MILJØREDEGØRELSE I/S Alssund Affald 21-25
Miljøredegørelse 21-25 I/S Alssund Affalds Miljøredegørelse 1 Forord...2 2 Ledelsens beretning...3 2.1 Containerpladserne...3 2.2 Skodsbøl Deponianlæg...4 2.3 Information...4 2.4 Miljøforhold...5 2.5 Arbejdsmiljø...5 3 Indledende oplysninger...6 3.1 Stamoplysninger...6 3.2 Opsamling af data...6 4 Miljøpolitik...7 5 Vurderingskriterier...7 6 Miljømål...8 7 Miljøpræstation for ASA...9 7.1 Modtaget affald på containerpladserne...9 7.2 Modtaget affald på Skodsbøl Deponi...11 7.3 Modtaget affald fra erhverv på containerpladserne...12 7.4 Forbrug...12 7.5 Transport...14 7.6 Kompost...14 7.7 Emission...15 7.8 Krav til leverandører af affald...18 8 Handlingsplan...19 8.1 Handlingsplan 23-25...19 8.2 Handlingsplan 25-27...2-1 -
Miljøredegørelse 21-25 1 Forord I/S Alssund Affald, i daglig tale kaldet ASA, er et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. ASA blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i 2 og fik i 23 grønt diplom for systematisk miljøarbejde med udgangspunkt i udarbejdelse af den første miljøredegørelse for ASA. Redegørelsen er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Formålet med miljøredegørelsen er, via kortlægning af virksomhedens samlede forbrug af energi og råstoffer, affaldsmængder og udledninger, at minimere forbrug og udledning, og dermed mindske ASA s påvirkninger på miljøet. Detaljeret kortlægning af samtlige containerpladser og deponi forefindes i bilagene til miljøredegørelsen. Nørrekobbel Containerplads 25-2 -
Miljøredegørelse 21-25 2 Ledelsens beretning År 25 har i høj grad været præget af projektering og forbedring af ASA s containerpladser. Der har været afholdt rigtig mange møder for at komme frem til den optimale løsning på fremtidig drift af især erhvervscontainerpladsen. Det er bestyrelsens overbevisning, at modernisering af ASA s containerpladser er nødvendigt for at kunne give kunderne den bedst mulige service. Derved sikres, at genbrugsprocenterne ikke falder, så området bringes i fare for ikke at kunne opfylde kravene fra regeringens affaldsstrategi 25-28. Der er således sat en udvikling i gang, hvor serviceniveauet løbende hæves for ASA s kunder. Inden år 21 vil alle pladser have en standard, der kan måle sig med de bedste. 2.1 Containerpladserne ASA s bestyrelse ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider. I år 25 er mængderne steget meget på vore pladser, specielt de brændbare mængder fra møbelcontainerne har vist en stigning på over 1%. Containerpladsernes mange muligheder for kildesortering, gør det nemmere at minimere mængderne af affald til forbrænding, deponi eller ukontrollerede bortskaffelser. Dermed har kommunerne lettere ved at leve op til de høje, danske miljøkrav. I 25 blev Nørrekobbels hal til genbrugsaktiviteter udvidet med 8 m². Dette har givet et meget bedre arbejdsgrundlag og bedre mulighed for at yde kunderne en god service. ASA har fået et bufferlager, således at ventetid for lastbilerne undgås. Containerpladsen er blevet udvidet og der er lavet plads til forsænkede containere til de tunge affaldsfraktioner. Skovby containerplads er moderniseret med bl.a. et nyt mandskabshus og en ændret indretning. Vesterlund containerplads har fået en hal til deres paplager. Glansager containerplads har fået udvidet kapacitet på området for presning af pap. Der er bygget et hus til presseren, og presseren er blevet udskiftet til en horisontalpresser med automatisk binding. Der har i 25 været arbejdet på en modernisering af containerpladsen i Skodsbøl. Disse planer blev kasseret pga. for store investeringer i forhold til levetiden, - og der arbejdes nu videre efter planerne i masterplanen, hvor containerpladsen flyttes ud på et areal syd for tilkørselsvejen. Investeringerne ønskes fremskyndet i forhold til masterplanen. Dette var den overordnede opgave for 25 i Skodsbøl. Hvad angår driften af containerpladserne har 25 været et godt år. Kunderne udtrykker stor tilfredshed med containerpladsernes indretning og de kundevenlige åbningstider. Økonomien er god og stabil, og serviceniveauet er højt. - 3 -
Miljøredegørelse 21-25 2.2 Skodsbøl Deponianlæg EU har vedtaget et direktiv, der kræver ny godkendelse af eksisterende deponier. Kriterierne er særdeles restriktive, og hvis ASA ikke kan leve op til disse krav senest til år 29, skal Skodsbøl Deponianlæg nedlægges. Der er derfor sat et udredningsarbejde i gang for at kunne bruge pladsen i mange år fremover. I henhold til reglerne i EU, er der udarbejdet en driftsinstruks og en masterplan, og der blev i juni 22 fremsendt en overgangsplan til godkendelse i Sønderjyllands Amt. Der er endnu ikke kommet tilbagemelding på planen. ASA regner med at deponiet fortsætter ud over år 29. På Skodsbøl Deponianlæg blev der den 6. juni 23 indviet et nyt gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. I de senere år er der ikke kommet organisk affald af betydning for gasproduktionen på Skodsbøl Deponianlæg, men fra tidligere år ligger der store ressourcer af gasproducerende affald i deponiet. Gasproduktionen kører fornuftigt. Der har i 25 været søgt optimering af diesel/gas, som har været årsag til en nedgang i produktionen sidst på året. 2.3 Information For at fremme forståelsen for korrekt affaldshåndtering og dermed overholde de opstillede målsætninger er der, som i foregående år, udsendt en kalender til alle borgere i Alssund kommunerne. Kalenderen indeholder dels oplysninger om, hvordan borgerne kan bortskaffe forskellige typer affald og dels orientering om nye aktiviteter for at genanvende en større del af affaldet. På ASA webside www.asa-is.dk gives der en mere omfattende information til både erhvervsliv, myndigheder og private. Flere og flere grupper benytter sig af muligheden for at få en rundvisning på ét af ASA s anlæg. Gæsterne er lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever, som ønsker input til forskellige opgaver. Der har i 25 været 17 rundvisninger på containerpladserne. Medarbejderne har i 25 været inddraget i miljøarbejdet gennem de kvartårlige personalemøder, hvor diverse statistikker er blevet gennemgået. Personalet har foreslået forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder. Kommentarerne har indgået i overvejelser for nye tiltag. - 4 -
Miljøredegørelse 21-25 ASA deltager i det Sønderjyske Affaldssamarbejde omkring fælles information, kampagner og lignende. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således at det samme dokument kan anvendes til 3 indberetningsformål: - Miljøredegørelse til Grønt Netværk Sønderjylland - Grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Sønderjyllands Amt Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet. 2.4 Miljøforhold ASA blev i 23, ved amtets afprøvning af differentierede tilsyn, rykket op fra at være en miljøneutral virksomhed til at blive placeret som en miljøpositiv virksomhed. Dette med baggrund i ASA s udarbejdelse af den første miljøredegørelse i 22. Siden 1994 har ASA årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab fra ASA. De væsentligste ressourcer til drift er el (til diverse pumper, lys, vand etc.), diesel (til diverse entreprenørmaskiner) og rent jord til afdækning på deponiet (afdækningsjord). Endelig har ASA et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponianlæg er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank og via pumpeværker sendes til rensning på Broager og Sønderborg renseanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser og samtidig medvirke til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer. Der er ikke brugt ekstern revisor ved udarbejdelse af denne miljøredegørelse. 2.5 Arbejdsmiljø Der har i den forgangne periode været fokuseret mere på arbejdsmiljø end tidligere, og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Det er hensigten, at ASA inddrager arbejdsmiljøet i miljøredegørelsen. På en skala fra 1-3 ved Arbejdstilsynet er ASA placeret i niveau 2 efter tilpasset tilsyn. Jørn Rørbæk Adm. Direktør - 5 -
Miljøredegørelse 21-25 3 Indledende oplysninger 3.1 Stamoplysninger Følgende stamoplysninger er fælles for alle aktiviteter under ASA: Ansvarlig ledelse: I/S Alssund Affald Kontaktperson: Souschef Jette Bøjskov CVR-nummer: 97-57-89-58 Tilsynsmyndighed: Sønderjyllands Amt Moderselskab: I/S Alssund Affald, Nørrekobbel 7, 64 Sønderborg Regnskabsperiode: 1. jan. 31. dec. Historie: ASA er et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. ASA blev etableret den 1. januar 1991. ASA's øverste myndighed er bestyrelsen. Bestyrelsen vælges af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de respektive kommuner. Valgperioden følger den kommunale valgperiode. ASA-opgaver ASA skal varetage følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af kommunerne: koordinering og administration af affaldsområdet drift af containerpladser drift af Skodsbøl Deponi optimering af affaldsstrømme som medejer af Sønderborg Kraftvarmeværk at formidle brændbart affald som medejer af Sønderborg Kraftvarmeværk at deltage i bestyrelsen for værket Selskabets forretningsgange bygger på kortlægning for at sikre den mest hensigtsmæssige opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste områder: Indsamling af affald fra private og erhverv via containerpladser Særskilt indsamling og kontrol af farligt affald herunder batterier og lysstofrør Genbrug af egnede fraktioner Forbedring af strømmen af affald til forbrænding Kompostering af have- og grenaffald Minimering af deponerbart affald Der bor tilsammen ca. 76. personer, fordelt på ca. 33.5 husstande. Hertil kommer ca. 1.95 sommerhuse og ca. 8.9 virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte containerpladser mv. er i Bilag A og B til miljøredegørelse. 3.2 Opsamling af data El- og vandforbrug ses ved måleraflæsning. Entreprenørmaskiner tanker på eget nr. i tankanlæg, som via EDB-system opsamler forbrug på hver maskine over ønsket tidsrum. Mængdedata er trukket ud af ASA s edb-baserede vejestatistik. Komposttallene opgøres ved nedknusning af haveaffaldet. - 6 -
Miljøredegørelse 21-25 4 Miljøpolitik ASA har som medlem af RenoSam tilsluttet sig Miljøcharter 2, hvis målsætning går ud på at forbedre kvaliteten i affaldsbehandlingen. ASA har forpligtiget sig til at: Mindske miljøbelastningen fra stoffer i affaldet Bidrage til øget udnyttelse af ressourcerne i affaldet Stabilisere udviklingen af den samlede affaldsmængde ASA vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. På containerpladserne mødes kunderne med god vejledning, personlig betjening samt et godt informationsniveau. Erhvervskunderne tilbydes rådgivning med henblik på indførelse af hensigtsmæssig håndtering af deres affaldsstrømme. ASA vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genbrugsmuligheder for flere affaldstyper, under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: Sikre at genbrugsmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis Sikre at der ikke kommer genbrugsegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponi Sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genbrugsegnet affald eller deponiaffald. Ved etablering af nye arbejdsprocesser i ASA s regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejde og indretning af arbejdsplads. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for ASA s ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 5 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier. 1. Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet. 2. Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser. 3. Miljøhensyn. Der kan være andre bindinger fra eks. overgangsplaner mv. som har indflydelse på valg og prioritering af opgaver. - 7 -
Miljøredegørelse 21-25 6 Miljømål Fortsat sikre bedre miljødata opnåelse af et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige projekter Reducere fjernvarmeforbrug på Nørrekobbel med 5 % Elforbrug pr. ton affald, som er strømforbrugende skal holdes stabilt Elforbrug til varme reduceres med 5 % Overvågning af elforbrug til grundvandspumper på Skodsbøl Deponi skal forbedres - 8 -
Miljøredegørelse 21-25 7 Miljøpræstation for ASA 7.1 Modtaget affald på containerpladserne ASA driver 8 containerpladser, hvor der modtages genbrugelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, deponerbart affald samt affald til specialbehandling, herunder farligt affald. Én af containerpladserne, Nørrekobbel, er specielt påtænkt erhverv. Her kan erhverv veje hver fraktion ind særskilt. Alle fraktioner har egen pris. Genbrugsmængderne udviser store stigninger i de seneste år. Det skyldes hovedsageligt, at haveaffald ikke er indvejet før 22, og at der stadig er usikkerhed forbundet med registrering heraf. Detaljer i forbindelse hermed fremgår af kortlægningen i Bilag B Containerpladserne. Stigningen i affald til specialbehandling for år 23 skyldes indførelse af fraktionen Vinduer med og uden rammer samt en konstant stigning i elektronikskrot og kølemøbler. For at begrænse stigningen i de brændbare mængder indførte ASA i 25 en ny fraktion, Træ, på containerpladserne. Stort brændbart bliver nu opdelt i 2 fraktioner, nemlig Møbler og Træ. Træet går til nedknusning og genanvendelse i spånpladeproduktion. Heraf ses en stigning i de genbrugelige mængder og en opbremsning i brændbare mængder. Den største stigning i genbrug kommer fra Tegl og Beton, som virkelig er steget meget i 25. Øget vækst i samfundet samt øget pris hos et lokalt modtageanlæg er årsagen til denne stigning. 5 4 3 2 1 Genbrug 38.584 34.2 35.167 4.994 5.489 Forbrænding 7.97 8.658 8.82 9.753 9.46 Deponi inkl. Afdækningsjord 6.996 8.769 9.665 8.124 9.324 Specialbehandling 57 658 94 1.124 1.181 Dagrenovation Alssund 19.599 2.86 2.1 2.967 21.26 Indbyggere i ASA's område 75.526 75.664 76.18 76.276 76.635 Figur 1 viser de samlede mængder, modtaget på ASA s containerpladser i årene 21 25. Til sammenligning er vist udviklingen i dagrenovation for samme periode. - 9 -
Miljøredegørelse 21-25 Glas og flasker Aviser Makuleret papir Pap Jern/metal Haveaffald Tegl og beton Planglas Autoruder Plastfolie Plastmøbler Gips Tæpper Bøger Kabelskrot Tøj Dæk Træstød PVC Træ Figur 2 viser fordeling af samlet mængde modtaget affald til genbrug i 25 på alle ASA s containerpladser. Batterier Farligt affald Olie Elektronik Kølemøbler Vinduer med rammer Blyakkumulatorer Plastmaling Lysstofrør Fritureolie Figur 3 viser fordeling af den samlede mængde affald modtaget til specialbehandling i 25. - 1 -
Miljøredegørelse 21-25 7.2 Modtaget affald på Skodsbøl Deponi I 1981 blev ASA s deponi i Skodsbøl etableret. Der er siden også blevet indrettet en containerplads og et komposteringsanlæg. I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Kraftvarmeværket, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet i dag. Affald fra gl. lossepladser Slam og filterjord Øvrigt deponiaffald Affald fra containerplads Figur 4 viser fordelingen af affaldsfraktioner modtaget til deponi på Skodsbøl Deponi i 25-11 -
Miljøredegørelse 21-25 7.3 Modtaget affald fra erhverv på containerpladserne Siden der i 2 blev etableret en erhvervscontainerplads på Nørrekobbel, er der også givet mulighed for, at erhverv kan aflevere affald på alle øvrige containerpladser i ASA. Den største mængde erhvervsaffald på containerpladserne er til genbrug. Erhvervsaffald til forbrænding og deponi køres oftest direkte til modtageanlæggene, og de er således ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse. Forbrændingsmængderne i nedenstående diagram stammer typisk fra blandede læs fra erhverv som kommer ind til pladserne og sorteres op i forskellige containere. Erhverv på containerpladserne Genbrug t 8.899 8.29 6.477 7.116 11.75 Forbrænding t 291 363 444 449 518 Deponi t 326 366 337 51 689 Specialbehandling t 52 13 21 19 13 i alt t 9.568 8.951 7.279 8.93 12.97 Erhvervs andel af samlet mængde 19% 19% 15% 15% 2% Tabel 1 viser affald modtaget fra erhverv på ASA s containerpladser. Mængden af erhvervsaffald på containerpladserne er steget siden 23. Procent-vis er mængden også stigende, hvilket især skyldes, at kunder med tegl og beton igen er begyndt at bruge ASA som modtageanlæg. 7.4 Forbrug Der ses en generel stigning i det samlede forbrug. Der er forskellige forklaringer, og disse kan ses i bilag B under de enkelte containerpladser. Vandforbruget er faldende, hvilket kan skyldes, at vi har været forskånet for rørbrud i 25. 7 2.5 6 2. 5 4 1.5 3 1. 2 1 5 El MWh 193 171 184 228 246 Vand m3 49 36 559 622 452 Gas til opvarmning m3 1.568 2.313 Fjernvarme GJ 34 415 535 44 682 Figur 5 viser samlet forbrug af el, vand, brændstof, gas og fjernvarme på ASA containerpladser og deponi. - 12 -
Miljøredegørelse 21-25 14,4 12,35 El- vand - brændstof 1 8 6 4,3,25,2,15,1 Gas - fjernvarme 2,5 El kwh/ton 3,835 3,671 3,8 4,123 3,79 Vand l/ton 8,136 7,72 11,576 11,269 6,959 Brændstof l/ton 1,183 1,372 1,533 1,425 1,339 Gas l/ton,,,,28,36 Fjernvarme GJ/ton,7,9,11,7,1, Figur 6 viser samlet forbrug af el, vand, brændstof, gas og fjernvarme pr. ton håndteret affald på ASA s containerpladser og deponi. Den meget store stigning i gasforbruget skyldes etablering af en gaskedel i Glansager. Tidligere blev der kun brugt gas i en truck. - 13 -
Miljøredegørelse 21-25 7.5 Transport Transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Brændstofforbrug til affaldstransport Tabel 2 22 23 24 25 19. liter 71. liter 74. liter 77. liter Brændstofforbruget i 22 er et skønnet forbrug. Siden 1. januar 23 har ASA haft samme vognmand, og derfor er tallene mere sammenlignelige. Stigningen i forbruget var ventet fordi modtageanlæggene til nye affaldstyper som træ, pvc ligger i henholdsvis Vojens og Fredericia. Derudover stiger mængden af vinduer i rammer, som køres til Rødekro. Emission fra dette forbrug indgår i den samlede emission fra ASA s aktiviteter. 7.6 Kompost Ved komposteringsprocessen nedknuses have- og grenaffaldet og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre ensartet komposteringen. Efterfølgende sorteres komposten, så større, endnu ikke nedbrudte grenstykker fjernes. Kompost afsættes i 3 kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav pr. 1998. Brændstof-forbrug til neddeling af haveaffald opgøres som summen af brændstof til neddeleren og sorterermaskinen plus 8% af brændstoffet, som de involverede gummigeder bruger. Der har i 25 været mere intern flytning i miler. Neddeleren har været nedslidt og er blevet renoveret, og kører nu mere effektiv. ASA forventer et fald i brændstofforbrug/t til næste år. 21. 2.5 2. 19.5 19. 18.5 18. 17.5 17. Neddelt haveaffald 18.767 18.373 19.332 19.534 2.57 Brændstof/neddelt haveaffald 3,17 3,48 3,83 4,9 4,29 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Figur 7 viser den samlede mængde neddelt haveaffald og det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. ton - 14 -
Miljøredegørelse 21-25 7.7 Emission Der er beregnet samlet emission af CO 2, SO 2 og NO X for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Data for forbrug af el, gas brændstof og fjernvarme findes for hele den viste periode. På grund af skift af entreprenør til transport af affald bort fra containerpladserne er der kun medtaget emiss ion fra transport fra 22. Brændstof til affaldstransport og hånd tering af affald er de største kilder til emission af CO 2 og NO X. Derimod giver elforbruget det største bidrag til emission af SO 2. Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Grønt Netværk Sønderjylland. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. 3 25 2 15 1 5 El forbrug 13,447 91,318 1,769 121,73 123,877 Brændstof 157,617 169,536 196,182 28,636 23,652 Flaskegas til truck Naturgas til opvarmning,231,33,429,495 3,584 2,574 5,288 Fjernvarme 12,56 15,314 14,65 1,65 17,92 Godstransport 289,157 192,947 21,973 211,427 Person transport 9,732 11,945 14,475 13,784 9,611 Figur 8 viser de enkelte kilders bidrag til CO 2 emission. Emission CO 2 i alt t 283,587 577,61 518,867 56,78 61,348 Tabel 3 viser ASA s samlede emission af CO 2 Gasanlægget på Skodsbøl deponi blev indviet primo 23. Det er med til at reducere CO 2 bidraget. 24 25 Sparet CO 2 t 1.646 1.468 Tabel 4 viser ASA s nettosparet CO2-ækvivalent. Årsrapporten for 25 for Deponigasanlægget kan ses af bilag D. - 15 -
Miljøredegørelse 21-25,4,3,3,2,2,1,1, El forbrug,2,16,19,29,23 Brændstof,5,5,6,7,7 Fjernvarme,17,21,13,1,17 Godstransport,9,6,6,7 Person transport,1,1,2,2,1 Figur 9 viser de enkelte kilders bidrag til emission af SO 2 Emission SO 2 i alt t,42,52,45,52,54 Tabel 5 viser ASA s samlede emission af SO 2-16 -
Miljøredegørelse 21-25 2,5 2, 1,5 1,,5, El forbrug,22,183,193,246,253 Brændstof,357,384,444,472,522 Flaskegas til truck,,1,1,1,4 Naturgas til opvarmning,1,2 Fjernvarme,38,46,51,38,65 Godstransport 2,41 1,62 1,677 1,755 Person transport,11,14,17,16,11 Figur 1 viser bidraget fra de enkelte kilder af emission af NO X. Emission NO X i alt t,69 3,28 2,37 2,452 2,613 Tabel 6 viser ASA s samlede emission af NOx 7.7.1 Eget produceret affald Spildevand er ikke registreret udover perkolatet fra Skodsbøl Deponi. Haveaffald og affald fra kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt. Farligt affald som fedt- og olieblanding fra olieudskiller afhentes af SMOK. Alle olie- og benzinudskillere pejles og efterses én gang årligt af SMOK. Olie- og bezinudskillerne bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. 22 23 24 25 Olie/fedt [kg] 553 611 876 28 Sand [kg] 4 Tabel 7 viser ASA s mængder fra olie og benzinudskillere. Faldet i mængde skyldes, at der kun er 2 pladser, som har haft behov for ekstra tømning i 25. - 17 -
Miljøredegørelse 21-25 7.8 Krav til leverandører af affald Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i de respektive kommuners regulativer for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører. Som et fælles kommunalt interessentselskab er ASA underlagt forpligtelse via KL til at foretage flest mulige grønne indkøb. Udfra en helhedsbetragtning indgår bl.a. pris, kvalitet, miljøhensyn, service, betalingsvilkår, leveringsbetingelser og sikkerhed i uprioriteret rækkefølge. Generelt lægges vægt på at indkøbe materiel, der er minimalt ressourceforbrugende (forbrug af el, vand og andet) og så lidt affaldsfrembringende som muligt. Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre. - 18 -
Miljøredegørelse 21-25 8 Handlingsplan Handlingsplan opdateres kun hvert 2. i forbindelse med indsendelse at Miljøredegørelse til Grønt Netværk. Næste opdatering sker medio 27. Handlingsplanen er lavet ud fra miljømålene i afsnit 6. Først gennemgås handlingsplanen for 23-25 med angivelse af, hvorvidt målene er nået. Dernæst er den nye handlingsplan for 25-27 opstillet. Arbejdet med ASA s første Miljøredegørelse og handlingsplan 23-25 har medført en stor indsigt i mulighederne for forbedringer. Hen ad vejen er der blevet optimeret på både store og små ting i det daglige arbejde. Blandt andet i vores vejesystem, hvilket giver mulighed for at præsentere tal på forskellige måder for personalet, som derved er kommet med mange input til, hvorfor tallene ser ud som de gør. 8.1 Handlingsplan 23-25 Indsatsområde Miljø- /arbejdsmiljømål Energiforbrug Reduktion af elforbrug med 5% pr. ton modtaget affald Opnå overblik over brændstofforbrug/ bedre miljødata Affaldssortering Bedre sortering på containerpladser Handling Fokus på elforbrug ved månedlig registrering af elforbrug på de enkelte containerpladser Effektivisering af natsænkning i mandskabsrum Registrere brændstofforbrug på aktiviteter Jævnlige personalemøder Bedre information til medarbejderne Miljødata Bedre miljødata Benytte vejesystem til haveaffald Registrering af fraktioner i forbindelse med affaldsbehandling (kølemøbler, batterier mv.) Arbejdsmiljø Synliggøre Integrere arbejdsmiljø i arbejdsmiljø næste miljøredegørelse Reducere sygefravær Indføre systematik for håndtering af sygefravær Forventet afsluttet Iværksat inden Okt. 23 Løbende projekt Okt. 23 Løbende projekt Løbende projekt Løbende projekt Løbende projekt Iværksat inden 1.1.4 August 25 August 25 Status januar 25 Tal fra bimåler på NK-adm, Guderup og Gråsten mangler Ure er sat op, men kontrol mangler OK OK OK OK Er blevet bedre, men ikke OK udsat OK - 19 -
Miljøredegørelse 21-25 8.2 Handlingsplan 25-27 Indsatsområde Miljø- Handling Ansvarlig Forventet /arbejdsmiljømål afsluttet Energiforbrug Elforbrug til varme Fokus på elforbrug ved CB Løbende reduceres med 5 % månedlig registrering af projekt elforbrug på de enkelte containerpladser. Elforbrug pr. ton affald, som er strømforbrugende skal holdes stabilt Overvågning af elforbrug til grundvandspumper på Skodsbøl Deponi skal forbedres. Reducere fjernvarmeforbrug på Nørrekobbel med 5 % i forhold til 24 Tal fra bimåler på NKadm, Guderup og Gråsten skal også indberettes. Kontrol af natsænkning i mandskabsrum. Forbrug opdeles på aktiviteter og opvarmning. Synliggøres for personalet. Aflæse el på de enkelte pumper Etablering af SRO-anlæg Kontrol af anlæg. Reduktion af rumtemperatur. CB/JR Juni 25 AMJ Juni 25 CB Juni 25 JB Oktober 25 JB December 26 CB Juni 25 AMJ Juni 25 Frakobling af den ene AMJ varmtvandsbeholder i baderum. Miljødata Bedre miljødata i Batterier trækkes ud af LN/CB forbindelse med SMOK-fakturaer og registrering af registres særskilt. mængder og Metalmængder m. m. fra fraktioner fra slagtning af kølemøbler affaldsbehandling registres. Arbejdsmiljø Synliggøre Integrere arbejdsmiljø i Styregruppen arbejdsmiljø næste miljøredegørelse for miljøarbejdet Juni 25 December 25 August 27-2 -
Bilag A til Miljøredegørelsen Bilag A til Alssund Affalds Miljøredegørelse 1. Skodsbøl Deponi... 1 1.1. Stamoplysninger for Skodsbøl Deponi...3 1.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi...4 1.2.1. Affald modtaget til deponi... 4 1.2.2. Afviste læs... 6 1.2.3. Opfyldningstakt og restvolumen... 6 1.2.4. Deponianlæggets topografi... 6 1.2.5. Perkolat... 6 1.2.6. Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand... 9 1.2.7. Gasproduktion... 12 1.2.8. Forbrug deponi... 12 1.2.9. Brændstof... 12 1.2.1. El og vand... 13 1.2.11. Afdækningsjord... 14 1.2.12. Indtrufne nødsituationer... 14 1.2.13. Driftsuheld... 14 1.2.14. Gener og klager... 15 1.2.15. Sikkerhedsstillelse... 15 1.2.16. Uddannelse... 15 1.3. Anlægsopgaver...16 1.4. Bygningsaffald til nedknusning...17 1.5. Kompost...18 1.6. Mellemdeponi for brændbart affald...19 1.7. Datakilder...19-1-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1. Skodsbøl Deponi På ASA s anlæg i Skodsbøl foregår en lang række aktiviteter: drift af deponi udførelse af anlægsarbejder (interne veje og voldanlæg m.v.) neddeling af bygningsaffald og asfalt oplagring af neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponering af brændbart affald drift af containerplads I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter hver for sig. Drift af Skodsbøl Containerplads beskrives i. Skodsbøl deponi er opdelt i en række områder, som vist på figur 1. Sø OMRÅDE D Nybølnorvej OMRÅDE B 2. etape 1. etape Deponiafsnit 4 OMRÅDE C 3. etape Deponiafsnit 3 1. etape Deponiafsnit 2 2. etape OMRÅDE A Deponiafsnit 1 NYT OMRÅDE Figur 1: Oversigtskort viser de forskellige områder og afsnit på Skodsbøl Deponi. Område A/deponiafsnit 1-2, her er størstedelen af den hidtil deponerede mængde affald placeret Område A/deponiafsnit 3 er indrettet til containerplads Område B anvendes til mellemdeponi for brændbart affald og lager for bygningsaffald Område B/deponiafsnit 4, her foregår komposteringsaktiviteter Område C er under anlæggelse. 1. etape i område C anvendes til kompostering Område D henligger til fremtidig udnyttelse -2-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.1. Stamoplysninger for Skodsbøl Deponi Virksomhedens navn Skodsbøl Deponi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 631 Broager P-nummer 1.8.991.517 Branchebetegnelse 9.2.2 Drift af affaldsbehandlingsanlæg Listepunkt K3a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 1 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) K5. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 3 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8 m3 K7. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 1 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Drift af deponeringsanlæg Neddeling af bygningsaffald, kompostering af haveaffald, mellemdeponi for brandbart affald samt drift af containerplads Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af spildevand 3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart affald i plansilo 6. august Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 199 8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads 26. april Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, 1994 komposteringsplads samt område for bygningsaffald 13. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger 24. marts Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt asfalt 1997 27. okt. 2 Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 24. juli 23 Udledningstilladelser: Overfladevand og oppumpet grundvand fra deponiarealer til Nybbøl Nor. Overfladevand fra deponiarealer, tag, vej og befæstede arealer til Lerbæk 21. august Udkast til tilladelse til permanent grundvandssænkning ved Skodsbøl deponianlæg 23 Fremover bliver miljøgodkendelserne erstattet af en overgangsplan. Overgangsplanen er udarbejdet 22, og afventer godkendelse hos Sønderjyllands Amt. Risiko Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte Deponi 3, containerplads 6-3-
Bilag A til Miljøredegørelsen Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Skodsbøl Deponi s væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af energi og vand samt transport. Hovedparten af ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft samt udledning af perkolat til spildevand. Emission af CO2, SO2 og NOx til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug og transport, og bliver beskrevet i. Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som endelig recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. Historie Skodsbøl Deponi er etableret i 1981 som kontrolleret losseplads. Aktiviteterne er siden udvidet til også at omfatte: neddeling af bygningsaffald og asfalt lager for neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponi af brændbart affald i perioder med revision på Sønderborg Kraftvarmeværk en containerplads 1.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi Der skal udarbejdes en årsrapport for deponiet jf. BEK nr. 65 af 29/6/21 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Årsrapporten sendes til Sønderjyllands Amt. 1.2.1. Affald modtaget til deponi Alt affald til deponi aflæsses i samme afsnit. Affaldet bliver ikke opdelt i inert, mineralsk eller blandet affald. De seneste 5 år er der deponeret følgende mængder affald: Affald modtaget til deponi i alt, ton 7.599 7.41 6.726 7.93 7.649 (kilde: ASA s vejesystem) Affald, der er fraført deponianlægget, er fratrukket modtagne mængder -4-
Bilag A til Miljøredegørelsen Der modtages en række forskellige typer af affald til deponi. Fordeling fremgår af figur 2. 4.5 4. 3.5 Mængde, ton 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Forurenet jord 4 Asbest ikke støvende 57 3 Uforbrændt slagge og aske 6 84 15 Grus fra gadefejning 973 25 215 6 Affald fra gl. lossepladser 431 1 734 Slam og filterjord 953 618 282 343 295 Øvrigt deponiaffald 2.441 2.375 2.77 3.247 2.78 Affald fra containerplads 3.172 3.311 3.44 3.487 3.911 Figur 2: Fordeling af affaldstyper til deponering på Skodsbøl Deponi Der modtages meget små mængder forurenet jord til deponering, og kun i nødstilfælde. I år 24 blev der foretaget analyser af den uforbrændte slagge og aske, som opstår i forbindelse med revision på Sønderborg Kraftvarmeværk. Analyserne viste, at affaldet ikke kan bortskaffes til Skodsbøl Deponi. Kommunerne har udviklet rensningsmuligheder til grus fra gadefejning. Dermed har de fået andre modtageanlæg og mængderne til deponi er faldet meget siden 21. Mængden af slam og filterjord faldet siden 21. Filterjord bliver i dag sendt til bioforgasning. Ultimo 25 er slam blev anvist til andre anlæg pga. håndteringsvanskeligheder på en næsten opfyldt celle. Øvrigt deponiaffald er faldet til niveauet for 23. Det kan skyldes øget fokus på udsortering af gips til genbrug fra byggebranchen. Der ses en stadig stigning i affald fra containerpladserne, som må forklares med en øget vækst i samfundet. Nye lånetyper for især husejere, gør det muligt at renovere boligen. På deponiet ses affaldet fra især badeværelser. -5-
Bilag A til Miljøredegørelsen Egenskaber ved affald modtaget til deponi. Der er ikke foretaget udvaskningstest på modtaget affald, idet der endnu ikke er fastlagt procedurer og omfang herfor. 1.2.2. Afviste læs Der er blevet afvist 3 læs med forurenet jord. I alle 3 tilfælde var jorden ikke anmeldt og transportøren kunne ikke fremvises dokumentation. Transportøren blev henvist til Sønderborg Områdets Miljøcenter. Ifølge deponeringsbekendtgørelsen skal Amtet underrettes den følgende hverdag om afviste læs. Dette er ikke blevet gjort hidtil, og proceduren er blevet revideret for fremtidige afvisninger. 1.2.3. Opfyldningstakt og restvolumen Område Deponiafsnit Etape Areal m2 Skønnet restvolumen m3 Skønnet opfyldningstidspunkt A 1 17.2 Primo 22 A 2 4.9 3. Medio 26 A 3 7.4 81. Medio 222 B 4 7. 63. Medio 213 C 2. 3. Medio 255 D (ekskl. sø) 13.5 Ikke anslået - Restvolumen og forventet opfyldningstidspunkt for de enkelte deponiafsnit. Beregning af volumen af deponeret affald udføres på baggrund af luftfoto. Den bedste kvalitet heraf opnås i april måned, hvor der endnu ikke er så mange blade på træerne, luften er klar og skyggerne ikke alt for lange. Overflyvning med beregning af højdekurver i sommeren 25 viste at nuværende deponiafsnit har et restvolumen på ca. 3 m³. 1.2.4. Deponianlæggets topografi Udfra luftfoto og højdekurver 25 er der ikke iagttaget sætninger i deponiet. 1.2.5. Perkolat Perkolat er drænvand fra deponiet. Perkolat opstår, når det regner, eller når deponiet tilføres væske i form af fugtigt deponiaffald. En del af regnvandet fordamper, resten trænger ned gennem det deponerede affald og udvasker forskellige stoffer fra affaldet. Derudover dannes der væske ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt affald. Der er ikke data for fordampningen. Det er derfor ikke muligt at foretage en nøjere kontrolberegning af perkolatmængden. Ifølge masterplanen skal der senest i år 27opstilles en vejrstation, som kan give nøjagtige data for vejrforholdene. Over perkolatafsnit, hvor der er foretaget slutafdækning, forventes det, at mængden af nedbør, der når igennem det øverste lag er reduceret til 1%. Spildevand fra mandskabsbygning ledes til perkolattanken. Mængden heraf er ubetydelig i forhold til den samlede mængde perkolat fra deponiet. -6-
Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolatets sammensætning. Der føres kontrol med indholdet af stoffer i perkolatet. Der udtages årligt 4 prøver til videre analyse i henhold til gældende spildevandstilladelse. Perkolat Grænseværdier (Sdb. Komm.) N-total [mg/l] 15 24 21 2 11 1 Ammonium N [mg/l] 443 182 188 137 119 5 Cadmium [µg/l],5,2,2,2,2 3 Sulfid [mg/l],2,3,2,5,1,2 Sulfat [mg/l] 38 144 82 153 212 5 NVOC [mg/l] 127 66 78 68 62 5 AOX [µg/l] 121 124 13 125 97 1 LAS [µg/l] NPE [µg/l] PAH [µg/l] DEHP [µg/l] Bly [µg/l] 2, 2, 3, 1,3 5,9 1 Kobber [mg/l],75,12,22,12,33,5 Nikkel [µg/l] 15 17 15 18 25 Zink [mg/l],1,5,1,1 3 Chrom [mg/l],3,2,2,2 3 Jern [mg/l] 1,7 2,6 4,6 4,3 1,7 5 Chlorid [mg/l] 2.667 2.25 2.35 1.668 2.1 5 Kalium [mg/l] 61 68 65 84 5 1 Calcium [mg/l] 71 89 9 86 69 1 Natrium [mg/l] 1.2 1.4 1.5 1.4 1.3 5 PH 7,93 7,7 8,1 8,1 8,18 6,5-9, COD [mg/l] 25 3 28 26 1 BI5 [mg/l] 12 21 17 15 16 4 Ledningsevne ms/m 1.65 955 975 793 845 Tørstof [mg/l] 5.467 5.852 5.95 4.418 4.615 Kilde: analyseresultater fra Hygiejnelaboratoriet og Steins Laboratorium Tabellen viser perkolatets indhold af stoffer angivet som en gennemsnitsværdi af målinger foretaget i løbet af året. Til sammenligning er anført grænseværdier fra den gældende udledningstilladelse fra Sønderborg Kommune. I forhold til udledningstilladelsen er der målt enkeltoverskridelser i 21 på Sulfat med 72 mg/l og Ammonium-N på 84 mg/l. Der har ikke været overskridelse af gældende grænseværdier siden. -7-
Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolatmængder Perkolatet opsamles i en beholder og pumpes via trykledninger til henholdsvis Broager Renseanlæg og Sønderborg Renseanlæg. 12 1 9 1 8 Perkolatmængde, m3 8 6 7 6 5 4 Nedbør, mm 4 3 2 2 1 Broager renseanlæg 986 1288 9.756 1.364 9.648 Sønderborg renseanlæg 4692 85 2.115 6.17 9.716 Nedbør 751 864 542 847 726 Figur 3: Mængde af perkolat ledt til henholdsvis Broager og Sønderborg Renseanlæg. Årets nedbørsmængde er ligeledes anført i figuren. Mængde af perkolat er aflæst via målerur. Data for nedbør er i 21 og 22 hentet hos DMI. Fra 23 og frem kommer data fra Sønderborg Renseanlæg. I 25 er der på et ca. 17 m² stort område udlagt plastmembran opbygget ifølge retningslinier for opbygning af bundmembran på et deponi. Dette område er beliggende i det nordvestlige hjørne af deponiområdet. Området benyttes til bygge- og anlægsaffald. Det var det laveste område på hele deponiområdet som i våde perioder gav problemer med adgangsforholdene for kunderne, og også en enkelt gang for entreprenøren som nedknuser bygge- og anlægsaffald. Kvaliteten ved sortering af det våde materiale blev ikke god nok. Det vand, som tidligere stod i dette område, blev ledt til perkolat. Med den nye membranadskillelse kan det ledes bort som overfladevand. ASA forventer, at dette tiltag vil kunne minimere mængden af perkolat på sigt. Desuden vil det sikre gode adgangsforhold og tilfredse kunder. -8-
Bilag A til Miljøredegørelsen Totale stofudledninger. De totale stofudledninger er beregnet udfra perkolatmængden gange de respektive måleværdier for de enkelte stoffer. For målinger, der ligger under en detektionsgrænse er anvendt denne grænseværdi, hvorved der beregnes en maksimal stofudledning for det pågældende stof. 14 12 1 Mængde, ton 8 6 4 2 Tørstof total 8 17 6 73 89 Chlorid 38,8 41,3 27,9 27,6 4,7 Natrium 17,5 25,7 17,8 23,1 25,2 Kalium 8,9 12,5 7,7 13,9 9,7 Sulfat 5,5 2,6 1, 2,5 4,1 Ammonium -N 6,4 3,3 2,2 2,3 2,3 N-total 2,2 4,4 2,5 3,3 2,1 Calcium 1, 1,6 1,1 1,4 1,3 Figur 4: Totale stofudledninger i perkolatet. Udfra den udledte mængde og analyser af perkolatets indhold af stoffer, er beregnet den samlede stofudledning for deponiet for udvalgte stoffer. 1.2.6. Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand. På deponiet kontrolleres oppumpet grundvand fra boringer til grundvandssænkninger for ledningsevne ugentligt. En forurening med perkolat vil forøge ledningsevnen. Så længe værdien forholder sig stabilt på det nuværende niveau, betragtes det som et udtryk for, at deponiets membran fungerer tilfredsstillende. Målingerne viser, at der ikke er sket ændringer i ledningsevnen. 22 23 24 25 Oppumpet grundvand (m³) 29.467 292.762 277.275 259.558 Der arbejdes hen imod en tilladelse til permanent grundvandssænkning, hvorunder opsætning af pumpe- og pejleprogram skal fastsættes. I 24 er der etableret 3 nye grundvandsboringer, hvor 2 er bestykket med pumper, så der nu pumpes fra i alt 5 boringer. I 25 er der lavet en grundvandsmodel for området, hvor de foreløbige resultater har vist en mulighed for begrænsning af oppumpning uden grundvandsindtrængning. Det er dog under udarbejdelse af årsrapporten endnu ikke klarlagt hvorledes fremgangsmåden i det videre arbejde skal være. Derfor er det heller ikke helt afklaret, hvordan kontrol af grundvand skal udføres. -9-
Bilag A til Miljøredegørelsen Overfladevand ledes direkte til recipienten, Nybøl Nor. Der udtages årligt 4 prøver af overfladevand og fremover 2 prøver af grundvand til analyse hos certificeret analyseinstitut. I en periode har der ikke været taget analyse af grundvand fra springkilden, da boringen sandede til. Ny referenceboring er blevet valgt i forbindelse med udredningsarbejdet for tilladelsen til permanent grundvandssænkning. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2.11.1 7.3.2 1.4.2 12.6.2 25.11.2 1.4.3 1.5.3 26.6.3 8.1.3 2.11.3 25.3.4 28.4.4 11.6.4 25.11.4 3.3.5 21.4.5 21.6.5 28.11.5 Konduktivitet ms/m 82 37 15 388 72 79 66 89 24 52 67 78 74 72 67 78 79 76 ph ph 7,5 7,8 8,2 7,1 7,5 7,9 7,5 7,6 8 7,9 7,9 6,4 7,9 7,2 7,4 7,9 7,3 7,8 Chlorid mg/l 45 24 25 82 29 39 28 74 19 35 3 42 3 31 32 42 38 31 Figur 5: Analyser af dræn (overfladevand + grundvand) Udsving i 22 formodes forårsaget af et parti jord, som var dokumenteret klasse 1 jord, og derfor blev anvendt til anlægsjord. En del jord, som havde en svagt mørkere farve end resten, blev fjernet og kørt til deponering. Resten af partiet blev afvist. Der blev foretaget kontrolanalyser af jorden, som viste klasse 1. Efter oprydningen ses analyserne af drænvand igen på normallejet. -1-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 maj 97 maj 98 maj 99 maj maj 1 maj 2 maj 3 maj 4 maj 5 21-5-1997 1-1-1997 5-5-1998 12-1-1998 1-5-1999 4-5-4 2-2-6 Konduktivitet ms/m 68 69 71 66 71 71,1 7 Chlorid mg/l 26 25 23 2 24 24 24 Calcium mg/l 89 82 87 9 85 86,2 83 Natrium mg/l 39 4 32 31 33 39,1 36 Figur 6: Analyser af grundvand -11-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.7. Gasproduktion Gassen fra deponiet er tidligere sivet op og har givet anledning til luftforurening med bl.a. metan. I 22 blev der etableret et deponigasanlæg. Gassen anvendes til el-produktion. Den årlige produktion forventes at blive ca. 35. kwh, der sælges til det lokale elselskab ESS. Til denne el-produktion skal bruges ca. 4. m3 deponigas med et metanindhold på ca. 33%. At gas med så dårlig brændværdi kan udnyttes skyldes anvendelse af en dual fuel motor med diesel som andet brændstof. Der har sidst på året 25 været hyppige udfald i driften, hvilket tilskrives en nedjustering af dieselforbruget på ca. 5 %, hvorved der sker et forøget gasforbrug uden afkast. Dette søges optimeret i 26. 23 24 25 El-produktion 255.552 kwh 333.515 kwh 254.952 kwh Forbrugt diesel 18.219 liter 18.868 liter 9.45 liter 1.2.8. Forbrug deponi Der anvendes brændstof til drift af entreprenørmaskiner, som flytter og på anden måde håndterer den tilførte affaldsmængde. Herudover anvendes jord til daglig afdækning af deponi. 1.2.9. Brændstof 35. 3. 25. Brændstof, liter 2. 15. 1. 5. Bygningsaffald 5.156 5.736 2.315 2.454 Mellemdeponi 55 858 952 778 Anlægsopgaver 15.467 17.27 6.946 7.362 Deponi 24.118 7.73 8.63 3.473 3.681 Figur 7: Brændstofforbrug til aktiviteter på deponiet. I år 21 er der ikke foretaget en fordeling af brændstofforbrug mellem deponiet og de øvrige aktiviteter. -12-
Bilag A til Miljøredegørelsen Der er i 24 ændret på metoden til opgørelse af brændstofforbruget, så det ikke er timetallet, der alene er afgørende for hvordan mængden fordeles, men der er set på hvilke maskiner, der anvendes til hvilke aktiviteter. Ved dette har det vist sig, at kompostproduktionen forbruger langt mere brændstof end vist i tidligere opgørelser. Derfor ses et fald i forbruget på deponiet. 1.2.1. El og vand 9 8 7 6 El, MWh Vand, m³ 5 4 3 2 1 El 6 42 4 51 59 Vand 56 84 74 72 6 Figur 8: Elforbrug på Skodsbøl deponi. På deponiet bruges el til drift af grundvandspumper, perkolatpumper mv. I 1999 iværksattes et projekt med sænkning af grundvandet, så indsivning af grundvand i perkolatet kunne undgås. De efterfølgende år er pumperne justeret ned til det absolut nødvendige. I 24 er der lavet 3 nye grundvandsboringer, hvoraf den ene udelukkende anvendes som pejleboring. De 2 andre er bestykket med pumper. Der er udarbejdet et pejleprogram for alle boringerne, og dette skulle gerne have bevirket en besparelse i el-forbruget og en bedre styring af grundvandsspejlet. Der har været problemer med at justere pumperne, og der ses intet fald i el- forbruget. Der har i 24-25 også været en noget større mængde perkolat til bortpumpning. Vandforbruget er faldende. Vand anvendes til bad, kontor, rengøring af materiel, støvdæmpning mv. -13-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.11. Afdækningsjord 18. 16. 14. 12. Mængde, ton 1. 8. 6. 4. 2. - Deponeret mængde 7.599 7.41 6.726 7.93 7.649 Afdækningsjord (ton) 13.413 12.494 9.851 11.195 16.69 Figur 9: Forbrug af afdækningsjord og modtaget affald til deponi. Siden deponiet blev etableret i 1981 er der i alt deponeret 617.65 tons affald, hvoraf afdækningsjorden udgør 147.776 tons. Dvs. afdækningsjorden udgør 24 % af den samlede deponering. Der er de seneste år brugt flere tons afdækningsjord end modtaget affald. Det skyldes, at der i forbindelse med slutafdækning af deponiafsnit A er et væsentligt forbrug af afdækningsjord, ligesom anlæg af volde omkring afsnit 2 giver et øget forbrug. 1.2.12. Indtrufne nødsituationer Der har ikke været situationer, hvor det har været nødvendigt at anvende nødprocedurer eller beredskabsplan. 1.2.13. Driftsuheld Den største risiko for driftsuheld på området er ved mellemdeponering af brændbart affald. Der kan ske selvantændelse i affaldet som følge af indhold af brandfarligt affald og udvikling af gas, rygning i området, gnister fra maskiner, redskaber o.l. Siden 1996 har der ikke været brand i deponiet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for affald i mellemdeponi. En brand i mellemdeponiet vil bidrage væsentligt til belastning af miljøet i form af emission af røggas og større udvaskning af stoffer via perkolatet som følge af slukningsarbejdet. Den resterende uforbrændte mængde affald skal efterfølgende enten deponeres eller forbrændes trods negativ brændværdi, da fugtindholdet vil være meget højt. -14-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.14. Gener og klager Det er svært for naboer og andre at skelne om gener som støj, lugt og andet stammer fra deponi, nedknusning af bygningsaffald, kompostering, mellemdeponi eller containerplads, derfor behandles de samlet under et. Støj Gældende støjkrav er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Der er ikke foretaget måling af støj på Skodsbøl Deponi. Deponeringen foregår bag jordvolde, der reducerer støjen til omgivelserne. Det tilstræbes ved indkøb af materiel, at dette er støjdæmpet. Der er ikke indkommet klager over støj fra anlægget de seneste 5 år. Lugt og støv Deponigasanlægget forventes at reducere lugtgener fra deponiet, idet gassen ikke længere siver op og forurener omgivelserne. Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt. Affaldsflugt Det hænder, at der forekommer affaldsflugt. Affaldet opsamles når problemet opstår. Der er ikke modtaget klager over affaldsflugt. Skadedyr Broager Kommune forestår nødvendig skadedyrsbekæmpelse. Der er ikke modtaget oplysninger om forbrug af bekæmpelsesmidler fra Broager Kommune. 1.2.15. Sikkerhedsstillelse Der er pr. 31. december 25 hensat 1,75 million kr. til sikkerhed for anlægget. Beløbet reguleres hvert år med 25. kr. til fremtidig drift efter lukning af anlægget. 1.2.16. Uddannelse Personalet har gennemgået de obligatoriske maskinførerkurser, miljøkurser og kemikaliekurser efter den nye bekendtgørelse (BEK 65 af 29/6/21). ASA har nu 4 personer med B-bevis, 2 personer med A+B-bevis og 2 personer med A bevis. -15-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.3. Anlægsopgaver Anlægsopgaver omfatter etablering af nye områder på deponiet. 2. 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. - Anlægsjord (ton) 12.653 1.846 1.75 7.91 415 Klasse 2, genanvendelse (ton) 1.983 193 Slagge til afgiftsfri anvendelse (ton) 4.638 Brændstof 15.467 17.27 6.946 7.362 Figur 1: Mængde af anlægsjord, slagge, jord og diesel forbrugt til nye anlægsopgaver. I 23 er der anvendt slagge til stabilisering af skrænten mod område C. Skrænten var høj og stejl, hvilket gav problemer med jordskred og dermed fare for, at perkolat kunne sive ud i området. I forbindelse med amtets tilsyn på pladsen er det anbefalet, at der etableres en vold mod nord og nordøst. Dette for at hindre indblik på deponiet. Denne vold er godkendt etableret med klasse 2- jord. Etablering blev påbegyndt i 24. -16-
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.4. Bygningsaffald til nedknusning Der modtages beton og uglaseret tegl fra containerpladser og erhverv til nedknusning. Det nedknuses pr. 25 med ny kontrakt til to størrelser, hvorefter det sælges til erstatning for sten og grus. 8 7. 7 6. 6 5. Mængde, ton 5 4 3 4. 3. Brændstof, liter 2 2. 1 1. Bygningsaffald modtaget 572 424 4.364 6.8 766 Bygningsaffald fraført 565 357 3.231 53 376 Brændstof (liter) 5.156 5.736 2.315 2.454 Figur 11: Mængder af bygningsaffald tilført og fraført anlægget samt forbrug af diesel. Variationen i de fraførte mængder bygningsaffald skyldes, at store mængder bygningsaffald fra 22 er til etablering af komposteringspladsen i et område af B og C. Mængder fra 24 blev liggende ind i 25 som et stort lager. Efter nedknusning blev en stor del af dette anvendt til opbygning under membrananlægget i det nordvestlige hjørne. En mindre del er blevet anvendt til stabilisering af vejanlæg til kompostområdet. Stigning i de tilførte mængder af bygningsaffald siden 24 skyldes øget aktivitet i samfundet. Brændstofforbruget er ikke registreret separat før 22. -17-