole på et år? hent rapport, aflæs forbrug Hvorfor tror I at er der forskel på årstiderne? Hvis en gennemsnitsborger bruger 1000 kwh på et år, hvor mange gennemsnitsborgere svarer skolens elforbrug til årligt? En skole bruger el til mange forskellige ting. Nogle er styret af systemer andre af dem der bruger skolen elever og lærere. Infoboks om EL Opgave 2: Belysning Hvis et klasseværelse er oplyst med lysstofrør der sidder f.eks. 2 i hver skal I finde ud af hvor mange w et rør bruger. Det kan man se energiforbruget ved at kigge på selve røret, der skal muligvis bruges en stige. Hvis et rør f.eks. bruger 36 Watt og der er 10 lamper med hver 2 rør i så vil det samlede energiforbrug pr. time være: 36 Watt x 2 x 10 = 720 Wh = 0,72 kwh Spørgsmål: Elektriciteten i Danmark laves primært på kraft-varmeværker der laver både el og varme. Ca. 30% laves på vind, noget laves på andre måder som f.eks. solceller. Kraft-varmeværkerne bruger kul, gas og biobrændsel som drivmiddel og det gennemsnitlige CO2- udslip på 478 g pr. kwh. kwh betyder Kilo Watt Hour og fortæller hvor meget el der bruges pr time Hvor meget el bruges der til belysning i jeres klasselokale vil I vurdere? Husk at skrive jeres antagelser ned hvor mange timer, hvor mange dage, er der brugere om aftenen, inkluder jeres beregninger i besvarelsen. Hvis et klasseværelse efterlades uden at slukke lyset i 2 timer pr. dag, hvor mange kwh el spildes der så pr. år? (Tip: 200 skoledage på et normalt skoleår).

6 Opgave 3: Projektorer En projektor bruger ifølge Energistyrelsen mellem 230 og 270 watt når den er tændt. I kan vælge at undersøge jeres specifikke projektor ved at måle dens forbrug med et Spar-o-meter eller finde den på internettet og se hvor meget energiforbruget er når den er tændt. I det følgende har vi valgt at bruge tallet 250 Watt da der er midt mellem 230 og 270. Hvis projektoren er tændt i klassen i 3 timer pr. dag vil den altså forbruge: 3 x 250 = 750 Wh = 0,75 kwh pr. dag. Spørgsmål til projektorens elforbrug: Hvor mange projektorer er der på skolen? Hvor meget el bruger de hvis de alle er tændt 3 timer/dag? Opgave 4: Skolens elforbrug Spørgsmål til elforbruget og muligheder for at spare på det Hvor stor en andel af det samlede elforbrug på en almindelig skoledag bruges til projektorer og belysning hvis alle klasseværelserne på jeres skole var ligesom jeres? Hvilke muligheder mener I der er for at spare på disse 2 ting? Hvordan skal det gennemføres? Hvem skal gøre hvad for at det kan ske? Se hvor energien kommer fra lige nu. Find det online Danmarkskort på