Naturovervågning Tarup-Davinde 2016 Skægmejse er ny fugleart for området i 2016. Det var dog ikke helt dette pragteksemplar. Fotoet her viser en adult han fra Vejlerne og er taget af Flemming Ahlmann.
Naturovervågning i Tarup-Davinde 2016 Denne rapport er resultat af naturovervågningens 15. sæson i Tarup-Davinde. 2002 var overvågningens første sæson. Vi har gennem de sidste par år diskuteret den fremtidige naturovervågning af området. Det er sket ud fra et udgangspunkt, hvor vi efter mange års overvågning, har ganske mange højt kvalificerede data og input. Derfor har vi i det forløbne år lavet en ny strategi, således at den kontinuerlige overvågning bliver afløst af bestillingsarbejder eller konsulentopgaver, som sættes i gang, når vi har ønske om at stille skarp på bestemte problemstillinger eller områder. Naturskolen har naturligvis alle rapporter liggende og fra årgang 2010 ligger de frit tilgængeligt elektronisk på hjemmesiden. Målsætningen for naturovervågningen har været - At varetage Tarup-Davinde I/S`s ansvar for områdets naturbeskyttelsesinteresser. - At skabe dokumenterede forudsætninger for udførelse af plejeplaner. - At skabe dokumenterede forudsætninger for indpasning af de rekreative interesser. - At anvende synlige indikatorer til brug for naturformidlingen. - At behandle den indsamlede viden systematisk, så der skabes et grundlag for videregående undersøgelser. Til belysning af naturudviklingen udførtes - overvågning af planter - insektovervågning - overvågning af padder og krybdyr - sø overvågning (udføres af Naturstyrelsen) - overvågning af fugle Overvågningen er sket i områderne, der ejes af Tarup-Davinde I/S, for dagsommerfugle og guldsmede fortrinsvis i kerneområdet. For strandtudser i de nye paddesøer og for fuglene en generel registrering i hele området Overvågningen 2016 er udført inden for følgende biologiske grupper: - Strandtudseundersøgelser v/viggo Lind - Fugleundersøgelser v/per Rasmussen - Insektundersøgelse (lyslokning) af Otto Buhl og Niels Lykke - Guidede botaniske ture af Johanne Fagerlind Den 1. marts 2017 John Juul Henriksen Sekretariatsleder Tarup-Davinde I/S, Tlf. 40262730, e-mail: jjhe@odense.dk
Billeundersøgelser i Tarup-Davinde 2016 Palle Jørum Overvågningen og registreringen af biller er i 2016, ligesom i 2014, udelukkende foregået i det nyerhvervede område ved Langagervej-Rolighedsvej, mellem Ørbækvej og Rolighedsvej. Området ses på fig. 1. Fig.1. Det for få år siden erhvervede grusgravningsområde mellem Ørbækvej i nord og Rolighedsvej i syd. Undersøgelsesområder & metoder Undersøgelserne er foretaget 6.5., 29.5 & 14.9. 2016. Fig. 2. Billeregistreringerne er særligt foregået i de 5 markerede områder.
Undersøgelserne har været rent kvalitative og er foregået uden brug af fælder. Arter der lever på jordoverfladen eller i de øverste jordlag er eftersøgt i jordsprækker, under sten og lign. Arter, der lever nær søbredderne, er især registreret ved skylning, hvorunder vand fra søerne hældes ud over søbredderne, hvilket tvinger biller og andre smådyr frem fra deres gemmesteder. Arter knyttet til planter er eftersøgt ved vegetationsketsjning eller ved at banke urter, buske eller træer over en bankeskærm. Vandlevende biller er indsamlet ved brug af vandketsjer. Større, let bestemmelige arter er i vidt omfang blevet bestemt og noteret i felten. Men størstedelen af det indsamlede materiale er blevet hjembragt og efterfølgende undersøgt under stereomikroskop; bestemmelsen er foregået ved brug af relevant faglitteratur og ved sammenligning med individer i min egen private referencesamling. Resultater Samlet oversigt I undersøgelsesområdet er der i 2016 fundet i alt 67 arter af biller, heraf 9 arter, der ikke tidligere er registreret fra Tarup-Davinde. Hermed er det totale antal arter, der er kendt fra Tarup-Davinde nået op på 468 arter. Resultaterne er samlet i Excel-filen, bilag 1. Undersøgelsesresultater fra de 5 delområder. 1: Hegnet, græsset område med 3 små nyanlagte vandhuller; beliggende lige inden for bommen i sydenden. Området undersøgt 29.5. og 14.9. Søbredderne endnu ikke stærkt tilgroede, med åben, sandet eller lerblandet bund. Vandhullerne med nogen submers vegetation. Som det kunne ventes forekom vandkalven Nebrioporus canaliculatus talrigt i de nyanlagte vandhuller arten er en pionerart i nyetablerede vandhuller med leret eller lerblandet sandbund, og den er udbredt i Tarup-Davinde-området. Sammen med denne art forekom flere andre småvandkalve, mest interessant var det at arten Hygrotus nigrolineatus forekom i alle de tre vandhuller. Som N. canaliculatus forekommer den som pionerart i nyanlagte vandhuller. Den er ikke tidligere fundet i Tarup-Davinde, og er fra Fyn kun kendt fra Sprogø og fra Wedellsborg. Arten blev fundet i Danmark for første gang i 1973 og forekommer kun i de østlige egne af landet. Af andre interessante vandkalve kan nævnes Hygrotus confluens, Hydroglyphus pusillus og Haliplus lineatocollis, der alle tre blev fundet i området også i 2014.
Hygrotus nigrolineatus en af vores mindre vandkalve, ca. 3,5 mm. Den ligner H. confluens rigtig meget, men kendes på at stribe nr. 3 på dækvingerne (regnet fra sømmen) fortsætter næsten helt frem til dækvingernes rod; hos confluens når den kun frem ca. til midten. De to arter lever sammen i nyanlagte søer i Tarup- Davinde Charagmus (Sitona) gressorius med karakteristisk lys midterstribe på forbrystet På mere eller mindre fugtig sandbund tæt på søbredderne blev bl.a. fundet den karakteristiske kugleløber, Omophron limbatum, og muldvarpebillen Heteroccerus hispidulus. I lidt større afstand fra bredderne, på mere tør sandbund, var der en bevoksning af Salomons lysestage, og her blev d. 29.5. fundet 2 eksemplarer af snudebillen Ceutorhynchus parvulus. Så min forventning om at den nok ville finde frem til det nye grusgravsområde (se 2014-rapporten) kom altså til at holde stik. Arten er i Nordeuropa fortsat kun kendt fra Tarup-Davinde-grugravene! Endelig blev der ved vegetationsketsjning ved den nordligste af de 3 småsøer taget 1 stk. af snudebillen Charagmus (Sitona) gressorius. Det er en forholdsvis stor snudebille, ca. 7-9 mm, altså langt større end fx Ceutorhynchus parvulus, der med sine knap 2 mm er en dværg i sammenligning. Ch. gressorius er en relativ ny art i Danmark. Den blev fundet første gang i 1990, på Falster, og har siden bredt sig til de fleste egne af landet. Den lever på ærteblomstrede som gyvel, kællingetand og lupin.
Blomstrende Salomos lysestage værtsplante for den meget sjældne snudebille Ceutorhynchus parvulus 2 & 3: 3 småsøer vest for sporet, der fra bommen i syd fører ind i området op til Langagervej. Undersøgt 6.5. & 14.9. Søbredderne er under tilgroning, og de helt nøgne sandflader er på retur. Endnu holder kugleløber og blegvinget glansløber (Bembidion pallidipenne) dog stand, hvorimod det ikke lykkedes at finde rødbrystet glansløber (Bembidion ruficolle). 5: Rødbrystet glansløber var til gengæld til stede i område 5, på østsiden af den store, vestlige grusgravssø, hvor der er udgravet en ret stor, lavvandet sø. Området blev undersøgt 6.5. På den fugtige sandbund umiddelbart ved søbredden blev der flere steder fundet eksemplarer af denne spændende bille, der er endnu ét blandt efterhånden mange eksempler på arter, der er indvandret til landet i takt med at klimaet er blevet varmere. I 2014 fandt jeg arten i både Sønderjylland og kort efter i Tarup-Davinde, og siden er den fundet på yderligere en række grusgravslokaliteter, flest på Fyn.
Nyanlagt strandtudse-vandhul. Ikke bare godt for padden, men også for en lang række biller, der lever på fugtig, næsten vegetationsløs sandbund nærvandkanten. Ved dette vandhul fandtes en del eksemplarer af rødbrystet glansløber i maj 2016. Samme steder som rødbrystet glansløber forekom de sædvanlige arter: kugleløber, blegvinget glansløber, Heterocerus hispidulus og Bledius subterraneus, men derudover også den smukt metalgrønne løbebille gulrandet kvikløber (Agonum marginatum). Og så en halvstor snudebille, der ikke tidligere er set i Tarup-Davinde: Notaris scirpi, 1 stk. ved planterødder. Den lever på arter af kogleaks og star, sjældent på dunhammer. På den mere tørre sandbund var brun sandspringer (Cicindela hybrida) talrig, som det også var tilfældet i 2014. Salomons lysestage var uhyre talrig, også som i 2014, men heller ikke ved den her lejlighed blev Ceutorhynchus parvulus fundet.
Rødbrystet glansløber Bembidion ruficolle; foreviget af Mathias Holm, fra grusgrav ved Aabenraa. Notaris scirpi ny art for Tarup-Davinde 4: Syd-sydvest for den store sø, ved lille vandfyldt grøft med lerbund, langs nyanlagt sand- & grussti. Undersøgt 6.5. På fugtig lerbund forekom flere arter af løbebiller og rovbiller, bla. den meget smukke sekspunktet kvikløber (Agonum sexpunctatum). Den er vist kun én gang tidligere fundet i Tarup-Davinde, ved Nordsøen.
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2016 En ynglesæson uden de store udsving. Det skal dog bemærkes at hættemågerne for alvor har indtaget grusgravene igen. Det ser ikke ud til at der sker nogen form for prædation fra rævene mere. Desuden har året budt på flere spændende observationer af halvsjældne arter og enkelte nye arter. Ravnegårdens Sø
Ynglefuglene i grusgravene Grusgrave ved Phønix grunden Vandfuglene er fordelt i tre søer i Tarup/Davinde s område, samt to søer udenfor. Nord for Phønix Klubhus. Toppet Lappedykker: 2 ynglepar Knopsvane 1 ynglepar Grågås: 2 ynglepar Blishøne: 5 ynglepar Rørsanger: 2 ynglepar Rørspurv: 3 ynglepar
Stenværk Sø Toppet Lappedykker: 1 ynglepar Knopsvane: 1 ynglepar Blishøne: 4 ynglepar Rørsanger: 3 ynglepar Rørspurv: 2 ynglepar Trekløversøen Blishøne: 3 ynglepar Rørsanger 1 ynglepar Desuden er der registreret følgende ynglefugle i området: Nattergal: 3 ynglepar Natugle: 0-1 ynglepar. Øst for Phønix grunden er der to søer som er privatejet, og her er der ikke foretaget ynglefugletællinger. Davinde Sø
Davinde Sø er en af de søer der modtager flest besøgende, specielt i løbet af sommeren. Derfor er der heller ikke de store fugleinteresser i området. Den lille ø huser ikke længere ynglende måger/terner, da folk jævnligt går i land på trods af adgang-forbudt skilte. Toppet Lappedykker: 1 ynglepar Knopsvane: 1 ynglepar Blishøne: 3 ynglepar Rørsanger: 3 ynglepar Rørspurv: 2 ynglepar Engpiber: 5-6 ynglepar. Området nord for Naturskolen
Nordsøen og søen vest for P-pladsen Lille Lappedykker: 1 ynglepar Gråstrubet Lappedykker: 2 ynglepar Toppet Lappedykker: 1 ynglepar Blishøne: 5 ynglepar Grønbenet Rørhøne: 1 ynglepar Gråand: 1 ynglepar Grågås: 4 ynglepar Rørsanger: 4 ynglepar Nattergal: 1 ynglepar Rørspurv: 2 ynglepar Østersøen og søen nord for shelterne Gråstrubet Lappedykker: 1 ynglepar Blishøne: 2 ynglepar Nattergal: 1 ynglepar Toppet Lappedykker: 2 ynglepar Blishøne: 2 ynglepar Grågås: 1 ynglepar Hudevad Sø Øvrige ynglefugle i området Natugle: 1 ynglepar i tårnfalkekasse ved Naturskolen. Nattergal: 1 ynglepar Kærsanger: 2-3 ynglepar
Området ved Ibjerget Put-and-take-søer v. Anes Høj Toppet Lappedykker: 2 ynglepar Gråstrubet lappedykker: 2 ynglepar Blishøne: 6 ynglepar Grønbenet Rørhøne: 1 ynglepar Gråand: 2 ynglepar Rørsanger: 10 ynglepar Rørspurv: 4-5 ynglepar Sø mellem Store Ibjerg Sø og Put-and-take Toppet Lappedykker: 2 ynglepar Blishøne: 3 ynglepar Rørsanger: 8-10 ynglepar Kærsanger: 4 ynglepar. Syngende hanner mellem søen og Vindinge Å
Rørspurv: 3-5 ynglepar Store Ibjerg Sø Toppet Lappedykker: 2 ynglepar Blishøne 2 ynglepar Gråand: 1 ynglepar Grågås: 9 ynglepar Knopsvane: 1 ynglepar Fjordterne: 1 ynglepar Rørsanger: 2-3 ynglepar Kærsanger: 2-3 ynglepar. Syngende hanner mellem søen og Vindinge Å. Rørspurv: 2 ynglepar Panorama udsigt over Store Ibjergsø Toppet Lappedykker: 1 ynglepar Gråstrubet Lappedykker: 2 ynglepar Knopsvane: 1 ynglepar Grågås: 4 ynglepar Blishøne: 3 ynglepar Rørsanger: 3 ynglepar Bjerggårds Sø
Birkum sø og Langager sø Det vigtigste område for ynglefugle i grusgravene. Primært på grund af mågekolonierne, og åbne områder der stadig tillader at der kan yngle vadefugle. Ynglefugle: Toppet Lappedykker: 2 ynglepar Gråstrubet Lappedykker: 3 ynglepar Lille Lappedykker: 2-3 ynglepar Grågås: 9 ynglepar. Knopsvane: 2 ynglepar Gravand: 1 ynglepar
Blishøne: 4 ynglepar Grønbenet Rørhøne: 2 ynglepar Hættemåge: 5-600 ynglepar fordelt på tre øer Stormmåge 1 ynglepar Fjordterne: 5-6 ynglepar Strandskade: 1 ynglepar Lille Præstekrave 1-3 ynglepar. Stor Præstekrave: 1 ynglepar. Engpiber: 5 ynglepar. Måske i undervurderet. Rørsanger: 5-10 ynglepar Nattergal: 1 ynglepar Rørspurv: 3-4 ynglepar Udsigt fra Davindevej i Hudevad. I den lille rørskov har der i år ynglet Rørhøg. Stedet ligger lidt uden for Tarup/Davindes arealer. Der blev også hørt Vandrikse fra rørskoven.
Grusgrave ved Kappendrup Forholdsvis nyt område som Tarup/Davinde har erhvervet. Det har ikke tidligere været omfattet af fugleovervågningen. Området består af et par ældre og tilgroede grusgravssøer. Gråstrubet Lappedykker: 2 ynglepar Toppet Lappedykker: 1 ynglepar Blishøne: 3 ynglepar
Samlet bestandsvurdering af vandfuglene Lille Lappedykker: 3-4 ynglepar Toppet Lappedykker: 17 ynglepar Gråstrubet Lappedykker: 12 ynglepar Grågås: 29 ynglepar Knopsvane: 7 ynglepar Gravand: 1 ynglepar Gråand: 4 ynglepar Troldand: 5 ynglepar Hvinand: 3 ynglepar Blishøne: 45 ynglepar Grønbenet Rørhøne: 5 ynglepar Strandskade: 1 ynglepar Vibe: 1 ynglepar Lille Præstekrave: 3 ynglepar Stor Præstekrave: 0-1 ynglepar Natugle: 1-2 ynglepar Isfugl: 0-1 ynglepar. Har ynglet i privat grusgrav. Fjordterne: 6-7 ynglepar Hættemåge: 5-600 ynglepar Stormmåge: 1 ynglepar Sorthovedet Måge: 0-1 ynglepar Fiskehejre: 0 ynglepar Engpiber: 10 ynglepar. Ikke systematisk optalt Nattergal: 7 ynglepar Kærsanger: 9 ynglepar Rørsanger: 50-60 ynglepar
Rørspurv: 20-25 ynglepar Hvinand: Det ser ikke ud til at der har været ynglesucces i år. Fuglene har været der og de har kurtiseret, men kasserne har været tomme, og der er heller ikke set ungekuld. Lille Præstekrave: Bestanden ser ud til at være på samme niveau som sidste år. Der er ikke set unger, men de har heller ikke været eftersøgt. Fiskehejre: Har tilsyneladende ikke ynglet i år. De har været i området, men begge reder har været tomme. Isfugl: Arten har med sikkerhed ynglet i en kunstig redekasse i en af de private grusgrave. Hættemåge: Bestanden er stigende. Der er nok 5-600 ynglepar i år, men det nøjagtige antal er svær at optælle. Ynglesucces ser også ud til at være fin, da der sås rigtig mange udfløjne unger i juli. Sorthovedet Måge: Arten er stadig en sjælden ynglefugl i Danmark. I lighed med tidligere år blev flere ynglefugle set i Hættemågekolonien i starten af ynglesæsonen. De andre år har fuglene dog kun været der i kortere tid, men i år blev de set hele sæsonen. De havde et bestemt sted i kolonien de holdt til, men desværre kunne ingen unger ses pga. vegetationen. Der er dog meget der tyder på at de, i hvert fald har forsøgt at yngle i år. Om de havde succes er uvist. Bemærkninger til udvalgte arter og spændende fugleobs i 2016 Blisgås: 60 set 17/10. Stort antal. Arten er efterhånden en årlig gæst, men normalt fåtalling. Rød Glente: Arten blev jævnlig set fouragerende i løbet af sommeren. Arten har de sidste 2 år ynglet i en skov ved Davinde. Havørn: Fuglene fra Ravnholt, samt ikke-ynglende fugle ses jævnligt i løbet af året. Blå Kærhøg: En hunfarvet fugl overvintre tilsyneladende i området i vinteren 2015/2016 Fjeldvåge: Også i år overvintre den en enkelt fugl i grusgravene Fiskeørn: Set adskillige gange både på forårs- og efterårstrækket. Sølvhejre: En længe ventet ny art for grusgravene. Arten har været i kraftig fremgang i Danmark de seneste år, og den yngler nu med enkelte par. Sølvhejren blev set ikke færre end 3 gange i løbet af 2016 og 6/11 med hele 2 fugle.
Mosehornugle: Set to gange i løbet af vinteren. Andet vinter i træk hvor den har overvintret. Lærkefalk: Set en enkelt gang i ynglesæsonen. Ikke noget der tyder på yngel. Skægmejse: Ny art for området. 1 død hun blev fundet d. 9. december ved Tarup Vandmølle. Fuglen var blevet taget af en kat. Fundet ligger ca 100 meter uden for området, men det er ikke usandsynligt at den har fourageret i grusgravene. Arten er ikke tidligere fundet på Midtfyn. Skægmejse hun.
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2016 Tekst og fotos: Viggo Lind
Naturskolen Åløkkestedet 8. sept. 2015 I året 2016 har jeg haft 2 natture til Tarup-Davinde. Det har primært været for at registrere strand-tudser, men andre padder er også taget med her. De områder jeg overvejende har koncentreret mig om, kan ses på nedenstående kort, hvor hvert område har fået et nummer. Metoden har været lytning og gennemsøgning med en kraftig lygte.
Den 15. september 2014 blev der udsat ca. 100 små strandtudser ved vandhullerne i Ørkenen (6), derfor har det område en særlig interesse. Min lidt naive tro på en øget aktivitet de følgende år, er selvfølgelig ikke blevet indfriet. Men hvis bare 10 har overlevet og når den kønsmodne alder, vil jeg kalde det en succes. Da der er gået 2 vintre siden udsætningen, burde nogle af dem være nået den kønsmodne alder, og have lagt deres første æg i denne sæson. Det kunne være interessant at genfinde nogle af de udsatte strandtudser, men det havde krævet affotografering af samtlige unikke rygmønstre, inden udsætningen. Senere genfundne voksne skulle så sammenlignes med billeddatabasen. Dette er muligt, da rygmønstret forbliver uændret i hele tudsens levetid. Som bekendt foretrækker strandtudsen helt jomfruelige flade vandhuller. Her har æg og larver/ haletudser vandet helt for sig selv og fjender som f.eks. fisk, vandkalve og guldsmedelarver har ikke indfundet sig endnu. Ligeledes kan larver af frøer og skrubtudser udkonkurrere strandtudselarverne, således at sidstnævnte bukker under og dør inden for en uges tid. Risikoen ved at etablere sig i et nyt fladt vandhul er selvfølgelig udtørring, og hvis det finder sted inden larverne er færdigudviklede, dør alle. Besøgene: 15. maj 2016, kl. 21.00 00.30, temp. 7 6 C, enkelte småbyger. Ingenting ved 1, 2, 4, 5 og 8. Ørkenen 6: 5 voksne strandtudser samt svag kvækken.
28. juni 2016, kl. 23.00 02.00, temp. 14 10 C, stille vejr. Ingenting ved 2 og 7. Ved 1: 4 små butsnudet frø. Ved 3: 8 voksne skrubtudser. Ørkenen 6: Ca. 25 små strandtudser i de 3 østlige vandhuller, samt haletudser/larver. En lille og en voksen butsnude. En mindre skrubtudse. Flere små lille vandsalamander. Billedet herover viser Ibjerg og Store Ibjerg Sø. Vandhullet ved 2 har været uden registreret aktivitet, men den 28. juni var der trampet ret voldsomt rundt på bredderne af store heste. Normalt er det ikke til gene, at der er dyr ved paddevandhuller, men dette har nok været for meget. Ved Ravnegård Sø (4) har der tidligere og i 2015 været et mindre strandtudsekor. Det har desværre forholdt sig tavst i 2016. Skrubtudserne ved Ibjerget (3) har jeg observeret gennem flere år. Hvad der tiltrækker dem, lige på dette sted, ved jeg ikke. De ses fra hjørnet af skoven og et stykke hen mod Ibjergvej, specielt i fugtigt vejr. For år tilbage holdt strandtudserne også til her, men de er flyttet helt væk. Skovkanterne her er også rigtig gode for flagermusene. Det gælder dværg-, syd- og brunflagermus.
De nye vandhuller ved Bjerggård Sø (4) har endnu ikke kunnet tiltrække strandtudser. Dog blev der den 28. juni fundet 4 små butsnuder, der sandsynligvis kommer fra det lidt større og ældre vandhul. De sorte prikker på billedet er kvæg, hvis tilstedeværelse ikke har haft samme virkning på vand-hullernes bredder som vandhullet (2) syd for Store Ibjerg Sø med de store heste. Ørkenen (6). Her ses så det for tiden bedste område for strandtudserne. Men vi ved, at det billede vil ændre sig, og der må graves nye vandhuller. Der er mange gode gemmesteder og overvintringsmulig-heder i det kuperede terræn tæt ved.
Billederne herover, som er fra 28. juni 2016, viser hvor stor forskel der kan være på strandtudsernes rygmønstre. Enkelte individer mangler helt den gule rygstribe, og kan derfor let forveksles med skrubtudsen. Umiddelbart ses ingen kønsforskelle, men hannen har en hudfold under struben, der bliver til den imponerende kvækkepose, der kun aktiveres i yngletiden. Den lille flue vil kunne forsvinde i strandtudsens mund på brøkdele af et sekund. Tudsen kan slynge sin let klæbrige tunge ud, og væk er fluen. Insekter udgør ca. 90% af de voksne tudsers føde. Søndersø Skov den 5. jan 2016.