Passiv ventilation til fjernelse af PCE fra den umættede zone - Bilagsrapport

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Passiv ventilation til fjernelse af PCE fra den umættede zone - Bilagsrapport Anders G. Christensen, Henrik H. Nielsen og Erling V. Fischer NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold BILAG 1 - PROTOTYPE-SYSTEM beskrivelse af funktionelle krav 1.2 Leverandør og forhandlerliste samt datablad for GAC (WS 42) 1.3 Tryktab i filtre og blindrør 1.4 Tryktab i overgangs-/moniteringsstykke 1.5 Tryktab i BaroBall og In-line ventil 1.6 Tryktab og hastighedsfordeling i kulfilter 1.7 B-værdier BILAG 2 - PRINS VALDEMARS ALLE 14, ALLERØD situationsplan 2.2 Boreprofiler og vandmætning 2.3 Tidsserie for atmosfæretryk og differenstryk 2.4 Tidsserie for atmosfæretryk og luftflow 2.5 Tidsserie for temperatur i målebrønd PV4 2.6 Luftflow for boringer 2.7 koncentrationsmålinger i de enkelte filtre 2.8 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 2.9 Massefjernelsesrater og akkumuleret PCE-mængde fjernet 2.10Analyseresultater for vandprøver 2.11 Analyseresulteter for kul fra GAC-enheder BILAG 3 - AMTSVEJ 2-4, ALLERØD Situationsplan 3.2 Boreprofiler og vandmætning 3.3 Tidsserie for atmosfæretryk og differenstryk 3.4 Tidsserie for atmosfæretryk og luftflow 3.5 Tidsserie for temperatur i målebrønd PV Luftflow ud af boringer 3.7 Koncentrationsmålinger i de enkelte filtre 3.8 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 3.9 Massefjernelsesrater og akkumuleret fjernet PCE-mængde 3.10Analyseresultater for vandprøver 3.11 Analyseresultater for kul fra GAC-enheder BILAG 4 - NYGADE 37, FAKSE Situationsplan 4.2 Boreprofiler og vandmætning 4.3 Specifikationer og aktivt system. Anlægsdele og leverandører 4.4 Atmosfæretryk og differenstryk i referenceboringer (B 102- Kalk og B102-Sand 4.5 Luftflow ud af boringer 4.6 Aktivt system. Strømindladning fra solceller og vindgenerator 4.7 Koncentrationsmålinger i de enkelte filtre 4.8 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 4.9 Massefjernelsesrater og akkumuleret PCE-mængde fjernet 4.10 Tracerforsøg på boring SB2-Sand 3

4 BILAG 5 - MØLLEVEJ 12, ASKOV Situationsplan 5.2 Boreprofiler 5.3 Atmosfæretryk, differenstryk og grundvandstand 5.4 Luftflow ud af boringer 5.5.Koncentrationsmålinger i filtre 5.6 Ændring i poreluftforureningens horisontale udbredelse 5.7 Massefjernelsesrater 5.8 Tracerforsøg i boring PV2-1 Øvre filter 5.9 Vandanalyser fra moniteringsboringer BILAG 6 - DRIFT OG MONITERING Eksempel på skemaer - drift og monitering 4

5 Bilag 1 Prototype-system 5

6 Bilag 1.1 Beskrivelse af funktionelle krav og test af anlægskomponenter 6

7 Beskrivelse af funktionelle krav og test af anlægskomponenter Boringsopbygning Funktionelle krav Boringer for passiv ventilation udføres som tørboringer og filtersættes i den umættede zone i det interval, hvorfra der ønskes opsamlet forurenet poreluft. Gruskastning af filter sker fra bund af filter til ca. en halv meter over filter. Over gruskastningen forsegles boringen, så det sikres, at der ikke er lækage omkring boringen mellem filter og terræn. Generelt bør der ikke vælges filtergrus med en middelkorndiameter, der er lavere end den omgivende formation for at undgå unødige tryktab. Materialevalget i relation til resistensproblemer skønnes kun at være kritisk ved luftkoncentrationer af fx PCE på mere end 1 g/m 3. Da der i denne situation bør vælges egentlig vakuumventilation vurderes materialevalget i forbindelse med resistens generelt ikke at være kritisk Komponentfortegnelse I forbindelse med filtersætningen er følgende komponenter og materialer anvendt: Komponent Borediameter : Filterrør : Blindrør : Materiale og dimension 6 tørboring Gruskastning : Filtergrus nr. 3 Forsegling : ø63 mm PEH med filterslidser 0,5 mm indvendig diameter : 51 mm ø63 mm PEH indvendig diameter : 51 mm Bentonit, der vandes Tabel 1.1: Komponenter, filtersætning af PV-boringer Tryktab Tryktab i filter- og blindrør Tryktab i filter og blindrør er estimeret på baggrund af en ruhed af PEH-rør på k=0, ,0001 m. Ved et forventet maksimalt flow ud af boringen på ca.15 m 3 /time - svarende til en maksimal lufthastighed på ca. 2,0 m/s beregnes et tryktab på ca. 0,01 mbar/m rør. For at eftervise størrelsen af tryktabet i praksis er der foretaget forsøg med måling af tryktab gennem en ca. 5 meters længde af den anvendte rørtype. Resultat af forsøget er ligeledes gengivet i bilag 1.3, hvor det ses, at der ved det forventede maksimale flow på 15 m 3 /time, ikke kan registreres et tryktab på den første decimal, i overensstemmelse med beregningerne. For at eftervise relationen mellem den teoretisk udregnede værdi og den observerede er det nødvendigt at betragte et større flow. Der er derfor også foretaget en udregning af tryktabet ved et flow på 60 m 3 /time, hvilket giver et teoretisk tryktab på 0,18 0,22 mbar/m rør. 7

8 Ved forsøget er der ved et flow på 60 m 3 /time observeret et tryktab på ca. 0,2 mbar/m rør, hvorfor der må konstateres en god overensstemmelse mellem det estimerede tryktab ved beregning og det registrerede ved måling. Forsøget viser, at der ved benyttelse af ø63 mm PEH-rør til filter- og blindrør og evt. forbindelsesledninger kun vil forekomme meget begrænsede tryktab, hvorfor anvendelse af denne dimension ved lignende PV-systemer anbefales Service og vedligeholdelse Der forventes ingen løbende service og vedligeholdelse af materialer og komponenter anvendt ved filtersætningen. Leverandør og forhandler fremgår af bilag Overgangs-/ moniteringsstykke Funktionelle krav Overgangs-/ moniteringsstykket skal anvendes i forbindelse med overgangen mellem PE-filterrør og kulfilter. Stykket tjener primært som formål for montage af udstyr for monitering af f.eks. flow, temperatur, koncentration af forureningskomponenter og trykforhold. Derudover har den en afstivende og stabiliserende effekt i forbindelse med af- og påmontering af kulfilter Komponenter I nedenstående tabel 1.2 er kort sammenfattet dimension og materiale for overgangs-/ moniteringsstykke. Komponent Overgangs-/ moniteringsstykke Materiale og dimension Materiale : El-galvaniseret sort stålrør Dimension : 2 ( 50 mm) Indvendig diameter : 53 mm (kan varieres) Moniteringsstudse, diameter : kan varieres Tabel 1.2: Komponenter, overgangs-/ moniteringsstykke Tryktab Tryktab i overgangs- / moniteringsstykke For at eftervise størrelsen af tryktabet er der foretaget forsøg med måling af tryktab på den anvendte 2 galvaniserede rørtype. Ved målinger er anvendt en længde på 1,7 meter. Resultat af forsøget er gengivet i bilag 1.4, hvor det ses, at der ved det forventede maksimale flow på 15 m 3 /time, ikke kan registreres et tryktab pr. meter rør på den første decimal. For at kunne registrere et tryktab pr. meter rør på den første decimal skal det påføres røret et flow på over 40 m 3 /time. Benyttelse af overgangs-/moniteringsstykke med denne dimension forventes derfor ved de typiske max-udflow fra boringerne ikke at være begrænsende. 8

9 Service og vedligeholdelse Der forventes ingen løbende vedligeholdelse af overgangs- / moniteringsstykke. Leverandør og forhandler fremgår af bilag En-vejs ventil Placering af ventil Styring af luftstrøm Funktionelle krav En-vejs ventilen kan i princippet placeres vertikalt alle steder over det filtersatte interval i PV-boringen inden kulfilteret. Det skal imidlertid være muligt at tilse og servicere ventilen, hvilket begrænser placeringen til rørstykket fra bund af udluftningsbrønd til bund af kulfilter, eller ved udeladelse af kulfilter - på afkastets afslutning i det fri. Da ventilen skal blokere for den nedadrettede luftstrøm, er det vigtigt, at ventilens hus og pakninger er tætsluttende. Eventuelle urenheder i poreluften som sandpartikler m.v. skal således ikke kunne medføre, at ventilen ikke lukker helt, hvormed der kan strømme luft ned i boringen Komponenter Under design af anlægget har to typer en-vejs ventiler været undersøgt og afprøvet. BaroBall TM BaroBall Den ene en-vejsventil er en BaroBall, der i princippet er en bordtennisbold placeret i et plastichus med hætte. Ventilen åbner og lukker ved, at bordtennisbolden bliver løftet og begynder at rotere inde i hylstret ved overtryk i boringen, mens den ved undertryk slutter tæt omkring indløb til ventil. På figur 1.2 er vist en skitse og foto af BaroBall en. Af figur 1.2 ses det, at luften ved overtryk i PV-boringen bliver ledt ud gennem en smal sprække i hætten på ventilen. Figur 1.2 9

10 Foto og skitse af BaroBall Dimensionen af BaroBall passer ned i et 2 standard amerikansk filter, der har en anelse mindre lysning end de danske ø63 mm PEH filtre. Ved bestilling i USA har fabrikanten dog oplyst at en dimension der passer til danske ø63 mm filtre kan leveres. BaroBall ens hætte besværliggør imidlertid en videre overgang til f.eks. montage af kulfilter. Såfremt der ønskes en overgang til montage af kulfilter, er det nødvendigt at få special fremstillet et overgangsstykke, der slutter helt tæt nede omkring hætten, så det sikres, at al den luft der strømmer ud af BaroBall en ledes videre til kulfilter. Ventilen er dog velegnet til montage over terræn på evt. ubebyggede / ikke anvendte arealer og på anlæg, hvor der ikke anvendes kulfilter. Samtidig er den, på grund af det lukkede design, ikke følsom overfor direkte påvirkning af regn og sne. In-line ventil In-line ventil Den anden en-vejsventil, der er afprøvet er en specialfremstillet In-line ventil, baseret på en eksisterende patentanmeldt ventil udviklet i USA. Ventilen fungerer ved, at en plasticmembran løftes ved overtryk i PV-boringen, mens den ved undertryk slutter tæt omkring indløbet. På figur 1.3 er vist en skitse og foto af In-line ventilens opbygning. O-ring Figur 1.3 Foto og skitse af In-line ventil Fordelen ved In-line ventilen fremfor BaroBall en er, at ventilen kan indbygges i selve filterrøret fra PV-boringen eller i studsen til kulfilteret. Man undgår dermed designproblemer med et overgangsstykke mellem BaroBall og kulfilter. 10

11 I nedenstående tabel 1.3 er kort sammenfattet dimension og materiale for de to en-vejsventiler. Komponent BaroBall In-line ventil Materiale og dimension Materiale : Plastic Ydre diameter, indløb : 50 mm Ydre diameter, mellemstykke : 60 mm Ydre diameter, hætte : 75 mm Materiale : PE-hylster, PVC-membran Ydre diameter : 54 mm (kan varieres) Indre diameter, indløb : 35 mm (kan varieres) Indre diameter, udløb : 42 mm (kan varieres) Tabel 1.3: Komponenter, en-vejs ventil i PV-boring Andre ventiler Ud over de to afprøvede en-vejs ventiler findes der andre typer, der kunne være et alternativ, bl.a. klapventiler af metal. Den øgede vægt kompenseres ved, at montere en kontravægt på klappen, hvorved denne åbner lettere. Tryktab Tryktab i en-vejs ventil I forbindelse med design af prototypesystemet, er der udført en række test af de to typer en-vejs ventiler for bestemmelse af tryktabet over dem. De udførte test er gengivet i bilag 1.5, og de væsentligste resultater er afbildet på figur 1.4. Tryktab i Baroball, In-line ventil Tryktab BaroBall Tryktab [mbar] Tryktab In-line ventil 5 0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Flow [m3/time] Figur 1.4 Tryktab over en-vejs ventiler ved forskellige luftflow Af figur 3.4 ses, at tryktabet tydeligvis er større i BaroBall en end i In-line ventilen. Ved et forventet maksimalt flow på 15 m 3 /time vil der således kunne forventes et tryktab i BaroBall en på omkring 10 mbar mens der i Inline ventilen vil kunne forventes et tryktab på omkring 1,3 mbar. Derudover ses det, at der skal et differenstryk på mellem 0,35 og 0,46 mbar til at løfte bordtennisbolden i BaroBall en, og derved sikre strømning gennem BaroBall en, mens der selv ved det mindst målte differenstryk ved Inline ventilen på 0,13 mbar blev registreret et luftflow. 11

12 Der vil således kunne forventes længere perioder med udluftning af den umættede zone ved brug af In-line ventilen fremfor BaroBall en. På grund af BaroBall ens større tryktab vil den totale luftmængde der udluftes således være mindre end med In-line ventilen. Da In-line ventilen forventes at give længere perioder med udluftning skønnes denne at være mere velegnet end BaroBall en. BaroBall en skønnes dog mere velegnet ved placering over terræn og uden brug af kulfilter, da den er mere robust Service og vedligeholdelse Da en-vejsventilerne arbejder passivt og således ikke gør brug af anden energi end den der genereres i boringerne, forventes der ingen løbende service og vedligeholdelse. PVC-membranens resistens over for de udstrømmende forureningskomponenter bør dog jævnligt tjekkes visuelt ligesom Inline ventilerne renses for evt. snavs eller kondensvand Kulfilter Funktionelle krav Ved valg af kulfilter kan man vælge mellem et med aksial eller radial luftstrømning, se figur 1.5. Flow ud Tæt væg Hulplade Kul Flow ind Aksialt kulfilter Tæt top Flow ud Hulplade Kul Flow ind Radialt kulfilter Figur 1.5 Princip for aksialt eller radikalt kulfilter 12

13 I det aksiale kulfilter strømmer luften fra PV-boringen vertikalt gennem kullene, der er lejret i kulfiltret på perforerede plader, der sikrer luftgennemstrømning. I det radiale kulfilter strømmer luften fra PV-boringen horisontalt gennem kullene, der er lejret vertikalt i en cylinderskive med perforerede plader uden om indløbsrøret. Efter luftens gennemstrømning i kullene er der fri udstrømning til omgivelserne. Som hovedregel har de radiale kulfiltre et større udstrømningsareal end de aksiale med samme rumfang, hvorfor der vil være et mindre tryktab gennem et radialt kulfilter. Det anbefales derfor at anvende radiale kulfiltre, da tryktabet gennem kulfiltret er en kritisk faktor ved design af anlægget. Størrelsen af kulfiltret skal tilpasses de forventede koncentrationer af forureningskomponenter så der sikres mod for hyppige gennembrud og derved kulskift. Ved de forventede koncentrationer af opløsningsmidler i den opstrømmende luft forventes der maksimalt opsamlet 1 2 kg chlorerede opløsningsmidler pr. år. Kulfilterstørrelse Opstrømmende poreluft generelt vil have en temperatur på ca grader og en relativ luftfugtighed på tæt ved 100%. I denne tilstand vil poreluften indeholde ca g-vand/m3. Sænkes poreluftens temperatur vil der kunne ske kondensation af vand. Kan således kulfiltrets temperatur holdes på omkring 8-10 grader, eller lidt over hele året, vil kondensation i selve filtret kunne undgås. Af hensyn til serviceringen bør kulfiltrene monteres med håndtag for af og pådrejning af kulfilter i forbindelse med kulskift, eventuelt kan der monteres løfteøje Komponenter Da der forventes et mindre tryktab i et radialt kulfilter fremfor i et aksialt er der ved design af anlæg anvendt et radialt kulfilter. På figur 1.6 er vist en skitse og foto af det anvendte kulfilters opbygning. 13

14 Figur 1.6 Foto og skitse af kulfilter. De anvendte kul består af 4mm kulpiller der er pakket og komprimeret med vibrator i cylinderskiven uden om indløbsrøret. I nedenstående tabel 1.4 er dimension og materiale for kulfilter sammenfattet. Komponent Kulfilter : Kulpiller : Materiale og dimension Materiale : El-galvaniseret stål Ydre diameter, indløbsstuds : 57 mm (kan varieres) Indre diameter, indløbsstuds : 54 mm (kan varieres) Indre diameter, kulfilter : 12 cm (kan varieres) Ydre diameter, kulfilter : 25 cm (kan varieres) Højde, kulfilter : 75 cm (kan varieres) Materiale : Chemviron Carbon Ws 42A Antal kg kul : 13,6 kg (kan varieres) Tabel 1.4 : Komponenter, kulfilter Opholdstid Tilbageholdelse Adsorption i kulfilter Adsorption af forureningskomponenter i kulfilteret afhænger bl.a. af hastigheden af den opstrømmende luft gennem kulfilteret og derved af opholdstiden i kulfilteret. Ved et forventet max. flow på 15 m 3 /time vil opholdstiden i filteret været omkring 1,2 sek., hvilket vurderes at være tilstrækkeligt selv ved relativt høje koncentrationer af forureningskomponenter. Overslagsmæssigt regnes med opholdstider på 0,1-0,5 sek. som værende tilfredsstillende. Under forudsætning af en forureningskoncentration af chlorerede opløsningsmidler på 500 mg/m 3 i den opstrømmende luft, kan der konservativt regnes med en adsorption af PCE og TCE i kullene på omkring 20% af kullenes vægt. Da der er 13,6 kg kul i kulfilteret, forventes der således opsamlet ca. 2,7 kg chlorede opløsningsmidler inden gennembrud. Ved et gennemsnitligt flow på 1 m 3 /time kan der forventes gennembrud i kulfilteret i løbet af 225 dage. Specifikationer vedrørende kullene og adsorptionskurver for de mest almindelige chlorerede opløsningsmidler Tetrachlorethylen (PCE) og Trichlorethylen (TCE) er vedlagt i bilag 1.2. Tilstedeværelsen af vanddamp i den udstrømmende poreluft (ca g/m3) kan under visse temperaturforhold i selve filtret give anledning til kondensation af vand i selve filtret. I hvilken grad dette påvirker filtrets tryktab og adsorptionskapacitet vides ikke, men vil blive fulgt som et led i moniteringen. Tryktab Tryktab i kulfilter I forbindelse med design af anlæg, er der udført en laboratorietest af det designede kulfilter for bestemmelse af tryktabet over det. Den udførte test er gengivet i bilag 1.6. Heraf ses, at tryktabet er negligeabelt for selv store luftflow på op til 60 m 3 /time. Ved et forventet maksimalt flow på 15 m 3 /time vil der således ikke kunne registreres et tryktab i kulfilteret. 14

15 Luftfordeling i kulfilter For at undersøge hvorvidt der i kulfilteret er tendens til kanaldannelse og dermed en uens fordeling af den udstrømmende luft, er der udført et forsøg. Forsøget er udført ved at opdele kulfilteret i 5 x 8 felter jf. bilag 1.6. Kulfilteret er da påført et flow i indløbsstudsen på over 100 m 3 /time jf. figur E1, bilag 1.6. Dette flow er dog ca. 10 gange større end i en driftssituation, og er udelukkende valgt for at opnå en målelig luftstrøm ud af filtrets overflade. Hastigheden er derefter målt i hvert af de 40 felter. Resultatet af målingerne fremgår ligeledes af bilag 1.6. Luftfordeling Det ses tydeligt, at der er en tendens til, at hastigheden ud af filteret er størst i toppen af kulfilteret og aftager mod bunden. Der er således en tendens til kanaldannelse mod toppen af kulfilteret. En mulig forklaring på dette fænomen kan være, at lejringstætheden af kullene er størst i bunden af kulfilteret. Da forsøget med registrering af luftstrømmen ud af kulfilteret imidlertid er foretaget på en prototype af kulfilteret, der har været transporteret en del rundt inden forsøget, bør der ved en senere lejlighed foretages en lignende måling på et af de serieproducerede kulfiltre for at undersøge dette fænomen nærmere. Såfremt den påviste tendens med kanaldannelse går igen ved et senere forsøg på de serieproducerede kulfiltre, vil det betyde, at opholdstiden i kulfilteret er mindre end forventet. Under forudsætning af et effektivt volumen på 70% i kulfilteret vil opholdstiden ved et forventet max. flow i driftssituationen på 15 m 3 /time falde til omkring 0,7 sek. hvilket skønnes at være tilfredsstille n- de. Tendensen til kanaldannelse vil således ikke betyde noget for kulfilterets evne til tilbageholdelse af forureningskomponenter, men udelukkende have indflydelse på frekvensen af kulskift Service og vedligeholdelse Da kulfilteret er udført af elgalvaniseret stål forventes der ingen løbende service og vedligeholdelse af materialer og komponenter i kulfilter ud over skift af kulpiller ved gennembrud. Ved skift af kulpiller i kulfiltre fremsendes det brugte kulfilter til leverandøren, der vil foretage den korrekte bortskaffelse af brugte kul samt påfyldning og komprimering af nye kul. I den forbindelse anbefales det, at der haves et par kulfiltre i reserve, så det sikres, at der hele tiden er et kulfilter med nye kul til montage ved kulskifte. Leverandør og forhandler af kulfilter fremgår af bilag Udluftningsbrønde Funktionelle krav Ved valg af udluftningsbrønd er den primære designparameter størrelsen af det anvendte kulfilter. Der skal således være plads i udluftningsbrønd til afog påmontering af kulfilter i forbindelse med kulskift. I enkelte tilfælde kan det være bekvemt i den efterfølgende moniteringsfase at kunne opstille og tilslutte forskellige måleinstrumenter til PV-boringen. I det tilfælde bør udluftningsbrønden være af en størrelse, der tillader det op- 15

16 stillede udstyr at stå nede i brønden af hensyn til risiko for hærværk, tyveri mv. For at mindske generne for de berørte lodsejere anbefales det, at udluftningsbrøndene afsluttes i terræn, og i tilfælde hvor brøndene afsluttes i kørearealer, afsluttes med vandtæt kørefast dæksel. For at sikre tilstrækkelig udluftning af brøndene etableres et udluftningsrør. Udluftningsrøret etableres ved udboring i brøndvæg. Heri tilsluttes vha. tæt samling et udluftningsrør, der føres til ubefæstet areal eller område, hvor det generer mindst muligt. Her føres udluftningsrøret over terræn og afsluttes i en svanehals jf. figur 1.7. Figur 1.7 Princip for udluftningsbrønde 16

17 I områder, hvor der er risiko for terrænnært vand, bør valg af materiale for udluftningsbrønde nøje overvejes. På trods af betonbrøndenes relativt store tæthed kan der i områder med terrænnært vand vise sig problemer med indtrængende vand i betonbrøndene, og medfølgende risiko for beskadigelse af kulfiltre og evt. måleudstyr. Er denne risiko til stede anbefales det, at der anvendes brønde af et tættere materiale som f.eks. glasfiber, hvilket dog udgør en væsentlig fordyrelse Komponenter I forbindelse med etablering af udluftningsbrønde er følgende komponenter og materialer anvendt: Komponent Materiale og dimension Udluftningsbrønd ø425 mm Brønd Korrugeret plastbrønd Dæksel Let vandtæt støbejernsdæksel med PVC-teleskoprør eller vandtæt kørebanedæksel Udluftningsrør ø75 mm PVC Udluftningsbrønd ø1250 mm (monitering) Brønd Brøndbund : ø1250 mm bt. Brøndbund (ø1250 x 650 mm) Brøndkegle : ø1250/600 x 750 x 100 mm Dæksel Vandtæt kørebanedæksel med fast eller flydende karm Stige Sikkerhedsstige som CITY brøndstige Tætning for udluftningsrør Forsheda F910 påboringstætning Udluftningsrør ø75 mm PVC Tabel 1.5: Komponenter, udluftningsbrønde Service og vedligeholdelse Ved service og vedligeholdelse af materialer og komponenter anvendt ved udluftningsbrøndene, forventes der med jævne mellemrum behov for aftørring/rengøring af specielt dæksler, så det sikres, at de slutter tæt. Ud over rengøringen forventes der ingen løbende service og vedligeholdelse. Leverandør og forhandler fremgår af bilag

18 18

19 Bilag 1.2 Leverandør- og forhandlerliste samt datablad for GAC (WS 42) 19

20 LEVERANDØR OG FORHANDLERLISTE : Leverandør / forhandler Komponent RoTek i/s Skjernåvej 14 Lønborg 6880 Tarm Filter / bindrør In-line ventil Tlf. : Fax : Østergårds Smedie ApS Barmosevej 27 Ndr. Vindinge 4760 Vordingborg Overgangs-/ moniteringsstykke Kulfilter Tlf. : Fax : Flemming Zwicky Nørregade København K. Tlf. : Fax : Kulpiller Specifikation af kulpiller er vedlagt efter leverandør og forhandlerliste. Durham Geo-Entreprises, Inc 2175 West Park Court Stone Mountain USA Att.: Bob Beyer BaroBall Tlf.: Fax : Nordisk Wawin A/S Wavinvej Hammel PVC-udluftningsbrønde Udluftningsrør Tlf. : Fax :

21 LEVERANDØR OG FORHANDLERLISTE : Leverandør / forhandler Komponent Uponor A/S Fabriksvej Hadsund PVC-udluftningsbrønde Udluftningsrør Tlf. : Fax : Unicon Beton Køgevej Roskilde Beton-udluftningsbrønde Tlf. : Fax : Brødrene Dahl Park Allé Brøndby Dæksler mv. Tlf. : (henviser til nærmeste forhandler) 21

22 22

23 23

24 24

25 Bilag 1.3 Tryktab i filter og blindrør 25

26 Forsøgsbeskrivelse : Tryktab i ø63 mm PE-filter/blindrør Sted : Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. Formål : Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet pr. meter ø63mm PEfilter/blindrør som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i system for Passiv Ventilation (PV). Teori : Tryktabet i PE-filter/blindrøret er at betragte som tryktabet i lige rør. For tryktab ved strømning i lige rør gælder følgende : p = (λ ½ ρ v 2 ) / D, hvor p : tryktabet pr. meter rør λ : friktionskoefficienten ρ : densiteten af det strømmende medie v : hastigheden af det strømmende medie D : indvendig diameter af røret Tryktabet pr. meter rør er således afhængig af hastigheden af det strømmende medie i anden potens. Ved en fordobling af hastigheden vil tryktabet da stige til det firedobbelte. Ved optegning af tryktabet over en enkeltmodstand vil der således kunne forventes en parabellignende kurve. Måleudstyr : Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt : Trykmåler : Honeywell PPT003 Pumpe : Rietschle 220 Volt Rietschle 380 Volt Forsøgsopstilling : Forsøgsopstillingen er bygget op omkring en pumpe, en trykmåler og en bestemt rørlængde af PE-filter/blindrøret. 26

27 En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur B1. P2 P1 FM Pumpe FM Flowmåler P1 Trykmåler Figur B1: Foto og skitse af forsøgsopstilling Pumpens afgang er koblet til den ene ende af PE-filter/blindrøret. I en passende afstand, af hensyn til turbulens, fra koblingen af pumpen til PE-røret er der monteret en tryksensor P1. Ligeledes i passende afstand fra udløb fra PE-rør er der monteret endnu en tryksensor P2. Med kendskab til afstanden mellem de to tryksensorer er det nu muligt med P1 som referenceværdi at bestemme differenstrykket og dermed tryktabet over den pågældende rørstrækning ved forskellige påførte flow. Resultater : Resultaterne af de udførte målinger fremgår af tabel B1, mens resultaterne er gengivet grafisk i figur B2. Ved at betragte den grafiske fremstilling i figur B2 kan man fornemme den parabelformede kurve for tryktabet i PE-filter/bindrøret svarende til det teoretisk udledte udtryk. 27

28 Flow Registreret tryktab Registreret tryktab Pumpetype 1) på 4,80 meter PE-rør pr 1 meter PE-rør m3/time mbar mbar 12 0,0 0,0 Rietschle 220 Volt 18 0,0 0,0 do 24 0,1 0,0 do 30 0,2 0,0 do 36 0,4 0,1 do 48 0,8 0,2 Rietschle 380 Volt 57 0,9 0,2 do 68 1,3 0,3 do 80 1,7 0,4 do 88 2,1 0,4 do 100 2,6 0,5 do Tabel B1, Resultat af tryktabsmålinger på ø63 mm PE-filter/blindrør 1) Flow er bestemt ved aflæsning på pumpernes flowmetre 0,6 Tryktab pr. meter ø63 mm PE-filter/blindrør Tryktab [mbar] 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Tryktab pr. meter ø63 mm PE-filter/blindrør Flow [m3/time] Figur B2, Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på ø63 mm PE-filter/blindrør Konklusion : Ved at betragte tabel B1 og figur B2 ses det, at tryktabet pr. meter PEfilter/blindrør er negligeabelt ved et forventet maksimalt flow i PVboringen på 15 m 3 /time. Tryktab i filter/blindrør er således ikke aktuelt i forbindelse med Passiv Ventilation (PV) men kan spille en rolle i forbindelse med en mere aktiv ventilering med større flow, f.eks. i forbindelse med tilslutning af ventilation/vakuumpumpe. 28

29 Bilag 1.4 Tryktab i overgangs-/ moniteringsstykke 29

30 Forsøgsbeskrivelse : Tryktab i galvaniseret overgangs- /moniteringsstykke Sted : Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. Formål : Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet pr. meter 2 galvaniseret rør som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i system for Passiv Ventilation (PV). Teori : Jf. teori bilag 1.3. Måleudstyr : Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt : Trykmåler : Pumpe : Honeywell PPT003 Rietschle 220 Volt Rietschle 380 Volt Forsøgsopstilling : Forsøgsopstillingen er bygget op omkring en pumpe, en trykmåler og en bestemt rørlængde af 2 galvaniseret rør. En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur C1. P2 P1 FM Pumpe FM Flowmåler P1 Trykmåler Figur C1: Foto og skitse af forsøgsopstilling Pumpens afgang er koblet til den ene ende af det galvaniserede rør. I en passende afstand, af hensyn til turbulens, fra koblingen af pumpen til det galvaniserede rør er der monteret en tryksensor P1. Ligeledes i passende afstand fra udløb fra galvaniseret rør er der monteret endnu en tryksensor P2. 30

31 Med kendskab til afstanden mellem de to tryksensorer er det nu muligt med P1 som referenceværdi at bestemme differenstrykket og dermed tryktabet over den pågældende rørstrækning ved forskellige påførte flow. Resultater : Resultaterne af de udførte målinger fremgår af tabel C1, mens resultaterne er gengivet grafisk i figur C2. Flow Registreret tryktab Registreret tryktab Pumpetype 1) på 1,72 meter 2" pr. 1 meter 2" galvaniseret rør galvaniseret rør m3/time mbar mbar 12 0,0 0,0 Rietschle 220 Volt 18 0,0 0,0 do 24 0,0 0,0 do 30 0,0 0,0 do 36 0,0 0,0 do 43 0,1 0,1 Rietschle 380 Volt 51 0,1 0,1 do 62 0,1 0,1 do 72 0,2 0,1 do 81 0,3 0,2 do 89 0,4 0,2 do 100 0,5 0,3 do Tabel C1, Resultat af tryktabsmålinger på 2" galvaniseret rør 1) Flow er bestemt ved aflæsning på pumpernes flowmetre Tryktab [mbar] 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Tryktab pr. m 2" galvaniseret rør Tryktab pr. m 2 tomme galvaniseret rør Flow [m3/time] Figur C2, Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på 2" galvaniseret rør 31

32 Ved at betragte den grafiske fremstilling i figur C2 kan man se et knæk på kurven omkring de 45 m 3 /time. Årsagen til knækket skal formentlig søges i den relativt korte rørlægde af det galvaniserede rør der er anvendt ved forsøget. Det kan således ikke udelukkes, at der under forsøget er opstået turbulens i det galvaniserede rør, hvilket kan give anledning til det noget afvigende kurveforløb. Konklusion : Ved at betragte tabel C1 og figur C2 ses det, at tryktabet pr. meter 2 galvaniseret rør er negligeabelt ved et forventet maksimalt flow i PV-boringen på 15 m 3 /time. Tryktab i overgangs-/moniteringsstykke er således ikke aktuelt i forbindelse med Passiv Ventilation (PV). Heller ikke i forbindelse med en mere aktiv ventilering med større flow - f.eks. ved tilslutning af ventilations- /vakuumpumpe - vurderes tryktabet i overgangs-/moniteringsstykke at være af betydning, da rørstykket er af en begrænset længde. 32

33 Bilag 1.5 Tryktab i BaroBall og In-line ventil 33

34 Forsøgsbeskrivelse : Tryktab i BaroBall og In-line ventil Sted : Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. Formål : Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet over BaroBall og In-line ventil som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i system for Passiv Ventilation (PV). Teori : Tryktabet i de 2 ventiler er at betragte som tryktabet i en enkeltmodstand. For tryktab i enkeltmodstande gælder følgende : p = ξ ½ ρ v 2, hvor p : tryktabet over enkeltmodstanden ξ : tryktabskoefficienten ρ : densiteten af det strømmende medie v : hastigheden af det strømmende medie Tryktabet i enkeltmodstanden er således afhængig af hastigheden af det strømmende medie i anden potens. Ved en fordobling af hastigheden vil tryktabet da stige til det firedobbelte. Ved optegning af tryktabet over en enkeltmodstand vil der således kunne forventes en parabellignende kurve. Måleudstyr : Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt : Hastighedsmåler : TSI Flowmåler : Flowmåler for naturgas Trykmåler : Pumpe : Honeywell PPT003 RENA 301 akvariepumpe YASUNAGA Airpump Minispiral LDC and MDC Rietschle 220 Volt Rietschle 380 Volt 34

35 Forsøgsopstilling : Forsøgsopstillingen er bygget op omkring en pumpe, en hastighedsmåler, en flowmåler, en trykmåler og enkeltmodstanden. En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur D1. FM H P H FM P Hastighedsmåler Flowmåler Trykmåler BaroBall, in-line ventil eller kulfilter Pumpe Figur D1: Foto og skitse af forsøgsopstilling Pumpens afgang er koblet til et galvaniseret rør - svarende til det i PVsystemet anvendte overgangs-/ moniteringsstykke - hvori der er monteret en hastighedsmåler. Fra det galvaniserede rør er ført en slange til flowmåler. Fra flowmålerens afgang er der ført en slange frem til montering af enkeltmodstanden (BaroBall eller In-line ventil). Umiddelbart inden enkeltmodstanden er trykmåleren tilsluttet, hvo r- ved trykket før enkeltmodstanden måles med atmosfæretrykket som reference. Ved forsøget er der monteret både en hastighedsmåler og en flowmåler. Det skyldes ønsket om at kunne sammenligne hastigheden målt med hastighedsmåleren og det sammenhørende registrerede flow målt med flowmåleren. Hastigheden i det galvaniserede rør er målt midt i tværsnittet, og ud fra kendskabet til hastighedsfordelingen ved luftstrømning i rør, er det den maksimale hastighed over tværsnittet, der er målt. Der ønskes således foretaget en kalibrering af den målte hastighed i forhold til det registrerede flow for senere at kunne estimere et flow i PV-boringen ud fra en registreret hastighed i det galvaniserede overgangs-/ moniteringsstykke. Resultater : Resultaterne af de udførte målinger fremgår af tabel D1, mens resultaterne er gengivet grafisk i figur D2 og D3. 35

36 Baggrundstryk (mbar) 0,11 Hastighedsmåler Flow beregnet Flowmåler BaroBall In-line ventil Pumpetype TSI ud fra Q målt Differensttryk Differensttryk hastighedsmåler dp dp m/s m3/time 1) m3/time mbar mbar 0,05 0,4 -- 0,35 (intet flow) 0,13 (svagt flow) RENA 301akvariepumpe 0,17 1,4 0,6 0,46 0,02 YASUNAGA Airpump 0,30 2,3 1,4 0,39 0,03 do 0,41 3,2 2,2 0,39 0,04 do 0,70 5,5 3,4 0,69 0,08 Minispiral LDC and MDC 1,01 7,9 5,7 1,59 0,19 do 1,44 11,3 8,7 3,79 0,39 do 1,70 13,3 9,3 6,19 0,64 Rietschle 220 Volt 2,01 15,7 12,9 8,59 0,99 do 2,50 19,6 16,4 13,19 1,49 do 3,00 23,5 19,2 18,39 2,39 do 3,50 27,4 23,5 24,89 3,39 do , Rietschle 380 Volt , do , do , do Tabel D1, Resultat af tryktabsmålinger på BaroBall, In-line ventil -- Ikke målt eller beregnet 1) Ved beregning af flow er der regnet med et tværsnitsareal af galv. rør på : (52,6 mm/2)2 x p = 2173 mm2 Tryktab [mbar] Tryktab i Baroball, In-line ventil Tryktab BaroBall Tryktab In-line ventil 0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Flow [m3/time] Figur D2, Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på BaroBall, In-line ventil 36

37 Tryktab [mbar] Tryktab i Baroball, In-line ventil Tryktab BaroBall Tryktab In-line ventil 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Flow [m3/time] Figur D3, Udsnit af grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på BaroBall, In-line ventil Ved at betragte den grafiske fremstilling i figur D2 og D3 kan man fornemme den parabelformede kurve for tryktabet i Baroball en og i In-line ventilen svarende til det teoretisk udledte udtryk. m3/time 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Sammenhæng mellem målt hastighed i galvaniseret rør og registreret flow Hastighed / flow Lineær (Hastighed / flow) y = 6,8286x - 1,0226 0,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 m/sek Figur D4, Sammenhæng mellem målt hastighed i galvaniseret rør og registreret flow På figur D4 kan man se sammenhængen mellem den målte hastighed i det galvaniserede rør og det tilsvarende registrerede volumen flow. Det ses, at punkterne pænt fordeler sig om en ret linie, hvis ligning er gengivet på figuren. 37

38 Konklusion : Ved at betragte tabel D1 og figur D2 og D3 ses det, at ved et forventet maksimalt flow gennem ventilerne på 15 m 3 /time i forbindelse med Passiv Ventilation (PV) vil der være et tryktab over BaroBall en på ca. 12 mbar, mens tryktabet over In-line ventilen kun vil være ca. 1,5 mbar. Ved større flow ses det af figur D2, at forskellen i tryktab mellem BaroBall og In-line ventil bliver endnu mere markant. Udover det større tryktab over BaroBall en viste det sig også, at der skulle et drivtryk på omkring 0,5 mbar til overhovedet at løfte bordtennisbolden i BaroBall en og således åbne ventilen. Det samme fænomen gjorde sig ikke gældende for In-line ventilen, der åbnede selv ved helt små drivtryk. Det anbefales derfor ud fra et pneumatisk synspunkt, at In-line ventilen anvendes. Under forsøget har både BaroBall en og In-line ventilen virket upåklageligt. Ud fra et driftsmæssigt synspunkt vurderes BaroBall en og In-line ventilen derfor som ligestillede. I forbindelse med bestemmelse af flow ud af PV-boring, kan der under forudsætning af, at der anvendes et moniteringsstykke af samme type galvaniseret, foretages følgende estimering ud fra den målte hastighed i overgangs-/ moniteringsstykket : V = 6,8286v 1,0226, hvor V : Flow ud af PV-boring v : hastighed målt i overgangs-/moniteringsstykkket Denne kalibrering af TSI-hastighedsmåler er anvendt på alle 4 lokaliteter 38

39 Bilag 1.6 Tryktab og hastighedsfordeling i kulfilter 39

40 Forsøgsbeskrivelse : Tryktab og hastighedsfordeling i kulfilter Sted : Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. Formål : Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet og hastighedsfordelingen af den gennemstrømmende luft i det anvendte kulfilter. Tryktabet beste m- mes som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i system for Passiv Ventilation (PV) mens hastighedsfordelingen bestemmes for vurdering af risiko for kanaldannelse og derved nedsat effektivitet i kulfilteret for opsamling af forureningskomponenter. Teori : Jf. bilag 1.6. Måleudstyr : Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt : Hastighedsmåler : TSI Flowmåler : Flowmåler for naturgas Trykmåler : Pumpe : Honeywell PPT003 RENA 301 akvariepumpe YASUNAGA Airpump Minispiral LDC and MDC Rietschle 220 Volt Rietschle 380 Volt Ved registrering af hastighed er følgende udstyr anvendt : Hastighedsmåler : TSI Pumpe : Rietschle 380 Volt Forsøgsopstilling : Forsøgsopstilling vedr. tryktab, jf. bilag 1.5. Forsøgsopstilling ved bestemmelse af hastighedsfordeling er bygget op omkring en pumpe med afgang til indløbsstuds i kulfilter. Kulfilteret er opdelt 5 x 8 = 40 felter, En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur E1. 40

41 A1 A2 A3 B1 B2 B3 C1 C2 C3 D1 D2 D3 E1 E2 E3 A B C D E Logger Pumpe Figur E1: Foto og skitse af forsøgsopstilling Hastigshedsmåler Pumpens afgang er koblet til kulfilterets indgangsstuds. Pumpen er derefter indstillet til at give sit maksimale flow, hvilket er over 100 m 3 /time. Hastighedsmåleren er derefter monteret i et målerør, der er et ca. 15 cm PVC-rør med en diameter på omkring 5 cm. Hastighedsmåleren er monteret i midten af røret, der i den ene ende er tilpasset kulfilterets krumningsradius. Derefter er hastigheden registreret ved påsætning af målerør i midten af hvert af de 40 felter. Registreringen er foretaget ved logning af hastighed hvert 2. sekund over et minut. Hastigheden er da bestemt som middelværdien over de 30 logninger. Resultater : Resultaterne af de udførte tryktabsmålinger fremgår af tabel E1, mens resultaterne er gengivet grafisk i figur E2. Resultaterne af de udførte hastighedsmålinger fremgår af de følge n- de sider, hvor resultaterne er præsenteret i såvel tabel som grafisk. 41

42 Baggrundstryk(mbar) 0,11 Hastighedsmåler Flow beregnet Flowmåler Kulfilter GAC Pumpetype TSI ud fra Q målt Differensttryk hastighedsmåler dp m/s m3/time 1) m3/time mbar 0,05 0, RENA 301akvariepumpe 0,17 1,4 0,6 0,01 YASUNAGA Airpump 0,30 2,3 1,4 0,01 do 0,41 3,2 2,2 0,01 do 0,70 5,5 3,4 0,01 Minispiral LDC and MDC 1,01 7,9 5,7 0,01 do 1,44 11,3 8,7 0,01 do 1,70 13,3 9,3 0,01 Rietschle 220 Volt 2,01 15,7 12,9 0,01 do 2,50 19,6 16,4 0,01 do 3,00 23,5 19,2 0,01 do 3,50 27,4 23,5 0,01 do ,0 0,01 Rietschle 380 Volt ,0 0,01 do ,0 0,01 do ,0 0,01 do Tabel E1, Resultat af tryktabsmålinger på kulfilter -- Ikke målt eller beregnet 1) Ved beregning af flow er der regnet med et tværsnitsareal af galv. rør på : (52,6 mm/2)2 x p = 2173 mm2 Tryktab [mbar] 0,02 0,01 Tryktab i kulfilter Tryktab kulfilter GAC 0,00 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Flow [m3/time] Figur E2, Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på kulfilter Konklusion : Ved at betragte tabel E1 og figur E2 ses det, at tryktabet over kulfilteret er negligeabelt selv ved store flow op til 100 m 3 /time. Ved at betragte resultaterne i tabel E2-E3 og figur E3-E4 ses det, at der er en klar tendens til, at størstedelen af flowet strømmer ud af den øverste halvdel af kulfilteret. 42

43 Højde Gen. Gen. Gen. Gen. Gen. Gen. Gen. Gen. kulfilter hastighed hastighed hastighed hastighed hastighed hastighed hastighed hastighed A1:E1 A2:E2 A3:E3 A4:E4 A5:E5 A6:E6 A7:E7 A8:E8 Felt [cm] [m/sek] [m/sek] [m/sek] [m/sek] [m/sek] [m/sek] [m/sek] [m/sek] A1:A8 67,5 0,31 0,12 0,26 0,20 0,34 0,25 0,31 0,28 B1:B8 52,5 0,37 0,23 0,15 0,24 0,27 0,23 0,17 0,28 C1:C8 37,5 0,11 0,23 0,20 0,14 0,11 0,12 0,13 0,11 D1:D8 22,5 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 E1-E8 7,5 0,06 0,06 0,05 0,09 0,09 0,07 0,08 0,05 Tabel E2, Gennemsnitlig flowfordeling A1;A8 - E1;E8 Højde kulfilter [cm] Gen. hastighed A:E [m/sek] 67,5 0,26 52,5 0,24 37,5 0,14 22,5 0,00 7,5 0,07 Tabel E3, Gennemsnitlig flowfordeling A-E 43

44 Hastighedsfordeling i kulfilter Højde kulfilter 75 cm Gen. hastighed A1:E1 [m/sek] Gen. hastighed A2:E2 [m/sek] Gen. hastighed A3:E3 [m/sek] Gen. hastighed A4:E4 [m/sek] Gen. hastighed A5:E5 [m/sek] Gen. hastighed A6:E6 [m/sek] Gen. hastighed A7:E7 [m/sek] Gen. hastighed A8:E8 [m/sek] ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 [m/sek] Figur E3, Hastighedsfordeling i kulfilter Gennemsnitlig hastighedsfordeling A-E Højde kulfilter 75 cm Gennemsnitlig hastighedsfordeling A-E ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 [m/sek] Figur E4, Gennemsnitlig hastighedsfordeling A-E 44

45 Da de udførte målinger er udført ved et stort påført flow (over 100 m 3 /time) er det imidlertid usikkert hvorvidt flowet vil fordele sig på samme måde ved de langt mindre flow (5 15 m 3 /time), der opereres med ved passiv ventilation. Der må således forventes kraftig tubulens i indløbsrøret midt i kulfilteret ved det påførte flow på over 100 m 3 /time, hvilket kan give anledning til afvigende resultater. Da forsøget med registrering af hastighedsfordelingen i kulfilteret ligeledes er foretaget på en prototype af kulfilteret, bør der ved en senere lejlighed foretages en tilsvarende registrering på et af de serieproducerede kulfiltre for at verificere resultaterne. 45

46 46

47 Bilag 1.7 B-værdier 47

48 Tabel over B-værdier Kommentarer til de enkelte søjler i tabellen: Stofnavn CAS-nr B-værdi Det er tilstræbt at anvende stofnavne som i EINECS-listen (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer). Denne har også ligget til grund for Listen over farlige stoffer. Herved opnås en entydig nomenklatur. For nogle stoffer er til orientering angivet flere navne med et = imellem, men altid med EINECS-navnet først. Enkelte stoffer er ikke medtaget i EINECS-listen og har derfor ikke et EINECS-navn. Disse stoffer er mærket med *. For enkelte stoffer er efter et = angivet et produktnavn, hvis dominerende bestanddel udgøres af det pågældende stof. For enkeltstoffer angives disses CAS-nummer. For stofgrupper, hvor en række stoffer er behandlet under et, dvs. hvor B-værdien er fastsat for stofferne i gruppen er der anvendt CAS-nummer, i de tilfælde hvor et sådant findes for gruppen. B-værdier fastsættes efter de principper der er beskrevet i Luftvejledningens Bilag A. Enheden er for langt de fleste stoffer mg/m 3, men for enkelte stoffer er enheden en anden. For asbest, mineraluld og wollastonit er enheden således antal fibre/m 3. For sådanne stoffer er B-værdien angivet i kursiv og mærket med F. Med antal fibre menes antal respirable fibre dvs. fibre med en længde på mindst 3 gange diameteren og en diameter på højest 5 µm (mikrometer). For visse stoffer eller stofgrupper har det ikke på baggrund af de foreliggende data været muligt at fastlægge en B-værdi. Disse er i tabellen markeret med utilstræk. data. L(lugt) Hvd. grp. (hovedgruppe) Tabel Kl (klasse) År Bagg.dok. (baggrunds- En markering med L i denne søjle betyder at lugtgrænsen har været afgørende for fastsættelsen af B-værdien. Med afgørende menes, at en B-værdi fastsat alene på baggrund af andre effekter end lugt ville være mindst 10 gange højere. Stoffer, hvor denne forskel er mindre end en faktor 10, er altså ikke mærket L, selv om B- værdien er lugtbaseret. Lugtbaserede B-værdier fastsættes på baggrund af lugtgrænser angivet i faglitteraturen eller på baggrund af lugttærskelbestemmelse som angivet i Miljøstyrelsens Vejledning Nr. 4, 1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder (under revidering). I denne søjle angives stoffets hovedgruppe i henhold til Luftvejledningen. Angiver i hvilken tabel i Luftvejledningen stoffet hører hjemme. Denne oplysning er ment som en hjælp til at finde oplysninger om bl.a. krav vedrørende massestrøm og emissionsgrænse. Angiver klassen i den pågældende tabel i Luftvejledningen. Angiver året for fastsættelsen af B-værdien. Et LV angiver at B-værdien er angivet i Luftvejledningen fra En markering af stoffet med B angiver, at der findes et baggrunddokument, som har ligget til grund for fastsættelsen af B-værdien. Datablad. En markering med D angiver, at der er udformet et datablad for stoffet. I databladene findes en kort beskrivelse af stoffets egenskaber og de data, der har ligget til grund for fastsættelsen af B-værdien. 48

49 B-værdier mg/m 3 eller fibre/m 3 L Hvd. Stofnavn CAS-nr. B-værdi Tabel Kl År Bagg. Data mg/m 3 grp. dok. blad Carbontetrachlorid = , B D Tetrachlormethan = Tetraklorkulstof Chlorethylen = , B D Vinylchlorid Chlormethan , II LV Chloroform = , LV/94 B D Trichlormethan 1,2-Dichlorbenzen ,1 2 8 II LV 1,4-Dichlorbenzen I LV 1,2-Dichlorethan , B 1,1-Dichlorethylen = 1,1-Dichlorethen 1,2-Dichlorethylen = 1,2-Dichlorethener , B D ,4 2 8 III 95 B D , B D Dichlormethan = Methylenchlorid Tetrachlorethylen = , B D Tetrachlorethen = Perchlorethylen 1,1,1-Trichlorethan ,5 2 8 III 94 B D Trichlorethylen = Trichlorethen , B D 49

50 50

51 Bilag 2 Prins Valdemars Alle 14, Allerød 51

52 52

53 Bilag 2.1 Situationsplan 53

54 54

55 Bilag 2.2 Boreprofiler og vandmætning 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 Prins Valdemars Alle Omregning af vandindhold i vægt% til volumen%, idet porøsiteten skønnes massefylde vand : 1.00 kg/dm 3 Massefylde matrice : 2.65 kg/dm 3 Kategori prøve nr dybde porøsitet Vandindhold Mætning PV4 Vægtprocent Volumenprocent Fyld, sand moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler sand sand sand sand vandmætning 0.0 Mætning Dybde [m.u.t.]

62 62

63 Bilag 2.3 Tidsserie for atmosfæretryk og differenstryk 63

64 Prins Valdemars Alle 14 Atmosfæretryk januar 2000 januar 2001 januar 2002 Atmosfæretryk (mbar)

65 15 Prins Valdemars Alle 14 Differenstryk 0 Differenstryk (mbar) -15 januar 2000 januar 2001 januar

66 66

67 Bilag 2.4 Tidsserie for atmosfæretryk og luftflow i PV4 67

68 68 Prins Valdemars Alle 14 Atmosfæretryk og flow i PV januar 2000 januar 2001 januar 2002 Atmosfæretryk (mbar) Luftflow (m3/t) Atmosfæretryk Luftflow i PV4 (m3/t)

69 Bilag 2.5 Tidsserie for temperatur i målebrønd PV4 69

70 70 25 Prins Valdemars Alle 14 Temperatur i brønden ved PV januar 2000 januar 2001 januar 2002 Temperatur(oC)

71 Bilag 2.6 Luftflow ud af boringer 71

72 Kolonne1 Nr periode Måned Kvartal Længde Mængde Q-snit Q-max PV4 PV4 PV4 PV4 (#) (1-12) (1-4) (timer) (m3) (m3/t) (m3/t) Middelværdi Standardfejl Median Standardafvigelse Stikprøvevarians Kurtosis Skævhed -3.54E Område Minimum Maksimum Sum Antal % Hyppighed (antal) Hyppighed Kumulativ % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Kumulativ hyppighed 10% Varighed af udstrømningsperioder (timer) 0% 72

73 Bilag 2.7 Koncentrationsmålinger i de enkelte filtre 73

74 Prins Valdemars Alle 14 - Allerød Poreluftkoncentrationer Mdr efter start Slut Boring Max PCE Max TCE Max TCA Max H2O CO2 PID Sum chl. mg/m3 mg/m3 mg/m3 g/m3 vol% ppm PV PV PV PV PV FHB FHB PV PV PV PV PV FHB FHB PV PV PV PV PV PV FHB FHB PV PV PV PV PV FHB FHB PV PV PV PV PV

75 PV1 PV2 PV3 PV5 PV4 PV2-Eksp. PV5-Eksp. PV3-Eksp. PV1-Eksp. PV4-Eksp. 600 PCE (mg/m3) Tid efter start (Mdr.) 75

76 76

77 Bilag 2.8 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 77

78 78

79 Bilag 2.9 Massefjernelsesrater og akkumuleret PCE-mængde fjernet 79

80 Prins Valdemars Alle 14 - Allerød Massefjernelsesrater Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate (kg-pce/år) Måned År År-Kvartal Fjernelsesrate (kg-pce/år) Fjernelsesrate (kg-pce/år) Akkumuleret masse (kg-pce) Tendens for perioden marts september 2001 januar 00 januar 01 januar Akkumuleret (kg-pce) Samlet fjernelse fordelt på de enkelte filtre Samlet fjernelse pr. filter (g PCE) PV1 PV2 PV3 PV4 PV5 Filter 80

81 Bilag 2.10 Analyseresultater for vandprøver 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 Bilag 2.11 Analyseresultater for kul fra GAC-enheder 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 92

93 Bilag 3 Amtsvej 2-4, Allerød 93

94 94

95 Bilag 3.1 Situationsplan 95

96 96

97 Bilag 3.2 Boreprofiler og vandmætning 97

98 98

99 99

100 100

101 101

102 102

103 103

104 Gl. Amtsvej, Allerød Omregning af vandindhold i vægt% til volumen%, idet porøsiteten skønnes massefylde vand : 1.00 kg/dm 3 Massefylde matrice : 2.65 kg/dm 3 Kategori prøve nr dybde porøsitet Vandindhold Mætning PV11 Vægtprocent Volumenprocent Fyld, sand moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler moræneler sand sand sand sand sand vandmætning 0.0 Mætning Dybde [m.u.t.]

105 Bilag 3.3 Tidsserie for atmosfæretryk og differenstryk 105

106 Gl. Amtsvej 2-4 Atmosfæretryk januar 2000 januar 2001 januar 2002 Atmsofæretryk (mbar)

107 10 Gl. Amtsvej 2-4 Differenstryk i PV januar 2000 januar 2001 januar Differenstryk (mbar)

108 108

109 Bilag 3.4 Tidsserie for atmosfæretryk og luftflow i PV11 109

110 110 Gl. Amtsvej 2-4 Atmosfæretryk og flow i PV januar 2000 januar 2001 januar Atmosfæretryk (mbar) Luftflow (m3/t) Atmosfæretryk Luftflow i PV11

111 Bilag 3.5 Tidsserie for temperatur i målebrønd PV11 111

112 Gl. Amtsvej 2-4 Temperatur i brønden ved PV januar 2000 januar 2001 januar 2002 Temperatur(oC)

113 Bilag 3.6 Luftflow ud af boringer 113

114 Kolonne1 Nr periode Måned Kvartal Længde Mængde Q-snit Q-max PV11 PV11 PV11 PV11 (#) (1-12) (1-4) (timer) (m3) (m3/t) (m3/t) Middelværdi Standardfejl Median Standardafvigelse Stikprøvevarians Kurtosis Skævhed -3.54E Område Minimum Maksimum Sum Antal Histogram 120.% % Hyppighed Hyppighed Kumulativ % 80.% 60.% 40.% % Mere Volumen afkastet (m3).% 114

115 Bilag 3.7 Koncentrationsmålinger i de enkelte filtre 115

116 Gl. Amtsvej 2-4 -Allerød Poreluftkoncentrationer Mdr efter start Slut Boring Max PCE Max TCE Max TCA Max H2O CO2 PID mg/m3 mg/m3 mg/m3 g/m3 vol% ppm PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV PV

117 Passiv Ventilation -Amtsvej 2-4 (v. Q8 Tanken) PV10 PV11 PV12 PV13 PV Tid efter start (Mdr.) 117 PCE (mg/m3)

118 Passiv Ventilation - Amtsvej 2-4 (v. Q8 Tanken) PV10 PV11 PV12 PV13 PV14 PV15 Filter (-) PCE (mg/m3)

119 Bilag 3.8 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 119

120 120

121 Bilag 3.9 Massefjernelsesrater og akkumuleret PCE-mængde fjernet 121

122 Gl. Amtsvej Allerød Massefjernelsesrater Måned År År-Kvartal Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate (kg-pce/år) Fjernelsesrate (kg-pce/år) Fjernelsesrate (kg-pce/år) Akkumuleret masse (kg-pce) Tendens for perioden marts september 2001 januar 00 januar 01 januar Akkumuleret (kg-pce) Saamlet fjernelse fordelt på de enkelte filtre Samlet fjernelse pr. filter (g PCE) PV10 PV11 Pv12 PV13 PV14 PV15 Filter 122

123 Bilag 3.10 Analyseresultater for vandprøver 123

124 124

125 125

126 126

127 127

128 128

129 Bilag 3.11 Analyseresultater for kul fra GAC-enheder 129

130 130

131 131

132 132

133 133

134 134

135 Bilag 4 Nygade 37, Fakse 135

136 136

137 Bilag 4.1 Situationsplan 137

138 138

139 Bilag 4.2 Boreprofiler og vandmætning 139

140 140

141 141

142 142

143 143

144 144

145 145

146 146

147 147

148 148

149 149

150 150

151 151

152 152

153 153

154 154

155 155

156 156

157 Nygade, Fakse Omregning af vandindhold i vægt% til volumen%, idet porøsiteten skønnes massefylde vand : 1.00 kg/dm 3 Massefylde matrice : 2.65 kg/dm 3 Kategori prøve nr dybde porøsitet Vandindhold Mætning KB1 Vægtprocent Volumenprocent Fyld, sand moræneler moræneler SAND moræneler moræneler moræneler kalk kalk vandmætning Mætning Dybde [m.u.t.]

158 158

159 Bilag 4.3 Specifikationer for aktivt system Anlægsdele og leverandører 159

160 160

161 161

162 162

163 163

164 164

165 165

166 166

167 167

168 168

169 169

170 170

171 171

172 172

173 Bilag 4.4 Atmosfæretryk og differenstryk i referenceboringer (B102-Kalk og B102-Sand) 173

174 Fakse - Nygade 37 Atmosfæretryk januar december januar 2000 Atmosfæretryk (mbar) Differenstryk (mbar) Atmosfæretryk

175 Fakse - Nygade 37 Differenstryk i referencefiltre i boring B102 på nabogrunden Differenstryk B102 Kalk Differenstryk B102 Sand 31. december januar januar 2000 Atmosfæretryk (mbar)

176 176

177 Bilag 4.5 Luftflow ud af boringer 177

178 Fakse - Nygade 37 Flow- og differenstryk i boring SB2-Sand december januar januar 2000 Luftflow (m3/t) Differenstryk (mbar) Flow SB-2 Sand Differenstryk SB-2 Sand ( B )

179 Fakse - Nygade 37 Flow og differenstryk i boring KB1-Kalk december januar januar 2000 Luftflow (m3/t) Differenstryk (mbar) Flow (KB-1Kalk) Differenstryk KB-1 Kalk

180 180 Fakse - Nygade 37 Flow i boring KB2-Kalk og differenstryk i B102 Kalk januar december januar 2002 Luftflow (m3/t) Differenstryk (mbar) Flow KB-2 Kalk Differenstryk B102 Kalk

181 Bilag 4.6 Aktivt system - Strømindladning fra solceller og vindgenerator 181

182 kvartal 2000 Strømindladning fra solcellepanel og vindgenerator Vindgenerator Solcellepanel Vindgenerator og solcellepanel 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2001 Strømindladning [Ah]

183 Strømindladning fra solcellepanel og vindgenerator 7000 Solcellepanel Vindgenerator 6000 Solcellepanel + vindgenerator Dato 183 Strømindladning [Ah]

184 184

185 Bilag 4.7 Koncentrationsmålinger i de enkelte filtre 185

186 Nygade 37, Fakse Poreluftkoncentrationer PCE (mg/m3) Reduktion fra 2->26 mdr Dato Enkelt fitre Gennemsnit Målerunde (%) (%) Mdr. Fra start KALK PV-Boringer: KB1-Kalk KB2-Kalk Observationsboringer: B102-Kalk B101-Kalk SAND Observationsboringer: B101-Sand B102-Sand PL PL3 21 PL PV-A PV-Boringer: KB1-Sand KB2-Sand SB SB SB SB SB SB Middel reduktion for alle filtre (undatagen de to observationsboringer i kalken der har så lave værdier ogf små ændringer der vanskeliggør tolkning)

187 Passiv Ventilation - Fakse Filtre i kalken KB1-Kalk 40 B102-Kalk 35 B101-Kalk KB2-Kalk Eksponentiel. (KB2-Kalk) Tid efter start (Mdr.) 187 PCE (mg/m3)

188 B101-Sand B102-Sand KB1-Sand SB1 KB2-Sand SB4 PL2 PV-A SB6 SB5 SB2 SB3 Eksponentiel. (PV-A) Tid efter start (Mdr.) PCE (mg/m3)

189 SB5 SB6 SB2 SB3 PV-A PL Passiv Ventilation - Fakse KB2-Sand KB2-Kalk SB4 PL1 PL3 Filter (-) SB1 KB1-Sand B102-Sand B101-Sand B101-Kalk B102-Kalk KB1-Kalk PCE (mg/m³)

190 190

191 Bilag 4.8 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 191

192 192

193 Bilag 4.9 Massefjernelsesrater og akkumuleret PCE-mængde fjernet 193

194 194

195 Nygade 37 -Fakse Massefjernelsesrater for PCE i sandlaget Akkumuleret fjernelse Dato/Tid Måned dc/dt Akku dc/dt af PCE fra alle filtre dc/dt (-) (mg-pce/15-min) (g) (g) mg/pce-dg : E : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Akkumuleret fjernelse januar 2000 december 2000 december Samlet mængde PCE fjernet Gennemsnits flow KB2-Kalk KB1-Kalk KB2-Sand KB1-Sand SB6 SB5 SB4 SB3 SB2 SB1 195 PCE mængde (gram) Mængde PCE fjernet (kg) Flow (m3/t)

196 196

197 Bilag 4.10 Tracerforsøg på boring SB2-Sand 197

198 Flow ud af boring SB2 (m3/t) CO, PCE i luften fra SB2 (mg/m3) Injektion d kl af 10 l CO i PL1 placeret 1,8 m fra SB2 50 % af den samlede tracermasse opsamlet d kl , efter en samlet udstrømning på 6,2 m3 Flow CO PCE

199 Bilag 5 Møllevej 12, Askov 199

200 200

201 Bilag 5.1 Situationsplan 201

202 202

203 Bilag 5.2 Boreprofiler 203

204 204

205 205

206 206

207 207

208 208

209 209

210 210

211 211

212 212

213 213

214 214

215 Bilag 5.3 Atmosfæretryk, differenstryk og grundvandstand 215

216 Vandspejls- og differenstryk variation Møllevej -Askov 10 Differenstryk Vandstand DGU Differenstryk Ref_ne_dP januar december december 2001 Vandsøjle over transducer (cm VS) Differenstryk (mbar)

217 1250 Atmosfære- og differenstryk variation Møllevej -Askov 10 Differenstryk Atmosfæretryk Differenstryk Ref_ne_dP januar december december Atmosfæretryk (mbar) Differenstryk (mbar)

218 Vandspejls- og differenstryk variation 20/4-5/ Møllevej -Askov 5 Vandstand DGU (m VS.) Differenstryk Ref_ne_dP (mbar) 131 Vandstand DGU (4 t glidende gennemsnit) april maj maj maj maj maj 2001 Vandsøjle over transducer (cm VS) Differenstryk (mbar)

219 Bilag 5.4 Luftflow ud af boringer 219

220 Møllevej 12 - Askov Statistsik på udstrømningsperioderne fra PV2-Øvre Kolonne1 Længde Mængde Q-snit Q-max Ref ov-dp-max PV2-ov-dp-max PV2-øvre PV2-øvre PV2-øvre PV2-øvre ved Q-max ved Qmax (timer) (m3) (m3/t) (m3/t) (mbar) (mbar) Middelværdi Standardfejl Median Tilstand Standardafvigelse Stikprøvevarians Kurtosis Skævhed Område Minimum Maksimum Sum Antal Hyppighed Histogram for poreluft volumenet (m3) afkastet for de enkelte udstrøømningsperioder Hyppighed Kumulativ % 120.% 100.% 80.% 60.% 40.% 20.%.% Me Interval for poreluftvolumen (m3) 220

221 Askov - Flow fra enkelt filtre Gennemsntitsflow *) skaleret udfra PV2-1 (m3/t) Maksimale øjeblikkelige flow skalaleret udfra maks i PV2-1 FLolw (m3/t) PV1-2 PV1-3 PV2-1 PV2-2 PV3-1 PV3-2 PV4-1 PV4-2 PV5 PV6-1 PV6-2 Filter 221

222 222

223 Bilag 5.5 Koncentrationsmålinger i filtre 223

224 Møllevej 12 - Askov Poreluftkoncentrationer Serie 1 Kontinuert Kontinuert Serie 2 Kontinuert Serie 3 Kontinuert Kontinuert Serie 4 Boring : PV 1 Nedre filter PV 1, nedre filter PV 1 Øvre filter PV 1, øvre filter PV 2 Nedre filter PV 2, nedre filter PV 2 Øvre filter PV 2, øvre filter PV 3 Nedre filter PV 3, nedre filter PV 3 Øvre filter PV 3, øvre filter PV 4 Nedre filter PV 4, nedre filter PV 4 Øvre filter PV 4, øvre filter PV 5 Nedre filter PV 5, nedre filter PV 6 Nedre filter PV 6, nedre filter PV 6 Øvre filter PV 6, øvre filter Filter 4 Nedre filter Filter 3 Øvre filter 2.00 Måned efter start Dage efter start Møllevej 12 - Askov Poreluftkoncentrationer Serie 5 Serie 6 Serie 7 Serie 8 Boring PV 1 Nedre filterpv 1, nedre filter PV 1 Øvre filter PV 1, øvre filter PV 2 Nedre filterpv 2, nedre filter PV 2 Øvre filter PV 2, øvre filter PV 3 Nedre filterpv 3, nedre filter PV 3 Øvre filter PV 3, øvre filter PV 4 Nedre filterpv 4, nedre filter PV 4 Øvre filter PV 4, øvre filter PV 5 Nedre filterpv 5, nedre filter PV 6 Nedre filterpv 6, nedre filter PV 6 Øvre filter PV 6, øvre filter Filter 4 Nedre filter Filter 3 Øvre filter Måned efter start Dage efter start

225 PV 1, nedre filter PV 1, øvre filter PV 2, nedre filter PV 2, øvre filter PV 3, nedre filter PV 3, øvre filter PV 4, nedre filter PV 4, øvre filter PV 5, nedre filter PV 6, nedre filter PV 6, øvre filter Filter 4 Nedre filter Filter 3 Øvre filter Eksponentiel. (PV 6, øvre filter) Eksponentiel. (PV 3, nedre filter) Tid efter start (Mdr.) PCE (mg/m3)

226 november 1999 PV2-Øvre Filter Eksponentiel funktion januar 2000 april 2000 juli 2000 oktober 2000 januar 2001 april 2001 juli 2001 oktober 2001 Manuel tilpasset funktion januar 2002 april 2002 juli 2002 oktober 2002 januar 2003 PCE (mg/m3)

227 november 1999 PV2-Nedre Filter Eksponentiel funktion januar 2000 april 2000 juli 2000 oktober 2000 januar 2001 april 2001 juli 2001 oktober 2001 Manuel tilpasset funktion januar 2002 april 2002 juli 2002 oktober 2002 januar 2003 PCE (mg/m3)

228 PV 1, nedre filter PV 1, øvre filter PV 2, nedre filter Passiv Ventilation - Askov PV 2, øvre filter PV 3, nedre filter PV 3, øvre filter PV 4, nedre filter Filter (-) PV 4, øvre filter PV 5, nedre filter PV 6, nedre filter PV 6, øvre filter PCE (mg/m³)

229 Bilag 5.6 Ændringer i poreluftforureningens horisontale udbredelse 229

230 230

231 231

232 232

233 Bilag 5.7 Massefjernelsesrater 233

234 PV1-2 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : Akkumuleret masse 0.4 (kg-pce) 0.3 Fjernelsesrate :00 Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni 2002 (k PV2-1 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : :00 Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni PV2-2 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : :00 Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni 2002 (kg PV3-1 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : :00 Akkumuleret masse 2 (kg-pce) 1.5 Fjernelsesrate : :00 Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni

235 PV3-2 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : Akkumuleret masse 4 (kg-pce) 3 Fjernelsesrate :00 Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni 2002 ( PV4-1 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : Akkumuleret masse 2.5 (kg-pce) 2 Fjernelsesrate :00 Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni PV4-2 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : Akkumuleret masse 4 (kg-pce) 3 Fjernelsesrate :00 Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni PV5 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : :00 Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni 2002 (

236 PV6-1 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : : : : : :00 Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni 2002 ( PV6-2 Dato C Fjernelsesrate Akkumuleret masse (-) (kg-pce/år) (kg-pce) : : : : : : : : : : Gennemsnitsflow: m3/t : :00 Akkumuleret masse (kg-pce) Fjernelsesrate (kg-pce/år) : : : :00 Iintiel fjernelsesrate (kg-pce/år) samlet PCE fjernelse indtil juni 2002 (kg Fjernelse af PCE fordelt på enkeltboringer 14 Akkumuleret (kg-pce) PV1-3 PV1-2 PV2-1 PV2-2 PV3-1 PV3-2 PV4-1 PV4-2 PV5 PV6-1 PV6-2 Boring 236

237 Bilag 5.8 Tracerforsøg i boring PV2-1 Øvre filter 237

238 PCE (mg/m3) Injektion d kl af 10 l CO i PV3-Øvre Askov-Tracerforsøg PV2-1 Øvre filter Gennembrud af CO d kl , efter samlet udstrømning af PCE [mg/m³] CO [mg/m³] CO baggrund CO (mg/m3) Dato Barometerstand og differenstryk Differenstryk (mbar) Differenstryk i referenceboring (mbar) Atmosfæretryk (mbar) Dato Atmosfæretryk (mbar) Luftflow og akkumuleret luftmængde Luftflow (m3/t) PV2 Øverste filter PV2-ov-vel (m3/t) A kkumuleret Akkumuleret luftmægnde (m3) Dato 238

239 Bilag 5.9 Vandanalyser fra moniteringsboringer 239

240 Grundvandskoncentrationer - Askov PCE (ug/l) Boring DGU.nr PV1 (B252) ASKOV - Vandkoncentrationer 800 PCE (ug/l) PV1 (B252)

241 Bilag 6 Drift og monitering 241

242 242

243 Bilag 6.1 Eksempel på skemaer - Drift og monitering 243

244 Drift og monitering Dette bilag indeholder et forslag til et skemaer til brug ved det årlige driftseftersyn og den årlige monitering. Skemaerne er udarbejdet med udgangspunkt i anlægget på lokaliteterne Prins Valdemars Allé 14 og Amtsvej 2-4 i Allerød, men vil med mindre modifikationer kunne anvendes på de andre anlæg i Fakse og Askov. Der er udarbejdet et separat skema til hhv. driftseftersynet og moniteringen. Som tillæg til skemaet for den årlige monitering er der endvidere udarbejdet et moniteringsprogram. Skemaerne er efterfulgt af en vejledning, der mere detaljeret beskriver aktiviteterne ved det årlige driftseftersyn og den årlige monitering. 244

245 Vejledning i brug af : Dokument D1 Årlig driftsjournal Udluftningsbrønd, udluftningsrør og svanehals efterset : Udluftningsbrønd og svanehalse efterses for hærværk eller anden skade. Kontraventilerne efterses og kontrolleres visuelt om de er funktionsdygtige. Om nødvendigt udskiftes defekte kontraventiler. Såfremt der i forbindelse med den årlige monitering registreres et PID-udslag over baggrundsniveauet i den udstrømmende luft efter kulfiltrene, skiftes disse. De skiftede kulfiltre sendes til regenerering. 245

246

247 Dokument D1: Årlig driftsjournal Dato : År : Prins Valdemars Allé 14, Allerød PV1 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV2 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV3 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV4 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV5 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) Amtsvej 2-4, Allerød PV10 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV11 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV12 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV13 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV14 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) PV15 : Udluftningsbrønd, kulfilter, kontraventil og svanehals efterset : (sæt kryds) Kulfilter skiftet : (sæt kryds) Bemærkninger: 247

248 Moniteringsprogram for opstrømmende poreluft Analyseparametre Prøvested Opløsningsmidler : Trichlorethylen Tetrachlorethylen Prins Valdemars Allé 14, Allerød Boring PV1 Boring PV2 Boring PV3 Boring PV4 Boring PV5 Amtsvej 2-4, Allerød Boring PV10 Boring PV11 Boring PV12 Boring PV13 Boring PV14 Boring PV15 I tilfælde af, at der udtages prøver på kulrør, skal disse analyseres på akkrediteret laboratorium. 248

249 Vejledning i brug af : Dokument M1 Årlig moniteringsjournal Ved planlægning af den årlige monitering, skal det sikres, at den foretages på en dag, hvor der er udstrømning fra boringerne for passiv ventilation. Dette kan f.eks. gøres ved brug af DMI s hjemmeside : hvor variationen i barometertrykket kan iagttages. Moniteringen skal foretages ved et faldende barometertryk. Ved den årlige monitering foretages en registrering af den opstrømmende poreluft i hver boring. Der moniteres for følgende : Monitering af gennembrud i kulfitre. Moniteringen foretages ved tilslutning af PID-måler til afkastet fra svanehalse tilsluttet udluftningsbrønd for hver boring for passiv ventilation. I tilfælde af forhøjet PID-udslag skiftes kulfilteret. Monitering af drivtryk i boringer for passiv ventilation samt i boring B21-1. Moniteringen foretages ved afmontering af kulfiltre i hver udluftningsbrønd. På overgangsstykket mellem udluftningsboring og kulfiltre monteres et forlængerrør til over terræn i samme dimension som anvendt til boringen for passiv ventilation (ø63 mm eller 2 ). Forlængerrøret over terræn blokeres i toppen med en gummiprop med studs i passende størrelse. Studsen tilsluttes et mikromanometer, hvorved drivtrykket registreres. Monitering af udstrømning fra boring for passiv ventilation. For dokumentation af udstrømningen fra boringerne for passiv ventilation foretages en måling af lufthastigheden i forlængerrørene. Målingen foretages med lufthastighedsmåler gennem et moniteringshul, der etableres centreret ca. 10 cm fra top af forlængerrøret. Som en ekstra test udføres en posetest, hvor der anvendes en sort plasticsæk med et estimeret volumen på 90 liter. Posen holdes tæt omkring toppen af forlængerrøret fra hver boring for passiv ventilation, og tiden for fyldning af posen registreres. Monitering af indhold af flygtige komponenter (PID) i udstrømningsluften fra boringerne for passiv ventilation. Moniteringen foretages ved tilslutning af PID-måler til afkastet fra forlængerrørene fra hver boring for passiv ventilation. Monitering af indhold af chlorerede opløsningsmidler i udstrømningsluften fra boringerne for passiv ventilation. Moniteringen foretages ved tilslutning af gasmåler til luftafkastet fra forlængerrørene fra hver boring for passiv ventilation. Alternativt kan der udtages prøver på kulrør af afkastluften fra luftafkastet fra forlængerrørene fra hver boring for passiv ventilation. Kulrørene udtages vha. en kulrørspumpe. Der udtages 2 kulrør pr. boring for passiv ventilation (1x10 liter og 1x 1 liter). Kulrørene mærkes med dato og anden nødvendig identifikation og sendes til analyse iht. moniteringsprogrammet. 249

250 Dokument M1: Årlig moniteringsjournal (poreluft) PrinsValdemars Allé 14 og Amtsvej 2-4, Allerød Passiv Ventilation Dato : År : Lokalitet Prins Valdemars Allé 14 Amtsvej 2-4 Boring B24-1 ø63mm reference PV1 ø63 mm PV2 ø63 mm PV3 ø63 mm PV4 ø63 mm PV5 ø63 mm PV10 ø63 mm PV11 ø63 mm PV12 ø63 mm PV13 ø63 mm PV14 ø63 mm PV15 ø63 mm Klokkeslæt PID [ppm] Afkast fra svanehals Drivtryk [mbar] Hastighed i rør [m/sek] Flow [m3/time] * Posemåling (90 liter) [sek] Flow ved posemåling [m3/time] ** PID [ppm] Afkast fra boring for passiv ventilation Indhold af PCE [mg/m3] Indhold af TCE [mg/m3] * Omregningsfaktor : 7,65 * hastighed i rør [m/sek] (ø63 mm) ** Omregningsfaktor : 324 / posemåling [s 250

251 1