Miljøgodkendelse. af minkfarmen. Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande

Transkript

1 Miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande - efter 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 5. september 2014

2 Skærlund Mink I/S v/ Henrik og Kenneth Dalentoft Engebækvej Brande Afgørelse af ansøgning om miljøgodkendelse af minkfarmen, Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande Ansøgning Ikast-Brande Kommune har den 6. juni 2014 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af minkfarmen på Engebækvej 86, 7330 Brande, matrikel nr. 9s m.fl. Skærlund By, Brande omhandlende følgende: Ændring og udvidelse af dyrehold fra 117,07 (nudrift) til 155,2 (ansøgt) DE 1 i mink, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: minktæver (årstæver) agerhøns Til en årlig produktion på: minktæver (årstæver) Ændring i anlæg: - etablering af 3 stk. 4-rækkede minkhaller, to på 10 fag (ca. 20,6 meter lange) og en på ca. 50 fag (ca. 103 meter lang), i tilknytning til eksisterende minkhaller. Ikast-Brande Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og kommunens registreringer, se efterfølgende Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande. Afgørelse om miljøgodkendelse Ikast-Brande Kommune godkender hermed ændring og udvidelse af dyrehold fra minktæver og agerhøns til minktæver, svarende til maksimalt 155,2 DE i mink efter ændringen, på 1 DE = dyreenhed. 1 DE svarer ca. til 100 kg kvælstof fra gødningsopbevaringslageret. Der er i beregningen taget højde for, at dyreenhedsberegningen for mink er blevet ændret pr. 1. august 2014 fra 30 minktæver pr. DE til 29 minktæver pr. DE. 2

3 ejendommen beliggende Engebækvej 86, 7330 Brande, matr. nr. 9s, Skærlund By, Brande. Ikast-Brande Kommune godkender ligeledes etableringen af tre stk. 4-rækkede minkhaller. Der meddeles miljøgodkendelse omfattende bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning. Miljøgodkendelsen, med de tilknyttede vilkår og forudsætninger, erstatter vilkår og forudsætninger for husdyrbrugets drift, som har været stillet og forudsat i forbindelse med tidligere vurderinger af husdyrbrugets virkninger på miljøet. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af ansøgningen herunder af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Modellernes beregningsgrundlag og normtal er dem, som lå til grund for ansøgningssystemet den 2. juli datoen for den sidste version af ansøgningen i IT-ansøgningssystemet. Derudover er afgørelsen truffet på baggrund af kommunens registreringer og vurderinger. Se i den forbindelse Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande, med tilhørende bilag. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven 2, samt reglerne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3. De endelige Vand- og Natura 2000-planer, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven 4 for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Ikast-Brande Kommune antager, at dette fortsat vil være tilfældet vedrørende Vandplanerne, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 har hjemvist disse til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der gøres opmærksom på, at etablering af de nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Ikast-Brande Kommune. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 5 og øvrige til enhver tid gældende generelle regler overholdes samt, at nedenstående supplerende vilkår overholdes: 1. Generelle vilkår 1.1. Minkfarmen skal drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag. 2 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 3 Bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 4 Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer). 5 Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 3

4 1.2. Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift skal meddeles til Ikast-Brande Kommune De vilkår for miljøgodkendelsen, som vedrører minkfarmens drift, skal være kendt af den eller de personer, der udfører den pågældende del af husdyrbrugets drift Der skal forefindes en til enhver tid opdateret beredskabsplan på minkfarmen, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplan er vedlagt som bilag Husdyrbruget skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for størrelsen af den årlige husdyrproduktion, i form af for eksempel gødningsregnskaber. 2. Vilkår med hensyn til begrænsning af ammoniak- og lugtpåvirkning: 2.1. De nye gødningsrender, som etableres i de nye minkhaller, skal være minimum 36 cm brede Minkfarmens gødningsrender skal mindst tømmes to gange om ugen, med højst fire døgn mellem to tømninger Minkfoderet må maksimalt indeholde 31 % OE 6 i ugerne Minkfarmens interne færdselsarealer skal dagligt renholdes ved opsamling af eventuelt foder- og gødningsspild Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 3. Vilkår med hensyn til skadedyr: 3.1. Der skal på ejendommen foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger svarende til de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 4. Vilkår med hensyn til begrænsning af støj: 4.1. Såfremt Ikast-Brande Kommune modtager klager over støj fra husdyrbruget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for overholdelse af nedenstående støjkrav. Husdyrbrugets bidrag til 6 OE = Omsættelig Engergi. 4

5 det ækvivalente, korrigerede støjniveau må ikke overstige følgende værdier ved nabobeboelser: Dag Tidspunkt Støjniveau Mandag - fredag kl db(a) 7 Lørdag kl Mandag - fredag kl db(a) Lørdag Søndag kl kl Alle dage kl db(a) De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes for overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling eller beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer, for aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede time, og for natperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede halve time. 5. Vilkår med hensyn til udbringningsarealer: Ejendommen er en jordløs ejendom, da al husdyrgødning fra produktion afgives til aftalearealer Der må ikke udbringes husdyrgødning fra den ansøgte produktion på aftalearealer, før der foreligger 16 godkendelser af de pågældende arealer eller Ikast-Brande Kommune har vurderet, at alle arealerne er robuste. Såfremt miljøgodkendelse af aftalearealerne sker i en anden kommune, skal der fremsendes en kopi til Ikast-brande Kommune så snart den foreligger. 6. Øvrige vilkår: 6.1. Jord, foder, gødning og lignende, som tabes på offentlig vej i forbindelse med husdyrbrugets drift, skal samles op senest ved arbejdets afslutning eller ved den enkelte arbejdsdags afslutning, når arbejdet strækker sig over flere dage Afledning af nedbør fra minkfarmens bygningstage (såvel nye som eksisterende) og befæstede arealer til dræn og vandløb, skal ske via forsinkelsesbassin, faskine eller lignende der skal søges om, og opnås, særskilt tilladelse ved Ikast-Brande Kommune Al vask af maskiner, redskaber og lignende, hvorfra der kan forekomme gødnings- og foderrester skal ske på et sted, hvor vaskevandet bortledes til gyllebeholder. 7 db(a) = Decibel(A)-skalaen som internationalt bruges i forbindelse med måling af svag lyd. 5

6 7. Vilkår med hensyn til husdyrbrugets eventuelle ophør: 7.1. Ved eventuelt ophør af produktionen skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til gylle etc., der er omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle, m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol Der føres den lovpligtige logbog over gyllebeholdernes flydelag, og gyllebeholderne er omfattet af den lovpligtige beholderkontrol. Der udarbejdes mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab efter gældende regler. Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af flydende husdyrgødning, sprøjtemidler, olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Alle uheld og driftsforstyrrelser, herunder eventuelt spild på udendørs arealer, der kan medføre forøget forurening eller indebære fare herfor, skal straks meddeles ved større uheld, kontakt alarmcentralen (tlf.: 112), ved mindre uheld kontakt Ikast- Brande Kommune, Teknisk Område (tlf.: ). Udenfor normal arbejdstid kontaktes Teknisk Områdes Servicevagt (tlf.: ). Ansøger oplyser, at: - Der er begrænset brug af kemikalier på farmen - Tom emballage samt rester afleveres på genbrugsplads det er sjældent der er restprodukter - Der opbevares ikke spildolie på ejendommen, montøren tager det med retur - Der er udarbejdet en beredskabsplan, som ligger på kontoret på farmen. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst en gang om året - større uheld som f.eks. brud på gylletanke eller lignende søges imødegået ved overholdelse af gældende regler for kontrol af beholdere. Drifts-logbog En drifts-logbog kan medvirker til at sikre, at de pågældende vilkår er indarbejdet i den daglige drift. Ligeledes kan en drifts-logbog medvirke til at begrænse forurening og øvrige gener i forbindelse med et eventuelt uheld, hvis den er kendt af eventuelle medarbejdere. Driftslogbogen føres som en almindelig logbog, der samtidig er dokumentation for, hvordan og hvorvidt de pågældende vilkår for miljøgodkendelsen efterleves. Grønt regnskab Såfremt der årligt udarbejdes et grønt regnskab for husdyrbruget, kan regnskabet danne baggrund for ændringer i husdyrbruget, der kan være med til at begrænse forbruget af energi, næringsstoffer, pesticider, vand m.m., samt til at minimere affaldsproduktionen. 6

7 Energibesparelse Det kan anbefales, at husdyrbrugets ressourceforbrug med mellemrum vurderes af en energikonsulent, der kan synliggøre mulige besparelser på energiforbruget. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT 8 Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning er i stadig udvikling. Minkfarmen på Engebækvej 86, 7330 Brande, er ikke omfattet af IE-direktivet 9. I vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande, er der redegjort for minkfarmens management (godt landmandskab) og teknikker m.v. inden for områderne foder, staldindretning, vand- og energiforbrug samt opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. Miljøgodkendelsens gyldighed Den godkendte ændring og udvidelse af minkfarmen skal være udnyttet inden to år regnet fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder - jævnfør 33 i Husdyrgodkendelsesloven. Hvis der er tale om en godkendelse uden bygge- og anlægsarbejder, anses godkendelsen for udnyttet, når der f.eks. er indgået en retlig bindende aftale om levering af dyr, og at dyrene faktisk også leveres, og driften ændres i et rimeligt tempo. Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Det vil sige, at hvis dyreholdet ikke er oppe på fuld produktion inden fem år regnet fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, bortfalder den del af produktionstilladelsen, som ikke er udnyttet. Miljøgodkendelsen har en retsbeskyttelsesperiode på otte år, hvorefter den skal revurderes. Herefter revurderes miljøgodkendelsen hvert 10. år. Miljøgodkendelsens vilkår skal overholdes fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, medmindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Kommunens samlede miljøvurdering og begrundelse for afgørelsen Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: 8 BAT= Best Available Technique (bedste tilgængelige teknik), som skal anvendes jævnfør EU's IE-direktiv. 9 IE-direktivet (Industrial Emissions Directive) erstatter IPPC-direktivet IE-direktivet samler syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét direktiv. 7

8 at ansøger træffer de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at udvidelsen af minkfarmens produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter at husdyrbruget - under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil anvende den bedste tilgængelige teknik at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder 10 og natur i øvrigt - overfladevand - grundvand - landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ikast-Brande Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at de generelle afstandskrav samt de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdes. Se endvidere vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande, med tilhørende bilag. Offentliggørelse Ejere og brugere af nabobeboelser beliggende inden for en radius på ca. 400 meter samt andre sagsparter blev, ved brev af 11. juli 2014, orienteret om ansøgningen. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet den 5. september 2014, og offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den 5. september Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Husdyrgodkendelsesloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest fredag den 3. oktober 2014 kl Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. 8

9 Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Husdyrgodkendelsesloven. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, så vidt muligt elektronisk pr. til [email protected]. Klagen vil her fra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden, og mens eventuel klage behandles, sker derfor på eget ansvar. For at få behandlet en klage hos Natur- og Miljøklagenævnet skal klager indbetale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. (2012-niveau beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Klager modtager en opkrævning fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast-Brande Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ifølge 90 i Husdyrgodkendelsesloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. 9

10 Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen chef for Bygge- og Miljøafdelingen / Lis Paakjær miljømedarbejder Bilag: Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande, inkl. bilag 10

11 Kopi af udkast til afgørelse inkl. bilag sendt til: Ansøger: Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande v/ Henrik Dalentoft, Engebækvej 86, 7330 Brande og Kenneth Dalentoft, Uhre Byvej 44, 7330 Brande Konsulent: Vibeke Hagelskær Conradsen, Agro Food Park 15, 8200 Århus N [email protected] Kopi af afgørelsen inkl. bilag sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Hovedkontor [email protected] Den centrale miljøafdeling, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle [email protected] Miljøkoordinator Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby - [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v./ Formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup [email protected] Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1017 København K [email protected] Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandvej 8, 8940 Randers SV [email protected] Konsulent: Vibeke Hagelskær Conradsen, Agro Food Park 15, 8200 Århus N [email protected] 11

12 Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande 12

13 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Lovgivningsmæssig baggrund Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget Anlæggets beliggenhed Anlæggets indretning Besætningssammensætning og staldtype Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager Ammoniak og natur Lugtgener fra produktionsanlægget Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Afledning af vand Sanitært spildevand Spildevand fra rengøring Tagvand Befæstede arealer Energiforbrug Foderstoffer Kemikalier m.v Affald Skadedyr Støv Støj Lys Transporter til og fra anlægget Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT BAT i forhold til management: BAT i forhold til foder: BAT i forhold til staldindretning: BAT i forhold til vand- og energiforbrug: BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning: Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier Bilagsfortegnelse

14 1. Indledning 1.1. Ikke-teknisk resumé Ansøger Skærlund Mink I/S, v/henrik og Kenneth Dalentoft, Engebækvej 86, 7330 Brande, søger om at ændre og udvide besætningen fra minktæver og agerhøns til minktæver, svarende til en ændring i dyreenheder (DE) fra 116,67 DE til 155,2 DE. Der søges ligeledes om etablering af tre stk. 4-rækkede minkhaller, to på 10 fag (ca. 20,6 meter lange) og én på ca. 50 fag (ca. 103 meter lang) på Engebækvej 86, 7330 Brande. Ikast-Brande Kommune skal i henhold til blandt andet Husdyrgodkendelsesloven vurdere om den ansøgte udvidelse/ændring og fremtidige drift kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet. Det er vurderet, at udvidelsen/ændringen kan gennemføres, hvorfor denne miljøgodkendelse meddeles. Godkendelsen beskriver kommunens grundlag og vurderinger samt de vilkår, som kommunen har stillet til udvidelsen/ændringen og den fremtidige drift. Bygninger med besætning samt anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg opbevaring og bortskaffelse af blandt andet affald og kemikalier forbrug af vand, energi og hjælpestoffer anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) landskab. Miljøgodkendelsen af minkfarmen, Skærlund Mink I/S, Engebækvej 86, 7330 Brande, regulerer driften i otte år, hvorefter godkendelsen skal revurderes på baggrund af de erfaringer, der har været med driften, og den udvikling, der har været i metoder til reduktion af miljøpåvirkningen Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Anlægget: Adresse: Engebækvej 86, 7330 Brande Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 9s, m.fl. Skærlund By, Brande CVR-nummer: P-nummer: CHR-nummer: Ansøger/ejer/driftsherre: Navn: Skærlund Mink I/S v/ Henrik og Kenneth Dalentoft Adresse. Henrik: Engebækvej 86, 7330 Brande Adresse, Kenneth: Uhre Byvej 44, 7330 Brande Telefonnummer: - Mobilnummer: [email protected] 14

15 Konsulent: Navn: Vibeke Hagelskær Conradsen Adresse: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Telefonnummer: Mobilnummer: - [email protected] 1.3. Lovgivningsmæssig baggrund Når et husdyrbrug af den aktuelle type ønskes etableret, udvidet eller ændret op til 250 DE, skal anlægget med tilhørende udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning vurderes i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter Husdyrgodkendelsesloven, hvori EU's VVM-direktiv 11 og IE-direktiv 12 er indarbejdet. I miljøgodkendelsen er der redegjort for konsekvenserne af at ændre og udvide husdyrholdet på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IE-direktivet. 2. Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget 2.1. Anlæggets beliggenhed Ejendommens eksisterende og planlagte produktionsanlæg ligger samlet på adressen Engebækvej 86, 7330 Brande. Det samlede produktionsanlæg ligger ca. 8,9 km sydvest for byzonen til Brande og ca. 11,7 km sydvest fra nærmeste sommerhusområde. Nærmeste samlede bebyggelse Blåhøj ligger ca. 2,8 km sydøst for anlægget. Afstanden fra det nærmeste staldhjørne til nærmeste nabobeboelse er ca. 238 meter i nord, nordøstlig retning, mens nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er ca. 713 meter i nordøstlig retning. Faktaboks Jævnfør 20 i Husdyrgodkendelsesloven skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse 13 i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. 11 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). 12 IE-direktivet (Industrial Emissions Directive) samler syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét direktiv. 13 Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 meter fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 15

16 Derudover gælder en række generelle afstandskrav - se tabel 1: Tabel 1. Generelle afstandskrav - jævnfør 6 og 8 i Husdyrgodkendelsesloven samt aktuelle afstande fra husdyrproduktionsanlægget på Engebækvej 86, 7330 Brande Generelle afstandskrav, m Aktuel afstand Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 >25 m* Almene vandforsyningsanlæg 50 >50 m Vandløb (herunder dræn) og søer 15 ( ) >15 m** Offentlig vej og privat fællesvej 15 >15 m* Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 m Beboelse på samme ejendom 15 ca. 30 m Naboskel 5 ca. 45 m Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 200 >200 Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. 200 >200 Nabobeboelse, Sdr Karstoftvej 17A, 7330 Brande * Afstanden er målt fra de nye minkhaller. ** Afstanden er målt fra nærmeste nye minkhal og til eksisterende sø øst for anlægget. Ansøger har søgt Ikast- Brande Kommune om at få lov til at flytte søen længere væk fra ejendommen udfaldet kendes endnu ikke. Ikast-Brande Kommune konstaterer: at det samlede produktionsanlæg vil ligge mere end 300 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende at de generelle afstandskrav, som nævnt i tabel, 1 er overholdt. 14 Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må i henhold til 8, stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven ikke etableres inden for en afstand af 100 meter til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m 2. 16

17 Ikast-Brande Kommune vurderer: at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne fra anlægget begrænses, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug samt de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at overholdelsen af de generelle afstandskrav i kombination med overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil sikre de pågældende vandforsyningsanlæg, vandløb m.m. samt boligområder m.v. tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening fra minkfarmens anlæg. Se desuden kommunens vurdering i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og 2.6. Lugtgener fra produktionsanlægget Anlæggets indretning Ansøgers oplysninger Det eksisterende byggeri på Engebækvej 86, 7330 Brande, består af 19 eksisterende minkhaller 11 stk. 2-rækkede minkhaller, 1 stk. 6-rækket minkhal, 1 stk. 10-rækket minkhal, 4 stk. 4-rækkede og 2 stk. sammenlagte 8-rækkede minkhaller et pelseri, et par driftsbygninger og to gyllebeholdere. Det planlagte byggeri på husdyrbruget opføres, i direkte tilknytning til de eksisterende minkhaller, og består af 3 stk. 4-rækkede minkhaler, de to af dem på 10 fag (ca. 20,6 meter lange) og en på 50 fag (ca. 103 meter lang). Det planlagte byggeri indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i den generelle byggelovgivning i øvrigt. En oversigt af anlæg m.m. fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Oversigt over bygninger, Engebækvej 86, 7330 Brande Bygning nr. jf. Anvendelse Indretning og fremtidig drift kortbilag A 1 Minkhal 8-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 8-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad 17

18 libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 6-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 2-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 10-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Ny minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Ny minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange 18

19 ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Ny minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Minkhal 4-rækket minkhal. 36 cm gødningsrender, tømning to gange ugentligt med højst 4 døgn mellem to tømninger, halm ad libitum og proteinindhold i foder på maks 31 % af OE i ugerne Pels-hus - 24 Driftsbygning - 25 Driftsbygning - 31 Beboelse - Tabel 3. Oversigt over opbevaringsanlæg og befæstede pladser der anvendes fremover, Engebækvej 86, 7330 Brande Anlæg Byggeår m 2 /m 3 Afløb til Seneste 10 års Overdækning beholderkontrol 15 Gyllebeholder m Naturligt flydelag Gyllebeholder m 3 - -* Naturligt flydelag Møddingsplads 1990 ca. 96 m 2 gyllebeholder - Vaskeplads 2013 ca. 105 m 2 gyllebeholder - Befæstede - arealer på farmen Til dræn * Afhængig af, om søen vest for ejendommen fjernes/flyttes skal beholderne kontrolleres hvert 5. eller hvert 10. år. Der er to gyllebeholdere til rådighed på minkfarmen. 15 Jævnfør Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft, skal åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft på mere end 100 m 3 kontrolleres mindst hver 10 år af en autoriseret kontrollør. Ligger beholderne inden for 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m 2, skal de kontrolleres mindst hvert 5. år. 19

20 Halmen under minkburene opsamler en del af urinen fra minkene. Halmen opsamles og lagres på den eksisterende møddingsplads Besætningssammensætning og staldtype Ansøgers oplysninger Besætningssammensætningen, fordelt på staldtype samt husdyrbrugets årlige produktion ved den nuværende og den ansøgte drift, fremgår af tabel 4. Tabel 4. Besætningssammensætning, staldtype og årlig produktion i nudrift og ansøgt drift, Engebækvej 86, 7330 Brande Husdyrtype, mdr./ vægtklasse Agerhøns Mink (årstæver) (hal 1-15 og 19-22) Mink (årstæver) (hal 16-18) Stald- og gulvtype* Hønnike, konsumæg, gulvdrift, produktionstid 119 dag** 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uger 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uger 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum Nudrift Ansøgt Antal DE Antal DE , , , ,67 I alt - 116,67-155,2 * Jævnfør ansøgningssystemet på ** I husdyrgodkendelse.dk kan der ikke vælges agerhøns i produktioner. I stedet er valgt FjHø12, som er vurderet som værende det der ligger tættest på agerhøns. Der er indsat 7,4 DE, så dyreenhederne stemmer. Kommunen vurderer For et husdyrbrug kan der være en vis variation i den årlige produktion og i fordelingen af de enkelte dyretyper hen over året. Miljøpåvirkningen er forskellig fra dyretype til dyretype og fra staldtype til staldtype, hvorfor miljøvurderingen afhænger af dyresammensætning og fordeling på staldtype. Ikast- Brande Kommunes vurdering er foretaget ud fra en besætning med en årlig produktion, som angivet i tabel 4, på maksimalt 155,2 DE med den aktuelle beregningsmetode. Det forudsættes, at den årlige produktion: ikke overstiger årstæver, svarende til 155,2 DE i mink (defineret som antallet af parrede tæver, hvilket normalt svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli udover de parrede tæver indgår de nødvendige avlshanner, producerede hvalpe samt eventuelle uparrede tæver i miljøgodkendelsen) Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ansøgers oplysninger Den projekterede husdyrproduktion med de pågældende staldtyper giver ifølge beregningen i ITansøgningssystemet på anledning til en samlet årlig husdyrgødningsproduktion med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og ca kg P. 20

21 Ejendommen afsætter årligt hele produktionen af minkgylle via gylleaftaler. Der er i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at der må ikke udbringes husdyrgødning fra den ansøgte produktion på aftalearealer, før der foreligger 16 godkendelser af de pågældende arealer eller før Ikast-Brande Kommune har vurderet, om arealerne er robuste. Husdyrbrugets opbevaringsanlæg og de enkelte anlægs kapacitet fremgår af tabel 3, og husdyrproduktionens tilførsel til anlæggene er opgjort i tabel 5: Tabel 5. Tilførsel til opbevaringsanlæg, Engebækvej 86, 7330 Brande Tilførsel m 3 /år Opbevaringskapacitet, mdr. Gylle ca Regnvand fra pladser ca. 74 (vaskeplads) I alt ca ca. 9,4 Halm Ej opgjort - Gødningsproduktionen (inkl. rengøring m.m.) fra den ansøgte besætning er beregnet til ca m³ årligt (ud fra normtal). Regnvand fra vaskepladsen er beregnet til ca. 74 m 3 pr. år. I alt tilledes der gyllebeholderne ca m³ årligt. Der er i ansøgt drift i alt m³ gyllebeholder til rådighed på ejendommen. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning er på den baggrund beregnet til ca. 9,4 måneder. Ansøger oplyser, at selv om normtallet for gylle er 0,62 m 3 pr. årstæve, ses der ofte mængder på mellem 0,3 m 3 og 0,4 m 3 pr. årstæve. Det vil betyde en gødningsproduktion på mellem og m 3 årligt altså væsentligt mindre end beregnet ud fra normtal. Halmen fra under minkburene bliver samlet op og opbevaret på møddingspladsen. Kommunen vurderer Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen vil en opbevaringskapacitet svarende til mindst ni måneders produktion normalt være tilstrækkelig til, at udbringningen og gødningsanvendelsen kan ske i overensstemmelse med de generelle miljøregler. På den baggrund vurderes den opgivne 9,4 måneders opbevaringskapacitet at være tilstrækkelig. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at opbevaring af minkfarmens husdyrgødning vil ske på en måde, som er i overensstemmelse med de generelle miljøregler at overholdelsen af de generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil medvirke til at begrænse den mulige påvirkning af det omgivne miljø fra opbevaringsanlæggene. 21

22 2.5. Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager Ansøgers oplysninger Husdyrbruget opfylder det generelle reduktionskrav på 30 % med hensyn til ammoniakemission (fordampning) i forhold til det pågældende referencestaldsystem - jævnfør bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ammoniakkravet ved årstæver er på (4.500 årstæver x 1,16 kg N pr. år pr. årstæve) kg N pr. år. Den samlede fordampning fra de ansøgte mink er (jævnfør beregningerne i ITansøgningssystemet) på ca kg. N pr. år, hvorved det vurderes, at minkfarmen Engebækvej 86, 7330 Brande, lever op til de krævede emissionsgrænseværdier. Det generelle ammoniak-reduktionskrav opfyldes blandt andet ved at: have gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm tildele halm ad libitum gødningsrender tømmes 2 gange om ugen og med højst 4 døgn mellem to tømninger proteinindholdet i foderet er 31 % af OE i ugerne Af tabel 6 fremgår størrelsen af den samlede ammoniakemission i nudrift og ansøgt drift fra stald og gødningsopbevaringslager, som den er beregnet med beregningsmodellen i IT-ansøgningssystemet på Tabel 6. Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager, omregnet til kg kvælstof (N) pr. år, ansøgt drift, Engebækvej 86, 7330 Brande Ammoniakemission Kg kvælstof (N) pr. år Nudrift ca kg N/år Ansøgt drift ca kg N/år Mer-emission, som følge af udvidelsen: ca kg N/år Ammoniak og natur Faktaboks Hovedparten af ammoniakdepositionen (kvælstofnedfald) fra et husdyrbrug vil - afhængigt af flere forhold - på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition, som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for ca. 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. I henhold til 7 i Husdyrgodkendelsesloven er etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end ti meter til, eller helt eller delvis inden for, nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) eller nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale beskyttelsesområder. 22

23 Jævnfør Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, inddeles naturtyperne, omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7, i tre kategorier: Kategori 1-natur. Naturområder beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagt af Naturstyrelsen. Kategori 2-natur. Naturområder beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: højmoser, lobeliesøer, heder større end ti ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 16 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1- og 2-natur: heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Der er fastsat forskellige beskyttelseskrav i forhold til de forskellige naturtyper. Den tilladte maksimale totaldeposition fra et husdyrbrug til kategori 1-natur er afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden (antallet af andre husdyrbrug i området er defineret efter nærmere regler om vurdering af kumulation). Hvis der ikke er andre husdyrbrug, må der fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, være en totaldeposition på 0,7 kg N pr. ha pr. år. Er der ét husdyrbrug udover husdyrbruget, der søger, falder den tilladte totaldeposition til 0,4 kg N pr. ha pr. år, og endelig, hvis der er mere end ét husdyrbrug udover husdyrbruget der søger, må totaldepositionen fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, maksimalt være 0,2 kg N pr. ha pr år. Den maksimale tilladte totaldeposition til kategori 2-natur er 1,0 kg N pr. ha pr. år, mens den maksimale merdeposition til kategori 3-natur som udgangspunkt er 1,0 kg N pr. ha pr. år. Kommunen kan i konkrete tilfælde tillade en merdeposition til kategori 3-natur, der er større end 1,0 kg N pr. ha pr. år, men kan ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N pr. ha pr. år. Kommunen skal efter nærmere kriterier foretage en konkret vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser og af, om der skal stilles krav til den maksimale kvælstof-merdeposition. Nærmeste kategori 1-natur er en mose, som ligger ca. 5,2 km østsydøst for anlægget, i Habitatområde nr. 63 Mose ved Karstoft Å. Nærmeste kategori 2-natur er en hede, som ligger ca. 2,2 km øst for ejendommens produktionsanlæg. Nærmeste kategori 3-natur er også en hede, som ligger ca. 110 meter nordvest for produktionsanlægget. Der er via IT-ansøgningssystemet foretaget beregninger til to heder nær produktionsanlægget dels til heden nordvest for anlægget og dels til en hede sydvest for anlægget/gyllebeholderene. Den totale merdeposition til heden nordvest for anlægget er 1,5 kg N pr. ha pr. år, mens totaldepositionen er 2,9 kg N pr. ha pr. år. Den totale merdeposition til heden sydvest for anlægget er 0,1 kg N pr. ha pr. år og totaldepositionen er på 0,4 kg N pr. ha pr. år. 16 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse. 23

24 Heden mod nordvest er af undertypen tør hede, med en N-tålegrænse i intervallet kg N pr. ha pr. år. For den del der ligger nærmest minkfarmen Engebækvej 86, 7330 Brande vurderes tålegrænsen at ligge i den høje ende af intervallet (15-20 kg N pr. ha pr. år), vurderet på baggrund af områdets historik og indhold af plantearter. Baggrundsbelastningen lå i 2011 omkring 15 kg N pr. ha pr. år. Naturtypens tålegrænse vurderes derfor ikke overskredet, hvorfor en merdeposition på 1,5 kg N pr. ha pr. år vurderes acceptabelt selv om det klart udgør en potentiel trussel mod området på den lange bane. Længere mod vest ændrer naturen sig mod de mere fugtige hede-naturtyper, som har tålegrænser i intervallet kg N pr. ha pr. år. Her vil der maksimalt kunne accepteres en merdeposition på 1.0 kg N pr. ha pr. år. En beregning til den vestlige del af heden viser, at den totale merdeposition er 0,5 kg N pr. ha pr. år, mens totaldepositionen er 1,2 kg N pr. ha pr. år. At de mere følsomme områder maksimalt modtager en merdeposition på 0,5 kg N pr. ha pr. år vurderes uproblematisk. I forhold til Natura 2000-området (Mose ved Karstoft Å), vurderes kvælstofdepositionen som værende den eneste potentielle faktor, som kan påvirke området. Beregningerne viser som nævnt, at totaldepositionen over 160 meter falder fra 2,9 til 1,2 kg N pr. ha pr. år laveste værdi beregnet i en afstand af 275 meter vest for produktionsanlægget. Hyppigste vindretning kommer fra vestlig og sydvestlig retning, hvorfor et tilsvarende fald i østlig retning vil ske over en længere strækning. Erfaringsmæssigt falder kvælstofdepositionsværdierne til 0,0 kg N pr. ha pr. år, ved så store afstande, som der her er tale om (ca. 5,2 km). Det vurderes derfor, at beskyttelsesniveauerne for kategori 1- og 2- natur er overholdt i nærværende sag. De potentielle ammoniakfølsomme skove er gennemgået inden for en radius af ca. 1 km, svarende til de områder der potentielt vil modtage en merdeposition større end 1 kg N pr. ha pr. år. Det er vurderet, at skovene ikke lever op til kriterierne for ammoniakfølsomme skove. Naturområderne fremgår af kortbilag C og D. Kommunens samlede vurdering i forhold til ammoniakemission fra anlægget Det generelle ammoniakreduktionskrav, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3), er ifølge ansøgningen med de tilhørende beregninger overholdt. Faktaboks Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter - ifølge intentionerne bag Husdyrgodkendelsesloven som udgangspunkt de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugs produktionsanlæg. Ikast-Brande Kommune vurderer i det konkrete tilfælde, og på baggrund af de beregninger, der er foretaget, at beskyttelsesniveauerne til de nævnte naturområder er overholdt. Kravet til ammoniakdeposition fra stald og lager skal ikke, i det konkrete tilfælde, skærpes af hensyn til den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Den reelle ammoniakdeposition fra minkfarmens anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakdepositionen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødningen afsættes på i minkhallerne. Kommunen vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: 24

25 at minkfarmen ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbåret kvælstof fra produktionsanlægget minimeres at ammoniakemissionen (fordampningen) fra produktionsanlægget i sig selv ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder Lugtgener fra produktionsanlægget Ansøgers oplysninger Den primære kilde til lugt fra minkfarmens anlæg er fra minkhallerne, som er med naturlig ventilation i form af ingen facader (åbne haller) og/eller for eksempel perforerede facader (lukkede haller). Fra hallerne vil den primære lugt være, når gødningsrenderne tømmes. Afhængigt af vejrforholdene kan der forekomme lugtgener fra staldene. Der kan desuden forekomme lugtgener, når gyllen i gyllebeholderne omrøres i forbindelse med udbringningen. Dette sker primært om foråret. Tabel 7 viser de via fiktiv skema nr beregnede geneafstande med hensyn til lugt fra staldene efter projektets gennemførelse. Tabel 7. Lugtgeneafstande fra staldene efter projektets gennemførelse, Engebækvej 86, 7330 Brande Områdetype Lugtgeneafstand, ansøgt drift, m Faktisk afstand fra staldanlægget, m Byzone 355,65 ca Samlet bebyggelse 255,33 ca Enkeltbolig ,18 ca. 711 Kommunen vurderer Faktaboks I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) er der fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OU 18 E pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier med hensyn til de tre forskellige områdetyper netop er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis de fastsatte lugtgenegrænser på henholdsvis 5, 7 og 15 OU E pr. m 3 luft ikke overskrides i mere end en procent af tiden svarende til ca. syv timer i alt om måneden. Lugtgeneafstandene forøges efter nærmere regler, hvis der inden for 300 meter fra den del af byzone og den pågældende beboelse i samlet bebyggelse, der ligger nærmest det pågældende staldanlæg, er andre husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder. Tilsvarende forøges lugtgeneafstanden, hvis der er andre sådanne husdyrbrug inden for 100 meter fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dette sker for at indregne effekten (den kumulative effekt) af den mulige lugtpåvirkning som andre husdyrbrug i området måtte give anledning til. 17 Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, indgår ikke. 18 OU E = Lugt-enheder (Odour Units) bestemt efter den europæiske standard for lugtanalyse, hvor 1 OU E er grænsen for, hvornår den pågældende lugt kan erkendes. 25

26 Lugtgeneafstandene formindskes efter nærmere regler, hvis staldanlægget ligger nord for den pågældende områdetype. Dette begrundes med, at den hyppigste vindretning i Danmark er vestlig og sydvestlig, og at nordenvind typisk forekommer i vinterhalvåret, hvor de relativt lave temperaturer, som regel medvirker til at dæmpe lugtafgivelsen. Miljøstyrelsen har den 28. februar 2014 offentliggjort ny viden om lugt i forhold til mink. Det betyder, at der skal beregnes en lugtgeneafstand på mink ud fra værdien 7 OU/E/S/årstæve i modsætning til tidligere, hvor der var et fast afstandskrav i forhold til lugt fra minkfarme. Ifølge beregningen (foretaget manuelt i husdyrgodkendelse.dk via fiktiv skemanr ) er de lugtgenekriterier, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) i forhold til de tre områdetyper - overholdt i det konkrete tilfælde. Lugtgeneafstandene har ikke skullet forøges af hensyn til vurdering af den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Lugtgenekriteriet og de generelle afstandskrav vil være overholdt i forbindelse med projektets gennemførelse, så projektet forventes ikke at ville medføre væsentlige lugtgener for omgivelserne. I den forbindelse vurderes det, at projektets gennemførelse ikke vil medføre ændringer, der medfører forøgede gener for omgivelserne fra de eksisterende dele af minkfarmen, idet lugtafgivelsen fra tømningen af gødningsrenderne vil være af forbigående karakter og forventes at blive modvirket af en mindsket lugtafgivelse mellem tømninger. Ud over de mulige lugtgener fra minkhallerne, kan der forekomme lugtgener i forbindelse med omrøring af gyllebeholderne og øvrig gyllehåndtering. Den reelle lugtpåvirkning fra minkfarmens anlæg vil afhænge af flere forhold. I den forbindelse er det i det konkrete tilfælde væsentligt, at der typisk er vind fra sydøstlig retning på de tider af året, hvor temperaturen er højest, og lugtafgivelsen dermed som regel vil være størst. Lugtpåvirkningen vil dog generelt kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødning og foderrester afsættes på samt ved minimering af det tidsrum, som gylleomrøring og gylleafhentning foretages i. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse ikke vil medføre væsentlige, forøgede lugtgener fra produktionsanlægget at de væsentligste lugtgener fra produktionsanlægget vil ske i forbindelse med gyllehåndtering, mens lugtgenerne vil være mere begrænsede fra minkhallerne at minkfarmen ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og supplerende vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at lugtpåvirkningen på omgivelserne fra produktionsanlægget minimeres, og så de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier overholdes, og lugtgenegrænserne dermed ikke overskrides i mere end en procent af tiden. 26

27 2.7. Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Ansøgers oplysninger Vandforsyning til minkfarm og stuehus kommer fra egen boring. Der bruges vand til drikkevand til minkene og rengøring af fodersilo og farm. Vandventilerne er nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Minkfarmens vandforbrug fremgår af tabel 8. Tabel 8. Husdyrbrugets vandindvindingsanlæg og forbrug, Engebækvej 86, 7330 Brande Type (vand) Forbrug - nudrift, m 3 Forbrug - ansøgt, m 3 Ændring, % Vandforbrug, beboelse Drikkevand, mink ca. 33 Vask af haller ca. 38 Vask af fodersilo ca. 200 Rengøring af maskiner ca. 200 Sprøjtning Markvanding I alt ca. 34 Kommunen bemærker Det fremgår af tabel 8, at vandforbruget på ejendommen forventes at stige samlet set med ca. 34 % i ansøgt drift. Det øgede vandforbrug i staldanlægget afspejler primært et øget forbrug af drikkevand til minkene, men også mere rengøringsvand. Ansøger oplyser, at vandventiler er nye og monteres, så vandspild reduceres til et minimum. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til vandforbrug generelt, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at vandspild i videst mulig omfang vil blive imødegået, og at der ikke vil forekomme et overforbrug af vand på ejendommen Afledning af vand Sanitært spildevand Ansøgers oplysninger På selve minkfarmen er der ikke sanitært spildevand. Husspildevandet ledes til septiktank med efterfølgende sivebrønd. Kommunen konstaterer Ikast-Brande Kommune konstaterer, at der ikke sker ændringer i forhold til det sanitære spildevand Spildevand fra rengøring Ansøgers oplysninger Som udgangspunkt bruges der på farme uden sygdom, som denne, hovedsageligt rent vand til rengøring. Af desinfektionsmidler bruges Staldren og Hydratkalk. Minkhallerne rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester og så videre rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst 27

28 foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foregår efter behov, og ikke nødvendigvis årligt. Fodersilo og fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes en gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Vand fra vask af fodersilo, rekvisitter m.v. opsamles og føres til gyllebeholder. Kommunen vurderer Det er Ikast-Brande Kommunes vurdering, at minkfarmens håndtering af vaskevand ikke medfører nogen miljømæssig risiko, og foregår på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende, generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes Tagvand Ansøgers oplysninger De nye minkhaller etableres med tagrender, som på de eksisterende minkhaller. Kommunen vurderer Afledning af tagvand fra minkfarmens bygningstage skal ske via forsinkelsesbassin, faskine eller lignende. Der skal søges om, og gives en særskilt tilladelse til dette der er stillet vilkår om dette Befæstede arealer Ansøgers oplysninger De befæstede arealer fremgår af tabel 3. Der er en eksisterende møddingsplads på ca. 96 m 2 (ca. 8 x 12 meter) og en vaskeplads på ca. 105 m 2 (ca. 7,4 x 14 meter). Møddingspladsen er overdækket med et halvtag. Begge pladser har afløb til gyllebeholder. Øvrige befæstede arealer på farmen afleder til dræn. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at de befæstede arealer er indrettet således, at det ikke kan føre til en risiko for tab af næringsstoffer til omgivelserne. Kommunens samlede vurdering vedrørende afledning af vand Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at opbevaring og håndtering af spildevand og afledt overfladevand vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende, generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes Energiforbrug Ansøgers oplysninger Stuehus og pels-hus opvarmes med olie. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra el. Elforbruget på ejendommen er i dag ca kwh: ca til minkfarmen, ca kwh til gyllepumpe, ca kwh til pelseri og ca kwh bliver brugt privat. Udvidelsen vil betyde et øget elforbrug på ca kwh. Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank. Dielselforbruget på årsbasis er på ca liter. Minkfarmens energiforbrug i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 9. 28

29 Tabel 9. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift, Engebækvej 86, 7330 Brande Ressource Forbrug - nudrift Forbrug - ansøgt Ændring, % Elforbrug, kwh ca. 34 Dieselolie, l ca ca Kommunen bemærker Som det fremgår af tabel 9, vil elforbruget stige som følge af udvidelsen. Energiforbruget bør løbende følges, og forbruget bør af flere årsager til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at der ikke vil blive forbrugt mere energi end nødvendigt på ejendommen Foderstoffer Ansøgers oplysninger Minkfoder er vådfoder og opbevares i fodersilo, som står på en plads med støbt bund. Foderet leveres stort set hver dag. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitlig 31 % OE i ugerne Sidstnævnte har ansøger ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Sole Minkfoder. Planerne og analyserne for perioden uge i 2013 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at foderopbevaringen vil ske uden væsentlige miljømæssige gener. Det vil være i ansøgers interesse, at der generelt ikke vil blive forbrugt mere foder end nødvendigt på minkfarmen Kemikalier m.v. Ansøgers oplysninger Der er et begrænset brug af kemikalier på farmen. Tom emballage samt rester afleveres på genbrugsplads. Det er sjældent der er restprodukter. Det tilstræbes at disponere kemikalierne så restprodukter undgås. Pesticider og restprodukter oplagres i lukket aflås skab med udluftning. Der opbevares ingen spildolie på ejendommen, da montøren tager det med retur. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at håndtering og opbevaring af kemikalier m.v. vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende generelle regler overholdes Affald Ansøgers oplysninger Selvdøde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktion. Der føres lister over døde mink. Listerne opbevares på kontoret. Alt fast affald køres på genbrugsplads. 29

30 Farlig affald kan afleveres gratis på containerpladser i mindre mængder EAK-kode Lysstofrør & elsparepærer stk. Spraydåser stk. Spildolie liter Pesticidrester Oliefiltre stk. Batterier alle typer stk. Mængder pr. år Genbrugeligt affald kan afleveres gratis på alle containerpladser EAK-kode Pap/papir kg Mængder pr. år Genbrugeligt affald kan afleveres på alle containerpladser i mindre mængder imod betaling EAK-kode Mængder pr. år Jern og metal kg Olietromler tomme stk. Olietanke tomme Tomme sække af plast fra foder o.l stk. Plast (afdækning m.v. skal være rysterent og bundtet i håndterbare bundter) kg Paller Malet og/eller lakeret træ Klinisk risikoaffald og medicinrester skal afleveres på apoteket EAK-kode Mængder pr. år Kanyler i særlig beholder stk. Medicinrester stk. Døde dyr skal til DAKA EAK-kode Døde dyr stk. Mængder pr. år Affald skal til kontrolleret deponi i Skodsbøl EAK-kode Asbestplader stablet på paller Mængder pr. år 30

31 Affald skal til forbrænding på kraftvarmeværk eller afleveres på containerplads EAK-kode Mængder pr. år Nylonsnor fra halmballer kg Tomme sække af papir fra foder o.l Tomme, skyllede pesticiddunke stk. Tomme medicinglas stk. Gamle, rådne personvognsdæk fra afdækning Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at håndtering af affald og bortskaffelse af døde dyr sker på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende generelle regler overholdes, og at bortskaffelse af øvrigt affald sker miljømæssigt forsvarligt, når Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 19 efterleves Skadedyr Ansøgers oplysninger De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbrkendtgørelsen, hvor det fremgår at rensning under burene sker en gang pr. måned. Udover hvad der står i bekendtgørelsen, hænges der på denne farm også fluesnore op efter behov. Der forventes ikke at ske en øget flueetæthed som følge af udvidelsen. Ved rotter rettes henvendelse til Kommunen. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der efter projektets gennemførelse ikke vil ske en væsentlig opformering af fluer og skadedyr på husdyrbruget, og at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til vilkår 3.1. Bemærk at retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres en gang årligt Støv Ansøgers oplysninger De primære årsager til støv på en minkfarm er halmrester og de hår som udvikles under minkens pelsskifte, som vil øges i takt med en udvidelse af dyreholdet. Der opstår ingen støvgener ved foderopbevaring, da minkfoder er vådfoder. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra produktionsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabobeboelser og uden for bedriftens arealer i øvrigt. 19 Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald kan findes på: 31

32 Støj Ansøgers oplysninger Støjkilderne er den almindelige transport og maskiner på minkfarmen, samt i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjafgivelsen fra minkfarmens produktionsanlæg generelt vil være lavt. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen se afsnit Transporter til og fra anlægget. Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. Hvis der indkommer velbegrundede klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for, hvorvidt de specifikke krav, som fremgår af vilkår 4.1., er overholdt Lys Ansøgers oplysninger Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at anvendelsen af lys i forbindelse med husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt Transporter til og fra anlægget Ansøgers oplysninger Med hensyn til minkfodertransporter, afhænger antallet af ugentlige transporter af nogle forskellige tidsperioder. Således vil der i perioder komme minkfoder 6 eller 7 gange ugentligt, mens der i andre perioder kommer foder 3 eller 4 gange om ugen. Fodertransporterne er skitseret i nedenstående skema: Periode Produktion, Eksempel på Antal uger antal dage ugedage I alt 01/03 18/ Man, ons, fre, lør /04 09/ Alle ekskl. søn /05 07/ Alle /11 05/ Alle ekskl. søn /12 ultimo Man, ons, fre februar 36 Total

33 Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret til pelsningsperioden i november december og ultimo marts. Planlæggelse af transport af kroppe og fedt sker i samarbejde med virksomheden. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelsen af dyreholdet, da halmforbruget er ca kg pr. tæve. I dag bruges der 50,6 ton halm. Efter udvidelsen vil dette stige til 67,5 ton halm. Gyllebeholderne ligger forholdsvist centralt i forhold til farmen. Der transporteres gylle med gyllevogn. Tabel 10. Samlet oversigt over det årlige antal transporter samt transporttyper, Engebækvej 86, 7330 Brande Transporttype Antal transporter, nudrift Antal transporter, ansøgt drift Forskel i antal transporter Foder Fyringsolie/brændstof Afhentning af skind Afhentning af døde mink Diverse sækkevarer m.v Gyllekørsel (fjernes med gyllevogn) Dagrenovation I alt: Det samlede antal transporter til og fra produktionsanlægget øges med ca. 6 % i forbindelse med projektets gennemførelse. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt, når de til enhver tid gældende generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. 3. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT Faktaboks Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakemission og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IE-direktivet), udsender EU-kommissionen såkaldte BREF- 33

34 dokumenter 20 ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IE-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For husdyrbrug, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Husdyrgodkendelsesloven, skal redegørelsen for BAT indeholde de samme emner som i en 12- ansøgning, herunder punkterne management (godt landmandskab), og anvendelse af BAT inden for områderne foder, staldindretning, vand- og energiforbrug, opbevaring og behandling af husdyrgødning og udbringning. Redegørelsen skal for svine- og fjerkræbrug omhandle de teknologier, der er beskrevet i EU-kommissionens BREF-dokument om intensivt hold af svin og fjerkræ. Miljøstyrelsen har udarbejdet Teknologiblade 21, hvori dokumenteret teknik er beskrevet, og hvori der er redegjort for, hvor store reduktioner der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store mer-udgifterne eventuelt vil være. Miljøstyrelsen har derudover for hovedparten af de gængse husdyrproduktionsgrene formuleret vejledende BAT-standardvilkår, der beskriver en emissionsgrænseværdi for eksempelvis ammoniak eller fosfor som udtryk for en given husdyrproduktions opnåelige BAT-niveau. BAT-niveauet kan opnås ved brug af de dokumenterede teknikker, som er beskrevet i de nævnte Teknologiblade. Husdyrbruget på Engebækvej 86, 7330 Brande, er ikke omfattet af IE-direktivet. Miljøstyrelsen har endnu ikke udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår med emissionsgrænseværdier vedrørende minkproduktion. Som en midlertidig løsning sættes effekten af hyppig udmugning hos mink til 27 % på miljøstyrelsens teknologiliste for både daglig og to gange ugentlig tømning af gødningsrender BAT i forhold til management: Ansøgers BAT-redegørelse Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i Bekendtgørelse om Pelsdyrfarme med tilhørende vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004 og Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Ud over ovenstående lovgivning følges branchekode for god farmpraksis af Kopenhagen Fur 22. Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning, blandt andet føres der logbøger over døde mink, gødningsregnskab og kontrol af flydelag, lige som gyllebeholderne bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant. Derudover er der lavet en beredskabsplan så eventuelle uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Kommunen vurderer Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selv om det er svært direkte at kvantificere miljøfordele, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse bidrager til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med 20 Rammerne for dette BREF-dokument, der vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er baseret på punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer. 21 Teknologibladene er en samling af blade, som Miljøstyrelsen har udarbejdet med vejledende beskrivelser af tekniske løsninger, som kan begrænse forurening fra husdyrproduktion. Teknologibladene er dels opdateringer af gamle BATbyggeblade og dels helt nye

35 intensiv produktion. I henhold til BREF-dokumentet er det BAT, at identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale, at føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne, at have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser, at iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene, at planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at planlægge gødskning af markerne korrekt. Ikast-Brande Kommune vurderer, at minkfarmen lever op til BAT-niveauet i forhold til management BAT i forhold til foder: Ansøgers BAT-redegørelse Proteinindholdet i minkfoderet forventes holdt på maksimalt 31 % OE i gennemsnit i ugerne Foderet leveres fra en minkfodercentral. Ansøger har ikke direkte indflydelse på på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Sole Minkfoder. Planerne og analyserne for perioden uge i 2013 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Kommunen vurderer I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at sikre effektiv fordring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, så det stemmer overens med dyrenes behov. BAT er blandt andet effektiv fordring af dyr. Formålet med den effektive fodring af dyr er at tilføre den nødvendige mængde af nettoenergi, vigtige aminosyrer, mineraler, sporstoffer samt vitaminer med henblik på vækst eller reproduktion, og samtidig mindske indholdet af næringsstoffer i gødningen. Det vurderes, at ansøgers tiltag inden for foderplanlægning lever op til BAT-niveauet BAT i forhold til staldindretning: Ansøgers BAT-redegørelse Der etableres 3 stk. 4-rækkede minkhaller, to på 10 fag (ca. 20,6 meter lange) og en på 50 fag (ca. 103 meter lange), i tilknytning til eksisterende minkhaller. Der gives halm ad libitum. Halmen under burene opsamler en del af urinen fra minkene. Minkhallerne etableres med gyllerender med en rendebredde på minimum 36 cm. Kommunen vurderer Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der EUkommissionens referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), og dels er der Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier og Teknologiblade. 35

36 Der er metodefrihed med hensyn til valg af staldtype og miljøteknologi. Imidlertid har Miljøstyrelsen endnu ikke udarbejdet sådanne vejledende BAT-standardvilkår med emissionsgrænseværdier vedrørende minkproduktion, ligesom der ikke findes BAT-blade eller opdaterede Teknologiblade om staldanlæg til minkproduktion. Natur- og Miljøklagenævnet har den 30. oktober 2012 truffet en principiel afgørelse vedrørende BAT-krav for større minkfarme (NMK ) Senest er der i foråret 2013 blevet gennemført to VERA-test af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink. VERA-testene har påvist ammoniakreduktioner på 31 % ved tømning af gødningsrender to gange ugentligt i forhold til én gang ugentligt, og 26 % reduktion ved daglig tømning i forhold til én gang ugentligt. Miljøstyrelsen arbejder på at få indarbejdet den nye viden i miljøgodkendelsessystemet. Indtil da kan effekten af hyppig udmugning sættes til 27 % som en midlertidig løsning. I henhold til wiki-vejledningen skal der i forhold til BAT/det generelle ammoniakkrav fastsættes vilkår om udmugning minimum hver 3. eller 4. dag og to gange om ugen, halm ad libitum under forudsætning af foder med under 31 % protein. I nye haller stilles desuden krav om minimum 36 cm brede gødningsrender. Halm ad libitum er nu et lovkrav, der fremgår af Bekendtgørelse nr. 856 af 27. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr. Der stilles derfor ikke vilkår om halm ad libitum. Minkfarmen, Engebækvej 86, 7330 Brande, opfylder BAT-kravet i forhold til staldindretning ved, at: der i alle minkhaller er monteret gødningsrender med en bredde på 37 cm anvende halm ad libitum opsamle halmen en gang om måneden og oplagre den på møddingspladsen tømme gødningsrenderne minimum hver 3. eller 4. dag og to gange ugentligt. Ikast-Brande Kommune vurderer, at BAT-kravet i forhold til staldindretning er opfyldt BAT i forhold til vand- og energiforbrug: Ansøgers BAT-redegørelse Vandforbrug Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Alle vandventiler på farmen er af en ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdet et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med el i frostperioder. Rengøring af minkhaller, bure og redekasser sker ved højtryksrensning, efter behov og ikke nødvendigvis årligt. 36

37 Energiforbrug Der er separate el-målere, så minkfarm og beboelsen kan adskilles. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Minkhallerne er med naturlig ventilation. Der bruges således ikke energi til ventilationen i minkhallerne. Kommunen vurderer I henhold til BREF-dokumentet, er det, til aktiviteter, hvor der bruges vand, BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: rengøring af stald og udstyr med højtryksrenser efter hver produktionscyklus eller hver batch (det er vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt), udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild, registrering af vandbrug gennem måling af forbrug og detektering og reparation af lækager. BAT i forhold til energi afhænger af dyretype; men for alle typer gælder det, at det er BAT at reducere elforbruget. Minkfarmen, Engebækvej 86, 7330 Brande, opfylder BAT-kravet til vand- og energiforbrug ved at: anvende vandventiler, hvor vandspildet er reduceret til et minimum rengøre med højtryksrenser efter behov. Ikast-Brande Kommune vurderer, at BAT-kravet i forhold til vand- og energiforbrug er opfyldt BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning: Ansøgers BAT-redegørelse Minkfarmen, Engebækvej 86, 7330 Brande, opfylder BAT-kravet i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning ved at gyllebeholderne er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn. Gyllen omrøres kun lige før, beholderen skal tømmes, hvilket mindsker lugt og ammoniakfordampningen. Kommunen vurderer I forhold til lagring af gylle i en beton- eller stålbeholder, er det i henhold til BREF-dokumentet BAT, at bruge en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger, at beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring, at lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år, at der bruges dobbelte ventiler til alle ventiludgange fra lageret og at gyllen kun røres lige før tømning af beholderen ved for eksempel tilførsel på marken. Derudover er det BAT, at dække gyllebeholderne ved fast låg, tag eller en teltstruktur, eller ved hjælp af flydelag. Minkfarmen, Engebækvej 86, 7330 Brande, opfylder BAT-kravet i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning ved at: have tæt flydelag på gyllebeholderne opbevare gyllen i stabile gyllebeholdere, der kan modstå påvirkning, og som er tætte og beskyttet mod tæring kontrollere og registrere flydelagene på gyllebeholderne, i logbog, i henhold til reglerne om kontrol af flydelag 37

38 gyllebeholderne er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at beholderne bliver kontrolleret af et autoriseret firma gyllen kun omrøres i forbindelse med udbringning eller flytning af gylle. Ikast-Brande Kommune vurderer, at minkfarmen med hensyn til opbevaring og behandling af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Samlet BAT i forhold til ammoniakemission Der findes ikke BAT bygge-blade for staldtype og gødningshåndtering på minkfarme. Der er i foråret 2013 gennemført to VERA-test af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink. Jævnfør wiki-vejledningen, skal igangværende sager, behandles ud fra gældende bekendtgørelse, som fastslår, at det generelle ammoniakkrav er 1,16 kg N pr. årstæve. Det er fastsat ud fra et krav om en 30 % reduktion i forhold til pelsdyrvejledningens krav om et maksimalt tab på 1,65 kg N pr. år pr. årstæve. Det fremgår ligeledes af wiki-vejledningen, at de nye VERA-test har underbygget disse tal. Ved årstæver vil det generelle ammoniakkrav være (4.500 årstæver x 1,16 kg N pr. år pr. årstæve) kg N pr. år. Kommunen vurderer Den samlede ammoniakfordampning fra de ansøgte årstæver er 4.444,26 kg N pr. år, jævnfør ITansøgningssystemet. Således vurderes det, at minkfarmen Engebækvej 86, 7330 Brande, lever op til de krævede emissionsgrænseværdier. Kommunens samlede BAT-vurdering i forhold til anlægget Minkfarmen på Engebækvej 86, 7330 Brande, er ikke omfattet af IE-direktivet, og Miljøstyrelsen her endnu ikke udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår med emissionsgrænseværdier for eksempelvis ammoniak eller fosfor fra minkproduktion, som det ellers er tilfældet for andre typer husdyrproduktion. Natur- og Miljøklagenævnet har den 30. oktober 2012 truffet en principiel afgørelse vedrørende BAT-krav for større minkfarme (NMK ), og senest er der i foråret 2013 udført to VERA-test af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink. Den seneste mink-afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK ) understøtter de nævnte VERA-test. Det fremgår af wiki-vejledningen, at der i forhold til det generelle ammoniakkrav kan fastsættes vilkår om udmugning mindst hver 3. eller 4. dag og to gange pr. uge samt render, der er seks cm kortere end angivet i IT-ansøgningssystemet. I forhold til BAT-vurderingen har praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet angivet et niveau for BAT, hvor der er fastsat krav om minimum 36 cm brede render i nye haller. Miljøstyrelsen ser ingen grund til at afvige denne praksis vedrørende BAT. Den samlede vurdering er derfor, at der i forhold til BAT/det generelle ammoniakkrav skal fastsættes vilkår om udmugning minimum hver 3. eller 4. dag og to gange om ugen, halm ad libitum under forudsætning af foder med under 31 % protein. I nye haller stilles der desuden krav om minimum 36 cm brede render, mens de eksisterende render i eksisterende haller kan anvendes, forudsat at pelsdyrvejledningens krav overholdes. 38

39 Ansøger, minkfarmen Engebækvej 86, 7330 Brande, har valgt, at nye gødningsrender (og eksisterende) skal være mindst 36 cm brede, tømning af gødningsrender minimum hver 3. eller 4. dag og to gange ugentligt i nye og eksisterende haller, tildeling af halm ad libitum og at minkfoderet maksimalt må indeholde 31 % af % OE i ugerne I forhold til management vurderes det, at ejendommen lever op til BAT ved at: følge branchekode for god farmpraksis af Kopenhagen Fur fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning, blandt andet logbøger over døde mink, gødningsregnskab og kontrol af flydelag en autoriseret kontrollant kontrollerer gyllebeholderne have en beredskabsplan, så eventuelle uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. I forhold til foder opfylder minkfarmen BAT-kravet ved at fodre effektivt. Ansøger har ikke direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, da det leveres færdigblandet. Det vurderes, at fodercentralen har fokus på at levere foder, der er optimeret i forhold til at tilføre den nødvendige mængde af nettoenergien, vigtige aminosyrer, mineraler, sporstoffer samt vitaminer og samtidig mindske indholdet af næringsstoffer i gødningen. I forhold til vand- og energiforbrug opfylder husdyrbruget BAT-kravet ved at: anvende vandventiler, hvor vandspildet er reduceret til et minimum rengøre med højtryksrenser efter behov have el-målere, og fokus på forbruget have naturlig ventilerede minkhaller. I forhold til opbevaring ag husdyrgødning opfylder husdyrbruget BAT-kravet ved at: have flydelag på gyllebeholderne kontrollere og registrere gyllebeholdernes flydelag, i logbog, i henhold til reglerne om kontrol af flydelag opbevare gyllen i stabile gyllebeholdere, der kan modstå påvirkning, og som er tætte og beskyttede mod tæring gyllebeholderne er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at beholderne bliver kontrolleret af et autoriseret firma gyllen kun omrøres i forbindelse med udbringning eller flytning af gylle. Det er kommunens vurdering, at minkfarmen lever op til BAT, gennem de valgte tiltag. Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste, at minkfarmen samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 39

40 4. Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal anvendelsen af de pågældende udbringningsarealer som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra en række arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på Minkfarmen, Engebækvej 86, 7330 Brande, drives som en jordløs ejendom, hvor al husdyrgødning afgives til aftalearealer. Aftalearealer, beliggende i Ikast-Brande Kommune, ses af kortbilag B. Aftalearealerne (vist på kortbilag B) drives af Jørgen Jensen, Fredborgvej 8, 7330 Brande og Jørgen Duedal, Sdr Ommevej 29, 7330 Brande. Derudover er der en gylleaftale med Løftstedt A/S, Blåhøjvej 79, 7330 Brande (Herning Kommune). Da der udelukkende er tale om aftalearealer, er der i denne godkendelse ikke foretaget nogen vurdering af miljøpåvirkningen af arealerne. Nærværende godkendelse er afhængig af, at aftalearealerne kan godkendes til eller vurderes robuste nok til at modtage minkgylle fra Engebækvej 86, 7330 Brande. 5. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Minkfarmens beliggenhed skal vurderes i forhold til forskellige udpegninger og beskyttelseshensyn i kommuneplanen ( og fredninger m.v. Det vil sige relevante bygge- og beskyttelseslinjer, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger, fredede områder samt landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Faktaboks Bevaringsværdige landskaber Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er meget varierende med forskellige landskabelige værdier. Fra det kuperede dal-landskab øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. De bevaringsværdige landskaber i kommunen er udpeget i kommuneplanen ud fra forskellige grundlag, hvorfor de forskellige tiltag, for at beskytte dem, ikke er ens. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget bevaringsværdige landskaber, hvor der er tale om både værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber, som i nogle områder er sammenfaldende. I kommuneplanen er der foretaget en afvejning af landskabsinteresserne i hele kommunen. Det betyder, at det er de vigtigste landskabelige bevaringsværdier i kommunen, der skal bevares og beskyttes. Det vil sige de landskaber, der i kraft af dramatik, mangfoldighed eller monotoni besidder en særlig fortælleværdi, æstetisk værdi eller rekreativ værdi. De værdifulde landskaber er landskaber, som rummer en stor fortælleværdi, f.eks. ådalene i de store åsystemer med deres søer og dalstrøg, bakkeøerne på smeltevandssletterne samt hederne og 40

41 plantagerne. I de værdifulde landskaber kan man ofte aflæse hvordan landskabet et skabt, f.eks. er Søhøjlandet mod øst stærkt præget af den sidste istid, isens bevægelser og isens afsmeltning. De uforstyrrede landskaber er landskaber, som generelt er almindelige, sammenhængende landskabsområder i det åbne land og er præget af landbrug og skovbrug, mindre landsbyer, bebyggelser og småveje m.m., spredt i landskabet. At landskabet er uforstyrret betyder, at landskabet som udgangspunkt, ikke er visuelt og støjmæssigt påvirket af større tekniske anlæg som f.eks. større elledningsnet, veje, store produktionsanlæg, vindmøller, master, større virksomheder og større by- og sommerhusområder. Geologiske værdier I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der også udpeget geologiske bevaringsværdier. Geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler. De har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg. De fleste geologiske værdier indeholder betydelige fortællinger om en egns natur og kultur. Ikast-Brande Kommune rummer fortællingen om, hvordan isen formede det jyske landskab. Fra det kuperede morænelandskab i øst omkring Nørre Snede til den flade og let skrånende smeltevandslette med spredte bakkeøer og brede ådale, der strækker sig mod nord og vest. Det ønskede byggeri på Engebækvej 86, 7330 Brande, vil ifølge det oplyste komme til at ligge i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger, og vil have en udformning og udseende, som svarer til de eksisterende bygninger. I forbindelse med projektets gennemførelse etableres der ikke ny eller yderligere beplantning, da de nye minkhaller opføres inden for den eksisterende beplantning. Minkfarmens anlæg ligger inden for en skovbyggelinje, men da der er tale om erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger, er de undtaget forbuddet mod at placere bebyggelse inden for en skovbyggelinje, jævnfør Naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 4. Minkfarmens anlæg ligger uden for øvrige relevante bygge- og beskyttelseslinjer, fredede fortidsminder, fredede områder, bevaringsværdige landskaber og geologiske bevaringsværdier, jævnfør kortbilag E. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at ansøger har taget de nødvendige hensyn til den landskabelige værdi ved at etablere de planlagte minkhaller på en sådan måde, at de kommer til at indgå som en del af helheden omkring Engebækvej 86, 7330 Brande at gennemførelse af projektet og driften af minkfarmen i øvrigt ikke vil forringe landskabets karakter og fortælleværdi i de udpegede landskabsområder 41

42 at gennemførelse af projektet og driften af minkfarmen i øvrigt ikke vil medføre væsentlige landskabelige ændringer i forhold til den eksisterende tilstand Kulturhistoriske værdier Faktaboks Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. Ikast-Brande Kommune er ikke præget af værdifuld bygningskultur, her findes ingen købstæder, slotte eller herregårde. Her er det jorden og infrastrukturen, der har skabt vores værdifulde kulturhistoriske spor. Det er historien om, hvordan mennesket opdyrkede heden og udnyttede jordens ressourcer til overlevelse, og historien om hvordan jernbanen og Hærvejen har skåret sig gennem landskabet og dannet grundlaget for byerne. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget kulturhistoriske værdier, hvor der er tale om både værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier. Der er foretaget en afvejning af de kulturhistoriske interesser i hele kommunen. Det betyder, at det er de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen, der skal bevares og beskyttes. De værdifulde kulturmiljøer er typisk større eller mindre områder, der f.eks. afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype, et område med en koncentration af fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund eller kirker med kirkegårde og deres omgivelser. De kulturhistoriske bevaringsværdier er typisk enkeltelementer, som mindesten og enkeltgravhøje, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg eller stendiger, alléer og levende hegn. Jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune, skal det så vidt muligt undgås, at nyt byggeri, anlæg eller ændringer i landskabet udformes eller placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de udpegede kulturhistoriske værdier. Der er jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune ikke udpeget værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske bevaringsværdier på det areal, som ønskes bebygget i forbindelse med projektets gennemførelse. Der er heller ikke registreret fortidsminder og/eller diger på det areal, som ønskes bebygget, og det pågældende areal ligger mere end 470 meter fra et registreret fortidsminde. De nævnte udpegninger fremgår ligeledes af kortbilag E. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse på minkfarmen ikke vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser i området 42

43 at de planlagte nye minkhaller, med deres placering, størrelser og de valgte materialer, vil indgå som en naturlig helhed med resten af ejendommens bygninger. Den ansøgte ændring af bygningerne på Engebækvej 86, 7330 Brande kan derfor tillades i forhold til de gældende retningslinier beskrevet for kulturhistoriske værdier i Kommuneplan for Ikast- Brande Kommune. at minkfarmens drift ved overholdelse af de til enhver tid gældende regler vil ske under hensyntagen til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i landskabet. 6. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Beredskabsplan Kortbilag A Situationsplan Kortbilag B Oversigt over aftalearealer i Ikast-Brande Kommune Kortbilag C Arealudpegninger i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Kortbilag D Arealer registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 Kortbilag E Udpegninger i forhold til landskabelige og kulturhistoriske værdier 43

44 Bilag 1 Beredskabsplan 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 Kortbilag A Situationsplan, Engebækvej 86, 7330 Brande Ej målfast Bygningsnr. Anvendelse 1-15 Eksisterende minkhaller 16 Ny minkhal 17 Ny minkhal 18 Ny minkhal Eksisterende minkhaller 23 Pels-hus 24 Driftsbygning (+ dieselolietank) 25 Driftsbygning 26 Gyllebeholder (1.200 m 3 ) 27 Gyllebeholder (1.035 m 3 ) 28 Møddingsplads (ca. 96 m 2 ) med overdækning/halvtal 29 Vaskeplads (ca. 105 m 2 ) 30 Fodersilo 31 Beboelse 50

51 51

52 52

53 53

54 54