Drejebog til store varmepumper



Relaterede dokumenter
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

VE til proces Fjernvarme

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Hvad har vi lært? del 2:

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Kortlægningsværktøj mm.

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

Varmepumper og overskudsvarme ved Fjernvarme Fyn. Erfa træf om energibesparelser, 2. maj 2018

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

VAND-VAND VARMEPUMPE

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Varmepumpeprojekter på Skjern Papirfabrik A/S

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S.

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Hvordan organiserer man udnyttelsen af overskudsvarme - ud fra de rammer som afgiftsjunglen stiller op -

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Transkript:

Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015

Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget Overskudsvarme Køling af røggas Varmedrevet køling Varmegenvinding Pulvermælk Tromlevasker Vanddamp i varmepumper

Hvorfor varmepumper? Varmepumper leverer mere varme end der tilføres af (driv) energi Effektiv måde at anvende el til varmeproduktion Mekanisk varmepumpe Varmedrevet varmepumpe

Lidt teori Elektrisk energi Overskudsvarme (f.eks. 40 C) Procesvarme (f.eks. 110 C) Varmepumpe COP VP = Varmeproduktion El forbrug

Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien)

Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien)

Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien)

Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien) Sammenfatning Med et delta T for varmepumpen på 20 C er potentialet opgjort til ca. 4.500 TJ/år. Det stiger til ca. 7.000 TJ/år hvis varmepumpen kan løfte temperaturen 40 C og til 15.000-20.000 TJ/år ved et temperaturløft på 70 C. Hovedparten af varmen kan dækkes med varmepumper, som kan levere en varme passende til 100 C temperaturbehov, og kun ved et delta T på 70 C stiger potentialet væsentligt med ca. 40%, hvis varmepumpen kan dække temperaturbehov op til 180 C. Reduceres minimumsstørrelsen for varmepumpen fra 0,1 MW til 2 MW falder potentialet med 5 15%. (Ovenstående udgør 6 til 24% af industriens samlede brændselsforbrug (2006)) Kun en mindre del af det opgjorte potentiale vil kunne dækkes med dagens varmepumper. Vi skønner, at 1.000 1.500 TJ/år vil kunne dækkes af varmepumper, der kan løfte temperaturen op til 80 C.

Potentiale konklusion Kun en lille del af potentialet kan dækkes med varmepumper, der leverer varmen ved op til 80 C. Hovedparten af varmen kan dækkes med varmepumper, som kan leverer varme ved 100-120 C. Store varmepumper med kapaciteter fra 1-2 MW vil dække en meget stor del af markedet.

Inspiration: Drejebog om store varmepumper Drejebog Inspirationskatalog Beregningsprogram Tilgængelig på nettet http://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/projekter/drejebog-om-storevarmepumper

Drejebogen Resumé Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Større udbredelse af varmepumper i fjernvarmen (5 sider) Hvorfor overveje varmepumper i den nuværende fjernvarmeforsyning? Hvilke varmekilder er til rådighed? Valg af varmepumpe, systemintegration, anlægskoncepter samt vedligehold Myndighedsgodkendelse Økonomiske forudsætninger og markeder Økonomi Vejledning til regneark til simple varmepumpeberegninger Organisation og kontraktforhold Udbud og valg af leverandør Test af ydelse/aflevering Perspektivering Ekstra Mange interessante bilag

Varmekilder Eksterne Interne Kapitel 2 gennemgår: Røggas Overskudsvarme (fra industri og køleprocesser, herunder fjernkøling) Geotermi Spildevand Grundvand, herunder grundvandslager (ATES), og drænvand fra afværgeboringer mv. Sø- og åvand Andre varmekilder (luft, havvand, jordvarme, drikkevand, solvarme og varmelagre)

Varmekilder og udfordringer Fordele: Høj temperatur Forbedring af effektivitet på varmeproduktionsenheden Billige i forhold til løsninger på eksterne kilder Ulemper Røggaskondensering medfører kondensat, som skal neutraliseres. (En omkostning, som skal indregnes i rentabiliteten) Er der tilstrækkelige timer på brændselsbaserede løsninger og hvad med fremtiden (uden brændsler)?

Kapitel 3 Valg af varmepumpe, systemintegration, anlægskoncepter samt vedligehold Mekanisk varmepumpe Varmedrevet varmepumpe

Temp. ( C) COP for varmepumper 110 90 70 50 30 10-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Q (%)

Beregning af potentiale: Teoretisk maksimal COP COP Carnot (konstant kilde og dræn) COP C = T H T H T L T H = Dræn-temperatur (K) T L = Kilde-temperatur (K) COP Lorenz (kilde og dræn med glid ) COP L = T lmh T lmh T lml T lmh = log mid. temp. dræn (K) T lml = log mid. temp. kilde (K) I virkelige anlæg: Maksimalt 55-60% af teoretisk COP

Maksimal COP Procestemperatur 150 C COP for de allerbedste anlæg er i dag 50-60% af det teoretisk mulige

COP VP ift. COSP Varmepumpens COP COP VP = Varmeproduktion fra varmepumpen El forbrug Systemets COP (COSP) COSP = Varmeproduktion tilført systemet El forbrug

Inspirationskataloget Kapitel 1 Indledning inspirationskatalog Kapitel 2 Røggas Kapitel 3 Overskudsvarme Kapitel 4 Geotermi Kapitel 5 Spildevand Kapitel 6 Grundvand Kapitel 7 Sø- og åvand Kapitel 8 Andre varmekilder www.planenergi.dk/varmepumper

Overskudsvarme Skjern Papirfabrik (spildvarme fra tørreproces) Årlige driftstimer: 8.000 timer Årlig varmeproduktion: 32.000 MWh Samlet investering Skjern Fjernvarme: 5 mio. kr. Skjern Papirfabrik: 22 mio. kr. Årlig driftsbesparelse/overskud: Skjern Fjernvarme: 1.920.000 kr. Skjern Papirfabrik: 2.302.003 kr. Årlig varmeproduktion: 80.000 MWh Idriftsatte anlæg i Danmark Skjern Papirfabrik (6,0 MW) Bjerringbro Varmeværk (3,7 MW)

Køling af røggas Op til 22% højere virkningsgrad ved 10 C røggastemperatur

Varmedrevene absorptionsvarmepumper Eks.: Biobrændselskedel: Køling af røggas Skematisk eksempel

Hybridanlæg ammoniak/vand Arla Arinco Op til 100-110 C med standard NH 3 komponenter (lavt tryk) Højere temperature er mulige Bedst med temperaturglid på både varmeoptager og varmekilde (varm og kold side) Løgumkloster Fjernvarme

Gennemløbsvasker - tromletype

Gennemløbsvasker - tromletype Tørreluft 120 C Vaskevand 60 C Skyllevand 60 C 6 kw 24 kw 18 kw

Gennemløbsvasker - tromletype Eksisterende vaskeanlæg 50% el-besparelse + besparelse på vand Ny varmepumpe

Nær fremtid: Vanddamp som medie i varmepumpeprocesser Ny radial og aksial kompressor

Mange tak Lars Reinholdt lre@teknologisk.dk Tlf. 7220 1270