DSB og DSBFirst Overenskomster Gældende for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011 Teksterne i denne folder gælder for overenskomstansatte ved DSB og DSBFirst
Forord Denne folder indeholder de overenskomsttekster, der er gældende for de virksomheder og grupper, der er nævnt på forsiden. Teksterne er gennemgået og sat op med henblik på publicering i denne folder af Dansk Jernbaneforbund. Vi tager forbehold for eventuelle fejl i teksten, der måtte være opstået under denne proces. De originale overenskomstdokumenter kan til enhver tid læses og printes fra forbundets hjemmeside - www.djf.dk - dog kræver adgang, at man logger sig ind med medlemsnummer og password. Denne folder er derfor alene tænkt som et supplement til indholdet på hjemmesiden. Dansk Jernbaneforbund August 2009
Indholdsfortegnelse Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen 1 Samarbejde og organisationsfrihed... 6 2 Ledelsesretten... 6 3 Overenskomstindgåelse og -opsigelse... 6 4 Fredspligt... 7 5 Arbejdsstandsning... 7 6... 7 7 Mægling og voldgift... 8 8 Aftalebrud... 8 9 Optagelse og udmeldelse... 9 10 Ikrafttrædelse og opsigelse... 9 Fællesoverenskomst mellem Den selvstændige offentlige Virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organistioner - Det Statslige Område, 1. april 2008 Generelle bemærkninger... 10 Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser Til 1 Overenskomstens dækningsområde... 10 Til 6 Pension... 11 Til 7 Gruppeliv og kritisk sygdom... 11 Til 11 Arbejdstid... 11 Til 15 Barsel, adoption og omsorgsdage... 11 Til 16 Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage... 12 Til 17 Tjenestefrihed... 12 Til 20 Opsigelse... 12 Til 21 Afskedigelsesprocedure... 13 Til 23 Flyttegodtgørelse... 13 Afsnit I. Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede 1 Overenskomstens dækningsområde... 13 2 Ansættelse mv... 13 3 Lønsystemet... 14 4 Løn... 14 5 Lønanciennitet... 14 6 Pension... 15 7 Gruppeliv og kritisk sygdom... 17-3 -
8 Lønudbetaling, lønberegning mv... 17 9 Lokalløn... 18 10 Arbejdsbestemte tillæg mv... 18 11 Arbejdstid... 18 12 Arbejdsbestemte tillæg/overarbejde... 19 13 Ferie... 19 14 Sygdom... 19 15 Barsel, adoption og omsorgsdage... 20 16 Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage... 20 17 Tjenestefrihed... 20 18 Militærtjeneste... 23 19 Efterindtægt... 23 20 Opsigelse... 23 21 Afskedigelsesprocedure... 24 22 Udgiftsdækkede ydelser... 26 23 Flyttegodtgørelse... 26 24 Arbejdstøj... 26 25 Tillidsrepræsentantregler... 26 26 Lokal uoverensstemmelse... 27 27 Hovedaftale... 27 Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede 28 Timelønnede... 27 29 Søgnehelligdagsbetaling... 27 30 Øvrige vilkår... 28 Afsnit III. Elever 31 Elever... 28 Afsnit IV. Opsigelse af overenskomsten 32 Opsigelse af overenskomsten... 28 Organisationsaftale mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, Stationspersonalets Områdegruppe, Lokomotivpersonalets Områdegruppe, Togpersonalets Områdegruppe - 1. april 2008 1 Organisationsaftalens dækningsområde... 29 2 Ansættelse mv... 29 3 Lønsystemet... 30 4 Løngrupper... 30 5 Kvalifikations- og funktionstillæg... 31 6 Pension... 31 10 Arbejdsbestemte tillæg mv... 31-4 -
11 Arbejdstid... 32 12 Overarbejde/arbejdstidsbestemte tillæg... 32 13 Ferie... 32 20 Opsigelse... 32 21 Afskedigelsesprocedure... 33 25 Tillidsrepræsentanter og lokale aftaler... 33 32 Ikræfttrædelse og opsigelse... 33 Bilag 1 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent... 34 Bilag 2 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent (holdleder)... 35 Bilag 3 Funktionsbeskrivelse for produktionsgruppeleder... 37 Bilag 4 Funktionsbeskrivelse for togfører... 39 Bilag 5 Funktionsbeskrivelse for toginstruktør... 41 Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for lokomotivfører mv... 43 Bilag 7 Ansættelsesbetingelser for togpersonale... 44 Bilag 8 Ansættelsesbetingelser for lokomotivpersonale... 45 Bilag 9 Lønforhold for stationsbetjente i perioden 01.04.2008-31.03.2011... 46 Bilag 10 Lønforhold for togførere mv. i perioden 01.04.2008-31.03.2011... 47 Bilag 11 Lønforhold for lokomotivførere i perioden 01.04.2008-31.03.2011... 48 Bilag 12 Aftale 570 mellem Fremføring og LPA om arbejdstidsregler og ferie for lokomotivpersonalet... 49 Bilag 1 til bilag 12... 55 Bilag 2 til bilag 12... 58 Bilag 13 Aftale 570.2 mellem Fremføring og LPA om turvalgsregler for lokomotivpersonalet... 59 Bilag 14 Aftale mellem DSB, DSB S-tog a/s og Dansk Jernbaneforbund om rangergodtgørelse indenfor stationsområderne... 63-5 -
Hovedaftale mellem Finanministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektivaftale, indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem af StK, og for StK og organisationer, der er tilsluttet StK og har indgået en aftale som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan aftale. 1. Samarbejde og organisationsfrihed Finansministeriet og StK er enige om at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. stk. 2. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig i en organisation tilsluttet StK. 2. Ledelsesretten Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler indeholdende bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Finansministeriet og StK eller StK's medlemsorganisationer til enhver tid gældende aftaler. 3. Overenskomstindgåelse og -opsigelse Finansministeriet anerkender StK som forhandlingsberettiget organisation på det af nærværende hovedaftale omfattede område. Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektivaftale med StK eller StK's medlemsorganisationer. Stk. 3. Forhandling om indgåelse af ny kollektivaftale, efter at en sådan er opsagt, eller om indgåelse af kollektiv aftale på et nyt område, optages snarest og senest l måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftaleparterne fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlinger om aftalefornyelser. Forhandling om indgåelse af ny aftale tilrettelægges således, at ny kollektiv aftale søges indgået, forinden den opsagte aftale udløber. Stk. 4. Såfremt kollektivaftale med StK (fællesoverenskomsten) opsiges, betragtes alle hertil knyttede aftaler (organisationsaftaler m.v.) ligeledes som opsagt. - 6 -
Stk. 5. Såfremt kollektivaftale med en medlemsorganisation (organisationsaftale) opsiges, betragtes tilknytningen til fællesoverenskomsten ligeledes som opsagt. 4. Fredspligt Selvom en kollektivaftale er opsagt og udløbet, er aftalens parter dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i 5. 5. Arbejdsstandsning Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For StK's vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer. Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart og henholdsvis Finansministeriet/StK ved særligt og anbefalet brev, mindst 1 måned før den iværksættes. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte a. medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af Finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomster, er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konfliktens ophør, eller b. medlemmer, der er undtaget eller undtages ved aftale, eller c. militært ansat personel, og personel ansat ved Civilforsvarskorpset. Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædelse sted i anledning af arbejdsstandsningen. Stk. 7. Aftaleparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger finder sted, at søge disse bragt til ophør. 6. Når der er indgået en kollektivaftale, kan der inden for det område, som aftalen omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, med mindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller kollektivaftale. Stk. 2. varsling af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reglerne i 5. - 7 -
7. Mægling og voldgift Enhver uenighed om forståelsen af en kollektivaftale, indgået med StK eller StK's medlemsorganisationer, kan af hver af aftaleparterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler: Stk. 2. Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale forlænges. Såfremt uenigheden vedrører forståelsen af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, skal StK forud tilkendegive, hvem der møder i sagen: Statsansattes Kartel alene Statsansattes Kartel sammen med den/de berørte medlemsorganisationer den/de berørte medlemsorganisationer alene Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt Statsansattes Kartel agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og StK' s medlemsorganisationer sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer, der er part(er) i aftalen. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler, der efter bemyndigelse fra Finansministeriet er indgået med StK's medlemsorganisationer, sker med deltagelse af aftaleparterne. Stk. 3. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver aftalepart vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. Stk. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne. 8. Aftalebrud I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med StK's medlemsorganisation, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken. Er det påståede aftalebrud en arbejdsstandsning, jf. 6, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. På fællesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges, og - hvor arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser - forsøges løst. - 8 -
Stk. 2. I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med StK, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde under aftaleparternes medvirken. Stk. 3. I sager om fortolkning af eller påstand om brud på denne hovedaftale skal møde afholdes under hovedaftaleparternes medvirken. 9. Optagelse og udmeldelse Organisationer, der tilslutter sig StK, samt disses medlemmer bliver umiddelbart ved optagelsen i StK omfattet af denne hovedaftale. Stk. 2. Organisationer, der er tilsluttet StK, kan ikke ved at melde sig ud af centralorganisationen løse sig fra de forpligtelser, de ved nærværende hovedaftale er gået ind på. For at opnå frigørende virkning skal nedennævnte betingelser være opfyldt: 1. Organisationen skal have opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med 10, stk. 1, 2. ny kollektivaftale skal være indgået og trådt i kraft. 10. Ikrafttrædelse og opsigelse Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober. Stk. 2. For så vidt angår forhold, der reguleres i denne hovedaftale, bortfalder enhver bestemmelse herom i de af hovedaftalen omfattede kollektive aftaler (overenskomster, protokollater og cirkulærer m.v.). Stk. 3. Parterne er enige om, at hovedaftalen kan genforhandles uden opsigelse, såfremt der på det øvrige arbejdsmarked måtte ske ændringer, som har relation til indholdet af denne aftale. Stk. 4. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale. Stk. 5. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive aftaler afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive aftalers ikrafttræden. - 9 -
Fællesoverenskomst mellem Den selvstændige offentlige Virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område 1. april 2008 Generelle bemærkninger Den selvstændige offentlige virksomhed DSB, herefter DSB, og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område, herefter OAO-S, har indgået vedlagte overenskomst af 1. april 2008, der træder i stedet for Fællesoverenskomsten gældende fra 1. april 2005. Til Fællesoverenskomsten knytter sig en række organisationsaftaler, indgået med de respektive organisationer. Af organisationsaftalerne vil fremgå, hvilken løn, arbejdstid og eventuelt andre særtræk, som er gældende for den omfattede personkreds. Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomsten. Fællesoverenskomsten udgør således sammen med organisationsaftalerne det samlede overenskomstgrundlag. Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes for en personalegruppe, såfremt personalegruppen har underskrevet den pågældende organisationsaftale. Parterne er enige om, at udvikling af medarbejderens kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for DSB's forretningsmæssige og kvalitetsmæssige succes. Dette kan ske i henhold til Aftale om Kompetencepakken i staten og i henhold til kompetenceudviklingsprincipperne i DSB'S personalepolitik. Målene for medarbejderens personlige og faglige udvikling skal tage udgangspunkt i virksomhedens mål og succeskriterier. Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser Til 1. Overenskomstens dækningsområde Følgende personkreds og organisationer under OAO-S er omfattet af Fællesoverenskomsten, når der er indgået en organisationsaftale med DSB for den pågældende personkreds/arbejdsområde. - 10 -
Personale beskæftiget med administration, salg, kunderelaterede opgaver og arbejdsledelse Håndværkere Togpersonale Lokomotivpersonale Stationspersonale HK/Stat/Trafik & Jernbane Dansk Metal Dansk El-forbund Malerforbundet i Danmark Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Dansk Jernbaneforbund Dansk Jernbaneforbund Dansk Jernbaneforbund Elever under ovenstående personalegrupper. Ovennævnte er ikke en udtømmende opremsning, men en oplistning af organisationsaftaler indgået p.t. Til 6. Pension Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling. TiI 7. Gruppeliv og kritisk sygdom Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tidgældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse m.v. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside - www.fg.dk - under aftale nr. 85034. Til 11. Arbejdstid I forbindelse med aftalefornyelsen pr. 1.4.99 har parterne vedtaget at implementere deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997). Deltidsansatte, der ikke er fastansatte (= løst ansatte), er ikke omfattet af disse bestemmelser. Bestemmelserne i stk. 3 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter den i organisationsaftalen fastsatte arbejdstidsnorm indenfor nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke overtids- eller merarbejdsgodtgørelse. Med udgangspunkt i cirkulærebemærkning til arbejdstidsaftalens 12 er parterne enige om at tilstræbe at varslet for omlægning afvagt gives med mindst 5x24 timer. Til 15. Barsel, adoption og omsorgsdage Forældreorlovsdirektivet (Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996) anses for implementeret gennem den gældende lovgivning. Dog har en ansat under alle omstændigheder ret til forældreorlov i 3 fulde måneder, dvs. også i de tilfælde, hvor børnepasningsorloven på 13 uger i henhold til lov om orlov måtte dække mindre end 3 måneder. - 11 -
Til 16. Konvertering af Ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. For medarbejdere, der er omfattet af en fix-flex-ordning, der giver mulighed for at afspadsere optjent merarbejde, må den samlede sum af arbejdsfri dage afholdt efter de to ordninger til sammen ikke overstige 12 pr. år. Fix-flexdage optjenes og afholdes fortsat efter gældende regler herfor, mens omsorgsdage afholdes efter de herfor gældende regler. De omsorgsdage en ansat måtte have opnået i forbindelse med barsel eller adoption indgår dog ikke i ovennævnte maksimum, men optjenes og afholdes særskilt. Til 17. Tjenestefrihed Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der har tjenestefrihed uden løn, ikke nyder særlig beskyttelse mod afsked. Bestemmelsen i stk. 6. betyder, at den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt afhinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag. Muligheden for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere. Til 20 Opsigelse Det henstilles, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. For månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtages den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelsen ved umiddelbar overgang til månedsløn. Til 21 Afskedigelsesprocedure DSB skal henlede opmærksomheden på, at der altid skal gives underretning om foretagne afskedigelser efter stk. 2. Underretning sendes til medlemsorganisationens hovedkontor. Ligeledes skal der altid gives underretning efter stk. 13. Manglende underretning medfører sædvanligvis en bod på mindst 25.000 kr. i Arbejdsretten. - 12 -
Fremsendelse af kopi af opsigelsesbrevet kan ske, hvis dette ikke er i strid med tavshedspligten, som følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. 14 dages fristerne i stk. 3, 4, 6 og 13 er ekskl. søgnehelligdage. Til 23. Flyttegodtgørelse Der kan kun ydes flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse med forfremmelse. DSB og OAO-S jan. 2009. OAO-S-Fællesoverenskomst Afsnit I. Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede 1. Overenskomstens dækningsområde Stk. 1. Denne overenskomst, der er indgået i henhold til hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, har bindende virkning for 1) DSB og for 2) organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som hari ndgået organisationsaftaler, jf. stk. 2. Stk. 2. De enkelte personalegruppers specielle løn- og ansættelsesvilkår fremgår af organisationsaftalerne, der indgås mellem den/de berørte medlemsorganisation(er) og DSB. Stk.3. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension, 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge, 4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Stk. 4. Dækningsområdet i øvrigt for de enkelte forhandlingsområder vil fremgå af organisationsaftalerne. 2. Ansættelse mv. Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Stk. 2. Ved eventuel annoncering skal overenskomsten og den relevante organisationsaftale så vidt muligt oplyses. - 13 -
Stk. 3. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. Stk. 4. Ved ansættelse af medarbejdere direkte fra DSB S-tog a/s, medtager medarbejderen anciennitet optjent i DSB S-tog a/s i forhold til opsigelsesvarsel, jubilæum og fribefordring. Dette gælder kun i det omfang der er tale om et stillingsskift indenfor samme faglige organisation. 3. Lønsystemet Stk. 1. De ansatte kan være aflønnet efter rammeaftale om nye lønsystemer indgået mellem Finansministeren og CFU, de kan være aflønnet efter nye lønsystemer bestående af en basisløn samt eventuel funktions- og/eller kvalifikationstillæg aftalt i organisationsaftalerne, eller de kan have et afvigende lønforløb, som er aftalt mellem parterne i organisationsaftalerne. Stk. 2. Årslønnen for ansatte, der er skalatrinsaflønnet, fastsættes og reguleres efter den for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011 gældende lønjusteringsaftale. Det samme gør sig gældende for årslønnen for ansatte, der aflønnes efter et andet lønsystem med mindre andet er aftalt mellem organisationsaftalens parter. Stk. 3. Årslønnen for ikke-skalatrinslønnede, aflønnede efter lønforsøgsaftalen eller ansatte på nyt lønsystem, ansatte med et andet lønsystem og skalatrinslønnede med en anden lønregulering end tjenestemændenes, reguleres i overensstemmelse med den lønreguleringsaftale, som fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 4. Hvor intet andet er anført i organisationsaftalerne, gælder for skalatrinslønnede de stedtillæg, som fremgår af lønjusteringsaftalen. Stk. 5. Hvis det efter arbejdets art er hensigtsmæssigt at aflønne på akkord, med resultatløn eller anden præstationsbetinget aflønningsform, kan der lokalt indgås aftale herom. Stk. 6. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. 4. Løn Stk. 1. Ansatte, som er omfattet af denne overenskomst, aflønnes med de lønninger og eventuelt særlige tillæg, som fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 2. For ansatte, som er skalatrinsaflønnede, jf. 28, fastsættes timelønnen som 1/1924 af årslønnen i henhold til organisationsaftalen. 5. Lønanciennitet Stk. 1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, med mindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller pkt. 3. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. - 14 -
Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten. Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selvom den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansætteisen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse. Såfremt en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigeises ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved ansættelsesmyndigheden, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Stk. 5. Der kan/ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem parterne i organisationsaftalerne. Stk. 6. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. 6. Pension Stk. 1. De ansatte er omfattet af den pensionsordning for ikke-pensionssikrede overenskomstansatte under Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (StK:Pension), der blev etableret pr. 1. april 1990. DSB indbetaler de ansattes og styrelsens pensionsbidrag til StK:Pensiin i Kommunernes Pensionsforsikring. Navnet StK:Pension erstattes pr. 10. oktober 2008 med SAMPENSION. Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag for ansatte, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning i SAMPENSION, hvis den pågældende er fyldt 25 år og har i alt mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit - 15 -
Pensionsbidraget for ansatte, der er omfattet af SAMPENSION, er: 12,50 pct. af de pensionsgivende løndele. Med virkning fra 1. oktober 2008 indbetales et pensionsbidrag på 15 pct. af de pensionsgivende løndele. DSB betaler som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbejderens egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 3. For ansatte, der er fyldt 20 år og har været ansat i det offentlige i 9 måneder indbetales et samlet pensionsbidrag på 10,28 pct. af de pensionsgivende løndele. DSB betaler som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbejderens egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 2, når den ansatte opfylder de heri fastsatte betingelser. Stk. 4. For ansatte, der har mindre end 15 timer ugentlig beskæftigelse i gennemsnit, og i øvrigt opfylder overenskomstens betingelser og ansættelsen har varet i 6 måneder indbetales pensionsbidrag efter stk. 3 henholdsvis stk. 2 med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 3 hhv. stk. 2 er opfyldt. Stk. 5. For personer, der overgår til ansættelse i DSB i stillinger inden for OAO-S's forhandlingsområde med mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse direkte fra anden ansættelse, og som under denne har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, beregnes pensionsbidraget efter stk. 3 - indtil de opfylder betingelserne i stk. 2. 30 kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang. Stk. 6. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. Stk. 7. Med virkning fra 1. april 2005 får ansatte indbetalt fuldt pensionsbidrag under fravær i henhold til 29 i lov om social service. Kommunalt bidrag til pensionsordning tilfalder ansættelsesmyndigheden. - 16 -
Stk. 8. For ansatte, som overgår til nyt lønsystem eller til forsøg med nye lønsystemer, beregnes og indbetales pensionen som fastsat i nærværende paragraf, med følgende modifikationer: Basisløn samt varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende. Midlertidige tillæg aftalt før 1. april 2002 berøres ikke heraf. Herudover kan det aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn. Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra DSB på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. Stk. 10. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til DSB, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til DSB. Ved udbetaling som løn gælder følgende: a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet b) Beløbet er ikke pensionsgivende c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage. Stk. 11. Ordre Q-håndværkere er omfattet af tjenestemandspensionslovens bestemmelser og er derfor ikke omfattet af nærværende bestemmelse vedrørende SAMPENSION. 7. Gruppeliv og kritisk sygdom Stk. 1. For ansatte, som ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, indbetaler DSB præmie til gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv for overenskomstansatte (nr. 85034). Der henvises til gældende cirkulære. Stk. 2. For visse håndværkere med tjenestemandspensionsrettigheder indbetaler DSB præmie til Forenede Gruppeliv til en gruppelivsordning. 8. Lønudbetaling, lønberegning mv. Stk. 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne. - 17 -
Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestenmænds lønfradrag/ lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normallønperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsansat for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Samme beregningsmetode anvendes - i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag. - i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage 9. Lokalløn Stk. 1. Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære om lokalløn og chefløn med tilhørende vejledning. Stk 2. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne og eventuelle supplerende aftaler om nye lønsystemer. 10. Arbejdsbestemte tillæg mv. Der kan i ganske særlige tilfælde aftales arbejdsbestemte tillæg mv., som i så fald vil fremgå af organisationsaftalerne. 11. Arbejdstid Stk. 1. De ansatte er omfattet af de for tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 2. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid. 1. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse. 2. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå tit en højere beskæftigelsesgrad. 3. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse. 4. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsmedarbejdere skal udgøre mindst 15 timer, og der ydes forholdsmæssig løn. 5. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. - 18 -
Stk. 4. Særlige forhold og overgangsordning fremgår af organisationsaftalerne. 12. Arbejdstidsbestemte tillæg/overarbejde Stk. 1. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. til tjenestemænd, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 2. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er adgang til at optjene betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan der lokalt indgås aftale om, at den optjente frihed honoreres kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne. Stk. 3. For arbejde på 24. december i tidsrummet 00-14 og 31. december i tidsrummet 12-00 udbetales desuden særlige ydelser. Stk. 4. I øvrigt henvises f.s.v. angår overarbejde tit organisationsaftalerne. 13. Ferie Stk. 1. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende ferieaftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Med virkning fra ferieåret 2007/2008 ændres kapitel V i ferieaftalen vedrørende særlige feriedage således: a) Den ansatte har krav på, at de særlige feriedage holdes i ferieåret. b) Afviklingen sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker i det omfang, der er foreneligt med tjenesten. De ansatte skal fremsætte sine ønsker tidligst muligt. c) Hvis dagene ikke inden 1. januar er holdt eller afviklingstidspunktet fastlagt, kan arbejdsgiveren varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. d) Hvis dagene ikke er afholdt ved ferieårets udløb, har den ansatte krav på kontant godtgørelse. e) Efter aftale kan dagene i stedet overføres til næste ferieår. f) Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan såvel forud for som i løbet af et ferieår indgå aftale om, at dagene ikke afvikles, men godtgøres kontant ved ferieårets udløb. 14. Sygdom Stk.1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær, på grund af tilskadekomst i tjenesten. l grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003. Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven. - 19 -
15. Barsel, adoption og omsorgsdage Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage. 16. Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage Stk. 1. Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. Stk. 3. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jfr. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i nævnte aftale. Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. Stk. 5. Ved fratræden udbetales ikke afviklede omsorgsdage, der er konverteret i henhold til stk. 1 såfremt det under hensyntagen til tjenesten ikke har været muligt at afholde omsorgsdagene i opsigelsesperioden. Stk. 6. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at det til enhver tid værende maksimale antal omsorgsdage fastsættes til 10 dage. Dette maksimum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage. 17. Tjenestefrihed Tjenestefrihed uden løn Stk. 1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod DSBs interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Stk. 2. Det er DSBs ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. - 20 -