Regulering og betalinger: Hvem skal nu betale? Tobias Thygesen Kontorchef, Betalingsinfrastruktur Finansrådet Telefon +45 3016 1077 Mail tnt@finansraadet.dk
MYNDIGHEDERNES TRE-HOVEDE UHYRE Efterlev regler Åben op Vær innovative gå forrest Banks are increasingly being seen as utilities by regulators (Bank of England, IPS 2014) 2
A CASE IN POINT: KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN BETALINGSPAKKE Kommissionen har ultimo juli 2013 fremsat forslag til en revision af Betalingstjenestedirektivet samt forordning om regulering af interbankgebyrer Baseret på Grønbogen fra 2012, erfaringer med PSD samt nye innovative betalingsløsninger Målet er overordnet at støtte bedre integration og mere konkurrence på markedet for betalingstjenester Det er jo prisværdige mål men det altafgørende er afvejningen mellem sikkerhed og konkurrence/innovation Synes at være et resultat af overordentligt god lobbyvirksomhed og et udtryk for Kommissionens vilje til at trække tæppet væk under specifikke udbydere MEN 3
DER ER LANGT FRA SKRIVEBORD TIL VIRKELIGHED Regulering af betalinger kan være langhåret der er langt fra teori til den virkelige verden PSD2 er stadig fyldt med ting, som vi har svært ved at forstå Skal vi sluge noget, vi ikke bryder os om, må det gerne være på et oplyst grundlag! Der er MEGET ideologi involveret! 4
HVEM BETALER? Meget af tankegangen er baseret på at åbne eksisterende løsninger så andre kan bruge dem Men hvad med incitamentet til at udvikle den underliggende infrastruktur? Meget af den nuværende innovation baserer sig netop på kortsystemer eller webbanker Uden togskinnerne kører toget ikke! 5
3. PARTERS ADGANG TIL BETALINGSKONTI EN GENVEJ TIL GRATIS BETALINGER? Et helt centralt element i PSD2 er at kræve, at banker giver adgang til tredjepartsbetalingstjeneste-udbydere ( TPPer ) Disse bruger den infrastruktur, som bankerne stiller til rådighed for deres kunder, til at udføre betalinger Ses som et billigt (gratis?) alternativ til kortbetalinger MEN Rejser en række centrale sikkerhedsspørgsmål (ECB, Betalingsrådet, SecuRe Pay, BEUC er enige ) Hvordan kan det fungere i praksis uden en aftale mellem bank og TPP? Det er ikke noget under, at TPPen ser billig ud for banken udfører en lang række services for den Autentifikation af kunden, KYC, hvidvask, behandling af indsigelser, refusion af kunden Og skal lave endnu flere ifølge den seneste Råds-tekst 6
KOMMISSIONEN HAR ÅBNET PANDORA S ÆSKE Kommissionen har set noget, der nogen steder (i mindre udviklede lande?) ser billigt og godt ud og prøver at gøre det stuerent ved at regulere det Dette giver god mening - men så er det, problemerne viser sig. Måske er der en grund til, at en TPP ser billig ud? Modellen bygger som nævnt på, at banken udfører en lang række af det bagvedliggende arbejde hvilket næppe er gratis Derudover skal der udvikles nye løsninger, kommunikationsformer m.m. Og hvad med forbrugerbeskyttelse (ved en kreditoverførsel fremfor en kortbetaling), databeskyttelse, sikkerhed? Verden er ikke så simpel som den ser ud fra Bruxelles uanset hvor gerne man vil ramme VISA/MC 7
TPP ER MULIGHED ELLER TRUSSEL FOR BANKER? 8
MYNDIGHEDERNE SKAL PASSE PÅ DE IKKE SMIDER BABYEN UD MED BADEVANDET Reguleringen kan nemt ende med at medføre mindre snarere end mere innovation Betalinger er stadig et forretningsområde for bankerne og de leverer skinnerne til de fleste innovationer på området Tiltro er altafgørende ellers bliver nye løsninger ikke brugt! 9
BIG DATA ER MULIGVIS SVARET MEN DET KOMMER AN PÅ SPØRGSMÅLET Den dataansvarlige [dvs pengeinstituttet] skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere. Persondataloven 10
DANSKERNE HAR MÅSKE LUGTET LUNTEN? (OFFENTLIGGJORT AF DS I GÅR) 11
DEN MEST OMTALTE BETALINGS- INNOVATION NOGENSINDE ER IKKE LIGEFREM GRATIS 12
MANY OF THE TRUTHS THAT WE CLING TO DEPEND ON OUR POINT OF VIEW