KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER. JANUAR. FEBRUAR. 2018/19. NR. 1

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Bryndum og Vester Nebel kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. SEPTEMBER. OKTOBER. NOVEMBER NR. 4

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER JANUAR. FEBRUAR NR. 1

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Nyhedsbrev. uge

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Tro og ritualer i Folkekirken

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Konfirmand i Mølholm kirke

Malling Kirke og Sognegård

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Arrangementer Vinteren

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Og det skete i de dage...

KIRKEBLADET. Fausing Auning Ø. Alling V. Alling

Årsberetning Dalum Kirke

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Nyhedsbrev. august september oktober

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Konfirmand i Mølholm kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Vanløse Frikirke. Kirkeblad sommer 2016

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Nyhedsbrev. uge

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

Menighedsmøde i Ferslev Konfirmandstue den 6. september 2015

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Marts i Tagensbo Kirke

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

APRIL- MAJ 2005 KIRKE+SOGN

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. MARTS. APRIL. MAJ NR. 2

Dato: Onsdag d. 7. JAN kl

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Konfirmand i Mølholm kirke

S C T. M O R T E N S S O G N

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Rosenbladet Juni - juli 2015

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Høsttanker og nye begyndelser.

Nr 4. juli/august årg.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Kirkebladet INDHOLD. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl i Ølby Sognegård.

Menighedsrådsmøde. Tirsdag d. 3. november kl

Kirke & Sogn. aunslev bovense

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

NAUR MENIGHEDSRÅD Frode Nygaard næstformand kontaktperson præstegårdsog kirkehusudvalg. Susanne Bak Brogård aktivitetsudvalg plantageudvalg

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KIRKE+SOGN KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. JUNI. JULI. AUGUST NR. 3

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Transkript:

KIRKE+SOGN 03 Præstens spalte 04 Sogneaften - Fastelavn - Onsdags Café 05 Nyt fra Menighedsrådet 06 Nyt fra Kirkegården 07 Nyt fra Skinnerup Kirke - Koncerter 08 Minikonfirmander 09 Det sker i Thisted Kirke & by 10 Menighedsmøde 2018 - Sogneindsamlingen 2019 11 Konfirmander 2019 - Kyndelmisse-gudstjeneste 12 Gudstjenesteliste KIRKEBLAD FOR THISTED SOGN. DECEMBER. JANUAR. FEBRUAR. 2018/19. NR. 1

TELEFONNUMRE m.v. Thisted sogn: Kirkekontoret / Kirkecentret - Vestergade 10 - tlf. 97 92 24 71 thisted.sogn@km.dk Kordegn: Jesper Hoffmann - jehof@km.dk Kordegn: Solveig Kamp Christensen - sc@km.dk Kirkecentrets bestyrer, Kirketjener: Vinni Kragh - tlf. 30 11 61 14 vk@thisted-kirke.dk Kirke- og kulturmedarbejder: Margrethe Højlund - tlf. 40 33 43 66 mh@thisted-kirke.dk ÅBNINGSTIDER Kirkens åbningstider Sommerhalvår: mandag-fredag 08.00-17.00 Vinterhalvår: mandag-fredag 08.00-16.00 Kirkekontoret og kirkecenter: Kontortid: Mandag-fredag kl. 9.00-12.00, torsdag tillige kl. 15.00-17.00 Kirkegårdskontoret: Kontortid: Mandag-fredag kl. 09.00-12.00, torsdag tillige kl. 16.00-17.00 Præsterne træffes bedst tirsdag-fredag i tidsrummet 11.00-12.00, samt efter aftale. Thisted kirke - Vestergade 3, tlf. 97 92 42 64 Kirketjener: Rikke Toft Rasmussen - tlf. 60 16 21 14 - rtr@thisted-kirke.dk Organist: Niels Granvig - tlf. 24 40 90 94 - ng@thisted-kirke.dk Organist: Svend O. Kombak - tlf. 98 67 19 68 - sok@thisted-kirke.dk Kirkegårdskontoret: - Møllevej 69, 7700 Thisted tlf. 97 92 08 68 - kirkegaard@thistedkirkegaard.dk Kirkegårdsleder: Mikael Frank Kristensen tlf. 23 71 97 22 leder@thistedkirkegaard.dk Sognepræst (kirkebogsførende Thisted og Skinnerup sogne) Line Kjær Nielsen, Islandsvej 39 - tlf. 23833028 - likj@km.dk Sognepræst Gitte Ishøy - Magnoliavej 5 - tlf. 61 68 11 31 - gi@km.dk Sognepræst Anne-Mette Grønborg Sørensen - Møllevej 65 tlf. 97 92 03 15-22 53 90 07 - amso@km.dk Menighedsrådsformand: Jens Kristian Eriksen - tlf. 97 92 08 23-20 46 87 96 jke@mvbmail.dk Kirkeværge: Jens Korsgård Larsen - tlf. 97 91 11 35 - jkjkmarten@gmail.com Kontaktperson: Gurli Jensen tlf. 41 57 69 08 - gurliogjensjensen@mail.com Bygningskyndig: Jens Peter Knudsen - tlf. 61 36 21 56 jpmatadors@icloud.com Kasserer: Kirsten Ringgaard - tlf. 51 91 98 76 - naturfriskolen@gmail.com Skinnerup sogn: Sognepræst: Anne-Mette Grønborg Sørensen, Møllevej 65 tlf. 97 92 03 15 tlf. 22 53 90 07, amso@km.dk Kirkesanger: Julie Nørgaard Holst, Kirkevej 40-7741 Frøstrup tlf. 29 66 29 65 Organist: Magnus Thorhauge - tlf. 31245541 - magnus.s.thorhauge@gmail.com Graver: Peter Thorhauge tlf. 24 61 94 80 og Kurt Michael Jensen tlf. 25 21 00 32 skinnerupkirke@gmail.com Menighedsrådsformand: Thomas Kristoffersen, Tranhøjvej 5, Skinnerup tlf. 26 14 09 00 thomasogannette@gmail.com Kirkeværge: Mads Agerholm, Skaksvej 52, Klitmøller tlf. 23 43 71 68 mainagerholm@gmail.com Kirkens åbningstider: Alle dage kl. 8.00-17.00 Træffetid for graver: Mandag imellem kl 10.00 og 14.00 vil det være muligt at træffe graveren i/på Skinnerup Kirke og kirkegård. Hvis der pga. ferie ol. ikke er en graver tilstede, kan de altid træffes på tlf. nr. 24 61 94 80. KOLOFON Kirkebladet Kirke + Sogn udgives af Thisted menighedsråd. Medieudvalget, som tilrettelægger Kirke + Sogn, består af Jesper Hoffmann (ansv.red.), Jens Kristian Eriksen (form.), Kirsten Ringgaard, Line Kjær Nielsen samt Kristian Kirk Jensen, Skinnerup. Produktion: Trykkeriet Friheden. Forsidefoto: Niels Kudsk. Deadline for næste nummer af Kirke og Sogn er den 20. januar 2019 e-mail: thisted.sogn@km.dk. internet: www.thisted-kirke.dk 2

Præstens spalte. Gæstebogen I mange familier og hjem kender man traditionen med at have en Gæstebog. Ved besøg og særlige anledninger lægges bogen frem, så gæster kan skrive en hilsen til værtsparret. En fin tradition og en smuk måde at bevare minder fra en særlig dag en fødselsdag et bryllup, konfirmation eller andre mærkedage. I Rigshospitalets Kirke i København, findes også en gæstebog, så patienter og pårørende kan skrive deres tanker ned. Hilsner og tanker til glæde, til håb og til Tak. I Thisted Kirke ligger Gæstebogen også fremme. Ved en pult i våbenhuset kan enhver, som kommer i kirken, skrive en hilsen. Og enhver kan blade i bogen og læse de mange hilsner fra nær og fjern. En dejlig oplevelse og spændende at læse hilsner fra en familie i Skagen, et ægtepar fra Hillerød og en skoleklasse fra Sjørring. Hilsner skrevet af mennesker, der er kommet på besøg fra Chile, fra Canada, Dubai, fra Tyskland, Italien, Færøerne osv. Mennesker, der har besøgt Thisted Kirke og fået betydningsfulde oplevelser med sig herfra. Interessant at tænke på, at alle hilsner på forskellig vis skaber kontakt mellem os, uanset om vi kender hinanden..også den hilsen som er skrevet på arabisk! هدش قيدصت وت لباقم رد و مشاب God påske fra Sara 5.b. Tak for rundvisningen så interessant om jeres flotte kirke. K.P. Tønder En vidunderlig og stemningsfuld kirke. Rum for eftertanke Mange Tak G.B. Vi nød en uforglemmelig Messias. Hilsen 3 søstre på weekend Mycket fin Kyrka. Vi har stått i prediks stolen. Hälsnar från Sverige. Ligesom i ethvert andet hjem er Gæstebogen i Kirken med til at markere gæstfrihed, en interesse for hinanden, - en delen glæde ved og taknemmelighed for at besøge og være i Thisted Kirke. Det er interessant at læse i kirkens Gæstebog og få del i besøgendes glæde og Tak men også manges oplevelser af gensyn med kirken og beskrivelser af, hvilken relation og betydning Thisted Kirke har for den, der skriver i bogen. Kirkens gæstebog rummer historie! So happy once again to come here to see my family church. God bless all who enter here. J.O. Ontario, Canada Tak for glædeligt gensyn. Gammel Thisted-dreng Hilsen fra L.G. Konfirmeret her i 1966. Besøg fra New York City for at se, hvor mine oldeforældre levede. Smuk Kirke! Et øjebliks ro. A.S. At mange har lyst til at skrive en hilsen viser datoerne i Gæstebogen. Bogens sider fyldes hurtigt! Så vi har flere Gæstebøger, og kirketjener Rikke vil gerne finde dem frem for interesserede. Tag et kig i familiens Gæstebog næste gang du kommer ned i kirken! 3 Anne-Mette Grønborg Sørensen

Sogneaftener 2019 Sæt allerede nu x i kalenderen. Vi inviterer til næste sæson med en række spændende foredrag. Vi fortsætter med at skifte mellem tirsdag, onsdag og torsdag aftener. Husk, der er mulighed for at tilmelde sig til spisning kl. 18.00 før hver sogneaften. Tirsdag d. 15. januar kl. 19.00 Jonas Jensen Emne: Min tid som kok på skoleskibet Danmark Følg med på en rejse på Danmarks største og flotteste sejlskib. Hør om dagligdagen for 100 elever og besætningsmedlemmer Vi rejser fra Gran Canaria til Tenerife går over Atlanten for at anduve Charlestone og Baltimore/ Washington for endelig at se de grønne bakker i syd Irland Bantry Bay. Hvordan er det at være elev på en sejlende skole sammenholdet og ensomheden. 3 dejlige måneder på skoleskibet Danmark. Onsdag d. 20. februar kl. 19.00 Jan Erik Krøyer Emne: Udsendt til verdens brændpunkter Jan Erik Krøyer søn af Louise og H. C. Krøyer har flere gange været udsendt af Dansk Røde Kors til et af verdens brændpunkter. Han fortæller om det at være beredskabskoordinator både i menneskeskabte konfliktzoner og i områder, hvor naturkatastrofer har hærget og ødelagt de mest basale livsbetingelser. Dansk Røde Kors yder humanitær bistand, og Jan Erik kommer i sit foredrag ind på bevægelsens mandat og principper, der blandt andet bygger på medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og frivillighed. Fastelavn 3. marts - Festlig gudstjeneste for hele familien med masser af sang og musik. Velkommen til en festlig og meget børnevenlig gudstjeneste søndag den 3. marts kl. 14.00. Alle må gerne møde op udklædte. Vi vil synge kendte salmer - og FDF-orkestret vil spille, så kirketårnet letter Efter gudstjenesten går FDF-orkestret foran et optog af alle os, der har været i kirken, og vi samles på Store Torv, hvor der er ophængt fastelavnstønder. Når de er slået ned er der gratis kakao og boller i Kirkecentret - og her kåres kattekonger -og dronninger. Onsdags Café Onsdag d. 5. december 2018 kl. 14.30 Adventssammenkomst ved Anne-Mette Grønborg Sørensen - I den mørke adventstid samles vi til en hyggelig eftermiddag. Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor medvirker. Onsdag d. 9. januar 2019 kl. 14.30 Nytårssammenkomst ved Gitte Ishøy - Vi ønsker hinanden godt nytår og spiller, traditionen tro, amerikansk lotteri. Onsdag d. 6. februar 2018 kl. 14.30 Ingrid og Poul Henning Poulsen Vandreture i Israel-Palæstina Ingrid og Poul Henning fortæller om deres oplevelser. 4

Nyt fra menighedsrådet Det hitter som aldrig før at løbetræne. Så langt som muligt og gerne et marathon. Når man kan skrive det på CV et, har man bevist sin udholdenhed. I det nuværende menighedsråd har vi flere løbere. De er seje og friske til alle møder også før kaffen. Selvom vi andre ikke løber og slet ikke langt, vil jeg påstå, at vi også kan skrive udholdenhed på vores CV. For alt i folkekirkelig sammenhæng kræver udholdenhed. Man rider ikke samme dag, som man sadler. Eller samme årti. Ofte oplever siddende råd ikke at sejle de skibe, de sætter i søen. Det fordrer en helt særlig indstilling til arbejdet i menighedsrådet, en særlig disciplin og vinkel på indsatsen. Uanset om det handler om større eller mindre omfattende initiativer, kræver det en forståelse for, hvad frivilligt kirkeligt arbejde handler om. Her afspejler indhold og form hinanden. Det er noget med at stå på skuldrene af hinanden. På skuldrene af tidligere generationers arbejde for troens og kirkens rammer. Eller som der står øverst på dagsordnerne til samtlige rådets møder: at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Uanset hvor langsommeligt det iblandt os synes. Når det så lykkes at vinkle noget af, der påbegyndtes for år tilbage, breder der sig en særlig lettelse: Nu er vi kommet til en milepæl. Ikke præcis 42,195 km landevejsløb. Men en pæl for andre lange træk med udfordringer undervejs. Hvor blev det år af? Hvert år er der små milepæle: Når budgettet endelig godkendes. Eller når revisionsprotokollatet lander på et møde og underskrives længe efter, at vi troede, alt var afsluttet og videresendt. Årlige tilbagevendende arrangementer, procedurer og pligter hviler også på skuldrene af andres duelige rutiner. Uanset om det er lovbundne MUS-samtaler, tilsyn med bygninger, radonmålinger, granpyntning eller kirkelige handlinger, der har opnået status som tradition. Årets konfirmandundervisning er startet under en ny struktur. Nok en gang. Det er næsten traditionelt og puslespillet med hold, timer, ønsker og muligheder bliver mere udfordrende at løse år for år. Men konfirmanderne er det hele værd også i år. Selvom mange af rådets opgaver er tilbagevendende, oplever vi alligevel ikke, at arbejdet i menighedsrådet er ensformigt. Alligevel synes vi hele tiden, der er nye og væsentlige ting at fokusere på. Og alligevel synes vi hvert år, at det fylder meget og tager meget tid. Lige nu og her er der inspirerende sogneaftner, onsdagssammenkomster, målrettede gudstjenester, babysalmesang, børnetimer. Der er kirkegårdscafe og engledag på vej. Der er velbesøgte fro- og højmesser, og vi har netop været sammen til årets menighedsmøde, hvor vi igen fik mulighed for at drøfte, hvad det vil sige at være menighed i Thisted Sogn. Det er det, det handler om, mens vi går rundt i det grå og ser frem mod advent med forventningenns glæde over hele linjen. Som Emma Gad siger er forventningens glæde ofte den største. Derfor har hun udtænkt sindrige systemer af frister og varsler for invitationer til fester af alle slags. Så gæsterne får god tid til at glæde sig. Ingen behøver specifikke invitationer til Thisted Kirkes mange arrangementer, det skulle måske lige være til vores åbne menighedsrådsmøder den første torsdag i måneden. Alle er velkomne også der. Kirsten Ringgaard MR-møder i Thisted Kirkecenter: Torsdag d. 6. december kl. 18.00 Torsdag d. 3. januar kl. 19.00 Torsdag d. 7. februar kl. 19.00 5

Nyt fra Kirkegården Gartnerholdet har stået sammen i perioden og løftet opgaverne i flok på fornemste vis. Det har været en fornøjelse at aflægge besøg på kirkegårdskontoret, i mandskabsbygningen, på kirkegården og på sidelinjen fulgt alle ansattes iver for, at administrationsopgaver og kirkegårdenes pleje er blevet udført til punkt og prikke. En stor tak for det. I skrivende stund (uge 42) gøres der klar til at starte med granpyntningen, som sker i uge 43. Det er et tegn på, at vinteren nærmer sig, selvom lune vinde lige nu bevirker, at det føles helt urealistisk. Granpyntningen er fortsat under udvikling med mere tidssvarende metoder, og menighedsrådet har givet tilladelse til at nedprioritere brug af fyrregran og opprioritere brug af borter og dekorationer. Det er mit håb, at menigheden og brugerne af kirkegården vil møde en velplejet og flot pyntet kirkegård, når vi nærmer os jul, og også tage godt imod vores nye kirkegårdsleder. Ny kirkegårdsleder ansat ved Thisted Kirkegårde. Normalt er det kirkegårdslederen, som skriver om Nyt fra kirkegården. Situationen er dog den, at vi har været uden kirkegårdsleder fra 10. august og frem til 1. november. På kirkegårdskontoret har der i perioden været forsøgt at begrænse telefontiden og annullere åbningstiden torsdag eftermiddag for at få de administrative opgaver til at hænge sammen. Jeg beklager de gener, som det måske har betydet for nogle af kirkegårdens brugere. Det er med stor glæde, at jeg her kan orientere om, at Thisted Menighedsråd efter stillingsopslag, ansættelsessamtaler og personlighedstest har valgt den 29-årige Mikael Frank Kristensen til stillingen som kirkegårdsleder ved Thisted Kirkegårde. Han tiltræder stillingen den 1. november. Mikael er uddannet have- og parkingeniør fra Skovskolen, en afdeling under Københavns Universitet. Faglige fokusområder: Alle aspekter i etablering af et grønt areal, fra projektering i forhold til landskabs arkitektur og overordnet vision, til detailtegning med CAD-værktøjer og illustrationer. Prisberegning af maskiner, mandskab, deponi og plantekendskab m.m. Mikael har taget matematisk studentereksamen fra Herning Gymnasium. Privat bor han i Lemvig. Vi glæder os til samarbejdet med Mikael, som allerede i starten af oktober har været på besøg på kirkegårdene for at se sin nye arbejdsplads og møde de ansatte der. Velkommen til Mikael. Held og lykke med jobbet som kirkegårdsleder. Jens Kristian Eriksen 6

Nyt fra Skinnerup Kirke Søndag den 30. september blev der afholdt høstgudstjeneste i Skinnerup Kirke, der var smukt pyntet til lejligheden. Det var en fin gudstjeneste med høstens salmer, prædiken af Anne-Mette Grønborg Sørensen, samt smuk solosang af vor kirkesanger Julie Nørgaard Holst akkompagneret af organist Niels Junget. Høstofferet blev på kr. 1.985,00, der blev givet til Rikke Westergård til hendes arbejde i Nigeria. Efter gudstjenesten var der kirkekaffe og småkager på vor dejlige fliseplads ved våbenhuset i det smukke efterårsvejr. Skinnerup Menighedsråd Kristian Kirk Jensen Koncerter Julemusikandagt med Thisted Folkekor I år ligger den traditionsrige julemusikandagt med Thisted Folkekor søndag d. 9. december kl. 19.30. Musikgudstjenesten vil som tidligere år bestå af kormusik, orgelmusik, tekstlæsninger og fællessalmer. Thisted Folkekor dirigeres af Henrik Juul Andersen, ved orglet sidder Nels Granvig og sognepræst er Gitte Ishøy. Engelsk Julemusik lørdag 15. december kl. 15.00 Ingen december uden julemusik i Thisted Kirke! Decembers traditioner skal følges. Derfor inviteres igen til Engelsk Julemusik lørdag den 15. december kl. 15.00. En rig buket af kendte og mindre kendte engelske Christmas Carols varierende sammensat i farverige arrangementer, solo og a capella. Komponisterne er blandt andre David Willcocks, Johns Rutter og William Matthias. Drenge-Mandskoret ledsages af musikerne fra Aalborg Symfoniorkester og organist Svend Ole Kombak. Niels Granvig dirigerer. Juleoratoriet lørdag 22. december kl. 15.00 Igennem adskillige år er Händels Messias og Bachs Juleoratorium på skift blevet opført op mod jul, når Aalborg Symfoniorkester trækker mod vest. I år er det så Bach, der står for tur, når orkestret og Drenge-Mandskoret sammen med solisterne Sofie Jensen, Francine Vis, Daniel Behle, Simon Duus, bas ledes gennem de tre første julekantater af den tyske barokspecialist, Andreas Spering. Nytårskoncert Mange folk ynder at gå til koncert først i det nye år som en festlig, fejende begyndelse på de kommende tolv måneder. Søndag den 27. januar kl. 16.00 følger vi traditionen og inviterer til Nytårskoncert. De medvirkende er musikerne fra Aalborg Symfoniorkester, samt kirkens to organister, Svend Ole Kombak og Niels Granvig. Vi vil ikke løfte sløret for programmet - det er en hemmelighed, men kedeligt bliver det ikke! Entré: 100,- Evensong søndag 3. februar kl. 16.00 Kirkens kor er naturligvis rundet ud af dansk kortradition. Den engelske betyder imidlertid meget både for opbygningen og for repertoiret, hvilket er bekendt, hvis man blot har lidt kendskab til koret. En del af den engelske tradition er Evensong, en liturgisk gudstjeneste med afsyngelse af davidssalmer, Marias og Simeons lovsang og motetter. Anne-Mette Grønborg Sørensen er liturg, Svend Ole Kombak akkompagnerer og Niels Granvig leder koret. BILLETSALG TIL ENGELSK JULEMUSIK OG BACHS JULEORATORIUM ÅBNER PÅ THISTED KIRKEKONTOR ONSDAG DEN 28. NOVEMBER KL. 09.00 BILLETPRIS KR. 150-. 7

Minikonfirmander D. 1 august 2018 begyndte jeg et nyt kapitel i et spændende og meget afvekslende arbejdsliv. Jeg er faldet godt til som Kirke-og kulturmedarbejder ved Thisted Kirke, med mange gode kollegaer og frivillige, som alle har gjort deres til at jeg føler mig velkommen, og som har hjulpet mig, så jeg ikke fra dag ét skulle bære hele min forgængers store engagement på egne skuldre. Minikonfirmander Minikonfirmandundervisningen har været og er klart den mest krævende opgave her i efteråret. Det bliver den nok også fremadrettet. At lave forkyndelsespædagogik for 9-årige på fritidsbasis kræver en indsats. Mange tanker er blevet vendt i tidlige morgentimer eller sene aftenstunder for at finde den rette vinkling og tænke både sammenhæng og afveksling. GT og NT. Hvor kan børnene mødes? Hvilke reflekterende veje kan de tages med ud på? Hvordan skal det hele sætte sig gennem det kreative arbejde med hænderne? Og så lever vi i en tid hvor input flyver ind og ud af deres hoveder. Det er svært at få tingene til at fæstne sig. De Små Der har været og er god søgning til Babysalmesangen med et hold både kl. 10.00 og kl. 11.00. Men mange børn er store og en del mødre skal tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle er dog fortsat efter efterårsferien, hvor der også er nye tilmeldinger. Jeg har lagt mig op af min forgængers program og tilføjet lidt af mit eget. Og citharspil med sæbebobler er blevet en succes! Der har også været pæn søgning til De små synger som vi er så heldige at Elisabeth Eriksen vil tage ansvaret for en gang om måneden. Flere mødre udtrykte sidste gang ønske om at komme tilbage over i kirken. For som én sagde: der oplevede vores små at blive fanget og undrende i det store kirkerum. Vi vil prøve at lave en juleseance i kirken og have dette ønske med i tankerne fremover. De frivillige og ungdomsorganisationerne Thisted Kirke har på helt forbilledlig vis været i stand til at engagere en stor gruppe frivillige, uden hvem kirkens mange aktiviteter ville være umulige. Jeg glæder mig til en mulighed for at lære disse grupper bedre at kende og se hvad jeg kan byde ind med, når først jeg er færdig med mit første hold minikonfirmander. Det samme gælder de kristent funderede ungdomsorganisationer: FDF, KFUM og KFUK. De er ikke en del af min egen opvækst, hvor jeg bl.a. vragede spejderaktiviteten, da jeg i en alder af 8 år måtte nøjes med en gulvspand som duelighedstegn og ikke fik nogen stjerne pga. for meget pjæk! Perspektiver. I vores timer har jeg fået god støtte af både frivillige eller de præster der nu har fri til at deltage. En støtte, der klart lader mig køre forløbet, men samtidigt er nærværende på sidelinien. Og tusind tak for det! At lande i et job hvor det allerede er en stor opgave at følge trop i forhold til de aktiviteter og det engagement der eksisterer, sætter selvfølgelig tanken om nye tiltag på standby. Men også kun på standby. Thisted Kirkes rammer er så inspirerende og smukke at ideerne ikke kan holdes i ave for evigt! Margrethe Højlund 8

Det sker i Thisted Kirke og Thisted by Julens gudstjenester Julen giver rum både for feststemt højtid og tid til eftertanke og fordybelse. Julen er en feststemt højtid ofte med fokus på udadvendt samvær. Men det kan også være rart at finde plads til den stille, indadvendte eftertanke. Netop denne dobbelthed mellem det festlige og det eftertænksomme afspejles i julens gudstjenester. Juledag Flere og flere har fået øjnene op for gudstjenesten juledag, den 25. december kl. 10.00. Måske ikke hele familien, men man kommer enkeltvis eller få sammen. Efter en juleaften fuld af indtryk kan det være rart med tid til eftertanke og fordybelse og stilhed krydret med endnu flere af julens dejlige salmer og musik. Juledag, den 25. december kl. 10.00 2. juledag Vi har en flot og meget gammel rød messehagel, som kun bruges få gange om året. Rød er ildens farve og bruges til pinse, men rødt er også blodets farve og bruges derfor på kirkens eneste martyrdag, den 26. december, Sankt Stefans dag. 2. Juledag, den 26. december kl. 10.00 Julesøndag Om den gamle Simeon, der står i templet og bærer det lille Jesusbarn i armene. Julesøndag, den 30. december kl. 10.00 Juleaften Mange har en fornemmelse af at det ikke rigtig er blevet jul, før de har været i kirke juleaften og der er en stærk og god tradition for, at mange familier går i Thisted Kirke juleaften. Gudstjenesten kl. 10.00 er specielt målrettet børnefamilier. Derefter er der gudstjeneste kl. 13.00 og 14.30, hvor kirken vil være fyldt med feststemte mennesker, som ser frem til at synge de kendte salmer og få livet sat ind i en større sammenhæng end hvad dagligdagen giver mulighed for og måske hilse på naboer og gamle venner som optakt til julefesten. Traditionen tro er gudstjenesten kl. 16.00 J.P.E. Hartmann s Juleliturgi, som mange slet ikke kan undvære juleaften. Derudover er der julegudstjeneste på Kristianslyst og Vibedal kl. 10.00. Juleaften, den 24. december kl. 10.00, 13.00, 14.30 og 16.00 Nytårsdag Julen er røde hjerter, engle og nisser, sild og sulemad, varm gløgg og hygge med æbleskiver og grankranse. Julen går i strikket trøje og træsko, er varm og hyggelig. Nytåret kommer som en elegant dame i sølvlametta og stiletter. Med cigaretrør og fjerboa smider hun nissemor på porten. Ud med røde hjerter og gran. Ind med sølv og guld og glitter. Vi takker for året der gik og ønsker hinanden et GODT NYTÅR! Nytårsdag, den 1. januar kl. 16.00 Filmaften for hele provstiet Tirsdag d. 26. februar 2019 kl. 19.00 21.30 i Thisted Bio. Filminstruktøren Jens Loftager kommer til Thisted bio og viser sin nye film TRO. Filmen varer 81 min. og derefter er der pause med kaffe og kage og efterfølgende diskussion med instruktøren. Læs mere på Thisted Kirkes hjemmeside. 9

Menighedsmøde 2018 Nyt fra menighedsmødet søndag d. 28. oktober 2018 En stor tak til alle som fulgte med over i kirkecentret efter højmessen til menighedsrådets længe planlagte årlige menighedsmøde. Mødet startede planmæssigt ca. kl. 11.30 med 46 deltagere. Beretningen forsøgte at afspejle, at det igen har været et travlt år for menighedsrådet, som ud over de mange handlinger og aktiviteter også har haft opgaven med genbesættelse af 3 stillinger hen over året. Fremlæggelsen af regnskab og budget viste, at regnskabsåret 2017 indeholdt flere ekstraordinære udgifter, som bevirkede, at det for første gang i mange år blev til et driftsunderskud. De månedlige menighedsrådsmøder med mange forskelligartede punkter på dagsorden kræver forberedelse og tid for menighedsrådet i den demokratiske proces med debatter og overvejelser frem mod en fælles beslutning, som skal kunne rummes inden for MR Loven: 1 stk. 2: Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Tak for de forskellige indlæg og besvarelse af spørgeskemaet med indbygget prioriteringer. Menighedsrådet vil konstruktivt arbejde videre med de modtagne idéer og forslag til fremme af kirkens liv og vækst ved Thisted Kirke. Menighedsrådet beder menigheden om forståelse for, at ting tager tid, når sager skal videre opad i systemet via provsti og stift, som igen i de fleste sager inddrager konsulenter, inden et svar sendes tilbage til menighedsrådet. Menighedsrådsarbejdet kræver en god portion tålmodighed og energi, når en sag trækker ud, som f.eks. udbedring af stisystemet ind til kirken. Beretning og referat fra menighedsmødet kan findes på hjemmesiden www.thisted-kirke.dk Jens Kristian Eriksen Sogneindsamlingen 2019 Igen i år deltager Thisted Sogn i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling den 10. Marts 2019. Der er intet nyt under solen, hvad angår formål: Folkekirkens Nødhjælp styrker verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Uanset indsamlingens specifikke målgruppe handler det om at hjælpe mennesker i yderste nød. De mennesker, der har det allerværst i verden. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig, katastrofer eller strukturel ulighed ikke selv har en stemme, der kan høres. Vi ved, når nøden er stor, er grænsen mellem håb og håbløshed hårfin. Og vi ved, at vi kan være med til at gøre den lille forskel, der gør, at håbet holdes i live, næres eller tændes igen. Med næstekærligheden som kompas, traver vi igen Thisted Sogn tyndt, giver verdens fattigste en stemme og samler ind. Vores bidrag kan forhåbentlig være med til at gøre den lille forskel og tænde håb. Derfor beder vi med oprejst pande om hjælp til at dække så mange af ruterne i vores by som muligt. Du kan tilmelde dig på Kirkekontoret på tlf. 9792 2471, på mail: thisted.sogn@km.dk eller direkte til Folkekirkens Nødhjælp på: www.noedhjaelp.dk/ vaer-med/indsamling. Vi glæder os til at se dig i Kirkecentret den 10. Marts 2019, fra kl. 10.00 til rundstykke, fællesskab og en vellykket indsamling. Kirsten Ringgaard 10

Konfirmander 2019 Efter efterårsferien begyndte de nye konfirmander at gå til undervisning dog havde de allerede mødtes med deres præster i september. Alle forældrene havde også været til forældremøde, så alt var parat til at komme godt i gang efter ferien. På den første side i den konfirmandmappe, som vi har lavet til nogle af konfirmanderne, har vi skrevet følgende introduktion til konfirmationen. Den kan også læses af andre end konfirmanderne, så I får den her: Vidste du at konfirmationen blev indført i Danmark i 1736? Man havde haft konfirmation tidligere, helt tilbage fra dengang kristendommen blev indført i Danmark i ca. år 1000, men Martin Luther havde afskaffet konfirmationen ved reformationen. Han syntes, at dåben var det eneste afgørende, og at den ikke behøvede at blive bekræftet. I 1736 blev den så genindført, fordi man igen syntes, at det var vigtigt, at den enkelte selv sagde ja til kristendommen. Ordet konfirmation betyder bekræftelse (du kender det måske fra engelsk: to confirm ). Tidligere var det vigtigt, at den enkelte unge selv kunne bekræfte sin tro, men i dag lægger vi mere vægt på, at det er Gud, der bekræfter dåbens løfte: at han altid vil være med dig. Men begge dele er en del af konfirmationen: Konfirmanden siger ja til at ville velsignes, og Gud gentager sit evige ja til den unge. I gamle dage var konfirmationen endnu mere vigtig og alvorlig end i dag, for når man blev konfirmeret, trådte man ind i de voksnes rækker, som det hed. Så kunne man gå til nadver og fik mange andre rettigheder i samfundet. Og tit blev man også sendt ud at tjene, som det hed. Både drenge og piger blev sendt hjemmefra for at arbejde på gårdene og i private hjem. Drengene arbejdede ofte på marken og i stalden, mens pigerne arbejdede med rengøring og madlavning i hjemmene. I dag bliver man ikke voksen ved konfirmationen, men man kan stadig sige, at konfirmationen er en vigtig overgang: nu fra barn til ung. Du står stadig et vigtigt sted i livet. Der hvor du skal til at finde ud af, hvem du er, og hvad du vil med livet. Line Kjær Nielsen Torsdag den 7. februar kl. 19.00 er der kyndelmisse-gudstjeneste i Thisted Kirke. Det er årets konfirmander, der har tilrettelagt og selv deltager ved gudstjenesten. Gudstjenesten handler om lys, og det vil glæde konfirmanderne at se mange til denne aftengudstjeneste, som helt sikkert bliver en fin og stemningsfuld kyndelmisseoplevelse i vores kirke. Hvad er Kyndelmisse? Fejrer vi det? Vi fejrer ikke Kyndelmisse som officiel helligdag herhjemme mere. Kyndelmisse kommer af ordet kyndel, der betyder lys (eng: candle) og en messe. En messe eller en gudstjeneste, hvor de lys, der skulle bruges i resten af kirkeåret blev indviet. Helligdagen faldt sammen med, at der var gået 40 dage efter Jesu fødsel og ifølge de jødiske regler, skulle han så fremstilles i Templet og hans mors renselsesperiode var slut. 11

Gudstjenester DECEMBER 2018 02/12 1.s.i advent 08.30 LKN 02/12 1.s.i advent 10.00 LKN Familiegudstjeneste 06/12 13.00 LKN Åbent Hus Gudstjeneste 09/12 2.s.i advent 10.00 GI 09/12 2.s.i advent 10.30 AMG Skinnerup Kirke 09/12 2.s.i advent 19.30 GI Julemusikandagt med Folkekoret 16/12 3.s.i advent 08.30 GI 16/12 3.s.i advent 10.00 GI 23/12 4.s.i advent 10.00 AMG 24/12 Juleaften 10.00 GI Familiegudstjeneste 24/12 Juleaften 13.00 AMG 24/12 Juleaften 14.30 LKN 24/12 Juleaften 15.00 AMG Skinnerup Kirke 24/12 Juleaften 16.00 GI 25/12 Juledag 10.00 LKN 26/12 2. juledag 10.00 GI 30/12 Julesøndag 10.00 AMG JANUAR 2019 01/01 Nytårsdag 16.00 LKN 06/01 Hellig 3.k.søndag 08.30 LKN 06/01 Hellig 3.k.søndag 10.00 LKN 13/01 1.s.e.H.3.k. 08.30 AMG 13/01 1.s.e.H.3.k. 10.00 AMG 20/01 2.s.e.H.3.k. 08.30 GI 20/01 2.s.e.H.3.k. 10.00 GI 22/01 Børnetime 17.00 GI 27/01 3.s.e.H.3.k. 08.30 AMG 27/01 3.s.e.H.3.k. 10.00 GI 27/01 3.s.e.H.3.k. 10.30 AMG Skinnerup Kirke FEBRUAR 2019 03/02 4.s.e.H.3.k. 10.00 AMG 03/02 4.s.e.H.3.k. 16.00 AMG Evensong 07/02 19.00 10/02 Sidste s.e.h.3.k. 08.30 GI 10/02 Sidste s.e.h.3.k. 10.00 GI LKN/ AMG 17/02 Septuagesima 08.30 LKN 17/02 Septuagesima 10.00 LKN 19/02 17.30 GI 24/02 Seksagesima 08.30 LKN 24/02 Seksagesima 10.00 AMG Kyndelmissegudstjeneste for unge og alle andre Fastelavn for mennesker med særlige behov 24/02 Seksagesima 10.30 LKN Skinnerup Kirke Træffetider: 03/12 LKN 10/12 AMG 17/12 GI 24/12 Alle 31/12 AMG 07/01 LKN 14/01 AMG 21/01 GI 28/01 GI 04/02 AMG 11/02 GI 18/02 LKN 25/02 LKN Plejehjem: Vibedal kl. 10.00 og Kristianslyst kl. 14.30 12/12 Kristianslyst LKN 13/12 Vibedal LKN 24/12 Kristianslyst AMG kl. 10.00 24/12 Vibedal LKN kl. 10.00 23/01 Kristianslyst AMG 24/01 Vibedal AMG 27/02 Kristianslyst GI 28/02 Vibedal GI GI- Gitte Ishøy LKN- Line Kjær Nielsen AMG Anne-Mette Grønborg Sørensen Kollektliste Kollektlisten for kirkeåret 2019 kan findes på hjemmesiden. Kirkebil Sognets beboere kan bestille kirkebil til gudstjenester i Thisted Kirke. Henvendelse til Thisted Taxa tlf. 97920422 senest dagen før. Brugeren betaler 10 kr.