Miljøgodkendelse. af husdyrbruget. Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm - efter 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 27. februar

2 2

3 Axel Månsson Øko ApS Grarupvej Brande Afgørelse af ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ansøgning Ikast-Brande Kommune har den 18. januar 2013 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, matrikel nr. 3n, m.fl., Hedegård By, Ejstrup, omhandlende følgende: Etablering af et dyrehold på 163,25 DE 1 i fjerkræ, svarende til en årlig produktion på: årshøner (konsumæg, voliere m. gødningsbånd, skrabehøne) Ændring i anlæg: - etablering af en hønsestald på ca m² - etablering af et møddingshus på ca. 400 m 2 (alternativt containerplads på ca. 40 m 2 ) - etablering af to 38 m 3 fodersiloer på maksimalt 12,5 meter høje - etablering af en samletank på ca. 50 m 3 Alle anlæg ønskes placeret ca. 125 meter øst for de eksisterende bygninger på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm. Ikast-Brande Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og kommunens registreringer, se efterfølgende Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm. Afgørelse om miljøgodkendelse Ikast-Brande Kommune godkender hermed etablering af dyrehold på årshøner, svarende til maksimalt 163,25 DE i fjerkræ efter ændringen, på ejendommen beliggende Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, matr. nr. 3n, m.fl., Hedegård By, Ejstrup. Ikast-Brande Kommune godkender ligeledes etableringen af hønsestald, møddingshus/containerplads, fodersiloer og samletank. 1 DE = dyreenhed. 1 DE svarer ca. til 100 kg kvælstof fra gødningsopbevaringslageret. 3

4 Der meddeles miljøgodkendelse omfattende bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning. Udover miljøgodkendelse af bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning, meddeles der ved denne skrivelse: miljøgodkendelse til udegående høns på de arealer og i det omfang som fremgår af bilagene Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af ansøgningen herunder af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Modellernes beregningsgrundlag og normtal er dem, som lå til grund for ansøgningssystemet den 26. februar datoen for den sidste version af ansøgningen i IT-ansøgningssystemet. Derudover er afgørelsen truffet på baggrund af kommunens registreringer og vurderinger. Se i den forbindelse Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, med tilhørende bilag. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven 2, samt reglerne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3. De endelige Vand- og Natura 2000-planer, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven 4 for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Ikast-Brande Kommune antager, at dette fortsat vil være tilfældet vedrørende Vandplanerne, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 har hjemvist disse til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der gøres opmærksom på, at etablering af de nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Ikast-Brande Kommune. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 5 og øvrige til enhver tid gældende generelle regler overholdes samt, at nedenstående supplerende vilkår overholdes: 1. Generelle vilkår 1.1. Husdyrbruget skal drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag. 2 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 3 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 4 Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer). 5 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 4

5 1.2. Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift skal meddeles til Ikast-Brande Kommune Husdyrbruget skal aktiv arbejde for at blive en virksomhed, der er på forkant i miljøarbejdet 6. Husdyrbruget skal således som minimum have procedurer for korrigerende handlinger ved eventuel overskridelse af generelle miljøregler, og af miljøgodkendelsens vilkår. Disse procedurer kan helt eller delvist være formuleret i en beredskabsplan jævnfør vilkår 1.5. og i en drifts-logbog jævnfør vilkår De vilkår for miljøgodkendelsen, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den eller de personer, der udfører den pågældende del af husdyrbrugets drift. En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 1 skal føres som dokumentation for, at de pågældende vilkår er indarbejdet i de daglige rutiner Der skal forefindes en til enhver tid opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften (bilag 2). Beredskabsplanen skal være udarbejdet senest 6 måneder efter meddelelsesdato, og indeholde en målfast afløbsplan Husdyrbruget skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for størrelsen af den årlige husdyrproduktion, i form af f.eks. gødningsregnskaber, besætningslister, m.v. 2. Vilkår med hensyn til begrænsning af ammoniak- og lugtpåvirkning: 2.1. Hønsestalden skal indrettes med gødningsbånd. Gødningsbånd skal tømmes mindst 3 gange ugentligt med et interval på 2-3 dage Halvdelen af gulvarealet skal skrabes for dybstrøelse én gang om ugen Skrabning af bånd og gulv med de nævnte intervaller som ovenfor skal give en samlet ammoniakreduktion på 55 % Opbevaring af husdyrgødning på ejendommen, skal ske i møddingshus, som lukkes og/eller overdækkes med presenning eller lignende straks efter udmugning er udført. Alternativt opbevares hønsemøget i lukkede containere i dertil indrettet containerplads med afløb til samlebrønd Gødningsbånd og transportsystem skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for 6 Se miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 2004 om differentieret miljøtilsyn ( I denne vejledning beskrives det, hvordan en virksomhed kan bringe sig på forkant i miljøarbejdet. 5

6 miljøvurderingen, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt gødningsbånd er ude af drift i en periode på mere end 7 dage Ved tilsyn skal der forevises dokumentation for, at al gødning leveres til biogasanlæg Husdyrbrugets interne færdselsarealer skal dagligt renholdes ved opsamling af eventuelt foder- og gødningsspild. 3. Vilkår med hensyn til energi- og vandforbrug: 3.1. Der skal etableres særskilt vandmåler til registrering af det samlede vandforbrug for produktionen/hønsestalden - drikkevand, rengøring, vandspild m.m. Vandforbruget skal aflæses og noteres kvartalsvis. 4. Vilkår med hensyn til skadedyr: 4.1. Der skal på ejendommen foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger svarende til de til enhver tid gældende retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 5. Vilkår med hensyn til begrænsning af støj: 5.1. Såfremt Ikast-Brande Kommune modtager klager over støj fra husdyrbruget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for overholdelse af nedenstående støjkrav. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau må ikke overstige følgende værdier ved nabobeboelser: Dag Tidspunkt Støjniveau Mandag - fredag kl db(a) 7 Lørdag kl Mandag - fredag kl db(a) Lørdag Søndag kl kl Alle dage kl db(a) De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes for overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling eller beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: 7 db(a) = Decibel(A)-skalaen som internationalt bruges i forbindelse med måling af svag lyd. 6

7 For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer, for aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede time, og for natperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede halve time. 6. Vilkår med hensyn til areal, hvorpå hønsene er udegående: 6.1. Hønsene må kun være udegående på de arealer, som fremgår af kortbilag A Arealerne hvorpå hønsene er udegående (hønsegården) må maksimalt tilføres husdyrgødning eller anden organisk gødning i en mængde svarende til et gennemsnitligt fosforindhold på (maksimalt) 34,2 kg P pr. ha Dybstrøelse og fast møg svarende til 149,64 DE afsættes til eget biogasanlæg. Såfremt denne afsætning ikke finder sted, skal kommunen underrettes om alternative afsætningsmuligheder, og der skal ved udbringning af husdyrgødning på ikke-godkendte udbringningsarealer søges om arealgodkendelse. 7. Øvrige vilkår: 7.1. Der skal etableres og vedligeholdes et 3-rækket læhegn langs det nord-sydgående skel mod Rønslundevej 14. Læhegnet skal plantes i foråret 2014, (evt. senere plantningstidspunkt skal aftales med Rønslundevej 14) Jord, foder, gødning og lignende, som tabes på offentlig vej i forbindelse med husdyrbrugets drift, skal samles op senest ved arbejdets afslutning eller ved den enkelte arbejdsdags afslutning, når arbejdet strækker sig over flere dage Der skal søges om tilladelse ved Ikast-Brande kommune til nedsivning af tagvand i faskine fra det nye hønsehus, samt nedsivning af sanitært spildevand fra toilet, ansøgningsskema kan ses via I den sammenhæng skal der indsendes kort, hvor nedsivningsanlæg og faskiners placering er indtegnet, samt en note om afstande til de nærmeste drikkevandsboringer og andre vandindvindinger Al vask af maskiner, redskaber og lignende, hvorfra der kan forekomme gødnings- og foderrester skal ske på et sted, hvor vaskevandet bortledes til gyllebeholder, eller på et areal med plantedække som græs eller lignende, hvor der ikke kan ske overfladeafstrømning til vandindvindingsanlæg, vandløb m.m. 8. Vilkår med hensyn til husdyrbrugets eventuelle ophør: 8.1. Ved eventuelt ophør af produktionen skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til gylle etc., der er 7

8 omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle, m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol Ansøger oplyser, at der på ejendommen vil blive udført følgende former for egenkontrol: I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Der udarbejdes gødningsregnskab på hønsefarmen. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for, at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der er udarbejdet en GMP-plan (God Management Plan) for produktionen af konsumæg. En GMPplan er et frivilligt branchetiltag administreret af Det Danske Fjerkræråd, der bl.a. består af registrering af antal dyr, udrugningstidspunkt og ægproduktion. Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af flydende husdyrgødning, sprøjtemidler, olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Alle uheld og driftsforstyrrelser, herunder eventuelt spild på udendørs arealer, der kan medføre forøget forurening eller indebære fare herfor, skal straks meddeles ved større uheld, kontakt alarmcentralen (tlf.: 112), ved mindre uheld kontakt Ikast-Brande Kommune, Teknisk Område (tlf.: ). Udenfor normal arbejdstid kontaktes Teknisk Områdes Servicevagt (tlf.: ). En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 kan medvirke til at sikre, at de pågældende vilkår er indarbejdet i den daglige drift. Ligeledes kan en drifts-logbog medvirke til at begrænse forurening og øvrige gener i forbindelse med et eventuelt uheld, hvis den er kendt af medarbejderne. Drifts-logbogen føres som en almindelig logbog, der samtidig er dokumentation for, hvordan og hvorvidt de pågældende vilkår for miljøgodkendelsen efterleves. Grønt regnskab Såfremt der årligt udarbejdes et grønt regnskab for husdyrbruget, kan regnskabet danne baggrund for ændringer i husdyrbruget, der kan være med til at begrænse forbruget af energi, næringsstoffer, pesticider, vand m.m., samt til at minimere affaldsproduktionen. Energibesparelse Det kan anbefales, at husdyrbrugets ressourceforbrug med mellemrum vurderes af en energikonsulent, der kan synliggøre mulige besparelser på energiforbruget. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT 8 Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, 8 BAT= Best Available Technique (bedste tilgængelige teknik), som skal anvendes jævnfør Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). 8

9 husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning er i stadig udvikling. Husdyrbruget på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, er ikke omfattet af IE-direktivet. I vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, er der redegjort for husdyrbrugets management (godt landmandskab) og teknikker m.v. inden for områderne foder, staldindretning, vand- og energiforbrug samt opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning. Ansøger har, hvor det er muligt, forsøgt at anvende de forhåndenværende BAT-teknikker i forhold til management, foder, staldsystemer, vand- og energiforbrug samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Lugt- og ammoniakemission fra produktions- og opbevaringsanlæg søges reduceret ved hjælp af BAT eller teknologier, der er bedre end dem, der er beskrevet i BREF-dokumentet. Der er en forholdsvis lav ammoniakemission fra produktions- og opbevaringsanlæg, idet man har valgt at kombinere de to teknikker, hyppig udmugning og fjernelse af dybstrøelse fra halvdelen af gulvarealet. En reduceret ammoniakemission bør tilsvarende give en reduceret lugtafgivelse. Der er kke undersøgt, hvilken påvirkning disse to teknikker har på lugtafgivelse, men det forventes, at der sker en reduktion af lugtafgivelse. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. Miljøgodkendelsens gyldighed Den godkendte etablering af dyreholdet skal være udnyttet inden to år regnet fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder - jævnfør 33 i Husdyrgodkendelsesloven. Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Det vil sige, at hvis dyreholdet ikke er oppe på fuld produktion inden fem år regnet fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, bortfalder den del af produktionstilladelsen, som ikke er udnyttet. Miljøgodkendelsen har en retsbeskyttelsesperiode på otte år, hvorefter den skal revurderes. Herefter revurderes miljøgodkendelsen hvert 10. år. Miljøgodkendelsens vilkår skal overholdes fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, medmindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Kommunens samlede miljøvurdering og begrundelse for afgørelsen Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: 9

10 at ansøger træffer de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter at husdyrbruget - under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil anvende den bedste tilgængelige teknik at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder 9 og natur i øvrigt - overfladevand - grundvand - landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ikast-Brande Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at de generelle afstandskrav samt de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdes. Se endvidere vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm med tilhørende bilag. Offentliggørelse Ejere af nabobeboelser beliggende inden for en radius på 600 meter samt andre sagsparter blev, ved brev af 25. januar 2013, orienteret om ansøgningen. Der er indkommet en bemærkning fra nærmeste nabo, Rønslundevej 14, 7361 Ejstrupholm, som nærer bekymring omkring opførelse af hønsestalden i relativ kort afstand fra beboelsen på Rønslundevej 14. Bemærkningspunkterne er inddraget i sagsbehandlingen forud for kommunens afgørelse. Bemærkningen vedrører bl.a. forringelse af Rønslundevej 14 s ejendomsværdi, lugtgener, fluegener, øget forekomst af skadedyr, støj- og lysgener, forurening af egen drikkevandsboring samt øget ammoniaknedfald. Vedrørende forringelse af ejendomsværdien er der ikke hjemmel til at kræve økonomisk 9 Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. 10

11 kompensation for forringelser i ejendomsværdien, som følge af etablering af husdyrhold i en kort afstand fra beboelsen, men de gældende afstandskrav skal overholdes, hvilket de også er i denne sag, jf. afsnit 2.1. Anlæggets beliggenhed. De øvrige parametre er der redegjort for under de relevante afsnit under baggrund for afgørelse om miljøgodkendelse af husdyrbruget, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm. Herudover har nabo i bemærkningen beskrevet forskellige alternativer og forbedringsforslag, bl.a. flytning af stald, samt etablering af et nyt læhegn langs det nord-sydgående skel umiddelbart vest for stuehuset på Rønslundevej 14. Ansøger og nabo har på et møde aftalt etablering af pågældende læhegn for ansøgers regning, hvorfor der er stillet vilkår nr i denne miljøgodkendelse. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet den 27. februar 2013, og offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den 27. februar Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Husdyrgodkendelsesloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest onsdag den 27. marts 2013, kl Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Husdyrgodkendelsesloven. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, så vidt muligt elektronisk pr. til [email protected]. Klagen vil her fra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden, og mens eventuel klage behandles, sker derfor på eget ansvar. Dog gælder der, at såfremt projektet indeholder byggeri, som ikke ligger i tilknytning til det eksisterende, må godkendelsen ikke påbegyndes udnyttet i klageperioden, og såfremt afgørelsen påklages, har klagen opsættende virkning på udnyttelsen af godkendelsen. For at få behandlet en klage hos Natur- og Miljøklagenævnet skal klager indbetale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. (2012-niveau beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Klager modtager en opkrævning fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast-Brande Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 11

12 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ifølge 90 i Husdyrgodkendelsesloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen chef for Bygge- og Miljøafdelingen / Hanne Binderup Jacobsen miljømedarbejder Bilag: Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, inkl. bilag 12

13 Kopi af udkast til afgørelse inkl. bilag sendt til: Ansøger: Axel Månsson Øko ApS, Grarupvej 15, 7330 Brande, Konsulent: Jens Elvstrøm, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, Stine Kristensen og Jan Nørlund, Rønslundevej 14, 7361 Ejstrupholm Kopi af afgørelsen inkl. bilag sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Hovedkontor [email protected] Den centrale miljøafdeling, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle [email protected] Miljøkoordinator Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby - [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v./ Formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup [email protected] Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1017 København K [email protected] Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg [email protected] Stine Kristensen og Jan Nørlund, Rønslundevej 14, 7361 Ejstrupholm Konsulent: Jens Elvstrøm, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, [email protected] 13

14 14

15 Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm 15

16 16

17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Lovgivningsmæssig baggrund Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget Anlæggets beliggenhed Anlæggets indretning Besætningssammensætning og staldtype Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager Ammoniak og natur Lugtgener fra produktionsanlægget Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Afledning af vand Sanitært spildevand Spildevand fra rengøring Tagvand Befæstede arealer Energiforbrug Foderstoffer Kemikalier m.v Affald Skadedyr Støv Støj Lys Transporter til og fra anlægget Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT BAT i forhold til management: BAT i forhold til foder: BAT i forhold til staldindretning: BAT i forhold til vand- og energiforbrug: BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning: Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Udbringningsarealernes beliggenhed Harmonikrav og tildeling af husdyrgødning Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Grundvand Overfladevand Kvælstofudvaskning Fosforoverskud Gældende målsætninger Natur Beskyttede naturtyper Natura 2000-områder Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier Bilagsfortegnelse

18 18

19 1. Indledning 1.1. Ikke-teknisk resumé Ansøger Axel Månsson Øko ApS søger om at etablere et dyrehold på årshøner, svarende til etablering af et dyrehold på 163,25 DE 10 i fjerkræ. Der søges om etablering af en hønsestald inkl. pakkeri på ca m², et møddingshus på ca. 400 m 2, (alternativt en containerplads på ca. 40 m 2 ), samt en samletank på ca. 50 m 3. Alle anlæg ønskes placeret ca. 125 meter øst for de eksisterende bygninger på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm. Ikast-Brande Kommune skal i henhold til blandt andet Husdyrgodkendelsesloven vurdere om den ansøgte etablering af husdyrhold og fremtidige drift kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet. Det er vurderet, at etableringen kan gennemføres, hvorfor denne miljøgodkendelse meddeles. Godkendelsen beskriver kommunens grundlag og vurderinger samt de vilkår, som kommunen har stillet til etableringen og den fremtidige drift. Bygninger med besætning samt anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg opbevaring og bortskaffelse af blandt andet affald og kemikalier forbrug af vand, energi og hjælpestoffer anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) landskab. Arealer til udegående høns er vurderet i forhold til blandt andet: grundvand overfladevand naturområder. Miljøgodkendelsen af husdyrbruget, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, regulerer driften i otte år, hvorefter godkendelsen skal revurderes på baggrund af de erfaringer, der har været med driften, og den udvikling, der har været i metoder til reduktion af miljøpåvirkningen Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 3n, Hedegård By, Ejstrup CVR-nummer: P-nummer: CHR-nummer: DE = dyreenhed. 1 DE svarer ca. til 100 kg kvælstof fra gødningsopbevaringslageret. 19

20 Ansøger/ejer/driftsherre: Navn: Axel Månsson Adresse: Grarupvej 15, 7361 Ejstrupholm Telefonnummer: Mobilnummer: Konsulent: Navn: Jens Elvstrøm Adresse: Grarupvej 15, 7330 Brande Telefonnummer: Mobilnummer: Lovgivningsmæssig baggrund Når et husdyrbrug af den aktuelle type ønskes etableret, udvidet eller ændret op til 210 DE, skal anlægget med tilhørende udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning vurderes i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter Husdyrgodkendelsesloven, hvori EU's VVM-direktiv 11 og IE-direktiv 12 er indarbejdet. I miljøgodkendelsen er der redegjort for konsekvenserne af at etablere et dyrehold på ejendommen, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IEdirektivet. 2. Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget 2.1. Anlæggets beliggenhed Ejendommens eksisterende bygninger og planlagte produktionsanlæg ligger på adressen Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, jf. kortbilag A. De ansøgte produktionsanlæg ligger ca. 2,5 km syd for byzonen til Ejstrupholm og ca. 3,4 km syd for nærmeste sommerhusområde. Nærmeste samlede bebyggelse ligger 2,0 km øst for produktionsanlægget. Afstanden fra det nærmeste staldhjørne til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Rønslundevej 14, 7361 Ejstrupholm) er ca. 180 meter i sydøstlig retning. Faktaboks Jævnfør 20 i Husdyrgodkendelsesloven skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: 11 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). 12 Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). 20

21 - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse 13 i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Derudover gælder en række generelle afstandskrav - se tabel 1: Tabel 1. Generelle afstandskrav - jævnfør 6 og 8 i Husdyrgodkendelsesloven samt aktuelle afstande fra det ansøgte produktionsanlæg på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm. Generelle afstandskrav, m Aktuel afstand Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 > 25 Almene vandforsyningsanlæg 50 > 50 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 ( ) > 15 Offentlig vej og privat fællesvej 15 > 15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 > 25 Beboelse på samme ejendom 15 > 25 Naboskel 30 > 30 Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 50 > 50 Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. 50 > 50 Nabobeboelse, Rønslundevej 14, 7361 Ejstrupholm 50 > 50 Ikast-Brande Kommune konstaterer: at det samlede produktionsanlæg vil ligge mere end 300 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 13 Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 meter fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 14 Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må i henhold til 8, stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven ikke etableres inden for en afstand af 100 meter til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m. 21

22 - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende at de generelle afstandskrav, som nævnt i tabel, 1 er overholdt Ikast-Brande Kommune vurderer: at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne fra anlægget begrænses, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug samt de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at der udarbejdes en særskilt nedsivningstilladelse, jf. vilkår nr. 7.3., hvori der stilles vilkår til nedsivningsanlæggets beliggenhed i forhold til bl.a. vandboringer i området at overholdelsen af de generelle afstandskrav i kombination med overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil sikre de pågældende vandforsyningsanlæg, vandløb m.m. samt boligområder m.v. tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening fra husdyrbrugets anlæg. Se desuden kommunens vurdering i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og 2.6. Lugtgener fra produktionsanlægget Anlæggets indretning Ansøgers oplysninger Det eksisterende byggeri på Thyregodvej består af stuehus på 88 m 2, samt ældre driftsbygninger på i alt 588 m 2. De ældre staldbygninger indgår ikke som produktionsanlæg i forbindelse med etablering af dyrehold på ejendommen, men vil blive anvendt til bl.a. opbevaring af halm, m.v. En oversigt af nye anlæg m.m. fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Oversigt over bygninger, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm. Bygning nr. jf. Anvendelse Størrelse i m 2 Gulvprofil/indretning Antal årshøner kortbilag A 1 Hønsestald Fast gulv Tabel 3. Oversigt over opbevaringsanlæg og befæstede pladser der anvendes fremover, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Anlæg Byggeår m 2 /m 3 Afløb til Seneste 10 års Overdækning beholderkontrol 15 Møddingshus samletank - ja Samletank ja Befæstet areal ved containerplads samletank Jævnfør Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand (med senere ændringer), skal åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand på mere end 100 m 3 kontrolleres mindst hver 10 år af en autoriseret kontrollør. 22

23 Den projekterede fjerkræstald på husdyrbruget opføres i en afstand af ca. 125 meter øst for de eksisterende bygninger, idet der er tale om økologisk hønsehold, der skal have mulighed for adgang til frilandsareal af en vis størrelse. Det planlagte byggeri på husdyrbruget opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i den generelle byggelovgivning i øvrigt. Møget fra stalde med etagedrift er en blanding af 25 % dybstrøelse og 75 % fast møg. Tørstofprocenten ligger på min. 30 %. Fremover vil hønsemøget opbevares i møddingshus/containerplads før levering til biogasanlæg. Evt. møddingsaft fra møddingshuset/containerpladsen ledes til samletank sammen med vaskevand fra møddingshus/containerplads, stald og pakkeri Besætningssammensætning og staldtype Ansøgers oplysninger Staldens størrelse er dimensioneret efter antallet af stipladser, der angiver den maksimale belægning. Produktionsformen er holddrift, dvs. stalden bliver fyldt til maksimal belægning, hvorefter der ikke sker genindsætning, når antallet af høns reduceres. Den maksimale belægning for denne produktion er beregnet til hønepladser, og der regnes med en forventet dødelighed på ca. 7 %, samt en tomgangsperiode på 4 uger. Dødelighedsprocenten kan ikke fastslås med sikkerhed, idet der endnu ikke er nok erfaringer med etagedrift, men det tyder på at dødeligheden er lavere i dette system sammenlignet med gulvdrift. Dødeligheden er derfor sat relativt lavt, idet der således regnes på "worst case", dvs. størst mulig belægning i staldene. Efter en æglægningsperiode på ca. 60 uger er der en rengørings- og vedligeholdelsesperiode på ca. 4 uger, hvorefter et nyt hold indsættes. Antallet af stipladser fratrukket længden af tomgangsperioden og dødelighedsprocenten udgør antallet af årshøner. Besætningssammensætningen, fordelt på staldtype samt husdyrbrugets årlige produktion ved den nuværende og den ansøgte drift, fremgår af tabel 4. Tabel 4. Besætningssammensætning, staldtype og årlig produktion i nudrift og ansøgt drift, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Husdyrtype, mdr./ Nudrift Ansøgt Stald- og gulvtype* vægtklasse Antal DE Antal DE Årshøner, Voliere m. gødningsbånd, konsumægproduktion skrabehøne 0 0, ,25 I alt - 0,0-163,25 * jævnfør ansøgningssystemet på Kommunen vurderer For et husdyrbrug kan der være en vis variation i den årlige produktion og i fordelingen af de enkelte dyretyper hen over året. Miljøpåvirkningen er forskellig fra dyretype til dyretype og fra staldtype til staldtype, hvorfor miljøvurderingen afhænger af dyresammensætning og fordeling på staldtype. Ikast- Brande Kommunes vurdering er foretaget ud fra en besætning med en årlig produktion, som angivet i tabel 4, på maksimalt 163,25 DE med den aktuelle beregningsmetode. Det forudsættes, at den årlige produktion: ikke overstiger 163,25 DE sker jævnt fordelt over året 23

24 2.4. Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ansøgers oplysninger Den projekterede husdyrproduktion med de pågældende staldtyper giver ifølge beregningen i ITansøgningssystemet på anledning til en samlet årlig husdyrgødningsproduktion med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P. Ejendommen afsætter årligt dybstrøelse og fast gødning til eget biogasanlæg jf. vilkår 6.3. Den husdyrgødning, der afsættes, har et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P, svarende til 149,64 DE i fjerkræ. Således har den tilbageværende husdyrgødningsproduktion til hønsenes udearealer, et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og 384 kg P, svarende til 13,6 DE. Husdyrbrugets opbevaringsanlæg og de enkelte anlægs kapacitet fremgår af tabel 3, og husdyrproduktionens tilførsel til anlæggene er opgjort i tabel 5: Tabel 5. Tilførsel til opbevaringsanlæg, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Tilførsel m 3 /m 2 Opbevaringskapacitet, mdr. Dybstrøelse / fast møg ,0 Rengøring, regnvand fra pladser, mv ,0 Gødningsproduktionen fra besætningen i den periode, hvor hønsene er på stald udgør 149,65 DE, og er beregnet til 807 m³ årligt. Af denne mængde er ca. 202 m 2 dybstrøelse, mens 605 m 2 er fast møg. De sidste 13,6 DE er gødning, der tabes på udearealet. Der vil i møddingshuset være en opbevaringskapacitet på ca. 12,0 måneder. Hvis den faste gødning i stedet opbevares i container, vil denne tømmes ca. tre gange ugentlig eller efter behov. Der vil i ansøgt drift i alt tilledes samlebrønden ca. 300 m³ årligt fra vaskevand, møddingssaft, regnvand fra befæstet areal, m.m. Opbevaringskapaciteten for spildevand er på den baggrund beregnet til ca. 6,0 måneder. Samlebrønden vil blive tømt efter behov, og indholdet vil overføres til biogasanlæg eller udbringes på dertil egnede udbringningsarealer, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kommunen vurderer Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen vil en opbevaringskapacitet svarende til mindst ni måneders produktion normalt være tilstrækkelig til, at udbringningen og gødningsanvendelsen kan ske i overensstemmelse med de generelle miljøregler. På den baggrund vurderes den opgivne 12 måneders opbevaringskapacitet til fast gødning at være tilstrækkelig. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at opbevaring af husdyrbrugets husdyrgødning vil ske på en måde, som er i overensstemmelse med de generelle miljøregler at overholdelsen af de generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil medvirke til at begrænse den mulige påvirkning af det omgivne miljø fra opbevaringsanlæggene. 24

25 2.5. Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager Ansøgers oplysninger Husdyrbruget opfylder det generelle reduktionskrav på 30 % med hensyn til ammoniakemission (fordampning) i forhold til det pågældende referencestaldsystem - jævnfør bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det generelle ammoniak-reduktionskrav opfyldes blandt andet ved: Hyppig udmugning af gødningsbånd tre gange ugentlig Fjernelse af halvdelen af dybstrøelsen i stalden en gang om ugen Ansøger har valgt et staldsystem, hvor der foretages tre udmugninger om ugen. Herved kan der opnås en reduktion på 36 % i ammoniakemission i forhold til udmugning én gang om ugen, jf. teknologiblad hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) af d Endvidere skrabes halvdelen af gulvarealet én gang om ugen for dybstrøelse, i stedet for at have al dybstrøelsen liggende på hele gulvarealet hele året, hvorved der opnås en reduktion på 19 %. Den samlede ammoniakreduktion ved at kombinere de to teknikker sættes derved til 55 %. Af tabel 6 fremgår størrelsen af den samlede ammoniakemission i nudrift og ansøgt drift fra stald og gødningsopbevaringslager, som den er beregnet med beregningsmodellen i IT-ansøgningssystemet på Tabel 6. Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager, omregnet til kg kvælstof (N) pr. år, ansøgt drift, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ammoniakemission Kg kvælstof (N) pr. år Nudrift 0 kg N/år Ansøgt drift ca kg N/år Mer-emission, som følge af udvidelsen: ca kg N/år Ammoniak og natur Faktaboks Hovedparten af ammoniakdepositionen (kvælstofnedfald) fra et husdyrbrug vil - afhængigt af flere forhold - på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition, som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for ca. 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. I henhold til 7 i Husdyrgodkendelsesloven er etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end ti meter til, eller helt eller delvis inden for, nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) eller nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale beskyttelsesområder. 25

26 Jævnfør Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, inddeles naturtyperne, omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7, i tre kategorier: Kategori 1-natur. Naturområder beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagt af Naturstyrelsen. Kategori 2-natur. Naturområder beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: højmoser, lobeliesøer, heder større end ti ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 16 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1- og 2-natur: heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Der er fastsat forskellige beskyttelseskrav i forhold til de forskellige naturtyper. Den tilladte maksimale totaldeposition fra et husdyrbrug til kategori 1-natur er afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden (antallet af andre husdyrbrug i området er defineret efter nærmere regler om vurdering af kumulation). Hvis der ikke er andre husdyrbrug, må der fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, være en totaldeposition på 0,7 kg N pr. ha pr. år. Er der ét husdyrbrug udover husdyrbruget, der søger, falder den tilladte totaldeposition til 0,4 kg N pr. ha pr. år, og endelig, hvis der er mere end ét husdyrbrug udover husdyrbruget der søger, må totaldepositionen fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, maksimalt være 0,2 kg N pr. ha pr år. Den maksimale tilladte totaldeposition til kategori 2-natur er 1,0 kg N pr. ha pr. år, mens den maksimale merdeposition til kategori 3-natur som udgangspunkt er 1,0 kg N pr. ha pr. år. Kommunen kan i konkrete tilfælde tillade en merdeposition til kategori 3-natur, der er større end 1,0 kg N pr. ha pr. år, men kan ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N pr. ha pr. år. Kommunen skal efter nærmere kriterier foretage en konkret vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser og af, om der skal stilles krav til den maksimale kvælstof-merdeposition. Nærmeste kategori 1-natur er Habitatområde nr. 235 Holtum Ådal, øvre del, som ligger ca. 4,2 km øst for anlægget. Som følge af den store afstand til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at kvælstofdepositionen til nærmeste Natura 2000-område er 0 kg N/ha/år. Det vurderes, at projektet således ikke vil påvirke nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag i væsentlig grad. Nærmeste kategori 2-natur er en 3-hede beliggende ca. 3,0 km fra anlægget. Det vurderes, at projektet heller ikke vil påvirke nærmeste kategori 2-natur i væsentlig grad. Nærmeste kategori 3-natur er en 3-beskyttet tør hede beliggende i en afstand af 270 meter øst for anlægget, jf. kortbilag B og C. Heden har en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området lå i 2011 på 13,8 kg N/ha/år. Heden bliver belastet med en merdeposition af ammoniak (svarende til total N-deposition i dette tilfælde) på 0,8 kg N/ha/år. Det fastsatte beskyttelsesniveau er overholdt, og det vurderes, at heden ikke påvirkes i væsentlig grad i ansøgt drift. 16 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse (med senere ændringer). 26

27 De øvrige 3-beskyttede heder ligger længere væk end ovennævnte hede, og vurderes ikke at blive påvirket, da ammoniakdepositionen til områderne vil være mindre, og naturtypernes tålegrænse vurderes at være identiske. I forhold til kortudsnittet fra arealinfo der viser potentielle ammoniakfølsomme skove, så vurderes der reelt kun at være følgende to områder (markeret med gul streg) som kan være ammoniakfølsomme. Det vurderes at nærmeste potentielle kvælstoffølsomme skov ligger knap 500 meter nordvest for den ønskede stald. Sammenholdt med beregningen til kategori 3-naturområdet knap 270 meter mod øst vurderes det fastsatte beskyttelsesniveau overholdt pga. afstand til området og hyppigste vindretning. Naturområderne fremgår af kortbilag B og C. Kommunens samlede vurdering i forhold til ammoniakemission fra anlægget Det generelle ammoniakreduktionskrav, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3), er ifølge ansøgningen med de tilhørende beregninger overholdt. Faktaboks Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter - ifølge intentionerne bag Husdyrgodkendelsesloven som udgangspunkt de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugs produktionsanlæg. Ikast-Brande Kommune vurderer i det konkrete tilfælde, og på baggrund af de beregninger, der er foretaget, at tålegrænserne ikke overskrides, og at de naturarealer, som ligger i nærområdet omkring produktionsanlægget, ikke er så kvælstoffølsomme, at der helt undtagelsesvist skal skærpes ud over det fastsatte beskyttelsesniveau, der fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, for at beskytte de pågældende naturområder tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra produktionsanlægget. Kravet til ammoniakdeposition fra stald og lager skal ikke, i det konkrete tilfælde, skærpes af hensyn til den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Den reelle ammoniakdeposition fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakdepositionen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødningen afsættes på i staldene. Kommunen vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: 27

28 at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler, og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbåret kvælstof fra produktionsanlægget minimeres at ammoniakemissionen (fordampningen) fra produktionsanlægget i sig selv ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder Lugtgener fra produktionsanlægget Ansøgers oplysninger Den primære kilde til lugt fra husdyrbrugets anlæg er fra staldene. Afhængigt af vejrforholdene kan der forekomme lugtgener fra hønsestalden. Tabel 7 viser de beregnede geneafstande med hensyn til lugt fra staldene efter projektets gennemførelse, som er fremkommet ved brug af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Tabel 7. Lugtgeneafstande fra staldene efter projektets gennemførelse, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Områdetype Lugtgeneafstand, ansøgt drift, m Faktisk afstand fra staldanlægget, m Byzone Samlet bebyggelse Enkeltbolig Lugtgeneafstanden er det område omkring husdyrbrugets produktions- og opbevaringsanlæg, hvor lugtafgivelsen er så stor, at der ikke må ligge nabobeboelser uden landbrugspligt inden for dette område. Endvidere er der beregnet en konsekvensradius på 305 meter for produktionen. Alle naboer inden for konsekvensradius er blevet hørt. Indenfor konsekvensradius vil der lejlighedsvis kunne forekomme en lugtpåvirkning fra anlægget, men påvirkningen vurderes at ligge på et niveau, hvor lugtgenen oftest vil være tålelig ved nabobeboelser. Der er således ingen hjemmel i lovgivningen til at reducere lugtgenerne yderligere, selvom der er boliger beliggende indenfor denne afstand af anlægget. Kommunen vurderer Faktaboks I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) er der fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OU 18 E pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. 17 Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, indgår ikke. 18 OU E = Lugt-enheder (Odour Units) bestemt efter den europæiske standard for lugtanalyse, hvor 1 OU E er grænsen for, hvornår den pågældende lugt kan erkendes. 28

29 Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier med hensyn til de tre forskellige områdetyper netop er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis de fastsatte lugtgenegrænser på henholdsvis 5, 7 og 15 OU E pr. m 3 luft ikke overskrides i mere end en procent af tiden svarende til ca. syv timer i alt om måneden. Lugtgeneafstandene forøges efter nærmere regler, hvis der inden for 300 meter fra den del af byzone og den pågældende beboelse i samlet bebyggelse, der ligger nærmest det pågældende staldanlæg, er andre husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder. Tilsvarende forøges lugtgeneafstanden, hvis der er andre sådanne husdyrbrug inden for 100 meter fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dette sker for at indregne effekten (den kumulative effekt) af den mulige lugtpåvirkning som andre husdyrbrug i området måtte give anledning til. Lugtgeneafstandene formindskes efter nærmere regler, hvis staldanlægget ligger nord for den pågældende områdetype. Dette begrundes med, at den hyppigste vindretning i Danmark er vestlig og sydvestlig, og at nordenvind typisk forekommer i vinterhalvåret, hvor de relativt lave temperaturer, som regel medvirker til at dæmpe lugtafgivelsen. Ifølge beregningen er de lugtgenekriterier, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) i forhold til de tre områdetyper - overholdt i det konkrete tilfælde. Lugtgeneafstandene har ikke skullet forøges af hensyn til vurdering af den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Selv om staldanlægget ligger nord for den pågældende enkeltbolig, er lugtgenekriteriet ifølge beregningsmodellen opfyldt uden at korrigere for staldanlæggets beliggenhed nord for enkeltboligen. Den reelle lugtpåvirkning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold. Lugtpåvirkningen vil dog generelt kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødning og foderrester afsættes på. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og de supplerende vilkår i miljøgodkendelsen drives således, at lugtpåvirkningen på omgivelserne fra produktionsanlægget minimeres, og så de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier overholdes, og lugtgenegrænserne dermed ikke overskrides i mere end en procent af tiden Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Ansøgers oplysninger Ejendommen har egen drikkevandsforsyning. Der forventes et forbrug på ca. 6 m 3 vand om dagen til drikkevand og rengøring, svarende til m 3 om året. Mængden af spildevand fra produktionen er lav, bl.a. er drikkevandsspild minimeret. Der er således ingen spildevand fra staldene i den periode, der er dyr i staldene, men i tomgangs perioden produceres 50 m 3 pga. rengøring i stalden. Husdyrbrugets vandindvindingsanlæg samt forbrug fremgår af tabel 8. 29

30 Der er en tilladelse til indvinding af markvand på m 3 gældende til 1. august Tilladelsen har ikke været udnyttet i de senere år, men forventes udnyttet fremover. Tabel 8. Husdyrbrugets vandindvindingsanlæg og forbrug, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Boring/vandværk Anlægsnr. (DGU-nr.) Forbrug - Forbrug - Ændring, % nudrift, m 3 ansøgt, m 3 Egen drikkevandsboring Markvanding Kommunen bemærker Det fremgår af tabel 8, at vandforbruget på ejendommen forventes at stige med ca % i ansøgt drift. Det øgede vandforbrug sker som følge af etablering af hønseholdet. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til drikkevandsforsyningen, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at drikkevandsspild i videst mulig omfang vil blive imødegået, og at der ikke vil forekomme et overforbrug af vand på ejendommen Afledning af vand Sanitært spildevand Ansøgers oplysninger Der bliver etableret et toilet i hønsestaldens serviceafdeling, spildevand fra toilettet vil blive ledt til trixtank, som tømmes efter behov Spildevand fra rengøring Ansøgers oplysninger Stalden bliver rengjort ca. 1 gang årligt, der anvendes ca. 50 m 3 vand i den forbindelse, og ledes til samlebrønd. Spildevand fra ægpakkeriet bliver ligeledes ledt til samlebrønd. Samlebrønden tømmes efter behov, og overføres til biogasanlæg eller til udbringning på marker Tagvand Ansøgers oplysninger Tagvand opsamles og ledes til faskiner Befæstede arealer Ansøgers oplysninger Befæstede arealer er en 40 m 2 containerplads beliggende syd for hønsestalden, jf. kortbilag A og tabel 3. Vand fra dette areal ledes til samlebrønd, og overføres til biogasanlæg eller udbringes på dyrkede arealer. Kommunens samlede vurdering vedrørende afledning af vand Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at opbevaring og håndtering af spildevand og afledt overfladevand vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende, generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. 30

31 Energiforbrug Ansøgers oplysninger Det anslåede elforbrug i det ansøgte projekt er på ca kwh om året. Der opbevares ingen dieselolie på ejendommen. Der bruges normalt ikke varmetilsætning til staldene, udover varme i forbindelse med indsætning af nye høns i meget kolde vinterperioder. Der er således ikke monteret et fast varmesystem i staldene. Da det er en økologisk produktion, er der åbning ud til det i fri i dagtimerne. Åbningerne lukkes om natten. Idet der således vil være et meget lille behov for opvarmning, er varmegenvinding derfor fravalgt. Husdyrbrugets energiforbrug i ansøgt drift fremgår af tabel 9. Tabel 9. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ressource Forbrug - nudrift Forbrug - ansøgt Ændring, % Elforbrug, kwh Kommunen bemærker Som det fremgår af tabel 9, vil ejendommens elforbrug stige som følge af etableringen af hønseholdet. Energiforbruget bør løbende følges, og forbruget bør af flere årsager til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at der ikke vil blive forbrugt mere energi end nødvendigt på ejendommen Foderstoffer Ansøgers oplysninger Der anvendes færdigblandet foder. Opbevaring af foder sker i siloer i tilknytning til staldene, jf. kortbilag A. Udfodring sker via lukket system, og vil således ikke forårsage støvgener. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at foderopbevaringen vil ske uden væsentlige miljømæssige gener Kemikalier m.v. Ansøgers oplysninger Der er ingen markdrift fra ejendommen, og ejendommen drives økologisk. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune har ingen kommentarer til det ovenstående Affald Ansøgers oplysninger Affald fra produktionen omfatter døde dyr, medicinrester, desinfektionsmidler, emballage og plastik. Døde dyr anbringes i fryser indtil afhentning, som foretages af DAKA efter behov. Forbrændingsegnet affald opsamles i container. Containeren tømmes hver 14. dag. Medicin til vacciner vil blive opbevaret i køleskab, og alt det indkøbte medicin opbruges normalt. Mængden af farligt affald (f.eks. lysstofrør) er begrænset, og afleveres på genbrugsplads efter behov. 31

32 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at bortskaffelse af døde dyr sker på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende generelle regler overholdes, og at bortskaffelse af øvrigt affald sker miljømæssigt forsvarligt, når Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 19 efterleves Skadedyr Ansøgers oplysninger Rotter: Der vil ske aktiv forebyggende rottebekæmpelse. Der bliver opstillet giftdepotkasser ved stalde og foderopbevaring. Foderspild vil blive opsamlet, så det ikke tiltrækker rotter. Fluer: Høns spiser fluer, hvorfor forekomst af fluer i stalden vil være minimal. I møddingshuset/- containeren reduceres klækning af fluelarver ved at minimere lysindfaldet. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der efter projektets gennemførelse ikke vil ske en væsentlig opformering af fluer og skadedyr på husdyrbruget, og at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til vilkår 4.1. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres en gang årligt Støv Ansøgers oplysninger Der kan være støvgener fra ventilationsafkastet fra stalden. Dette er væsentligt minimeret ved brug af delvist åben stald med naturlig ventilation. Derved nedsættes hastigheden på afkastluften og dermed afstanden hvormed evt. støv kan bæres væk med luften. Ligeledes vil foderhåndtering ikke være forbundet med væsentlige støvgener, idet foderopbevaring og udfodring sker via et lukket system. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra produktionsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabobeboelser og uden for bedriftens arealer i øvrigt Støj Ansøgers oplysninger Støjgener kan forekomme ved transport til og fra ejendommen. Der kan også opstå støjgener ved indblæsning af foder i siloer, dette er dog minimalt. Endvidere kan der forekomme støjgener ved drift af ventilationsanlæg. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjafgivelsen fra husdyrbrugets produktionsanlæg generelt vil være lavt. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med etablering af husdyrproduktionen se afsnit Transporter til og fra anlægget. 19 Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald kan findes på: 32

33 Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. Såfremt der indkommer velbegrundede klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for, hvorvidt de specifikke krav, som fremgår af vilkår 5.1., er overholdt Lys Ansøgers oplysninger Udendørs lyskilder er koncentreret om læsseramper ved pakkehallen. Disse installationer er udstyret med tænd/sluk-funktion. I hønsestalden er lyset reguleret i forhold til bl.a. hønsenes udviklingstrin, der er mulighed for lysdæmpning. Dyrenes lysbehov er fastlagt via bekendtgørelse nr. 533 om beskyttelse af æglæggende høner. Der er ingen ovenlysvinduer, og lys kan således kun slippe ud af stalden ved åbninger forneden. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at anvendelsen af lys i forbindelse med husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt Transporter til og fra anlægget Ansøgers oplysninger Til- og frakørsel til ejendommen sker ad Thyregodvej. Der vil blive etableret en ny overkørsel umiddelbart nord for stuehuset, alternativt vil den eksisterende markvej/overkørsel ca. 100 meter nord for ejendommen blive udbedret, så vejen kan bære den tunge trafik til og fra anlægget. Tung transport til og fra ejendommen kan ske fra tidlig morgen til sen aften. Der tilstræbes dog, at det sker i tidsrummet 5.00 til 20.00, og ikke på søndage og helligdage. Tabel 10. Samlet oversigt over det årlige antal transporter samt transporttyper, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Transporttype Antal transporter, Antal transporter, Forskel i antal transporter nudrift ansøgt drift Husdyrgødning Foder, kraftfoder Emballage, æg, m.m. Husdyr til og fra ejendom Døde dyr Dagrenovation I alt:

34 Det samlede antal transporter til og fra produktionsanlægget øges som følge af etablering af husdyrproduktionen. Der indsættes nye dyr ca. en gang årlig. Når der hentes æg, leveres der samtidig nyt emballage, afhentning sker hver 3. hverdag. Fast møg afhentes ligeledes hver 3. dag, med mindre der sker oplagring i møddingshus. Afhentning af æg og fast møg sker som udgangspunkt i hverdagene, men af og til bliver der også afhentet på helligdage. Foder leveres ca. en gang hver 2. uge. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt, når de til enhver tid gældende generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. 3. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT Faktaboks Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakemission og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IE-direktivet 20 ), udsender EU-kommissionen såkaldte BREFdokumenter 21 ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IE-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For husdyrbrug, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Husdyrgodkendelsesloven, skal redegørelsen for BAT indeholde de samme emner som i en 12- ansøgning, herunder oplysninger om foder, vand- og energiforbrug, gylleopbevaring og udbringning. Kvægbrug eller husdyrbrug, der er omfattet af 11 i førnævnte lovbekendtgørelse, er dog ikke forpligtet til at orientere sig i, og forholde sig til, BREF-dokumentet for svine- og fjerkræavl dog er der nyttig information i BREF-dokumentet, som også kan overvejes i relation til et 11-husdyrbrug. Miljøstyrelsen har udarbejdet Teknologiblade 22, hvori dokumenteret teknik er beskrevet, og hvori der er redegjort for, hvor store reduktioner der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store mer-udgifterne eventuelt vil være. 20 Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). 21 Rammerne for dette BREF-dokument, der vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er baseret på punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer. 22 Teknologibladene er en samling af blade, som Miljøstyrelsen har udarbejdet med vejledende beskrivelser af tekniske løsninger, som kan begrænse forurening fra husdyrproduktion. Teknologibladene er dels opdateringer af gamle BATbyggeblade og dels helt nye. 34

35 Miljøstyrelsen har derudover for hovedparten af de gængse husdyrproduktionsgrene formuleret vejledende BAT-standardvilkår, der beskriver en emissionsgrænseværdi for eksempelvis ammoniak eller fosfor som udtryk for en given husdyrproduktions opnåelige BAT-niveau. BAT-niveauet kan opnås ved brug af de dokumenterede teknikker, som er beskrevet i de nævnte Teknologiblade. Husdyrbruget på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, er ikke omfattet af IE-direktivet. BAT i forhold til management: Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selv om det er svært direkte at kvantificere miljøfordele, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse bidrager til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensiv produktion. I henhold til BREF-dokumentet er det BAT: at identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for driftspersonale, at føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne, at have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser, at iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene, at planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at planlægge gødskning af markerne korrekt. Ansøgers BAT-redegørelse Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. Udarbejde og ajourføre beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med brand, spild af husdyrgødning, m.m. Gennemføre tilsyn og løbende service og vedligeholdelse af anlæggene efter behov I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der er udarbejdet en GMP-plan (God Management Plan) for produktionen af konsumæg. En GMPplan er et frivilligt branchetiltag administreret af Det Danske Fjerkræråd. Der bl.a. består af registrering af antal dyr, udrugningstidspunkt og ægproduktion. Kommunen vurderer I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nød fremgangsmåde ved uheld. Da husdyrbruget efterlever de nævnte ting, vurderer Ikast-Brande kommune, at husdyrbruget efterlever BAT-niveauet i forhold til management. 35

36 BAT i forhold til foder: Ansøgers BAT-redegørelse I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov. Tabel 11: Indhold af råprotein og fosfor i foder til forskellige dyregrupper og fodringsfaser, som det er fastsat i BREF-referencedokumentet 23 og som det er planlagt på ejendommen. Dyregruppe Fase Planlagt Planlagt Indhold af Samlet indhold af samlet råprotein fosforindhold råprotein fosforindhold (% i foder) (% i foderet) (% i foder) (% i foder) Høner til uger 15,5 16,5 % 0,45 0,55 % 16,3 0,47 ægproduktion >40 uger 14,5 15,5 % 0,41 0,51 % 16,3 0,47 Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af foder, og foderplanen afpasses foderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor fjerkræfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Kommunen vurderer Som det fremgår af tabel 11 ligger indholdet af råprotein pr. FE i ansøgt drift indenfor normerne for BATfoder, når det gælder høner uger. For høner over 40 uger er indholdet af råprotein lidt forhøjet i forhold til normerne. Indholdet af fosfor ligger indenfor normniveau for BAT. De viste næringsstofindhold i foderet viser maksimum værdier, hvilket ofte vil være højere end næringsstofindholdet i de fodermidler, der anvendes i daglig drift. Der vil blive arbejdet på at nedbringe råproteinindholdet, uden at det påvirker dyrenes generelle velfærd, vækst og sundhedsstatus. Det er vigtigt, at dyrenes fodres med det rette foder, idet der i en økologisk produktion ikke efterfølgende er de samme muligheder for tilskudsfodring. Ikast-Brande kommune vurderer dermed, at foderindholdet er på niveau med bedste tilgængelige foderteknik (BAT). BAT i forhold til staldindretning: Ansøgers BAT-redegørelse Økologiske høner holdes i stalde med forbindelse til en hønsegård. Stalden er indvendig indrettet med skrabearealer, reder og slats (slattet er den del af inventaret, hvor hønerne finder foder og vand). Udearealet er tilgængeligt hele dagen, typisk gennem et antal udgangshuller fordelt langs staldens ydervæg. Udearealet kan være forsynet med træer, græs eller anden bevoksning. Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), og dels er der teknologi-bladene. I BREF-dokumentet står der, at følgende staldsystem til konsumægproduktion er BAT: Beriget buranlæg. Endvidere findes der et teknologi-blad for burægsproduktion: Hyppig udmugning. 23 Rammerne for dette BREF-referencedokument, der vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er baseret på punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer. 36

37 Beriget buranlæg er ikke godkendt til økologisk produktion, hvorfor den eneste BAT-teknologi, der kan anvendes er hyppig udmugning, hvilket også vil blive anvendt i størsteparten af produktionen. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: I hønsestalden er der valgt at etablere et volieresystem med udmugning 3 gange om ugen ved hjælp af gødningsbånd til lukket lagring. Dybstrøelsen fra halvdelen af gulvarealet fjernes én gang ugentligt. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed, skal være optimal. Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen pga. dyrevelfærd. Fravalgte staldteknologier: Køling Der etableres ikke gyllekøling, da der er tale om en staldtype med fast gødning. Gødningstørring Der anvendes ikke gødningstørring, da det er svært at få til at fungere i åbne stalde. Kemisk luftrensning Der anvendes ikke kemisk luftrenser, da man ikke har nok erfaring med anlægget. Der kan dokumenteres en effekt på op til 90 %, men anlægget kan ikke fungere pga. tilstopning af filtre. Biologisk luftrensning Der etableres ikke biologisk luftrensning, da systemet ikke er udviklet og afprøvet til fjerkræproduktion. Kommunen vurderer Der er metodefrihed i forhold til valg af staldtype og miljøteknikker. Husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, opfylder BAT-kravet i forhold til staldindretning ved at: Benytte gødningsbånd som udmugningssystem. Tre ugentlige udmugninger, hvilket reducerer ammoniakfordampningen med 36 % sammenlignet med én ugentlig udmugning. Beskrevet i teknologiblad hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) af d Fjernelse af dybstrøelsen på halvdelen af gulvarealet én gang om ugen Miljøstyrelsen har udsendt vejledninger til emissionsgrænseværdier opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til fjerkræ, men kun for konventionelle æglægningshøns. Jf. klagenævnsafgørelse NMK skal der for økologiske brug tages udgangspunkt i den konventionelle vejledende emissionsgrænseværdi. Der er således en vejledende emissionsgrænseværdi på konventionelle fritgående høns i nye stalde på 9,06 kg NH2-N pr. 100 årshøner, hvilket vil give en vejledende emissionsgrænse på kg N. For denne bedrift er der en ammoniakemission på kg N. Med de valgte BAT-teknikker til reduktion af ammoniakemission, ligger denne produktion indenfor den vejledende emissionsgrænseværdi for konventionelle fjerkræbesætninger. 37

38 BAT i forhold til vand- og energiforbrug: Ansøgers BAT-redegørelse I henhold til BREF-dokumentet, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af stald og udstyr med højtryksrenser efter hver produktionscyklus (det er vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt), udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild, registrering af vandbrug gennem måling af forbrug og detektion og reparation af lækager. Husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, opfylder BAT-kravet i forhold til vandforbrug ved at: Rengøre stalde vha. iblødsætning med koldt vandt med efterfølgende højtryksrensning. Placere drikkenipler højt for at lette hønernes vandoptagelse og minimere vandspild. Udføre regelmæssigt kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. Registrere vandforbrug gennem måling af forbrug. Detektere og reparere lækager. Energiforbrug: Ved nye stalde er det BAT at reducere energiforbruget ved at anvende naturlig ventilation, hvor dette er muligt. For mekanisk ventilerede stalde er det BAT at reducere energiforbruget ved at optimere udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Øget modstand i ventilationssystemer undgås ved at holde ventilationssystemet rent. Husdyrbruget Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, opfylder BAT-kravet i forhold til energiforbrug ved at: anvende naturlig ventilation i forbindelse med de mange åbninger ud til hønsegåden. anvende frekvensstyret ventilation, som hindrer overventilering. Undgå øget modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans ved holdskifte. regulere belysningen i forhold til hønernes adfærd og alders- og udviklingstrin. anvende lav-energibelysning og LUX-styring zoneopdele belysningen, dvs. i pakkerum overholder belysningen krav i arbejdsmiljølovningen BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning: Ansøgers BAT-redegørelse BREF dokumentet beskriver følgende opbevaringssystemer til fjerkrægødning: opbevaring i stalden under buranlæggene, med udmugning en gang om året, eller opbevaring i særskilt møddingshus. På ejendommen opbevares gødningen i særskilt møddingshus eller alternativt en lukket container. Gødningen fra stalden føres direkte via transportbånd ind i møddingshuset/containeren. Et møddingshus består af et fast gulv og faste sider, således at gødningen kan stakkes bedre. Huset er lukket med en port, således at der kun er adgang til huset, når gødningen skal transporteres ud af huset. Læsning af gødning foregår med læssemaskine til henholdsvis lastbil eller traktor og vogn. Der er ingen ventilation i møddingshuset. Møddingshuse er en opbevaringsform der primært ses ved konsumægsproducenter med båndsystem til gødningshåndtering. Der er ingen BAT-blade for den 38

39 opbevaringsform. Teknisk set er gødningen fast møg, og derfor er opbevaringskravet en møddingsplads. Der vælges typisk et møddingshus frem for møddingsplads af to grunde: 1. Gødningen er meget tør når den kommer fra stalden, i en mødding vil regnvand gøre gødningen fugtig og dermed er den vanskeligere at sprede nøjagtig. 2. Der er et mindre ammoniaktab fra møddingshuset sammenlignet med en møddingsplads og dermed opnås en større gødningsværdi i sidste ende. Dette skyldes to faktorer: dels et lille luftskifte over gødningsoverfladen pga. et tæt hus, og dels at gødningen ikke fugtes yderligere af regnvand. Derved dannes der mindre ammoniak, med en mindre emission til følge. Der er således valgt et system, der ikke er beskrevet i BREF. Men systemet med møddingshuset er klart bedre end de angive systemer. Ejendommen Thyregodvej Ejstrupholm opfylder BAT-kravet i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning ved at: Størsteparten af gødningen opbevares i et møddingshus/container, hvilket hindrer nedbør i at fugte gødningen Fravalg: Gødningstørring er fravalgt, da teknologiens effekt er svingende Kommunens samlede BAT-vurdering i forhold til anlægget Ansøger har, hvor det er muligt, forsøgt at anvende de forhåndenværende BAT-teknikker i forhold til management, foder, staldsystemer, vand- og energiforbrug samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Lugt- og ammoniakemission fra produktions- og opbevaringsanlæg søges reduceret ved hjælp af BAT eller teknologier, der er bedre end dem, der er beskrevet i BREF-dokumentet. Der er således en forholdsvis lav ammoniakemission fra produktions- og opbevaringsanlæg, idet man har valgt at kombinere de to teknikker, hyppig udmugning og fjernelse af dybstrøelse fra halvdelen af gulvarealet. En reduceret ammoniakemission bør tilsvarende give en reduceret lugtafgivelse. Der er dog ikke undersøgt, hvilken påvirkning disse to teknikker har på lugtafgivelse, men det forventes, at der sker en reduktion af lugtafgivelse. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 4. Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal anvendelsen af de pågældende udbringningsarealer som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3. 39

40 Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra en række arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på Udbringningsarealernes beliggenhed Ansøgers oplysninger Til husdyrbruget hører et jordtilliggende på i alt ca. 30,6 ha, hvoraf de ca. 14,9 ha anvendes til udegående høns. Der tilføres ikke anden gødning til arealerne, end hvad hønsene afsætter, når de er ude. Al husdyrgødning, der opsamles i stald, bliver afsat til biogasanlæg. Hegnet rundt om udearealerne forventes at udføres i tætmasket hønsetråd i op til 1,5 meters højde. Arealerne forventes at blive hegnet hver for sig og med et sekundært hegn indenfor yderhegnet for at sikre dyrevelfærd. Kommunen konstaterer Da al husdyrgødning afleveres til biogasanlæg, har bedriften kun behov for et areal, hvorpå hønsene kan være udegående. Udearealet udgøres af de to marker, der ligger op af ejendommen. Se kortbilag A. Massiv hegning af store områder kan påvirke vildtets frie bevægelighed i landskabet. Da der er tale om et mindre indhegnet område i det åbne land, vurderer Ikast-Brande Kommune ikke at hegnet vil give væsentlige negative påvirkninger på vildtets frie bevægelighed. Der er ikke et forbud mod hegning i det åbne land i hverken naturbeskyttelsesloven eller jagt- og vildtforvaltningsloven. Faktaboks Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jævnfør bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Ikast-Brande Kommune efter bestemmelserne i i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen skal vurdere, om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jævnfør 16 i Husdyrgodkendelsesloven. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem bedriftens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i den på anmeldelsestidspunktet gældende Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser mod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske, hvis arealerne er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Husdyrgodkendelsesloven, og hvis udbringningen af husdyrgødning kan ske inden for rammerne af den pågældende tilladelse eller godkendelse. 40

41 4.2. Harmonikrav og tildeling af husdyrgødning Af de generelle miljøregler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen fremgår det, hvor stort et areal et givet husdyrbrug som minimum skal have til rådighed til udbringning af husdyrgødning for, at der som udgangspunkt vil være harmoni mellem gødningsproduktionens størrelse og størrelsen af det areal, husdyrgødningen udbringes på. Som nævnt i afsnit 2.4. Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg, vil husdyrbruget i ansøgt drift årligt afsætte husdyrgødning svarende til 149,64 DE til biogasanlæg. Harmonikravet afhænger af det pågældende husdyrbrugs type og driftsform og er for det aktuelle husdyrbrug med de nuværende regler på 1,4 DE pr. ha. Det fremgår af nedenstående tabel 12, at harmonikravet opfyldes, idet dyretætheden gennemsnitligt vil være på 0,91 DE pr. ha efter projektets gennemførelse. Tabel 12. Udbringningsareal, dyretæthed samt tilført kvælstof (N)- og fosformængde (P) med husdyrgødningen efter projektets gennemførelse, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Harmoniareal Areal, ha Dyretæthed, ansøgt drift i gennemsnit, DE/ha Kvælstofindhold tilført med husdyrgødning, kg N/DE Fosforindhold tilført med husdyrgødning, kg P/DE Ejede og forpagtede arealer 14,91 0,91 ca. 109 ca. 28 På de ejede arealer afsættes husdyrgødning fra udegående høns. Den husdyrgødning der afsættes af hønsene vil gennemsnitligt maksimalt have et kvælstof- og fosforindhold pr. udbragt DE som angivet i tabel 12. Omregnet til næringsstoffer pr. arealenhed vil ovenstående mængde svare til et gennemsnitligt kvælstof- og fosforindhold på maksimalt 99 kg N pr. ha og 26 kg P pr. ha Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m. Ansøgers oplysninger Ejendommen drives økologisk. Kommunen vurderer Da der ikke anvendes handelsgødning og kemikalier på husdyrbrugets arealer, vil der følgelig ikke ske en påvirkning på omgivelserne af disse stoffer Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Ansøgers oplysninger Der vurderes ikke at være gener ved nabobeboelser fra hønsene, når de er udegående på arealerne. Der vil desuden være læhegn langs størsteparten af det areal hønsene går ude på. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra husdyrbrugets arealer generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes. 41

42 4.5. Grundvand Ingen af de to ejede arealer ligger helt eller delvist inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomme i det kortgrundlag, som ligger til grund for IT-ansøgningssystemet på jf. kortbilag B. Faktaboks I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Kommunen vurderer Da ingen af ejendommes udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt område, vurderer Ikast-Brande Kommune, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid generelle miljøregler og de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at grundvandet ikke påvirkes væsentligt Overfladevand Faktaboks Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, og de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Udvaskning af kvælstof til fjorde og have sker hovedsageligt via vandløbene. Arealer inden for Ikast- Brande Kommune afvander til fire fjorde: Ringkøbing Fjord via Skjern Å, Nissum Fjord via Storå, Skive Fjord i Limfjorden via Karup Å og Randers Fjord via Mattrup Å/Gudenåen. Husdyrbrugets arealer ligger begge i oplandet til Ringkøbing Fjord. Størstedelen af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område se nedenstående faktaboks. De generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med hensyn til næringsstofpåvirkning af overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-vandområder. Disse Natura vandområder udgøres primært af fjorde og indre farvande. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på 42

43 Faktaboks Ringkøbing Fjords opland er på ca km², og dækker ca. 2 / 3 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Størstedelen af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen / EF-habitatområde H62 / EF-fuglebeskyttelsesområde F43). Fjorden er derfor under international beskyttelse på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype. Udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord omfatter blandt andet følgende relevante naturtyper og arter: Kystlaguner og standsøer, strandenge, flodmundinger, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), rigkær, hav- og flodlampret, maj- og stavsild og odder. Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug andelen af landbrugsjord udgør 67 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet med 11 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør befæstede arealer 4 % og skov 13 % af oplandet. De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. En risikoanalyse har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Analysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande Kvælstofudvaskning Faktaboks Ud fra forskellige arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen være et lavere husdyrtryk, end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. I henhold til Habitatbekendtgørelsen 24 skal der foretages en vurdering af, om husdyrbruget i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt, og om husdyrbruget i sammenhæng med andre projekter, kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt. Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra bedriften i sig selv Husdyrbrugets arealer ligger udenfor de udpegede områder med nitratklasserne 1, 2 og 3, hvorfor overholdelse af de generelle harmoniregler vil være tilstrækkelig til, at det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til kvælstoftab til overfladevand vil være opfyldt. Bedriften overholder det generelle harmonikrav jævnfør afsnit 4.2. Harmonikrav og tildeling af husdyrgødning. Ifølge ansøgningen med foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil kvælstofudvaskningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer ligge på ca. 58,6 kg N pr. ha pr. år. 24 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (med senere ændringer). 43

44 Husdyrbruget anvender et S4-sædskifte 25 på alle markerne, og dette sædskifte er referencesædskifte på den aktuelle jordtype med det ansøgte dyretryk. I Miljøstyrelsens (elektroniske) vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug er der angivet afskæringskriterier for det "kritiske niveau". Det kritiske niveau er niveauet for, hvornår der kan være tale om en skadevirkning. Der er ifølge vejledningen tale om skadevirkning, når udvaskningen fra en husdyrproduktion udgør en andel på fem procent eller mere af den samlede nitrat-udvaskning til det aktuelle vandområde. I oplandet til et vandområde, hvor afvandingen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret (et ikkenæringsrigt) vandområde, vil der ifølge vejledningen dog allerede indtræffe en skadevirkning ved en andel på en procent af den samlede nitratudvaskning til det pågældende vandområde. Afskæringskriteriet på en procent er fastsat for at hindre, at husdyrbrug koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor der afvandes til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. De ansøgte udbringningsarealer i nærværende sag afvander et samlet areal på 14,91 ha. Bedriftens udbringningsarealer udgør således ca. 0,04 promille af oplandet til Ringkøbing Fjord (3.480 km²). Det forholdsmæssige bidrag fra udvaskede næringsstoffer fra husdyrbrugets arealer vil dog være mindre, idet anvendelse af husdyrgødning kun udgør en del af kilderne til udvaskning fra oplandet, samt at der er andre kilder end udvaskning fra oplandet, der bidrager til næringsstofpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Beregninger (jævnfør nedenfor) viser, at det ansøgte vil bidrage med 0,0013 % af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000-område. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæringskriterier vil det ansøgte herefter ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Natura 2000 område Ringkøbing Fjord Opland til Natura 2000-området, Dyrket areal i oplandet til Natura 2000-området, Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området kg N/år (78 x 0,125 x ) Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x ) Udvaskning i alt fra opland ha ha 87,5 % (gens.) 78 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Det ansøgte projekt, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Reduktionspotentiale (som ovenfor), 87,5 % (gens.) Areal til udspredning i alt, 14,91 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, 7,6 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Natura 2000-området, 113 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, 0,0051 % Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udvaskningen af næringsstoffer fra husdyrbrugets udbringningsarealer vil være af så begrænset omfang, at bidraget herfra ikke i sig selv kan påvirke 25 Der henvises til Miljøministeriet, Miljøstyrelsens notat Standardsædskifter og referencesædskifter fra 8. februar 2012, som kan ses via: 44

45 Natura 2000-vandområdet Ringkøbing Fjord væsentligt, hvorfor der ikke stilles vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmonikravene). Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra bedriften i sammenhæng med andre planer og projekter (kumulation) Miljøstyrelsen har udtalt om administration efter Husdyrgodkendelsesloven, at betragtningen er, at udvidelser oftest modsvares af ophør andre steder (strukturudviklingen), og at det er belastningen fra hele oplandet, som er væsentlig for naturpåvirkningen. Det forventes, blandt andet som følge af strukturudviklingen, at 90 % af Danmarks husdyrproduktion i 2015 vil være miljøgodkendt og således omfattet af regelsættets krav til anvendelse af miljøteknologi og gennemførelse af det generelle beskyttelsesniveau for næringsstofudvaskningen. Dyretrykket til Ringkøbing Fjord er ifølge Miljøstyrelsens kort over udviklingen af dyretrykket 26 på oplandsniveau steget fra DE til DE, dvs. en stigning på 2,5 %. På trods af stigningen i husdyrtrykket, kan Ikast-Brande kommune godkende ansøgningen. Godkendelsen kan dog kun gives, såfremt at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne, beliggende i det pågældende opland, ikke overstiger, hvad der svarer til udvaskningen fra et handelsgødet planteavlsbrug. Med en reduktion af nitratudvaskningen til niveauet for et planteavlsbrug menes, at udvaskningen nedbringes til et niveau, hvor der på den pågældende bedrift anvendes et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord) og kun gødes med handelsgødning. Beregningsmæssigt gøres dette ved at fjerne al husdyrgødning samt anvende et planteavlssædskifte på alle marker i ansøgningen i IT-ansøgningssystemet på I dette konkrete tilfælde bliver nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug beregnet til ca. 78 kg N pr. ha pr. år. Nitratudvaskningen for det ansøgte projekt svarer til ca. 59 kg N pr. ha, og opfylder dermed kravet. Grunden til, at nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er betydelig lavere end udvaskningen fra et planteavlsbrug, skyldes at bedriften er økologisk, og at ansøger benytter sig af et dyretryk på 0,91 DE/ha. Ikast-Brande Kommune vurderer, at belastningen fra andre kilder så som spildevand eller dambrug ikke er forøget. Spildevandsrensningen på landet bliver løbende forbedret og dambrugene fik tildelt en kvote for deres N, P og organisk stof udledning i 1989, og der er derfor ikke en stigning i belastning af næringsstoffer fra disse. Sammenholdt er det Ikast-Brande Kommunes vurdering, at udvidelsen på Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af Ringkøbing Fjord Fosforoverskud Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. Disse områder udgøres af lerjorde samt af lavbundsjorder, der ikke har et højt indhold af jern svarende til lavbundsjorder, der er kategoriseret i de såkaldte okkerklasser 2, 3 og

46 For drænede eller grøftede udbringningsarealer beliggende på disse lavbundsjorder (benævnes fosforklasse II) samt for udbringningsarealer, der er drænet lerjord med et relativt højt fosfortal 27 (benævnes fosforklasse I eller III afhængigt af fosfortal) skal fosforoverskuddet holdes under bestemte niveauer. Dette indebærer bland andet, at fosforoverskuddet uanset fosfortal ikke må øges inden for arealer omfattet af fosforklasse II, eller at der skal være balance mellem den tilførte fosformængde og den fosformængde, som optages af og fjernes med afgrøderne. Ingen af de to udbringningsarealer ligger i områder, hvor der er tale om lavbundsarealer, jævnfør kortbilag B. Da arealerne ligeledes er sandjord, er de klassificeret som beliggende i fosforklasse 0. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til fosforoverskud være opfyldt. I ansøgt drift tilføres der 25,7 kg P pr. ha pr. år, mens der i gennemsnit fraføres 14,9 kg P pr. ha pr. år. Det ansøgte projekt har således et fosforoverskud på 10,8 kg P pr. ha pr. år. Fosforoverskuddet vil tilføres jordpuljen, og på sigt medvirke til at jordens fosfortal vil stige. En sådan forøgelse af fosfor i jordpuljen vil kunne forårsage udvaskning af fosfor på særligt sårbare arealer. Da arealerne ikke er registreret som værende sårbare, og der dermed ikke er en høj risiko for tab af fosfor fra arealerne, vurderer Ikast-Brande Kommune, at det er tilstrækkelig at overholde de til enhver tid generelle miljøregler. Der vil derfor ikke blive stillet yderligere vilkår hertil Gældende målsætninger Faktaboks De miljømæssige aspekter omkring vandløb og søer bliver reguleret gennem Statens vandplanlægning. Vandplanerne er under udarbejdelse, og når planerne er vedtaget, vil de være bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning og administration. Indtil der foreligger endeligt vedtagne statslige vandplaner administreres der efter målsætninger og retningslinier i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkjøbing Amt. Alle vandløb er tildelt en målsætning, som enten kan være skærpet (A-målsat), generel (B-målsat) eller lempet (C, D- eller E-målsat). For vandløb, der er A-målsatte, gælder der, at vandløbet er helt upåvirket eller kun meget svagt påvirket af menneskers aktivitet. Der kan også være tale om et vandløb, hvor særlige naturkvaliteter ønskes beskyttet. For vandløb, som er B-målsatte, gælder der generelt, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv og der tillades kun en svag påvirkning fra menneskers aktiviteter. For vandløb, der er C-, D- eller E-målsatte, gælder en lempet målsætning. Vandløb med lempet målsætning er generelt små, og har stærkt forringede fysiske forhold, hvor menneskers brug af områderne påvirker dyre- og plantelivet i stor grad. C-målsætningen anvendes i vandløb, hvis primære formål er afledning af vand. D-målsætningen anvendes i vandløb med tydelig påvirkning fra spildevandsudledning fra renseanlæg eller regnvandsbetingede udledninger, mens E-målsætning anvendes i vandløb, der er påvirket af vandindvinding. 27 Fosfortallet (Pt) fremkommer ved en bestemt analysemetode, som giver et udtryk for dyrkningsjordens indhold af fosfor, som umiddelbart kan optages af plantevæksten. Én enhed i fosfortal svarer til 1 mg fosfor pr. 100 g jord og til ca. 25 kg fosfor pr. ha. 46

47 Søer er ligeledes målsat. Målsætningen for søer er delt op i en skærpet målsætning (A1-, A1/B- og A2- målsatte) og en basismålsætning (B-målsatte). A-målsatte søer indeholder særlige naturinteresser som ønskes beskyttet eller skal kunne anvendes til badning, mens B-målsatte søer har et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv og er upåvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet. Husdyrbrugets udbringningsarealer afvander til Skjern Å, som løber ud i Ringkøbing Fjord. Skjern Å er B- målsat på denne vandløbsstrækning. Udearealet ligger i en afstand af ca meter fra åen, jævnfør kortbilag C. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i umiddelbar nærhed af åbne vandløb, som er særskilt målsatte. Kommunens samlede vurdering i forhold til overfladevand Statens endelige Vandplaner, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Ikast-Brande Kommune antager, at dette fortsat vil være tilfældet, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 har hjemvist Vandplanerne til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Disse generelle beskyttelsesniveauer med hensyn til kvælstofudvaskning og fosforoverskud vil ifølge ansøgningen med tilhørende beregninger være overholdt. I henhold til de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på vil mere end 75 % af det udvaskede kvælstof fra de områder, som husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i, angiveligt blive reduceret og fjernet fra det udvaskende vand, inden dette når ud til fjorden. I kraft af den relativt store afstand mellem udbringningsarealerne og fjorden må det betragtes som sandsynligt, at den væsentligste del af kvælstoffet reduceres på vandets vej til fjorden. Alle udearealer ligger i et relativt fladt terræn uden væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning til vandløb og grøfter. Endvidere ligger udearealerne i stor afstand fra vandløb og grøfter. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste om udbringningsarealernes beliggenhed: at der ikke vil være væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og grøfter at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende, generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen af overfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau at gennemførelse af projektet og den fremtidige drift af husdyrbruget ikke vil medføre forringelser af den nuværende miljøtilstand af overfladevand at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende overfladevandes tilstande nås og opretholdes. 47

48 4.7. Natur Faktaboks I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der fastsat mål for naturen i kommunen. Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, hvorfor kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Som minimum skal den være i overensstemmelse med EU s naturbeskyttelsesdirektiver, de øvrige internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning. I Kommuneplan er der udpeget naturområder og særligt værdifulde naturområder. Naturområder i Ikast-Brande Kommune omfatter områder, som er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven 3 moser, enge, overdrev, heder, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttede efter denne paragraf, er også medtaget. Desuden omfatter naturområderne visse fredede arealer, fredskov og egekrat, som alle har stor værdi som element i planter og dyrs spredningsveje. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter, sjældne naturtyper eller naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper Beskyttede naturtyper Ingen af udearealerne er registreret som beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Nærmeste naturområde er en 3-beskyttet hede som ligger 30 meter nordøst for det nærmeste udeareal. Udearealet er beliggende rundt om skovbevoksninger, ingen af de nærmest beliggende skove er registreret som ammoniakfølsomme, idet der er tale om beplantninger, der er under 200 år gamle. Se endvidere afsnit Ammoniak og natur og kortbilag B og C. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og supplerende vilkår i miljøgodkendelsen ikke vil påvirke områdets naturarealer i væsentlig grad som følge af markdriften Natura 2000-områder Faktaboks EU har udpeget naturområder, som er særligt værdifulde, set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marker er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori marken er beliggende. Nærmeste Natura 2000-område er Habitatområde nr. 235 Holtum Ådal, øvre del, som ligger ca. 4,2 km øst for anlægget. Husdyrbrugets udeareal ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord, der delvist er udpeget 48

49 som Natura 2000-område. Husdyrbruget har således ingen udbringningsarealer beliggende inden for Natura 2000-områder, men udbringningsarealerne afvander til Natura 2000-området i Ringkøbing Fjord. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, og i forlængelse af vurderingen i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og afsnit 4.6. Overfladevand: at driften af husdyrbrugets arealer ikke i sig selv vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre; men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IVarter) Faktaboks Af EF-habitatdirektivets 28 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men blandt andet Damflagermus, Vandflagermus, Brun-Flagermus, Sydflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø vil formentlig i et vist omfang kunne træffes på eller ved husdyrbrugets arealer. Sandsynligheden for forekomst af spidssnudet frø og stor vandsalamander inden for meter fra anlægget vil være begrænset, da der ikke er vandhuller indenfor dette område. Tilsvarende er sandsynligheden for forekomst af markfirben begrænset, da denne art er knyttet til diger eller bare sandskråninger, som ligger mere end 500 meter fra anlægget. Ligeledes vurderes det, at der ikke er forekomst af odder, da denne er knyttet til vandløb, hvilket ikke forefindes indenfor meter fra anlægget. Flagermus er primært knyttet til uopvarmede bygninger, og da alle eksisterende bygninger på ejendommen vil blive bibeholdt fremover, vil projektet ikke få negative påvirkninger på eventuelle egnede raste- og overvintringsområder for flagermus. Ikast-Brande Kommune vurderer, at projektet ikke vil få negative konsekvenser for bilag IV-arternes raste- og yngleområder. Der forventes således ikke konflikt mellem udvidelsen og beskyttelsesinteresserne. 28 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer). 49

50 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at det areal, der omfattes af nybyggeri i forbindelse med projektets gennemførelse, er almindeligt omdriftsareal, og at inddragelsen til bebyggelse ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske øvrige ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IV-arters trivsel at driften af husdyrbruget samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b). 5. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer Faktaboks En landbrugsbedrift bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. Miljøstyrelsen har oprindeligt valgt ikke at fokusere på markteknik i de tidligere BAT-byggeblade, idet forbedrede metoder i dansk landbrug og generel lovgivning på området vurderes at medføre, at den bedste tilgængelige teknik generelt bliver anvendt. Dette afspejler sig også i Miljøstyrelsens senest udarbejdede Teknologiblade på området BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Der er ingen husdyrgødning til udbringning. 6. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Husdyrbrugets beliggenhed skal vurderes i forhold til forskellige udpegede bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. De for husdyrbruget relevante bygge- og beskyttelseslinjer, m.m. er beskrevet i de to følgende afsnit, 6.1. og Landskabelige værdier Faktaboks Landskabelige værdier Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er meget varierende med forskellige landskabelige værdier. Fra det kuperede dal-landskab øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. De værdifulde landskaber i kommunen er udpeget ud fra forskellige grundlag, hvorfor de forskellige tiltag for at beskytte dem, ikke er ens. 50

51 I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget både værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber, som i nogle områder er sammenfaldende. Kommunens udpegning af de landskabelige værdier er stort set identisk med udpegningerne i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Dog er der nye udpegninger ved byerne. De landskabelige værdier, som vi ønsker at bevare i Ikast-Brande Kommune, omfatter især ådalene i de store åsystemer med deres søer og dalstrøg, samt heder og plantager. De uforstyrrede landskaber er landskaber, som ikke er visuelt og støjmæssigt påvirkede af tekniske anlæg som større el-ledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.m. Geologiske værdier I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der også udpeget værdifulde geologiske områder og geologiske rammeområder. Geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler, og de har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg. De fleste geologiske værdier indeholder betydelige fortællinger om en egns natur og kultur. Ikast-Brande Kommune rummer fortællingen om, hvordan isen formede det jyske landskab. Fra det kuperede morænelandskab i øst omkring Nørre Snede til den flade og let skrånende smeltevandslette med spredte bakkeøer og brede ådale, der strækker sig mod nord og vest. Husdyrbruget ligger i et typisk vestjysk landbrugsområde med læhegn og vekslende indslag af mindre plantager, naturarealer og bebyggelse. Terrænet udgøres af et afvekslende bakkeølandskab, der ligger ca meter over havets overflade. Stalden ligger ca. 500 meter nord for et område, der er udpeget som "værdifulde landskaber" og uforstyrrede landskaber i Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune. Jævnfør kommuneplanen, skal de værdifulde landskaber som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor der alligevel tillades byggeri, anlæg eller anden anvendelse af arealerne, skal byggeriet have en høj arkitektonisk kvalitet. Samspillet med landskabet skal prioriteres højt, så byggeriet ikke forringer karakteren, variationen og værdien af oplevelsen af landskabet. Stalden er beliggende indenfor skovbyggelinje. Jf. Naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, er driftsbygninger, der er erhvervsmæssig nødvendig for driften af landbruget, undtaget fra dispensation fra skovbyggelinje. Stalden ligger ca meter vest for et område, der er udpeget som værdifuldt geologisk område i Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune. Jævnfør kommuneplanen skal de geologiske værdier bevares, og de skal være synlige i landskabet. Således skal byggeri, gravning, anlægsarbejde, tekniske anlæg, beplantning og andet, der slører de karakteristiske overgange og træk i landskabet undgås, med mindre det tilsidesætter andre hensyn og beskyttelser. Hvor det er nødvendigt at tillade anlæg og byggeri, er det vigtigt, at der i hvert enkelt tilfælde findes den bedste løsning. 51

52 Kommunen vurderer Det er oplyst, at der i forbindelse med projektets gennemførelse på husdyrbruget ikke vil ske byggeri eller andre væsentlige ændringer i arealanvendelsen på de af husdyrbrugets arealer, der ligger inden for de udpegede landskabsområder. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at den ansøgte placering af den nye hønsestald kan accepteres, da der vil blive etableret en slørende beplantning af poppeltræer på udearealet omkring stalden at gennemførelse af projektet og driften af husdyrbruget i øvrigt ikke vil forringe landskabets karakter i de udpegede landskabsområder beliggende i nærheden af anlægget at gennemførelse af projektet og driften af husdyrbruget i øvrigt ikke vil medføre væsentlige landskabelige ændringer i forhold til den eksisterende tilstand Kulturhistoriske værdier Faktaboks Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Ikast-Brande Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer samt Hærvejen. Jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune skal inddragelse af areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier så vidt muligt undgås inden for de områder, der er udpeget som værende kulturhistoriske værdier. I landskabet i øvrigt bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser. Der er jævnfør kommuneplanen ikke udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer i nærheden af husdyrbruget. Der er ikke registreret fortidsminder eller diger på det areal, som ønskes bebygget, og det pågældende areal ligger mere end 100 meter fra registrerede fortidsminder. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse på husdyrbruget ikke vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser i området at husdyrbrugets drift ved overholdelse af de til enhver tid gældende regler vil ske under hensyntagen til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i landskabet. 52

53 7. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Drifts-logbog Bilag 2 - Beredskabsplan Kortbilag A Situationsplan Kortbilag B Arealudpegninger i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Kortbilag C Arealer registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 53

54 54

55 Bilag 1 Drifts-logbog En drifts-logbog svarende til nedenstående føres løbende med angivelse af datoer for, hvornår hvilke hændelser er indtruffet jævnfør vilkår 1.4. for miljøgodkendelsen. Drifts-logbog for Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm, perioden 1. januar 20 til 31. december 20 Hændelse Dato for svigt Dato for genoptaget drift Bemærkninger Der sker ikke udmugning fra gødningsbåndene 3 gange om ugen Hændelse Dato for svigt Dato for genoptaget drift Bemærkninger Halvdelen af gulvarealet er ikke skrabet én gang om ugen Hændelse Dato for påbegyndelse Dato for afslutning Bemærkninger Gennemgang af relevante vilkår og driftsforskrift/ beredskabsplan for (ny)ansatte 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61