Fredens Sogn ODENSE NR. 2-2009 MARTS - APRIL - MAJ. Farvel til organist Ejvind Amorsen Hansen. Slut sult nu. Sognehuset udvides



Relaterede dokumenter
Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Velkommen til Tine Lindhardt Side år Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Miniprædiken Frygt ikke! Side 2. Palmesøndag Side 3

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Kirkelukning Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hansfest Side 3

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

4Frivillige sætter deres præg SIDE 2. Minikonfirmander SIDE 4 Højskoledag SIDE 7 Fredens Kirke lukkes tre måneder i efteråret SIDE 8

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

april maj juni Indhold:

En sommerfuglekristen

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

juli august september

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Koncert med Erik Grip, der synger og spiller guitar, samt Peter Vuust på kontrabas.

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Konfirmand i Mølholm kirke

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Hvilken kirke tilhører du? Mulighed for sognebåndsløsning Side 2

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Fredens Sogn. Klokken faldt i slag af Christian Raun Larsen Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hans fest Side 4

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Kirkenyt maj og juni 2015

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

KIRKEBLAD. I påskens tegn. Glesborg. Fjellerup

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Sædder Sogns Kirkeblad

Maj 2019 Ret til ændringer.

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Tro og ritualer i Folkekirken

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

Nyhedsbrev. august september oktober

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

Nr 4. juli/august årg.

Deltagerstatistik for Herning Søndre Provsti 2018

Søndag d. 8. maj kl har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto.

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR Advent Glad forventning eller bange anelser? Side 2

Vil du med til middelalderen? Konfirmanderne skal opleve middelalderen, når flere af kommunens sogne deltager i et stort rollespilsevent ved Terp

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Din kirke dit valg. Ny hjemmeside

Deltagerstatistik for Viborg Stift 2018

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Deltagerstatistik for Struer Provsti 2018

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Hverdag igen! Side 2. Mandagscafé i Fredens Kirke Side 3. Pensionistklubbens Efterårsprogram Side 3

April 2012 Besøg hjemmesiden

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Malling Kirke og Sognegård

Bryndum og Vester Nebel kirker

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

BISÆTTELSE BEGRAVELSE. At miste nogen

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Verninge Sogn. Nyt fra menighedsrådet,

HALK OG GRARUP KIRKEBLAD. Marts 2012 Juni 2012

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB. Ny sognemedhjælper Helle Erland Nissen tiltrådte stillingen den første oktober Side 3

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Kirken har fødselsdag!

BAUNEPOSTEN. April & maj

Carl Nielsen

Marts i Tagensbo Kirke

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

fra Roskilde Frikirke

Fredens Sogn. Tak ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ 2007

Transkript:

Fredens Sogn ODENSE NR. 2-2009 MARTS - APRIL - MAJ Farvel til organist Ejvind Amorsen Hansen Efter 6 år på orgelbænken i Fredens Kirke drager organisten mod vest Side 2 Slut sult nu Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp Side 3 Sognehuset udvides Læs om planerne for Sognehuset og renoveringer på kirken Side 4-5 Hvordan forholder jeg mig ved: Fødsel, dåb vielse, navneændring og dødsfald Side 8-9

ADRESSER Farvel til Ejvind Amorsen Hansen Sognepræst (kbf.) Charlotte Karlsen, cka@km.dk Vestre Distrikt, Skibhusvej 174, tlf. 66 12 35 85 Træffes i reglen mandag kl. 9-10, tirsdag og torsdag kl. 12-13, onsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale Sognepræst Karin Jeldtoft Jensen, Østre Distrikt Monbergsvej 40. Tlf. 65 90 37 44. Træffes i reglen tirsdag, onsdag, fredag kl. 12-13. Torsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale. Sognepræst Mads Davidsen, Midterdistriktet tlf. 65 90 39 70. Monbergsvej 4. Træffes i reglen tirsdag, onsdag og fredag kl. 12-13; torsdag klokken 17-18. lørdag efter aftale Kirkekontoret: Skibhusvej 162, tlf. 66 12 87 01, fax 66 14 87 13. E-mail: fredens.sogn-odense@km.dk Kontortid: Mandag - fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale. Kirkens hjemmeside: www.fredens-kirke.dk Kirkegården: Henvendelse til Kirkegårdskontoret, Falen 40, 5000 Odense C, Tlf. 65 51 27 43 Fredens Kirkes åbningstider: Mandag til fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale med kordegnen. Kordegn: Kirsten Waade, Mosevej 16, Odense, tlf 65 94 29 52 Kirketjener: Jørgen Stær Nielsen, Nordskovvej 17, Odense, tlf. 66 11 93 42 Esben Tonni Birch Nielsen, Vermehrensvej 7, Odense, tlf. 29 47 22 30 Sognemedhjælper: Helle Erland Nissen Træffes i Sognehuset, Tlf.nr. 66 12 87 01 mobil 21154878, smh@fredens-kirke.dk Menighedsrådsformand: Ruth Lauritzen, Sandhusvej 44, Odense, tlf. 66 13 04 50. Kirkeværge: Carsten Hessum, tlf. 51 31 94 46. Kirkebladet: Giro 4 00 67 39 Redaktionsudvalg: Karin J. Jensen (ansv.hav.), præsterne, Carsten Hessum og Tove Hansen. Næste nummer af kirkebladet: Deadline: Torsdag den 23. april på Monbergsvej 40 eller pr. e-mail: kajj@km.dk. Bladet omdeles onsdag den 20. maj af Tryksagsomdelingen Fyn. Modtager du ikke kirkebladet, kontakt da venligst kirkekontoret. Illustrationer: Karen Ulletved. FREDENS SOGN udgives af menighedsrådet. Sats og Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense Ejvind er blevet ansat som organist ved Simon Peters Kirke i Kolding fra 1. januar. Det var med beklagelse, vi modtog Ejvinds opsigelse, men det kom ikke som en overraskelse. Vi vidste, at Ejvind gerne ville tilbage til Jylland. Han ville gerne bo nærmere sin familie. Ejvind blev ansat ved Fredens Kirke 1. oktober 2002. I mere end 6 år har vi haft glæde af hans musikalske talenter. Ejvind er yderst professionel i sit arbejde, flittig, omhyggelig og yderst ambitiøs. Han stiller store faglige krav til sig selv og evner samtidig at inspirere og engagere sine omgivelser. Ejvind har altid valgt musikken til gudstjenesten med omhu. Præludium og postludium skal passe til søndagens tekst. Forspil til salmerne skal passe til indholdet. Og prædiken må gerne blive afsluttet med en passende motet. Ofte har Ejvind selv komponeret musikken, så det virkeligt passede sammen. Musikken skal tjene helheden. Musikken skal understrege gudstjenestens budskab. Også udenfor gudstjenesten har Ejvind været særdeles aktiv. Han har været flittig spiller ved vore sognemøder og han har arrangeret mange kirkekoncerter. Ved arrangementet Omkring et Flygel fik menigheden glæde af en poetisk gendigtning af H. C. Andersens eventyr Tepotten. Carsten Hessum havde skrevet teksten og Ejvind havde komponeret musikken. Nu har de to gentaget succesen med en gendigtning af eventyret Prinsessen på Ærten. Stykket blev opført i Bogense. Vi håber, at der bliver en lejlighed til at genopføre stykket i sognehuset, så også menigheden i Fredens Sogn kan få glæde af stykket. Ejvind er faglig en meget dygtig og alsidig organist. Dertil kommer hans væremåde. Han er altid venlig og hjælpsom. Han respekterer og giver plads til andre mennesker. Vi er mange i sognet, der sætter meget stor pris på ham, både som organist og som person. Menighedsrådet takker Ejvind for hans arbejde som organist i 6 år ved Fredens Kirke og ønsker ham alt godt fremover. Ruth Lauritzen Formand. 2

Sogneindsamling 2009 Vær med i kampen for en verden uden sult Søndag den 1. marts 2009 sender Fredens sogn igen frivillige indsamlere på gaden for at hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult. 1. marts går frivillige indsamlere på gaden ved den årlige Sogneindsamling. Det sker i en tid, hvor verdens fattigste presses hårdt af stigende fødevarepriser. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp i næsten 100 år. Derfor har Sogneindsamling 2009 fokus på sult. Du kan melde dig som indsamler ved at kontakte Fredens Sogns kirkekontor på telefon 66 12 87 01 eller møde op på selve indsamlingsdagen fra klokken 11 i Sognehuset. Når indsamlerne kommer tilbage efter en god tur, er der noget varmt at drikke og lidt at spise. Vel mødt den første søndag i marts Karin Jeldtoft Jensen Sognepræst og indsamlingsleder FAKTA OM SULT 854 millioner mennesker lever med daglig, udmarvende sult Omkring 160 millioner børn eller cirka hvert fjerde af verdens børn under fem år - er underernærede Sult dræber hvert år flere mennesker end AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen Hvert 6 sekund dør et menneske af sult eller sult-relaterede sygdomme dvs. 25.000 mennesker om dagen Hver gang fødevarepriserne stiger 1 %, kastes 16 millioner mennesker ud i sult. Kilde: FN (World Food Programme, Unicef og andre FN-organer) NÅR ET MENNESKE SULTER Et menneske skal have ca. 2100 kalorier om dagen for at leve et normalt, velfungerende liv. Kroppen kompenserer for manglende energitilførsel ved at nedsætte de fysiske og mentale aktiviteter. Sultne børn kan hverken lege eller lære. Sult svækker immunforsvaret, så især børn kan dø af almindelige infektioner som mæslinger og diarré. Mangel på proteiner gør, at kroppen ikke kan opretholde vitale funktioner som åndedræt og puls og må hente energi i muskel- og fedtreserverne. Kilde: Folkekirkens Nødhjælp. 3

Sognehuset foran udvidelse Gennem nogle år har kirkens brugere følt et behov for bedre plads i Sognehuset. Mange aktiviteter præger og belaster bygningen gennem dagen, ugen, måneden og året. Menighedsrådet har derfor taget initiativ til en større udvidelse af Sognehuset. Vi skal ikke foregribe begivenhedernes gang, men kan dog røbe at der bliver tale om en udvidelse ud mod Skibhusvej. Indtil videre foreligger en rammeaftale, som skal godkendes i stiftet, hvorefter vi håber at kunne få detailtegningerne færdige. Hvis alt går, som ønsket, skulle byggeriet kunne gå i gang til efteråret med forventet færdiggørelse til næste forår. Det kan tit være svært at vurdere et byggeri og dets færdiggørelse, men med den nuværende økonomiske krise og problemer med beskæftigelse er der håb om, at planerne kan holde. Interesserede er velkomne til at se de foreløbige tegninger på kirkens kontor. Flere projekter Vind og vejr er hårde ved bygningerne, så også pulpituret trænger til en kraftig renovering. Her er vand gennem flere år trængt gennem taget og har ødelagt en del af træet i tagkonstruktionen, hvorfor der nu er taget skridt til en kraftig renovering af dette område. Grundet årstiden har arbejdet ligget stille et stykke tid, men så snart vejret tillader det, færdiggøres reparationerne. Ny lyd Kirkegængerne har gennem de senere år været irriteret over den dårlige lydgengivelse, når forstærkeranlægget er i brug. Der høres skratten og for svag gengivelse af det talte. Det vil der også blive rådet bod på indenfor det nærmeste år. Kirken har opsparet nogle midler til dette formål, således at økonomien skulle være på plads i 2010. 4

Vi er derfor allerede nu gået i gang med at finde det bedste firma med den bedste lyd, således at den ret langsigtede tidshorisont i dette projekt gerne skulle ende med et velfungerende anlæg ved næste års begyndelse. I projektet indgår nyt teleslyngeanlæg og optimal lydgengivelse ved koncerter i kirkerummet. Kirkesyn Der afholdes kirkesyn én gang årligt, hvor skader og mangler løbende vurderes og sættes på liste over nødvendige reparationer. Skønt kirken ikke er en gammel sognekirke, findes der hvert år problemer udvendigt som indvendigt, der skal rettes op. Beklageligvis oplever vi også hærværk, som for nylig betød udskiftning af en del mosaikruder i kirkens kor. Man kan sige, at kirken på mange måder skal være en velfungerende arbejdsplads og et sted, brugerne kan føle sig trygge og glade ved at komme. Det er disse ting, et menighedsråd først og fremmest skal tage sig af. Med denne indsats håber vi, det vil komme os alle til glæde og gavn i de næste mange år. Carsten Hessum Kirkeværge ÅRETS FORESTILLING MED MOK-SING Søndag den 25. april klokken 13.00 Traditionen tro opfører dramagruppen MOK-Sing også dette forår en teaterforestilling i Sognehuset. Men i år bliver det lidt anderledes. Det løber af stabelen søndag den 25. april kl. 13. Forestillingen bliver bygget op over forskellige gammeltestamentlige tekster og bliver fyldt med sang og musik. Vi håber, at der er mange, der har lyst til at få en oplevelse i Sognehuset denne eftermiddag. Vi ses i Fredens! Sognemedhjælper Helle Nissen 5

Skærtorsdag fællesspisning i kirken kl. 18.00 Påsken er kristendommens bankende hjerte. Ingen påske, ingen kristendom. Palmesøndag indledes med Jesu indtog i Jerusalem på æselryg. Skærtorsdag spiser han sit sidste måltid sammen med sine disciple. Han sidder sammen med sine venner, hvoraf den ene vil fornægte ham, og en anden vil forråde ham. Langfredag klynges han op på korset som en anden kriminel. Hvad havde Han begået af uret? Han sagde blot sin mening, sagde øvrigheden imod, var kritisk over for det bestående. Påskemorgen synes hans grav tom. To kvinders vidnesbyrd bliver ansatsen til opstandelsestroen, deres vidnesbyrd bliver ansatsen til livets, håbets ultimative sejr over døden, mørket, de ødelæggende og destruktive kræfter. Hvis Jesus ikke var opstået, ville vi ikke have haft nogen tro på Kristus og derfor ingen kristendom. Påskeberetningen peger med alle sine ingredienser hen på ethvert menneskeliv i sameksistens med andre mennesker. Dagligt korsfæstes nogen af andre, dagligt fornægter eller forråder nogen en ven, kollega eller sig selv. Svigt og svig hører menneskelivet til, fordi vi er mennesker blandt andre mennesker med alle vore gode og dårlige sider. Vi må ikke miste troen på hinanden, fortæller påskeberetningen os. Der er altid en vej ud af de ødelæggende, negative oplevelser. Der er altid en ny begyndelse, en opstandelse til nyt liv. Påsken kan ikke blive fejret nok. Det er verdens bedste historiske begivenhed. I Fredens kirke vil vi derfor gerne invitere dig til påskemåltid i Sognehuset kl. 18.00, skærtorsdag den 9. april. Ingen tilmelding. Pris 40 kr. for voksne og 15 kr. for børn. Vi begynder i kirken med gudstjeneste kl. 17.00 Charlotte Karlsen Sognepræst Indsamling 2008 Der blev i 2008 samlet 11.261 kr. ind til 19 forskellige formål. De største poster blev Folkekirkens Nødhjælp med kr. 3693,25 og Menighedsplejen i Fredens sogn med kr. 1576, 25. Derud over blev der blandt andet samlet ind til: Hjælp til skolegang for børn i Bangladesh, KFUM og K, FDF, Missionen blandt hjemløse, Værestedet Reden i Odense og Cafe Paraplyen. Vi takker for alle bidrag, store såvel som små. Kordegnen 6

Fastelavn Familiegudstjeneste den 22. februar kl. 14.00 Giv børnenes drømme en chance Missionsprojekt år 2009 Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have! Det skal du få. Det er så mange fastelavnsboller, som du kan spise, og en stor pose slik. Der slås katten af tønden i Sognehuset for små, mindre og større børn. Kom udklædt. Vi begynder i kirken med en gudstjeneste, som husker os på, hvorfor og hvordan vi blev døbt. Charlotte Karlsen Igen i år sætter vi særlig fokus på de fattige børn i Bangladesh. Gennem Fredens Kirkes missionsprojekt kan du være med til at sikre, at børnene i Bangladesh kan gennemføre deres skolegang, så de siden hen kan få en praktisk eller teoretisk uddannelse. Ved at støtte børnenes skolegang, sikrer vi, at vores penge er givet godt ud, fordi uddannelse er en god investering i børnenes fremtid. Dine penge vil blive administreret af Danmission, som sørger for, at pengene når sikkert frem og bliver investeret rigtigt. I Fredens Kirke sætter vi 11 søndage af til missionsprojektet og håber derved, at vi kan være med til at give børnenes drømme en chance. Ønsker du at læse mere om projektet, kan du gå ind på internet adressen: www.fremtidsborn.dk du kan også støtte projektet ved at give en gave på gironr. 600-0398 mærket drøm. SMÅBØRNSGUDSTJENESTE I DET FRI Onsdag d. 10. Juni kl. 17.30 holder vi gudstjeneste i det fri Gudstjenesten finder, hvis vejret tillader det, sted på plænen bag kirken, hvor vi leger, synger og hører bibelhistorie fortalt for de små. Her kan alle børn og voksne være med! Efter gudstjenesten spiser vi sammen i kirkens lokaler. Arrangementet er gratis, og alle er hjerteligt velkomne! Sognepræst Mads Davidsen 7

Hvordan skal jeg forholde mig ved: Fødsel, dåb, vielse, navneændring og Fødsel, dåb eller navngivning, vielse og dødsfald er livets store begivenheder, der naturligvis har den største betydning rent personligt for den enkelte og for familien. Men ved siden af er der også en række praktiske forhold, som det kan være nyttigt at kende til. Læs her og søg eventuelt uddybende vejledning på Kirkeministeriets borgerportal. Fødsel Senest 14 dage efter fødselen skal fødselsanmeldelsen afleveres på kirkekontoret. Man bedes medbringe anmeldelsen i udfyldt stand sammen med dåbs/- eller navneattest for barnets forældre samt eventuel vielsesattest og for ugifte en omsorgs- og ansvarserklæring. Dåb/navngivelse Navngivelse sker ved henvendelse til kirkekontoret. Dåb aftales med kirkekontoret. Det videre fornødne aftaler man med den præst, der skal foretage dåben. Husk, at et barn skal have et navn, inden det bliver seks måneder. Navneændring Hvis man har adgang til internettet kan man gå ind på www.personregistrering. dk. Der finder man diverse skemaer til navneændring, navngivelse og meget andet. Skemaerne kan udfyldes direkte på nettet eller man kan udskrive tomme skemaer, man derefter kan udfylde. Alle skemaer sendes til kirkekontoret i bopælssognet, der foretager sagsbehandling. Hvis man er sognebåndsløser, skal man også henvende til sit bopælssogn. Vielse Dato og klokkeslæt for vielsen aftales med kirkekontoret i god tid. Man skal også henvende sig til Borgerservice i bopælskommunen. Her udstedes en prøvelsesattest, der afleveres på kirkekontoret. Brudeparret aftaler derefter en samtale med den præst, der skal foretage vielsen. Dødsfald Det er muligt at henvende sig til en begravelsesforretning, der derpå tager sig af det praktiske. De pårørende taler ligeledes med den præst, der skal foretage begravelsen eller bisættelsen, om begravelsens forløb, om begravelsestalen og om salmevalg. Vil man selv ordne papirarbejdet, skal dødsfald meddeles til kirkekontoret eller i det sogn, hvor afdøde boede. Dette skal meddeles senest to hverdage efter dødsfaldet. Den dødsattest, som lægen eller hospitalet har udstedt samt afdødes dåbs - eller navneattest og evt. vielsesattest, skal medbringes til den kirkebogførende præst i sognet. 8

begravelse Askespredning over åbent hav Der er kommet nye regler angående askespredning. Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Denne skriftlige ansøgning skal gemmes, fordi dine pårørende skal kunne dokumentere over for begravelsesmyndigheden, at det er dit ufravigelige ønske. Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet. På www.personregistrering.dk kan du finde en blanket Spredning af aske over åbent hav, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for i forbindelse med dødsfaldet Det er ikke et krav, at du skal bruge blanketten. Du må gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, adresse og cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Du skal også huske datering og underskrift. De tilladelser, som Kirkeministeriet har givet frem til udgangen af 2008, vil fortsat være gældende. Hvis du allerede har fået en tilladelse fra Kirkeministeriet til, at din aske til sin tid kan spredes over åbent hav, så gælder denne tilladelse stadig, og du skal ikke foretage dig yderligere. Den bestemmelse, som vedrører spredning af aske over åbent hav, findes i begravelseslovens 3, stk. 3. Den lyder: Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav. Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden afgørelsen for skifteretten, der træffer afgørelse ved en kendelse, der ikke kan kæres. Hele begravelsesloven kan ses via dette link: https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=117531 Charlotte Karlsen: Kirkebogførende Sognepræst og begravelsesmyndighed i Fredens Sogn. Samtale, sygebesøg, hjemmealtergang m.v: Henvendelse til den præst, man ønsker, der skal komme. Kirkegårdskontoret Da Fredens Kirkegård er kommunal, er der ikke kirkegårdskontor ved Fredens Kirke. Man bedes henvende sig til: Odense Kommunes kirkegårdskontor, Falen 40 Odense C Telefon 65 51 27 43 9

Højskoledag Lørdag den 7. marts 2009 Sidste frist for tilmelding til Højskoledagen er torsdag den 5. marts kl. 18.00 på kirkekontoret, men meld dig hellere til i dag end i morgen. Kl. 09.30 Kaffe Kl. 10.00 Det faderløse samfund Henrik Jensen, forfatter og lektor i historie ved Roskilde Universitetscenter. I stedet for det gamle pligtsamfund er der opstået et spraglet tag-selv-bord, hvor man ikke behøver yde, før man kan nyde. Et samfund, der er præget af kvindelige værdier, hvor man har ret til det, man har lyst til. Hvad sker der med fællesskabet, når alle blot er optaget af sig selv? Kl. 12.00 Spisning Kl. 13.00 Musikken fra arilds tid - musikkens morgenstund FULS FÆLLER ved Mogens Friis Hvornår har vi de ældste lydgivere og musikinstrumenter? Der vil blive vist forskellige gamle instrumenter, f.eks. Knoglefløjten, Skalmeje og Lyre. Både instrumenter, brugen af dem og musikerne vil blive behandlet. Hovedvægten vil blive lagt på tiden til og med middelalderen. Billetter kr. 135 kan købes på kirkekontoret. Konfirmandgudstjeneste i Fredens Kirke Tirsdag d. 31. marts kl. 19.30 holder konfirmanderne fra Sankt Hans skoles 7.z og Rising skoles 7.b gudstjeneste i Fredens Kirke. Gudstjenesten bliver lavet i samarbejde med KFUM og KFUK i Odense. Udfra de bibelske fortællinger søger konfirmanderne at aktualisere Bibelens budskab gennem en visualisering af de gamle tekster. Projektet hedder WHY-movie, hvor konfirmanderne selv instruerer og producerer små film, som vil blive brugt som visuel prædiken. Gudstjenesten bliver tilrettelagt og udført af konfirmanderne fra de to klasser. Ved gudstjenesten medvirker i øvrigt kirkens organist samt musikere fra Ten Sing under KFUM og KFUK. Velkommen til en spændende aftengudstjeneste i Fredens Kirke! Sognepræst Mads Davidsen 10

KALENDEREN ANDAGTER FEBRUAR Fastelavnssøndag, 22. februar kl. 14.00: Familiegudstjeneste med tøndeslagning. Mandag den 23. februar kl. 19.00: Kunstforeningen. Generalforsamling. Onsdag den 25. februar kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Torsdag den 26. februar kl. 16.30: Fyraften Syng Med. Ombudsmand og professor, dr. jur Hans Gammeltoft Hansen. Lørdag den 28. februar kl. 11.00: Familiegudstjeneste med dåb MARTS Søndag den 1. marts kl. 11: Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Mandag den 2. marts kl. 17: Fernisering. Lene Vidding. Skulpturer og billeder. Onsdag den 4. marts kl. 19.30: Konfirmandgudstjeneste Lørdag den 7. marts kl. 9.30: Højskoledag. Billetter a 135 kr. kan købes på kirkekontoret. Mandag den 16. marts kl. 16.00: Rundt om bordet prædiken v/ Charlotte Karlsen. Onsdag den 18. marts kl. 19.30: Omkring et flygel. Fynbokoret under ledelse af Bodil Rytter og Marie Sønderby Larsen, Klaver. Torsdag den 19. marts kl. 14.30: Pensionistklubben. Barn i Nazityskland ved Gabrielle Guldborg, Odense. Onsdag den 25. marts kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Onsdag den 25. marts kl. 19.30: Konfirmandgudstjeneste Torsdag den 26. marts kl. 16.30: Fyraften Syng Med. Journalist og filminstruktør Jørgen Flindt Petersen. Mandag den 30. marts kl. 16.00: Rundt om bordet prædiken ved Charlotte Karlsen. Tirsdag den 31. marts kl. 19.30: Konfirmandgudstjeneste tilrettelagt i samarbejde mellem konfirmander, KFUM og K og sognepræst Mads Davidsen APRIL Onsdag den 1. april kl. 19.00: Aftensang i kirken. Onsdag den 1. april kl. 19.30: Sognemøde. Børn i en fortravlet voksenverden. Lektor/pæd.psyk. konsulent Ole Flemming Pedersen. Fredag den 3. april kl. 10.00: Påskegudstjeneste for børnehavebørn og andre småfolk og deres voksne Palmesøndag den 5. april kl. 10.00: Familiegudstjeneste Skærtorsdag den 9. april kl. 17.00: Gudstjeneste med efterfølgende spisning Onsdag den 15. april kl. 17:00 Fernisering. Bente Ekander. Billeder. Torsdag den 16. april kl. 14.30: Pensionistklubben. Natur ved forår ved Naturvejleder Poul Bjerregaard, Odense. Søndag den 25. april klokken 13.00 : Årets forestilling med MoK-Sing Onsdag den 29. april kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Torsdag den 30. april kl. 16.30: Fyraften Syng Med. Violinist og professor Kim Sjøgren. MAJ Onsdag den 13. maj kl. 13.00 Udflugt. Lørdag den 16. maj kl. 11.00: Familiegudstjeneste med dåb Onsdag den 27. maj kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. JUNI Onsdag den 10. juni kl. 17.30: Friluftsgudstjeneste for børn og familier ved Mads Davidsen. Onsdag den 17. juni kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. HESSELHAVEN Tirsdage fra klokken 10.15 11.25 Den første tirsdag i måneden mødes vi i Pyramiden på Hesselhaven. Forårets tirsdage bliver: 3. marts 7. april 5. maj 2. juni Her synger vi, lytter til oplæsning og klavermusik, drikker kaffe og får en god snak. Inden vi skal hver til sit igen, slutter vi af med en kort andagt. Alle er meget velkomne og hvis der er behov for kørsel, kan det bestilles på Fredens Kirkes kontor, telefon 66 12 87 01. På gensyn Sognemedhjælper Helle Nissen, kirkens organister og sognepræst Karin Jeldtoft Jensen MARIENLUND Andagt på Marienlund onsdag den 18. marts kl. 13.30 Andagt på Marienlund torsdag den 16. april kl. 13.30 Sommerudflugt den 13. maj, se nærmere omtale i bladet! Gudstjenesterne er ved sognepræst Mads Davidsen SANKT HANS PARKEN 2. marts kl. 14.30 (nadver) 6. april kl. 14.30 4. maj. kl. 14.30 (nadver) 8. juni kl. 14.30 Sognepræst Charlotte Karlsen 11

Gudstjenester FEBRUAR 22. Fastelavn 10.00: Charlotte Karlsen 14.00: Familiegudstjeneste Charlotte Karlsen 28. Gudstjeneste med dåb 11.00 Mads Davidsen MARTS 1. Første søndag i fasten 10.00 Mads Davidsen 4. Konfirmandgudstjeneste 19.30: Charlotte Karlsen 8. Anden søndag i fasten 9.00 Karin Jeldtoft Jensen 11.00 Charlotte Karlsen 15. Tredje søndag i fasten 10.00 Karin Jeldtoft Jensen 18. Aftenandagt 21.15 Karin Jeldtoft Jensen 22. Midfaste 10.00 Mads Davidsen 25. Konfirmandgudstjeneste 19.30: Karin Jeldtoft Jensen 29. Mariæ bebudelses dag 10.00: Charlotte Karlsen 31. Konfirmandgudstjeneste 19.30: Mads Davidsen APRIL 1. Aftenandagt 19.00: Karin Jeldtoft Jensen 3. Påskegudstjeneste for børnehavebørn og andre småfolk samt deres voksne 10.00: Mads Davidsen 5. Palmesøndag 10.00: Familiegudstjeneste ved Karin Jeldtoft Jensen 9. Skærtorsdag 17.00: Charlotte Karlsen 10. Langfredag 10.00: Mads Davidsen 12. Påskedag 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Mads Davidsen 13. Anden påskedag 10.00 Charlotte Karlsen 19. Første søndag efter påske 10.00: Karin Jeldtoft Jensen 26. Anden søndag efter påske 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Charlotte Karlsen MAJ 3. Tredje søndag efter påske 10.00: Mads Davidsen 8. Bededag: Konfirmation 10.00 Karin Jeldtoft Jensen 9. Konfirmationer 10.00: Mads Davidsen 12.00: Mads Davidsen 10. Fjerde søndag efter påske: Konfirmationer 10.00: Charlotte Karlsen 12.00: Charlotte Karlsen 16. Gudstjeneste med dåb 11.00: Karin Jeldtoft Jensen 17. Femte søndag efter påske 10.00: Mads Davidsen 21: Kristi himmelfarts dag 10.00 Charlotte Karlsen 24. Sjette søndag efter påske 10.00 Karin Jeldtoft Jensen 31. Pinsedag 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Mads Davidsen JUNI 1. Anden pinsedag 10.00: Karin Jeldtoft Jensen 7. Trinitatis søndag 10.00: Charlotte Karlsen 10. Friluftsgudstjeneste for børn og familier 17.30: Mads Davidsen