Myndighedsansøgning Dato: 12. oktober, 2015 Vedr. etablering af ny badeanstalt ved Langelinie, 4780 Stege På vegne af bestyrelsen for foreningen Stege Badeanstalt ansøges hermed om etablering af ny badeanstalt i Stege Placering: Badeanstalten placeres ved Langelinie, 4780 Stege. På denne kystvej påtænkes i en anden fase etablering af en Boardwalk hvor denne og badeanstalten vil indgå samlet som en del af et større havneløft af Stege Havn. Der har tidligere været opført to badanstalter i Stege, og denne 3. generation vil lægge sig geografisk i mellem sine to forløbere. Beskrivelse: Badeanstalten er formet som en retvinklet spiral, der hæver sig ved hvert hjørne, således at sluthøjden er 4 meter fra overkant pæle. Dæk/ tag på badeanstalten vil dermed danne rampe til udkigspunkt mod Stege og Stege Bugt og desuden adgang til en eventuel vandrutsjebane i badeanstaltens indre (ikke medtegnet) Den høje del mod øst indeholder to omklædningsrum, fællessauna samt to toiletter og ét handicaptoilet. Badeanstalten vil gå ca. 70 meter ud fra kysten, hvor der er en vanddybde på ca. 1 1½ meter. Der udgraves ikke i havbunden for større vanddybde. Konstruktioner: Badeanstalten påtænkes opført på nedrammede pæle, og øvre del opføres som let trækonstruktion med hårdttræsdæk og træbeklædning. Dimensionering af konstruktion for statik og stabilitet vil udføres senere, når der er udarbejdet forundersøgelse af havbund/ geoteknik, strøm- og isforhold mv. Tilgængelighed: En vigtig parameter er, at badeanstalten er for alle, dvs. at tilgængeligheden har været en stor del af udformningen, og vil i en projektering skulle bearbejdes ned i alle detaljer i projektet, således at alle brugere vil kunne benytte alle badeanstaltens faciliteter. Energi / ventilation: Badeanstaltens omklædnings- og toiletfaciliteter vil isoleres som et fritidshus og opvarmes vha. luft-luft varmepumpe. Der etableres mekanisk punktudsug fra hvert rum. Brand: Ombygningen ansøges iht. anvendelseskategori 3. Konstruktioner vil brandsikres iht. gældende krav, og en brandstrategiplan vil udarbejdes senere og fremsendes. Kloak/ afløb: Kloak og afløb vil føres i isoleret rørkasse under broen ind til Steges fælleskloakerings rør i Langelinie. 1
Badevand: Der er overløbsrør fra Stege med udløb i Stege Bugt. Disse er dog kun i brug ved skybrud, og i de få tilfælde om året vil badanstalten være lukket. Kvaliteten af badevand vil løbende skulle undersøges iht. gældende lovgivning. Arealer: Isoleret del (onklædning, sauna og toiletter): 50 brutto m2.i Byggesagsgebyr: Faktura for byggesagsbehandling skal fremsendes til bygherre: Foreningen for Stege Badeanstalt. Med venlig hilsen Jesper Øager Jensen Arkitekt MAA Vedlagte tegninger/ bilag: Kort over Stege Bugt Kort over Langelinie Plantegning, badeanstalt Plantegning2, badeanstalt Østopstalt og snit Nordopstalt Vestopstalt og snit Tegnsnr. 0.01A Tegnsnr. 0.02A Tegnsnr. 1.01A Tegnsnr. 1.01A Tegnsnr. 2.01A Tegnsnr. 2.02A Tegnsnr. 2.03A Mål: 1:5000 Mål: 1:500 Mål: 1:100 Mål: 1:100 Mål: 1:100 Mål: 1:100 Mål: 1:100 Fotos af arbejdsmodel 2 Format: A3 Format: A1 Format: A1 Format: A3 Format: A3 Format: A3 Format: A3 Format: A3
Supplerende ansøgningsmateriale til Kystdirektoratet - Stege Badeanstalt 1) Ansøgningsmaterialet fremgår ansøger som Stege Badeanstalt. Hvorledes påtænkes en sikkerhedsstillelse i tilknytning til forventede omkostninger for fjernelse af anlægget? Stiller kommunen evt. garanti for vedligeholdelse og/eller fjernelse af anlægget? 2) Generel beskrivelse af anlæggets påvirkning på området, herunder både i anlægs- og driftsfasen. For generel beskrivelse af påvirkningen på området, skal jeg (Kystdirektoratet) henvise til bilag 1 bek. nr. 579 af 29. maj 2013, der beskriver hvilke overordnede forhold, der skal beskrives. 3) Generel beskrivelse af projektet eventuelle påvirkning på nærmeste vildtreservat samt Natura2000-område. Svar på 1) Vordingborg Kommune ser meget gerne, at projekt Stege Badeanstalt bliver realiseret. Kommunen kan dog ikke stille en garanti for vedligeholdelse/ drift af anlægget. Det er også Vordingborg Kommunes holdning, at Foreningen Stege Badeanstalt selv bør stille den nødvendige garanti for fjernelse af anlægget. Det vil sige, at foreningen således skal søge fondsmidler til såvel anlæg, drift og den nødvendige garantisum for fjernelse af anlægget. Skulle det imidlertid vise sig, at realiseringen af projektet alene kommer til at falde eller stå på garantien for fjernelse af anlægget, så vil Vordingborg Kommune kunne påtage sig denne forpligtigelse mod behørig dokumentation for, at det ikke har været muligt at skaffe den nødvendige kapital/sikkerhedsstillelse andetsteds. Svar på 2) Badeanstalten søges opført på søterritoriet Stege bugt ud for adressen Langelinie 44, 4780 Stege. Der har tidligere ligget 2 badeanstalter i samme område. Projektets karakteristika Badeanstalten er formet som en retvinklet spiral, der hæver sig ved hvert hjørne, gående fra 0-4 meter fra overkant pæle. Totalhøjde fra vandspejl til overkant rampe/ tag, vil dermed ved normale vande være omkring 4,8 meter. Dækket vil danne tag på omklædnings- og bade-, toiletfaciliteterne og der skabes således adgang til taget med udkig over Stege og Stege Bugt. Samlet vil den overdækkede del indeholde to omklædningsrum, fællessauna samt to toiletter og ét handicaptoilet. Badeanstalten vil gå ca. 70 meter ud fra kysten, hvor der er en vanddybde på ca. 1 1½ meter. Konstruktioner: Badeanstalten påtænkes opført på nedrammede pæle, og øvre del opføres som let trækonstruktion med hårdttræsdæk og træbeklædning. Således vil alle overflader og konstruktioner fremstå i træ. Ved en beklædning med f.eks. lærketræ kan overflader stå ubehandlet og gråne med tiden. Dimensionering af konstruktion for statik og stabilitet vil udføres senere, når der er udarbejdet forundersøgelse af havbund/ geoteknik, strøm- og isforhold mv.
Tilgængelighed: En vigtig parameter er, at badeanstalten er for alle, dvs. at tilgængelighed er en stor del af udformningen, således at alle brugere vil kunne benytte alle badeanstaltens faciliteter. I anlægsfasen, som forventes at strække sig over 26 uger, vil der selvfølgelig være forøgede aktiviteter i området, der vil kunne forstyrre fouragerende og rastende fugle. Der er ikke ynglende fugle i projektområdet og kun rastende fugle i vinterperioden. Forstyrrelserne vil kun påvirke et meget begrænset område, hvorfor det ikke får betydning fuglene, da de har rige muligheder for at søge føde og raste uden for projektområdet. Forstyrrelserne på land vil være af trafikal karakter, men også af helt underordnet betydning. I driftsfasen vil den eneste påvirkning af området være af visuel karakter. Eventuelle forstyrrelser af omgivelserne i forbindelse med brug af badeanstalten vil kunne forekomme i badesæsonen, men være af underordnet betydning. Påvirkningen vil være varig men reversibel, hvis anlægget fjernes. Den potentielle miljøpåvirkning vil være ikke eksisterende, idet spildevandet fra badeanstalten føres i land. Svar på 3) I mail af 19. oktober 2015 oplyser Naturstyrelsen, at de ingen bemærkninger har til projektet i relation til Ulvshale/Nyord Vildtreservat, og at de ikke ser nogen konflikter. Nærmeste Natura 2000 område ligger på søterritoriet 800 m vest for den projekterede badeanstalt. Spildevand føres i land. Der vil ikke kunne ske nogen væsentlig påvirkning af dette eller andre Natura 2000 områder. Projektet eventuelle påvirkning på nærmeste vildtreservat samt Natura 2000 område er således ikke eksisterende.
Fra: Jesper Øager Jensen <arkitekt@oeager.dk> Sendt: 30. november 2015 13:40 Til: Bertram Tobias Hacke (bth) Cc: jebm@vordingborg.dk Emne: SV: Vedr. anlæggets placering og udformning ved land AppServerName: KDIAPP01 DocumentID: 15/01007-11 DocumentIsArchived: -1 Hej Bertram Badeanstalten vil føres ca. vinkelret ind på den eksisterende stensætning, således der skabes niveaufri adgang fra fortorvsniveau på Langelinie (vejen langs vandet) til træbroen. Håber ovenstående beskrivelse er præcis nok, ellers er du selvfølgelig velkommen til at vende tilbage. Mvh. Jesper Øager Jensen Arkitekt MAA Fra: Bertram Tobias Hacke (bth) [mailto:bth@kyst.dk] Sendt: 30. november 2015 13:31 Til: 'arkitekt@oeager.dk' Emne: Vedr. anlæggets placering og udformning ved land Hej Jesper Tak for en behagelig telefonsamtale. Som vi drøftede over telefonen, skal jeg bede om at få præciseret hvorledes badeanstalten iføres land, da det indtegnede boardwalk ikke indgår som en del af ansøgningen. Har du spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen, er du naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Bertram Hacke AC - fuldmægtig - Administrative Officer l Søterritoriet - Danish Territorial Waters +45 91 33 84 28 l bth@kyst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf. +45 99 63 63 63 l kdi@kyst.dk l www.kyst.dk Fra: Jesper Øager Jensen [mailto:arkitekt@oeager.dk] Sendt: 13. oktober 2015 13:30 Til: 'Maritim Regulering og Besætning (MRB)'; jebm@vordingborg.dk Cc: $Kystdirektoratet (kdi) Emne: SV: Bemærkninger til ansøgningsmateriale, Stege Badeanstalt Hej Flemming Tak for den hurtige tilbagemelding. Vi håber så på en positiv udtalelse fra jer, når Kystdirektoratet sender det i høring. Beklager den fejlagtige benævnelse af styrelsen. Det er hermed noteret. Mvh. Jesper Øager Jensen
Arkitekt MAA Fra: Flemming Sparre Sørensen [mailto:fss@dma.dk] På vegne af Maritim Regulering og Besætning (MRB) Sendt: 13. oktober 2015 13:24 Til: jebm@vordingborg.dk; arkitekt@oeager.dk Cc: Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) Emne: Bemærkninger til ansøgningsmateriale, Stege Badeanstalt Kære Jens og Jesper, Søfartsstyrelsen giver ikke bemærkninger til sådanne projekter, men afgiver udtalelse, når Kystdirektoratet sender det ansøgte i høring. Jesper du nævner nederst Farvandsdirektoratet. For orientering kan det oplyses, at Farvandsvæsenet (tidligere Farvandsdirektoratet) blev nedlagt i 2011 og delvist lagt sammen med Søfartsstyrelsen. Med venlig hilsen Flemming S. Sørensen Søfartsstyrelsen Maritim Regulering og Besætning (MRB) Tlf. 72 19 61 78 Mobil 91 37 61 78 fss@dma.dk Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Tlf. 72 19 60 00 www.sofartsstyrelsen.dk Fra: Jens Birk-Møller [mailto:jebm@vordingborg.dk] Sendt: 13. oktober 2015 11:46 Til: 'kdi@kyst.dk' Cc: Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); 'arkitekt@oeager.dk'; NST Naturstyrelsens hovedpostkasse; Karen Bruunsgaard Emne: VS: Ansøgningsmateriale, Stege Badeanstalt Til rette vedkommende i Kystdirektoratet Hermed videresendes en ansøgning om etablering af Stege Badeanstalt. Vordingborg Kommune anbefaler det ansøgte, og er indstillet på at udarbejde en lokalplan for projektet.
Den ansøgte badeanstalt ønskes etableret ud for kommunevej (Langelinie) og den bagvedliggende matr.nr. 1f Stege Bygrunde - 44 Langelinie 4780 Stege, der ejes af RESIDENS MØEN ApS, som ligeledes støtter/anbefaler projektet. Til Søfartsstyrelsen og Naturstyrelsen Vordingborg Kommune vil meget gerne have jeres evt. bemærkninger til projektet, der også berører UlvshaleNyord Vildtreservat. Venlig hilsen Jens Birk-Møller Naturforvalter Land Telef on: 55 36 24 92 jebm @vo rding borg.dk Øste rgår dstr æde 1A 4772 Lang ebæ k Brev e send es til: Vord ingb org Kom mun e Post boks 200 Vald ema rsga de 43 4760 Vord ingb
org Fra: Jesper Øager Jensen [mailto:arkitekt@oeager.dk] Sendt: 12. oktober 2015 16:20 Til: Jens Birk-Møller Emne: Ansøgningsmateriale, Stege Badeanstalt Hej Jens Som tidligere aftalt fremsendes hermed ansøgningsmateriale for Stege Badeanstalt til dig, hvorefter du bedes udsende til de relevante myndigheder. Jeg har formet ansøgningen, så den gerne skulle kunne besvare de fleste spørgsmål fra alle instanser. I så fald du alligevel mener, der mangler oplysninger / tegninger bedes du meddele mig dette. Badeanstalten er ikke færdigprojekteret, da der pt. foregår en fondsansøgning til netop den videre projekterring. Derfor vil mange tekniske detaljer først undersøges senere, men for nu er det vigtig med tilkendegivelser/ tilladelser fra alle myndigheder, så vi forhåbentlig kan opstarte badeanstalten til næste år. Vi ser frem til en spændende dialog med bl.a Farvandsdirektoraret. Med venlig hilsen Jesper Øager Jensen Arkitekt MAA Arkitekt MAA Jesper Øager Jensen ApS - Vindebækvej 21-4792 Askeby - 40 27 15 86