Denne måned har navn efter den romerske krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f. Kr. var det den første måned i året. Det gamle nordiske navn for marts var thormåned eller thordmåned efter den nordiske krigsgud Thor. Vejret i marts: Marts klima (landsgennemsnit): Temperatur 2,1 Solskinstimer 127 Nedbør 34 mm Nedbørsdage 10 Fugtighedsgrad 85 % Antal tågedage 10 Antal tordendage 0,06 Antal snedage 4,7 Vindstyrke (0-12) 3,2 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover 4,6 Dagens længde er ved månedens begyndelse 10 timer og 38 minutter, og den tiltager i månedens løb med 2 timer og 24 minutter. Det er også jævndøgnsmåned, forårsjævndøgn. Den 21. marts er dag og nat lige lange. Solens op- og nedgangstider: Den 1. marts står solen op klokken 7.04 og går ned klokken 17.41. Den 15. marts står solen op klokken 6.28 og går ned klokken18.10. (Sommertid: læg en time til.) Minimumstemperatur i marts måned er minus 27 grader målt i 1888. Koldeste marts måned var i 1942 med minus 3,5 grad. Maksimumstemperatur i marts måned er 22,2 grad målt i 1990. Varmeste marts måned var i 1990 med 6,1 grad. Maksimum nedbør i marts er på 100 mm og målt i 1978. Minimum nedbør i marts er på 7 mm målt i 1918 og 1969.
Det er i denne måned foråret rigtigt starter. Marts er en overgangstid. Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler") (Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage") Generelt om månedens vejr: Mild januar og lun februar giver ifølge folketroen meget hyppigt en kold marts måned. Tordenvejr i marts, spår sne og kulde i maj. Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og noget kølig sommer. Svaler i marts varsler en varm sommer. Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer ni gode dage. - Simplicius (2. marts). Dagens vindretning vil med ganske stor sandsynlighed holde sig i hele det kommende kvartal. - Fyrretyve riddere (9. marts). Blæsevejr på denne dag varsler megen blæst indtil høst. - Gregorius (12. marts). Gregorius tø er bedre end fireogtyve læs hø. - Mariæ bebudelse, Vor Frue dag (25.marts). Det lover god vækst, hvis viben nu har lagt tre eller måske endda fire æg. Hvad sker der i naturen? følfod springer ud de største blåmuslinger gyder 12 millioner æg hver bøgens frugter spirer under det nedfaldne løv
gulspurvehannen begynder at synge gråspurvene begynder at kvidre i kor i få dage er muldvarpene i brunst mange storke er nu på deres forårstræk nået til Alperne hættemågens "hætte" er nu færdig elletræet bærer rakler den spæde vårgæslingeblomst står med hvide blomster grævlingen føder 2-4 unger tyrkerduen kan være i gang med første kuld æg musvågetrækket begynder skovhornuglen tuder sit "hoo-hoo", men det høres ikke ret langt væk krokus blomstrer lækatten begynder at fælde den hvide vinterpels kronhjortens gevir kastes nældens takvinge kan lokkes frem af mildt vejr hjejlen passerer landet fra marts til ind i maj gråanden begynder at lægge æg ræven føder sine hvalpe blishønsene vender tilbage til søerne
mange strandskader overvintrer i Vadehavet laksens æg klækkes i de vestjyske åer toppet lappedykkers ejendommelige parringsceremonier kan iagttages på større søer toppet lappedykker begynder at lægge 3-5 æg sølvmågerne kommer til deres kolonier grævlingen parrer sig, men først om 11 måneder følger resultatet bellis blomstrer skrubtudserne kan begynde at komme frem
Ederfuglene kommer til deres ynglepladser sangdroslen ankommer og synger sin smukke sang rådyret fejer sit gevir mod buske der er gæslinger på piletræerne klyderne ankommer fra Sydvesteuropa hvid vipstjert begynder at indfinde sig fra vinterkvarteret Skrubber svømmer om foråret ind på lavt vand for at gyde æg og sæd, som sammen bliver til små skrubbeunger. Hunnen gyder op til 2 millioner æg. Gydningen foregår fra marts til maj. Skrubben er ikke almindelig i Nordsøen, da den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som i f.eks. Østersøen og Kattegat samt i Ringkøbing Fjord, hvor de kaldes flyndere. Skrubben lever af bunddyr som orme og muslinger samt af småfisk. Der fanges mange skrubber i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Skrubbens farve kan variere, men dens hud er altid ru på øjesiden.
Følfod med de skinnende gule blomster er et sikkert forårstegn. Hvad der ses i denne tid, er alene blomsterkurven på den oprette stængel. Bladene, som har givet planten navn, kan først ses senere på året. Følfod skal have det lidt fugtigt, og jorden skal være leret og kalkholdig, for at den rigtig trives. Den har fundet et fristed på lidt fugtige og lerede skrænter, grøfter og andre udyrkede områder. De gule kurve, vi nu ser, sætter siden frø, der spredes med vinden. Men det er ikke frøene, der gør følfod besværlig som ukrudt, men de underjordiske udløbere. De kan blive et par meter lange og er rigt forgrenede. Rives de fra moderplanten, kan de danne grundlag for en ny følfodplante, og den egenskab skaffede dem voldsom udbredelse i forrige århundrede. For da man begyndte at hente mergel til jorder, der manglede kalk, fik man følfods jordstængler med i købet. Afkog af planten har været brugt som hostemiddel, og den bruges nu i urtete. Firben I solskinstimerne sidst i marts kommer de første firben frem fra vinterens skjul. De ligger på stenene og suger solvarmen ind i kroppen, så de kan blive rigtig aktive. Vi har to arter af firben i Danmark. Det er markfirben og skovfirben. Markfirben har grøn bug og sider i parringstiden. Æglæggende. Lever af insekter, edderkopper o. lign. På tørre solrige steder. Skovfirben kaldes også det levendefødende firben. Føde som hos markfirbenet. Firbenene tilhører øglerne inden for krybdyrene. Krybdyr er udprægede landdyr, der i bygning og fysiologi helt er tilpasset landlivet. Krybdyr er beklædte med skæl på hele overfladen. Krybdyr er vekselvarme, men funktionelt varmblodede, idet de først er aktive, når legemstemperaturen ligger inden for et vist område. Egernet er i modsætning til mange andre pattedyr aktivt i døgnets lyse timer, hvor det det søger efter koglefrø, agern, bog og hasselnødder. Hvis det bliver dårligt vejr, kan egernet blive i ly i sin rede i indtil flere dage. Egernet er nok det pattedyr i skoven, som folk kender bedst. Egernet er det eneste pattedyr, som kan løbe med hovedet forrest ned ad en træstamme. Det kan det, fordi det kan vende bagpoterne bagud og på den måde holde fast i barken med kløerne. Humlebierne varmer op, før de flyver ud. På lune dage kan man se dem omkring piletræer, hvor de sammen med enkelte honningbier suger nektar af piletræernes blomster. Det er dronninger, man ser. De blev for et halvt år siden befrugtet af en eller flere hanner, der for længst er døde. Dronningen har tilbragt vinteren under visne blade eller i en lille jordhule. En humlebi kan klare sig bare temperaturen er på et par plus grader. Den indre varme kommer fra musklerne i brystet. Vingemusklerne kræver 34 grader for at fungere. Det kræver meget energi at holde sig så varm, men den kan humlebien hente i forårets blomster. De byder på rigeligt nektar og pollen. Når der kommer mere varme i luften, er det tid til at starte et nyt samfund. Når dronningen har fundet et egnet sted, et forladt musebo eller et andet hul, samler hun tørt græs og mos til at fore reden med. I reden lægger hun sine første æg.
De beskyttes at et kammer af voks og oven på sætter hun sig ofte for at varme æggene. Efter et par uger er larverne blevet til voksne humlebier, arbejdere. I de følgende måneder vokser samfundet. Et humlebisamfund på 300 medlemmer er et stort samfund. Citronsommerfuglen er en af de første sommerfugle, der dukker op. Den har overvintret som voksen sommerfugl og går på vingerne, når der kommer lidt varme i luften. Hannerne kommer som regel frem lidt før hunnerne. Citronsommerfuglene ses ofte på besøg i kodrivere, hvor de suger blomstersaft. Det er meget få sommerfugle, der overvintrer som voksne. Spætmejsen I skoven kan man høre nogle høje klare fløjt. Ind imellem lyder det nærmest, som om nogen blæser i en trillefløjte. Det er spætmejsen, som er begyndt at markere sit territorium. Hvis man ser den, kan det være sjovt at følge dens færden. Spætmejsen afsøger træstammer for frø og insektlarver. Spætmejsen er den eneste danske fugl, som kan gå ned ad en træstamme med hovedet forrest. Bogfinken begynder at lave sangøvelser. I begyndelsen er sangstrofen noget kort, det er kun det første af den sædvanlige strofe, man hører. Men snart synger den fuldt ud. Med lidt fantasi kan man lægge den nogle ord i munden, og det gør det lettere at genkende sangen. Bogfinken siger Det, det, det ká jeg sige lige så tit, det skal være eller Se, se, se, de britiske pi er. Hannen har fundet et område, som den vil bruge i yngletiden. Nu må den vente, til hunnen kommer. Det er hende, der vælger redens plads. Fuglene begynder først formeringen, når dagene er blevet så lange, at lysmængden kan påvirke hypofysen. Det er den kirtel, der regulerer hormonernes mængde. Når kønshormonerne dannes om foråret, opstår ynglestemningen, og så begynder fuglesangen. Spætter Mens du går i skoven, kan der lyde en kort trommehvirvel oppe fra trækronerne. Det gentages ofte flere gange. Det er den store flagspætte. Den sidder oppe i trækronerne og trommer med næbbet på en vissen gren. Hastigheden er ca. 20 slag pr. sekund. Trommehvirvlen varer under et sekund. Spætterne markerer forårets komme med langvarige hakkekoncerter. Flagspætterne er ved at komme i ynglestemning. På denne måde hidkalder hannerne spættehunnernes opmærksomhed. De andre spættearter har andre bankesignaler. Det skal sikre, at de forskellige arter ikke parrer sig med hinanden.
. Husskaden bygger sin store overdækkede rede, og har man i haven et egnet træ, kan det være, at man får den som lejer, men der er ingen grund til panik. Nok tager den fugleæg og unger, men alle undersøgelser viser, at havens fugle klarer sig alligevel. Husskaden er en pryd for øjet. Husskaden er tydelig sort/hvid, med blåt på vingerne, og lang grønlig hale. Den bliver også kaldt for Nordens paradisfugl. Husskaden tilhører kragefuglene. Kragefugle er store fugle, som mange ofte forbinder med uhygge. Kig nærmere på dem, og du vil hurtigt opdage hver enkelt fugls specielle udseende og levevis. Ravnen er den største af kragefuglene, og det er også den mest sjældne. Af andre kragefugle kan nævnes: Gråkragen, rågen, alliken og skovskaden. Kilde: www.naturcenterfosdalen.dk
Fødselsdage i marts Vi ønsker rigtig hjertelig tillykke til Jytte Elinor L. Guttenberg, bolig 512, d. 02./03. Jørn Busk bolig 304, d. 04./03. Sigurd Fabricius bolig 311, d. 05./03. Rita Anna Hansen bolig 702, d. 05./03. Ejvind Knudsen bolig 715, d. 14./03. Ely Karitha Nielsen bolig 215, d. 19./03. Henning Christiansen bolig 214, d. 21./03. 27./02.2017 gjen
Vi har mistet Kirsten Nygreen Æret være hendes minde
Nye beboere Vi byder rigtig hjertelig velkommen til Ingeborg Nielsen ( midlertidigt) Bolig 224 Velkommen til Plejecentret Skanselyet
Til orientering. Selvtræning i Skanselyet s trænings sal, GRATIS for Skanselyets beboere. Træningslokalet er åbent fra kl. 07.00-17.00 Alle dage Dog har vi lukkede hold, hvor I ikke kan træne i tidsrummet: Mandage kl. 14-15 Torsdage kl. 15-16 Fredage kl. 14-15 Så mød endelig op 10.01.2017/gjen
Fastelavns forberedelse på Skanselyet Ella og Sussi dekorerer fastelavns-tønden. Kaffe hygge efter Gudstjenesten i Forsamlingshuset.
Sanserummet i Skansebo
Tanker fra hjertet Min kære pige, og eller min kære søn Den dag du ser mig blive gammel, beder jeg dig om at være tålmodig med mig, og mest af alt, forstå hvad jeg går igennem. Hvis jeg gentager den samme ting tusind gange når vi taler, så afbryd ikke med, du sagde det samme for et minut siden bare lyt til mig. Prøv at huske på de gange da du var lille, og jeg læste den samme godnathistorie for dig nat efter nat indtil du faldt i søvn. Når jeg ikke vil tage et bad, så bliv ikke vred og bring mig i forlegenhed. Husker du de gange jeg måtte løbe efter dig, og komme med undskyldninger for at få dig i bad, da du kun var en lille pige eller lille dreng? Når du ser hvor uvidende jeg er i forhold til ny teknologi, så giv mig tid til at lære, og se ikke på mig på den måde Husk, min søde skat, jeg lærte dig tålmodigt at gøre ting som at spise ordentligt, tage tøj på, rede dit hår, og at klare mange af livets små opgaver hver dag Den dag du ser mig blive gammel, beder jeg dig om at være tålmodig med mig, og mest af alt, forstå hvad jeg går igennem. Hvis jeg engang i mellem mister tråden når vi taler sammen, så giv mig tiden til at huske, og bliv ikke nervøs, utålmodig eller arrogant hvis jeg ikke kan. Bare vid i dit hjerte, at det vigtigste for mig er at bruge tid med dig, at nyde du er her sammen med mig. At mærke samhørigheden At holde din hånd i min, giver mig tryghed Og når mine gamle, trætte ben ikke vil lade mig bevæge mig så hurtigt som før, så giv mig din hånd, sådan som jeg tilbød dig min, da du lærte at gå. Når disse dage kommer, så vær ikke ked af det Bare vær med mig, og forstå mig, mens jeg når enden af mit liv, fyldt med kærlighed. Jeg vil sætte pris på og takke dig for den gave af tid og lykke vi delte sammen. Med et varmt smil og den store kærlighed jeg altid har følt for dig, vil jeg bare fortælle dig at jeg elsker dig min kæreste datter, min kæreste søn Mange hjertelige tanker din mor og eller far... Kilde: Facebook
Reserver allerede nu datoen til familie møde i køkkenerne. 7.3 Lyet 1. 1 sal 15.3 Skovledet 21.3 Lyet 1. st. 4.4. Skansebo Alle dage fra 17.00 19.00. Dagsordenen er åben--> vi mødes, vi snakker, beboerne, familierne, personale og ledelsen. Vi slutter af med at spise sammen. Tilmelding i køkkenerne - 1 uge før end mødet af hensyn til maden.
Hillerød Kommune tilbyder kurser for pårørende til borgere, der har en demenssygdom. Når et menneske får en demenssygdom, så påvirker det hele familien. Mange ting ændres, og ofte kan man som pårørende føle, at man kommer til at stå alene med mange problemstillinger. Viden om sygdommen, og hvordan man mestrer de undertiden vanskelige situationer og forandringer der sker, kan være med til at hverdagen klares bedre i den enkelte familie. Hvem kan deltage? Pårørende til borger, der bor i Hillerød Kommune. Pårørende til en borger, der har fået en demens diagnose eller i gang med udredning. Ved tilmelding til kurset skal borger og pårørende have haft kontakt til demenskoordinator eller have aftale om kontakt. Mål for kurset: At deltagerne får en grundlæggende viden om demens. At deltagerne selv bliver i stand til at mestre nogle af de komplekse problemstillinger de møder i hverdagen. At deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede og professionelle. At deltagerne får kendskab til, hvor de kan finde yderligere information. Kursets indhold: Modul 1: Den syge hjerne Underviser: Praktiserende læge Modul 2: Modul 3: Hverdagens jura Underviser: Jurist Kommunikation med en dement person og hvordan får man hverdagen til at fungere? Underviser: Demenskonsulent og demenskoordinator Kursus afholdes i Forsamlingshuset på Plejecenter Skanselyet, Skovleddet 100A 1.sal, 3400 Hillerød: Torsdag d. 4/5, onsdag d. 10/5 og torsdag d. 18/5 2017 kl. 16.30-18.30 Undervisnings varighed ca.1½ time, resterende tid bruges til spørgsmål og dialog. Kurset udbydes samlet, det er ikke muligt at udvælge enkelte moduler. Tilmelding til kurset: Tilmelding sker ved direkte kontakt til kommunens demenskonsulent Susie Dybing Tlf.: 72 32 34 19 eller mail: sdyb@hillerod.dk
Det sker i Marts måned 2017 Onsdag Torsdag 2 1 Petanque klubben mødes kl. 10.00 i Herre værelset 9 Gudstjeneste kl. 10.30 i Forsamlingshuset Kreativgruppe kl. 13.30-14.30 i Forsamlingshuset Fredag 3 Lørdag 4 5 Søndag Mandag 6 Banko kl. 14.00 i Forsamlingshuset 10 Kirstens strikkeklub kl. 14.00-16.00 gang 7, 1.sal Højtlæsning kl. 14.00-16.00 gang 7, 1.sal Tøse klub kl. 17.30 20 i Forsamlingshuset Tirsdag 7 Onsdag Petanque klubben mødes kl. 10.00 i Herreværelset 8 Cafedag kl. 14-16 i Forsamlingshuset Kom og hør Ole Peters spille dejlig musik Torsdag Kreativgruppe kl. 13.30-14.30 i Forsamlingshuset 9 Fredag 10 Sang & Musik kl. 11-12 i Forsamlingshuset v/ Ole Peters Lørdag 11 12 Søndag Mandag 13 Banko kl. 14.00 i Forsamlingshuset 11 Tirsdag Kirstens strikkeklub kl. 14.00-16.00 gang 7, 1.sal 14 Højtlæsning kl. 14.00-16.00 gang 7, 1.sal Onsdag15 Petanque klubben mødes kl. 10.00 i Herreværelset Gudstjeneste kl. 10.30 - KUN for beboerne i Skansebo Torsdag 16 Kreativgruppe kl. 13.30-14.30 i Forsamlingshuset Fredag 17 Skansebio kl. 19-21 i Forsamlingshuset vi viser Frk. Nitouche Lørdag 18 Søndag 19 Mandag 20 TRIM SKO kl. 10-13.30 i Forsamlingshuset Banko kl. 14.00 i Forsamlingshuset 12 Kirstens strikkeklub kl. 14.00-16.00, gang 7, 1.sal Tirsdag 21 Højtlæsning kl. 14.00-16.00, gang 7, 1.sal Onsdag 22 Petanque klubben kl. 10.00 i Forsamlingshuset Torsdag 23 Kreativgruppe kl. 13.30-14.30 i Forsamlingshuset Fredag 24 Sang & Musik kl. 11-12 i Forsamlingshuset v/ Ole Peters Lørdag 25 Lørdagshygge kl. 14-16 i Forsamlingshuset 26 Søndag Mandag Tøjsalg v/ Britt s Butik kl. 10-14 i mødelokalet v/ Broen. 13 27 Banko kl. 14.00 i Forsamlingshuset Kirstens strikkeklub kl. 14.00-16.00, gang 7, 1.sal Tirsdag 28 Højtlæsning kl. 14.00-16.00, gang 7, 1.sal Onsdag 29 Petanque klubben kl. 10.00 i Forsamlingshuset Torsdag 30 Kreativgruppe kl. 13.30 14.30 i Forsamlingshuset Fredag 31
Banko I marts måned vil der være banko på de følgende datoer Den 6. marts klokken 14.00 Den 13. marts kl. 14.00 Den 20. marts kl. 14.00 Den 27. marts kl. 14.00 i forsamlingshuset.. Som altid, så er det en god ide, at være der i god tid. Ca. 13.45 Held og lykke og på glædeligt gensyn Alle bankopigerne og deres flittige hjælpere
Cafe-dagen i marts Kom op til en hyggelig eftermiddag. Den 8. marts 2017 Klokken 14.00 til 16.00 Ole Peters, som er professionel musiker, og lokal historiefortæller, kommer og fortæller om sit liv og om Hillerød by og mange andre steder her i Nordsjælland. Ole er en dygtig fortæller, han tryllebinder alle med sine gode evner ud i fortælleverden Oles musik på klaver og orgel og såmænd også på harmonika, gør alle glade.. Tag gerne din familie med Der vil blive serveret kaffe og te med en lille bid kage til Kaffekurven vil gå rundt, så I er velkomne til at lægge en lille mønt i, som bl.a. vil være med til at dække udgifter til vores arrangementer Kom op i forsamlingshuset og få nogle hyggelige timer sammen med alle de andre beboere.. Marianne og hendes trofaste stab vil være til stede.. Vi ses
Gudstjeneste i forsamlingshuset Den første torsdag i måneden er der gudstjeneste i forsamlingshuset. i Marts måned er det den 2. Marts kl. 10.30 ved Sognepræst Annemarie Lund fra Præstevang Kirke som er husets faste præst. Alle er velkomne til at deltage. Vil du hentes, så giv personalet besked. Det er Lene fra Skanselyets Venner, der laver kaffe og sørger for gudstjenesten i Forsamlingshuset *************** Der er gudstjeneste i Skansebo den 16. Marts kl. 10.30 Denne gudstjeneste er kun for beboerne i Skansebo
Kirstens strikkeklub mødes altid om tirsdagen Kirsten og Ella laver kaffe og dækker bord, så det hele er klar til I kommer. Alle er velkomne, til at komme og strikke med, vi sidder og strikker firkanter, som syes sammen til lune slumretæpper. Vi starter på firkanterne efter jul og nytår. Når slumretæpperne er færdige, så afleveres de i Grønnegade-centeret, hvor de bliver sendt videre ud i verden, hvor der er brug for varme tæpper. Det koster 10,- kr. om måneden, som du betaler til Kirsten, pengene går til kaffe og kage. ************** HØJTLÆSNING Maria er rigtig glad for at komme hver tirsdag og læse højt i strikkeklubben. Maria har selv en bog med, som er nøje udvalgt. Maria er frivillig i Skanselyets Venner Og således sidder damerne og hygger sig til Kirstens og Ellas kaffe, og Marias højtlæsning om tirsdagen. Gang 7, 1. sal fra klokken 14-16 Vi ses
Kom op i forsamlingshuset, hvis du har lyst til at være kreativ, lave noget med hænderne Det er kun fantasien der sætter grænser Måske har du i første omgang lyst til at møde op, for at se hvad der sker På vores bestyrelsesmøde d. 14.2, blev det besluttet, at det fremover er gratis at komme i aktivgruppen Mette, Inge og Hanne fra Skanselyets Venner vil hjælpe jer til rette I marts måned er det torsdag den 2., den 9., den 16., den 23. og den 30 mellem kl. 13.30 til 14.30
Lørdagshygge I marts 2017 er der lørdagshygge i forsamlingshuset, lørdag den 25.3 klokken 14.00 til 16.00 Kom op i forsamlingshuset og hyg dig, med dine naboer, det er Søren fra Skanselyets Venner, der er arrangør han vil sørge godt for jer. Der vil, som altid være mulighed for at købe øl, sodavand eller et glas vin til den nette sum af 5,- kr. pr. genstand. Vi ses Vennerne og Søren
MUSIKHJØRNET i forsamlingshuset Onsdag den 15. marts KL. 14.00-15.00 Mød op til en festlig time, som byder på et dejligt genhør med musikalske hits fra alle årtier. Musikalske perler, som for længst har fået status som klassikere og vækker skønne minder. Disc-jockey JØRN KIRK, finder alle de gode, gamle melodier frem, og du er hjertelig velkommen til at synge med, ligesom der er mulighed for at svinge dansebenene.
Petanque - klubben mødes henover vinteren i Herreværelset Her i de kolde måneder, vil vi i stedet for petanque spille nogle spil indenfor, da det er for koldt til at sidde stille og vente på tur udenfor. SÅ vi mødes hver onsdag klokken 10.00 i herreværelset, som ligger ved siden af træningslokalet Vi har det faktisk hyggeligt, det er Ove Ekbøl, fra Skanselyets Venner, der er primus motor, som vil tage imod jer, sammen med Ingrid og Linda og Hanne. Kom og mød op, så finder vi ud af hvad vi skal spille, Der er skakspil, kortspil, biliard og meget andet Vi glæder os til at se dig
Sang og musik-fredag Der er sang og musik i marts måned, den 10. marts og den 24. marts fra kl. 11.00 12.00 Med Marianne og Margrethe Akkompagneret af Ole Peters fra Skanselyets Venner Kom op i forsamlingshuset og syng med, vi bliver så glade af at synge. Hvis du ikke selv synger, så kom og nyn eller brum med, det sociale samvær er så vigtigt for os alle. Jeres familier er altid velkommen til at deltage sammen med jer Ole Peters, vil som altid, spille den gode musik, og fortælle de skønneste anekdoter, som kalder de dejligste minder frem Tag dine naboer med fra afdelingen, du kan foreslå dem følgeskab Skanselyets Venner
Frisører som kommer her i huset. Fodterapeut Anette Schou Hansen er her onsdage. Tidsbestilling ring 28285217 Redaktør af Skanseposten: Sekretær Gitte Jensen & Gurli fra Skanselyets Venner