Kunstgræsbane i Vinderup Vinderup Idrætsklub Vinderup Idrætsklub april 2018
Udendørsfodbold har de seneste år været i gang med transformation fra en sæsonsport til en helårssport. For at kunne følge med transformationen er der større og større behov for helårsbaner, og de som allerede findes, er der et stigende pres på. Vinderup Idrætsklub vil gerne ansøge Holstebro Kommune om anlæggelse af en helårsbane i form af en kunstgræsbane. Den følgende beskrivelse er lavet for at anskueliggøre, at der er et behov for en kunstgræsbane i den nordlige del af Holstebro Kommune, og en begrundelse for hvorfor den skal placeres i Vinderup ved Vinderup Idrætsklubs anlæg. Beskrivelsen er delt op i følgende afsnit: - Historik - Hvem bruger anlægget i dag - Vinderup idrætsklub Udvikling - Mål - Prioritering Følgende bilag er efterfølgende: - Kortbilag med placering af kunstgræsbane - Hensigtserklæringer fra naboklubber Historik Vinderup idrætsklub er en forening der, siden starten, d. 8 Juni 1928, har haft til formål at fremme idræt og aktivitet til stor glæde for alle interesserede i nærområdet. Siden Trafikassistent H. Kristensen satte sig i formandsstolen som den første formand nogensinde for VIK i 1928 er der sket en rivende udvikling i klub såvel som i by. Da klubben startede i 1928 var det med 3 hold på interimistiske træningsfaciliteter ved Priess A/S. Da klubben fyldte 50 år i 1978 blev et nyt stadion indviet der hvor det eksisterende anlæg ligger i dag. Januar 1988 bar 3000 frivillige timers arbejde frugt. Håndværkere på tværs af fag, frivillige gamle som unge havde arbejdet hårdt og et nyt Klubhus på stadion var en realitet. Klubben fylder i 2018 90 år, hvorfor det kunne være nærliggende at kunne præsentere fremtidsplaner om en kunstgræsbane til fejringen til den årlige sportsfest som afholdes i slutningen af maj. Vinderup Idrætsklub april 2018
Hvem bruger anlægget i dag I dag anvendes hele anlægget af ældre såvel som unge i en skøn sammenhæng. Fra, at være en klub der bestod af 3 hold bestående i 1928, bryster vi os nu af, at vi beskæftiger os med følgende på anlægget. - Fodbold for alle aldre både drenge og piger - I klubben er der plads til både bredde og eliten - Fodboldskole DBU - Udvikling af piger og drenge via DBU fodboldskole - Pigeraketten DBU - Udvikling af pigers interesse for fodbold - Hovedet, Kroppen og klubben - Aktivitetsdage i samarbejde med skoler og DBU - Fodboldfitness - Motionstræning for unge som ældre med bolden i fokus - Teknik Camps - Holdbaserede tekniklæring med overnatning - Udvikling af unge Beslutningstagere - Udvikler unge trænere til, at være ansvarsfulde og modne - Skolebrug - Banerne anvendes af de lokale skoler - Stævner - Diverse stævner for piger/drenge, mænd/kvinder - Kroket - Pensionister bruger anlægget til samvær med kroket i centrum - Social udvikling - VIK bidrager med udvikling af unge med anderledes behov samt integration af flygtninge og indvandre Vores kontinuerlige arbejde henimod, at udvikle klubben til gavne for unge og ældre gav os den hæder, at blive kronet som årets fodboldklub 2014 en hæder vi takkede for og føler vi havde gjort os fortjent til. Vinderup idrætsklub - Udvikling Fra klubben startede i sin tid og til nu er der sket en naturlig udvikling. Byen og klubben er vokset side om side men kigger man på væksten klub VS by vil man kunne se en markant forøgelse af medlemmer i VIK i forhold til antal indbyggere i byen. 1928 var der ca. 1.400 indbyggere i byen og ved klubbens stiftelse blev der tilmeldt 3 hold 2015 var der ca. 3.171 indbyggere i byen og klubben havde 28 hold der benytter de rammer klubben har til rådighed. I disse tal er ikke beregnet Kroket, Fodboldfitness etc. I 2017 var medlemstallet faldet en smule, hvilket bl.a. kan skyldtes at banerne i efteråret ikke kunne benyttes pga. vand på banerne. I dag tæller klubben på årsbasis ca. 300 betalende medlemmer, hvilket svarer til ca. 10% af befolkningen i Vinderup by. Vinderup Idrætsklub april 2018
Vinderup idrætsklub er blevet en forening der har en betydning for samfundet omkring den nordlige del af kommunen og tager ansvar for : - Social udvikling - herunder arbejdet med unge der har andre behov. - Breddefodbold - herunder generelt arbejde med fodbold som idræt for alle glade unge som ældre. - Breddeidræt - herunder arbejde med unge som ældre mænd og kvinder der bruger bolden som redskab og motivation til bevægelse og aktivitet. - Passionsfodbold - herunder udviklende fodboldarbejde til unge piger og drenge der vil mere med deres fodbold på sigt. - Udvikling af unge - herunder udvikling af unge hjælpetrænere med målsætning om, at give dem redskaber der hjælper dem til, at træffe modne beslutninger fremadrettet. - Samspil på tværs - herunder godt samarbejde med ældre der ønsker, at være en del af det grønne område og anvende det til hygge og samvær over spillet Kroket. - Samarbejde - Samarbejde med lokale skoler og nabo fodboldklubber, bl.a. indenfor pigefodbold. For at sikre, at vi kontinuerligt udvikler vores arbejde med børn og unge og deres træning, har vi de sidste fire år fået assistance af en Børne & Ungdomskonsulent fra DBU. Mål Et stadigt tættere samarbejde med de omkringliggende klubber Ejsing, Ryde, Sevel, Borbjerg og Mogenstrup, Herrup, Rydhave og Hjerm vil være med til, at realisere vores mål om at forblive en udviklende og ansvarsbevidst forening. Vokseværket og lysten til udvikling i klubben har skabt en udfordring for klubben. Den kontinuerlige vækst og interesse for klubben er positiv, men for at kunne imødekomme fremtidens mål og krav fra brugerne er det nødvendigt at se på de fysiske rammer klubben har til rådighed i dag. De mange hold betyder et stort pres på anlægget, hvilket skaber udfordringer i forhold til almindelig afvikling af normale træningspas. Mange af vores hold klarer sig ganske pænt i turneringer og ønsket om mere træning og længere træningsperiode er større end nogensinde før. VIK afvikler imellem 200 250 kampe årligt i en periode på 7 måneder. Langt de fleste af kampene afvikles på få dage i løbet af ugen hvor anlægget også benyttes til træning. Disse kampdage fastsættes for så vidt af DBU. Udover disse kampdage afvikles der også fodboldskole, fodboldfitness, teknik Camp, Pigeraketten, Hovedet, Kroppen og Klubben, stævner etc. Vinderup Idrætsklub april 2018
Udviklingen af klubben har resulteret i at der er skabt en glæde for fodbold og et fællesskab på tværs af årgange og generationer. Denne udvikling og spilleglæde har medført at vores talentfulde spillere, har et større behov for og lyst til at træne året rundt udendørs for at kunne matche de modstandere, der kommer fra de omkringliggende kommuner, samt for at bevare fællesskabet i vinterhalvåret. Summen af disse aktiviteter betyder, at VIK ofte står med manglende arealer til afvikling af ordinære træningspas, en udfordring VIK har stået overfor i en årrække nu og en udfordring der betyder aflysninger af træning såvel som træningskampe. Dette pres er stadigt stigende og i takt med tilgang af nye interesserede spillere i klubben må vi erkende, at presset på anlægget nu er på sit højeste nogensinde. I Holstebro kommune er der på nuværende tidspunkt to kunstgræsbaner. De to baner er placeret i Mejrup og ved Idrætscenter Vest. De to baner er meget benyttet i vinterhalvåret og hermed kan det være svært at få en ledig tid. Sammenlignes antallet af kunstgræsbaner i Holstebro kommune med andre kommuner kan det nævnes at der er seks baner i både Viborg og Herning kommuner og 9 stk. i Århus kommune. Der har i de sidste år været betydelig ændringer i klimaet, hvilket har bevirket stadigt vådere baner, hele året rundt. Mere vand på anlægget har gjort det umuligt, at bruge banerne i perioder først og sidst på sæsonen. Et træningspas på våde plørede baner betyder mange timers genoprettelse og dermed manglende mulighed for træning. Ved at anlægge en kunstgræsbane i Vinderup, viser det også en velvilje til at give gode forhold for breddeklubberne i den nordlige ende af kommunen og ikke kun give eliten optimale træningsforhold. Ved at forbedre forholdene for breddeklubberne, giver det også grobund for udvikling af talenter, men det bevirker også i en fastholdelse i breddeklubberne, for de resterende spillere. Prioritering Vi ønsker en løsning, der fremtidssikrer klubben som den nordlige del af kommunens garant for, at der kan dyrkes fodbold og idræt fremadrettet i mange år og at klubben med vores faciliteter kan tiltrække og fastholde spillere på alle niveauer. Naboklubberne til Vinderup IK har givet tilsagn til at de ønsker at gøre brug af en kunstgræsbane i Vinderup. Hensigtserklæringerne er vedlagt ansøgningen. Løsningerne skal ses som en investering i lokalområdet i og omkring Vinderup. Investeringerne sikrer, at den nordøstlige del af Holstebro kommune har et område og en forening, der til stadighed kan fungere som en lærende og udviklende idrætsinstitution som samtidigt giver rum og lejlighed til, at udvikle fodboldspillere og trænere så de kan blive lige så dygtige som de selv ønsker at blive det. Investeringerne vil også bidrage til et stadigt stærkere samarbejde i mellem klubberne i nærområdet. Med investeringerne i kunstgræsbanen, banes vejen for optimale forhold for alle klubber i nærområdet, også i de kolde og våde måneder. Vinderup Idrætsklub april 2018
For at imødekomme den nuværende pressede belastning og den fremtidige udvikling, er der bevilget etablering af to yderligere baner sydvest for det eksisterende anlæg. Udvidelsen er i gang med at blive etableret i indeværende år, for hermed at kunne være klar til opstarten af efterårssæsonen 2019. Denne udvidelse giver herefter mulighed for etablering af kunstgræsbane på arealet, hvor der på nuværende tidspunkt er fodboldbane. Se vedlagte kortbilag. Kunstgræsbanen ønskes etableret efter sommeren 2019, når de nye baner er klar til brug. Sammenfattende opnås følgende: - Et træningsareal der kan anvendes uanset mængden af nedbør. - Et træningsareal der forlænger sæsonen for spillere. - Et areal der minimerer risiko for aflysning af træningspas for unge som ældre. - Et areal der minimerer risiko for aflysning af kampe for børn, unge og seniorer. - Et areal der kan bruges til flere former for fysisk aktivitet. - Et areal der kan løfte områdets samarbejde på tværs af klubnavne - En træningsmulighed der kan være med til at fastholde børn, unge og voksne i klubben. Vinderup Idrætsklub april 2018
Bilag 1 Kunstgræsbane Areal for ekstra baner COWI Kunstgræsbane Vinderup idræts klub Placering af kunstgræsbane og areal for ekstra baner Tidspunkt: 19-04-2016 16:50:24 Udskrevet af: Morten Møllnitz Målestoksforhold: 1:2942
Morten Møllnitz (MMZ) Fra: Morten Møllnitz <m_moellnitz@hotmail.com> Sendt: 7. november 2017 15:18 Til: Morten Møllnitz (MMZ) Emne: Vs: Kunsgræsbane i Vinderup Fra: kristian lindholm <kslindholm3@gmail.com> Sendt: 6. november 2017 13:32 Til: morten@moellnitz.com Emne: Kunsgræsbane i Vinderup Hej Morten Vi I BorbjergSkaveFodbold vil helt sikkert kunne få noget ud af det, hvis der kom til at ligge en kunsgræsbane i Vinderup. Vi har kun en træningbane og den er hårdt belastet i vinterhalvåret. Med 3 senior hold kunne der godt blive brug for et alternativ, som f.eks. en kunstbane. MVH Kristian Lindholm BorbjergSkaveFodbold [Page #]
Morten Møllnitz (MMZ) Fra: Morten Møllnitz (MMZ) Sendt: 19. april 2018 10:28 Til: Morten Møllnitz (MMZ) Emne: VS: kunstgræs ---------- Videresendte meddelelser ---------- Fra: Heine Rolighed <hr@humania.dk> Dato: 8. november 2017 kl. 14.51 Emne: Re: kunstgræs Til: Klaus Flæng <klausfleng@gmail.com> Hej Klaus Ja det vil vi gerne hvis vi kan få 2 timer pr. Uge fra januar til 1 April i tider mellem 18.30 til 20.30 man tirs ons eller Torsdag og ligeledes 1.5 time Lørdag eller Søndag. Fra januar til 1 April Selvfølge uden betaling Held og lykke ser frem til at høre nærmere. Ps. Held og lykke med valget Mvh. Heine Rolighed 2574 9745 [Page #]
Morten Møllnitz (MMZ) Fra: Morten Møllnitz <m_moellnitz@hotmail.com> Sendt: 7. november 2017 15:18 Til: Morten Møllnitz (MMZ) Emne: Vs: Kunstgræsbane Fra: Erik Nielsen <erikbodil1@gmail.com> Sendt: 5. november 2017 08:55 Til: morten@moellnitz.com Emne: Kunstgræsbane Vedr. muligheden for kunstgræsbane i Vinderup. Fra Ryde-Handbjerg Ungdomsforening vil vi se frem til en kunstgræsbane i Vinderup. Den vil give vore fodboldspillere mulighed for at forlænge sæsonen samt give mulighed for at træne i vinterhalvåret. RHU bakker fuldt ud op om VIK's ansøgning om en kunstgræsbane. Med venlig hilsen Bodil Bruus Nielsen Formand for Ryde Handbjerg Ungdomsforening [Page #]
Morten Møllnitz (MMZ) Fra: Morten Møllnitz <m_moellnitz@hotmail.com> Sendt: 7. november 2017 15:18 Til: Morten Møllnitz (MMZ) Emne: Vs: Kunstgræsbane i Vinderup Fra: Formand Vridsted IF <formand@vridstedif.dk> Sendt: 6. november 2017 14:38 Til: morten@moellnitz.com Emne: Kunstgræsbane i Vinderup Hej Morten Som opfølning på vores samtale den 2/11 får du denne mail. Vridsted IF vil gerne støtte op om jeres ansøning til Holdstrebro komunde omkring en kunstgræsbane i Vinderup. Vridsted IF og Vinderup samarbejder i dag om U14 og U15 fodbold drenge og i den forbindelse vil vi gerne evt leje os ind hvis der kommer en kunstgræsbande i Vinderup. Vi kan se store fordele ved en kustgræsband i Vinderup og en evt sådanne bane vil forlænge vores underdøres særson og vil være til store fordel for vores drenge. Vridsted IF vil ønske Vinderup IK alt muligt hele og lykke med deres ansøng ved Holstrebro komunde og se frem til at hører tilbage fra jer. Venlig hilsen Jens Schrøder Formand Vridsted IF [Page #]