FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

Transkript

1 FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

2 WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning med solceller. Energien fra havet Teknologien. Erfaringer. Opsummering og ideer. Forslag og ideer

3 Vind- og bølgeenergi Vindmøller: Erfaringerne viser, at det oftest skaber gener for omgivelserne. Vindmøller passer dårligt sammen med solbadning, pga. skyggeeffekt og støj. God vind betyder oftest få badegæster. Bølgeenergi: Erfaringer fra testanlæg i Hanstholm viser store anlægsudgifter samt høje vedligeholdelsesudgifter. Teknologien er endnu ikke rentabel.

4 Solceller/solvarme Solceller kræver store flader uden skygge. Designet af huset giver begrænset muligheder. Ny lovgivning gør det rentabelt at sælge alt produceret strøm. Dermed ingen sammenhæng mellem produktion og forbrug. Mulig anvendelse af solceller til solafskærmning på taget af huset. SEF, Vores lys Evt. varmeudnyttelse gennem vandkølet underside. Solvarme paneler er mindre pladskrævende, men mere påvirkelige i forhold til optimalt solindfald. Soltimer og brugen af huset passer godt sammen. Arbejder godt sammen med varmepumpe.

5 Energien fra havet Havvand er ofte uden kapacitetsmæssige begrænsninger som varmekilde. Energitætheden er højere end jorden og gennemsnitstemperaturen hen over året er højere. I kystnære farvande vil temperaturmæssige begrænsninger, stille krav til fordamperkonstruktionen. Særligt i Østersøen vil temperaturen ofte nærme sig frysepunktet i løbet af vinteren, og en traditionel pladevarmeveksler vil hurtigt fryse til.

6 Lukket system: Kold brine pumpes ud i slanger på havbunden eller i jorden. Opvarmet brine køles i fordamperen hvor varmen veksles til kølemidlet. Kølemidlets varme veksles i kondensatoren til vandvarmesystemet i huset. Teknologien Åbent system Havvand pumpes ind til varmeveksling, enten direkte til fordamperen eller til et sekundært ferskvandssystem.

7 Projekt UFO (Unikt Flydende Object) Mål: At skabe et optimalt indeklima, med 50 procent af et traditionelt energiforbrug, ved anvendelse af den nyeste teknologi indenfor hav-varmepumper, gulvvarme og integreret ventilation, Erfaringer: Slangerne til varmegenvinding var oprullet i en spiral i vandet. Den lave vandcirkulation i KBH havn gjorde, at de hurtigt frøs til en isklump om vinteren. Flere spiraler løste ikke problemet. Is på spiraler og slanger giver dem opdrift. Først ved mekanisk cirkulation af vandet med en bådmotor blev systemet funktionelt. (ikke rentabelt) Der kom ret hurtigt begroninger på spiralerne, der nedsatte effekten. Effekten af dette blev beregnet.

8 Mål: Øresundprojektet -privat I kombination med jordvarme og solfanger at opvarme 600 m² beboelse til 8 voksne og 5 børn Erfaringer: Lavere virkningsgrad end forventet pga. fordamperens udformning. Der kræves god fastgørelse til havbunden. Spyd, betonklodser og jernbjælker blev anvendt Anlægget er sårbart overfor påvirkninger udefra og kræver beskyttende foranstaltninger mod f.eks skibe/anker og i overgangen fra bund til ponton.

9 Norsk Projekt PIR badet Trondhjem Beskrivelse: Opvarmes delvist af 2 stk. R134a varmepumper på hver 550 kw. Varmepumpernes varmekilde består dels af havvand og dels af affugtet ventilationsluft i forholdet 50/50. Erfaringer: Havvandet hentes på 22 meters dybde, 200 meter fra kysten, hvor temperaturen ligger konstant mellem 8-12 C. Havvandet afkøles med 3 C inden det bortledes. COP 3,3 Systemet er opbygget med sekundærkreds med titaniums veksler. Manglen på sollys ved over 20 m dybde, reducerer algervæksten. Dykkere rengør rørsystemet 2 gange årligt, og veksleren adskilles og højtryksrenses 1 gang årligt. Pga. billige elpriser er der ingen incitament til optimering eller analyse af begroningernes konsekvens. På grund af kølemidlet og den manglende optimering vurderes miljøeffekten, selv ved perioder med vandkraftstrøm, ikke at være bedre end gasopvarmning.

10 CO 2 pumper Kølemidler De termodynamiske egenskaber er velegnet til lille temperaturdifferens på kold side og stor temperaturdifferens på varm side. Det er velegnet til varmeproduktion med hav- eller søvand, hvor varmekilden kun køles med ca. 3 C, imens det varme vand opvarmes med ca. 40 C. CO 2 anlægget er afhængig af en lav temperatur på returvandet (under 40 C). COP ved 0 C på varmekilden vil typisk være 2,5-3. Ammoniakanlæg. Vil ved en temperatur fra varmekilde på C have en bedre virkningsgrad end CO 2. Ved 20 vil man kunne opnå en COP: 3,8-4,2 Hybridvarmepumper Er egnet til genvinding af industriel overskudsvarme. Kølemidlet har temperaturglid både ved varmeoptaget og varmeafgivelsen, som betyder, at der kan genvindes store mængder energi fra overskudsvarme til varmeproduktion i et enkelt trin.

11 Opsummering Åbne anlæg: + Ikke problemer med cirkulation, -> tilisning. + Kan køre med levere temperatur på varmekilde pga. stor flow. % Kræver filtrering og rensning af vandet. % Ekstra søvandspumper. % Kræver korrosionsbestandig materiale Lukkede anlæg + Mindre beskyttelse mod korrosion. + Ingen ekstra søvandspumpe og filtrering % Mere udsatte for skader udefra % Behov for god vandcirkulation pga. is- og begronings -dannelse % Lav virkningsgrad ved lave temperature Det er vigtigt at kortlægge strømningsforhold, temperaturer samt flora og fauna, så den mest hensigtsmæssige placering og fastgørelse af vandindtaget og slanger anvendes. Havvandet skal analyseres, så de rette korrosionsbestandige materialer kan vælges

12 Solceller Forslag og Ideer Solafskærmning på øverste dæk Kombinationsanlæg genvindingsanlæg Sommer: Varmen hentes fra slanger på bunden af havnen. % alge /filter problem, % is-problem Vinter: Varmen hentes fra indtag uden for havnen. Reduceret alger/ filter problem, % tilisning pga. højt flow. GEO Naturfilter : Stålrør rammes 5-10 meter ned i bunden og fyldes med sten, grus og sand for at dannet et naturligt filter hvorfra vandet pumpes op i en titanium varmeveksler. Bruges også til køling om sommeren Genvinding på ventilation og fugtig luft. Gennem genvinding og kondensering udnyttes energien i afkastluften.