LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 2 APRIL 2008 TEMA: TRAFIKULYKKER Unge skal lære om trafiksikkerhed på en måde, så de på egen krop oplever, hvor hurtigt det kan gå galt 23 MILLIONER BØRN VACCINERET MOD POLIO VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI

Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 19 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores samarbejde med 65-Ferie har vi nu mulighed for at uddele legater til handicappede. Legatet kan søges ved bestilling af en rejse. Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til: Andalusien, Spanien Athen, Grækenland Barcelona, Spanien Bretagne, Frankrig Cypern Danmarks sommerland Gran Canaria, Spanien London, England Holland Kreta, Grækenland Krydstogtrejser Loutraki, Grækenland Madeira Norge Prag, Tjekkiet Rom, Italien San Felice Circeo, Italien Sydafrika Tenerife, Spanien Tyrkiet Kontakt os på tlf. 7022 7252 el. info@handitours.dk Eller læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev. Kom og mød os på Health & Rehab i Bella Center fra den 6. til 8. maj på stand nr. C1020 2 H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 D K - 2 7 2 0 V A N L Ø S E D E N M A R K T L F : +45 7022 7252 FAX: +45 7022 7 2 6 2 INFO@HANDITOURS.DK WWW.HANDITO URS.DK

5 Leder Hvorfor er der forskel på whiplashramtes stilling og behandling øst og vest for Øresund 7 Tema: Trafikulykker Martin er kun 18 år, da han en sommernat kører galt i sin mors bil 9 9 Unge skal lære om trafiksikkerhed Nu har Silkeborg Tekniske Skole Rat og Risiko på skoleskemaet 12 Sommerkursus på Egmont Højskolen 12 Meld dig til Idrætsdagen på PTU 14 Få styr på reglerne for vederlagsfri fysioterapi 18 23 millioner børn vaccineret mod polio 22 Ferie og behandling i sydens sol 18 27 Har vi ret til behandling i udlandet? 31 Kort Nyt 34 Handicapsejlere vinder førstepladsen 36 To kurser i PTU Lær smertedæmpende teknikker på smertekursus. Kom Tilbage bag rattet på kursus med psykolog og kørelærer. 38 PTU Kryds 22 40 Kredsnyt www.ptu.dk 45 Service PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75 PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff Re dak tør: Vivian Olesen Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Gurli B. Nielsen (formand), In ge Carls en, Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Erling Fisker, Ka te Rhe din, Vivian Olesen Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: 36 73 90 00, fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk. An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk Lay out: www.ad-man.dk Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus Op lag: 7.000 ISSN nr. 0901-7798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer 23.06.2008 Deadline: Redaktion: 13.05.2008, Annoncer: 15.05.2008 F o r s i d e: La r s Ba h l (ma n i p u l at i o n: Martin Scheuer) 3

Advokaterne Store Torv 16 Tid til engagement Spørgsmål om personskade, sociale forhold og forsikringsforhold kræver professionel rådgivning og sagsbehandling. Kontakt os og få vores vurdering. Læs mere på www.personskade-erstatning.dk Esbjerg. Herning. Skjern www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf. 70 15 10 00 mail@70151000.dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. ELMER A D V O K A T A KTI ESEL SKA B STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET. 1264 KBH K & ADV OKA TER PARTNERE T ELEFON 3 3 67 6 7 6 7 T ELEF A X 3 3 67 6750 WWW.ELMER-A DV.DK 30 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk 4

Hvorfor er der forskel? undrer sig over, hvorfor der er forskel på PTU whiplashramtes stilling og behandling øst og vest for Øresund. Bare man smutter over broen fra København til Malmø, er der en verden til forskel. Asien begynder sandelig ikke i Malmø. Man lægger snarere Sibirien bag sig, når man forlader Danmark. Der er unægtelig en verden udenfor Verona, når man har pådraget sig en piskesmældslæsion eller WAD (whiplash associated disorder). Det er det første, der slår mig, efter at have deltaget i en whiplashdag i Lund den 14. februar i år. Denne whiplashdag var arrangeret af vor svenske søsterorganisation RTP s (Riksförbundet För Trafik- Olyckfalls och Polioskadade) afdeling i Skåne, RTP-Skåne Nackskadegrupp. blev slået med forbavselse allerede ved ankomsten til Lunds Universitets Sygehus. Kon PTU ferencen blev afholdt på et stort moderne hospital i de bedst tænkelige forelæsningslokaler, og tilstrømningen var kolossal mere end 500 deltagere. Det overgik også langt arrangørernes forventninger, og sprængte rammerne, så nabolokaler til det store auditorium måtte tages i brug med tv-transmission på storskærme. Både indhold og form var af høj kvalitet. Der var ikke nogen skepsis eller fordomme mod piskesmældsramte hverken med hensyn til diagnose eller behandlingsbehov. Tilgangen var saglig, søgende og videnskabelig med erkendelse af, at man heller ikke i Sverige endnu har det endelige svar på den eneste rette behandling, men man var ikke opgivende. Man søger, man afprøver metoder, man forsker og frem for alt tager man lidelsen alvorligt. Mennesker med varige følger efter en piskesmældslæsion har behov for mange forskellige former for behandling, og det ser ud til, at de får den, ikke i privat regi, men på et universitetshospital på en særlig nakkeskadeafdeling med en tværfaglig tilgang til de problemer, patienterne har. konstaterede med interesse, at forelæserne PTU ikke blot spændte over flere specialer, neurokirurgi, rehabiliteringsmedicin, fysioterapi, smertebehandling, psykologi og psykiatri, men også tog hinanden alvorligt og arbejdede sammen. Det kan vi lære noget af her i landet. Tilgangen til behandling af mennesker med følger efter en piskesmældslæsion skal ikke være sekterisk og alternativ, men en bred tværfaglig lægelig og fysioterapeutisk indsats med respekt for, at alle whiplashramte er forskellige og har hver deres individuelle sygehistorie og symptomer, uden at dette gør dem mindre troværdige, endsige indbildt syge. Man skulle ikke tro, at det stadig skulle være nødvendigt at H. Kallehauge formand understrege dette. Det er det heller ikke i Sverige, men nok fortsat her i landet. Det er en af de væsentligste forskelle på den ene og den anden side af Øresundsregionen. skal også pege på nogle andre væsentlige PTU forskelle. Sverige har fået hele whiplashproblematikken behandlet i en grundig kommissionsrapport, som udkom i 2005. Det var en tværfaglig bedømmelse, som endte med en række koncensusprægede konklusioner. Hvor er Sundhedsstyrelsen og den danske lægeverden henne i whiplashsammenhæng? Hvis ikke andet kan vække dem af deres Tornerosesøvn, så kan omkostninger vel gøre det. I Sverige har man beregnet, at whiplashskader koster samfundet ca. 4 milliarder kr. om året. I Danmark svarer det vel til ca. godt 2½ milliard kr. årligt. Det må da være nok til at begrunde en forstærket indsats både med henblik på forebyggelse og rehabilitering af de piskesmældsramte. En anden forskel mellem Sverige og Danmark er karakteristisk, at vi savner den stærke svenske tradition for en ordentlig rehabiliteringsindsats. Også den er der god grund til at efterligne. kan lære meget af RTP på whiplashområdet. PTU Når man i Skåne kan udfærdige en flot og dybdeborende rapport, som påviser behovet for en særlig nakkeafdeling på alle større sygehuse, så må vi vel også her i landet kunne gøre noget lignende. Forskellen mellem øst og vest for Øresund er f.s.v. angår whiplashproblematikken helt uforståelig og bør naturligvis ophæves. 5 5

www.handicapbusser.dk Vi har specialiseret os i opbygning og indretning af lift- og handicapbusser HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker. Og vi ved, hvad vi taler om. For bag firmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter. HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder, sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre. Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling. Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer - og det er bl.a. mærker som Citroën og VW. Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur - eller ring og vi kommer gerne forbi! Poul Erik Illemann Jesper Skov Vejlbjergvej 18 8240 Risskov Tlf. 8731 4600 www.handicapbusser.dk mail@handicapbusser.dk 6

Jeg tænker på Martin hver eneste dag Martin er kun 18 år, da han en sommernat i 2001 kører galt i sin mors bil. Inden har han drukket tæt. Han kører alt for stærkt og mister kontrollen over bilen. Den nat går livet i stå for Martins mor Af Do rt e Sc h m i d t Jeg kommer aldrig over tabet af Martin. Men efterhånden har jeg lært at leve med det, siger Gitte Nagel, der i dag er med i pårørendekorpset i Rådet for Større Færdselssikkerhed. Det indebærer at hun tager ud på skoler og andre steder, hvor mange unge er samlet, for at fortælle om det værste, en mor kan komme ud for: At miste et barn. - Jeg håber, jeg på den måde kan få andre unge til at tænke sig om en ekstra gang. For så har Martins død ikke været helt forgæves, siger hun, der ikke er i tvivl om, at hendes historie påvirker de unge. - Når jeg fortæller, er der altid så stille i lokalet, at man kan høre en knappenål falde til jorden. Fart og alkohol Martin dør den 19. juli 2001. Mindre end en måned efter at han har fået kørekort. Han har festet sammen med vennerne i Ringsted, da han sidst på natten går hjem for at låne sin mors bil. Hun sover og hører ikke, at han kommer og snupper bilnøglerne. Han kører tilbage til festen for at høre, om der er nogen, der vil en tur med til stranden. Det er der ikke, så han kører alene mod Næstved. Med speederen i bund og alt for meget alkohol i blodet. Foran kører en lastvogn og i bakspejlet ser chaufføren et par forlygter, der slingrer voldsomt. Pludselig er de væk og chaufføren vender om for at se, hvad der er sket. Et frygteligt syn møder ham. Martin har mistet herredømmet over bilen og er knaldet lige ind i siden af en parkeret lastbil. Martin er klemt fast i bilen, der er mast helt ind under lastbilen. Han er bevidstløs, men i live. Det er han også, da Falck efter 35 minutters skærearbejde har fået ham fri af bilen. Men han dør inden ambulancen når frem til Næstved Sygehus. Politiet banker på Martins mor vågner ved at det banker på døren ved 5-tiden om morgenen. Hun vikler sig ind i et håndklæde og åbner døren. I samme sekund hun ser de to betjente, fryser hendes blod til is. Hun ved, der er sket noget forfærdeligt. Hun har prøvet at blive vækket af politiet før. Nemlig dengang hun var højgravid med Martin, og hans far blev dræbt i en ulykke. Bilen står i forældrenes navn, så før politiet er nået frem til Gitte, har de vækket hendes forældre, der bor i nærheden. Gittes far er taget med politiet på sygehuset for at identificere sit døde barnebarn. En frygtelig, gruopvækkende og rystende opgave, som han aldrig glemmer. Han vågner stadig med mareridt om den blodige, sønderlemmede dreng, som han har elsket siden han blev født. To gange har Gitte Nagel forsøgt at tage livet af sig selv. I dag er hun glad for, at det ikke lykkedes. 7

To af Gittes søstre og en svoger er taget med politiet hen til Gitte for at fortælle hende, at hendes ældste søn er død. - Jeg løber skrigende rundt. Alt går i stå. Alt bliver sort og ligegyldigt. Jeg dør selv en lille smule den nat, fortæller hun. Farvel Martin Martins lillebror sover hos en kammerat. Han er på det tidspunkt 12 år gammel. Han bliver hentet hjem og bliver lige så hårdt ramt af chok og sorg over det skete som sin mor. I løbet af morgenen tager hele familien til sygehuset i Næstved for at sige farvel til Martin. På vejen kører de forbi ulykkesstedet. Her er Martins kammerater allerede stimlet sammen fra hele byen for at mindes ham med blomster og stearinlys. Martin var blandt andet aktiv i den lokale fodboldklub og samtidig bokseklubbens unge håb. Så hans omgangskreds var stor. Gitte er rædselsslagen, da de når frem til sygehuset. Sollyset falder ind ad vinduet på Martin, der ligger på en seng med et lagen over sig og med forbindinger om hovedet. To stearinlys er tændt. Fra hans ene mundvige siver blodet stadig lige så langsomt fra hans kvæstelser. - Jeg fortæller ham, hvor højt jeg elsker ham og nusser hans kolde kind. Det er et rædselsfuldt, uvirkeligt mareridt, siger hans mor. Tusind stykker Bagefter venter alle de praktiske opgaver. Bedemand og præst. Valg af salmer. Planlægning af bisættelsen. - Hvordan jeg klarede det, ved jeg ikke. Jeg gik rundt som en zombi, siger Gitte. Martins kæreste var på ferie i Frankrig, da ulykken skete. Som flere andre af Martins nærmeste, rejste familien hjem med det samme, da de hørte om Martins død. Bisættelsen sker fra Skt. Bendts Kirke i Ringsted, hvor også Valdemar Sejrs Dronning Dagmar er begravet. Kirken er på trods af sin størrelse så fyldt, at mange må stå op. Ingen kan holde tårerne tilbage, da Anne Linnets Alting kan gå itu, et hjerte kan gå i tusind stykker fylder kirkerummet fra Martins brors ghettoblaster. Blandingsmisbrug Hverdagen banker på igen. Men de efterladte er knugede af sorg og har svært ved at se meningen med livet. Martins bror kan ikke holde ud at blive i Ringsted, og han kommer på kostskole. Martins mor mister derefter fuldstændig grebet om sit liv. - Det gjorde simpelthen for ondt at være i den virkelige verden, siger hun. Hun begynder at drikke. Og da hendes psykiater er alt for villig til at forsyne hende med masser af beroligende nervepiller af typen benzodiazepiner udvikler misbruget sig med lynets hast. Hun ligger i timevis oppe på Martins værelse og hører Anne Linnets sang igen og igen. Med hovedet begravet i sønnens sengetøj, hvor hun stadig kan indsnuse hans duft. Intet på værelset er blevet rørt efter ulykken. Når hun ikke ligger på Martins værelse, tager hun i byen for at spille på spilleautomater. Hun bliver ludoman i en grad, så hun sætter sig i gæld. En gæld, som hun stadig betaler af på den dag i dag. Vendepunktet To gange forsøger hun at tage livet af sig med en overdosis af nervemedicin. Første gang tager hun direkte fra sygehuset og ned til psykiateren for at få flere piller. Og det får hun. Hun sluger en håndfuld, lige så snart hun har hentet dem på apoteket. Anden gang er det hendes yngste søn, der finder hende og ringer efter en ambulance. - Jeg kan svagt huske hans sårede, bekymrede og rædselsslagne øjne, som mødte mine, da jeg blev rullet ind i ambulancen. Og det blik blev vendepunktet for mig. Jeg besluttede, at nu måtte det være slut. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for igen at blive den aktive og omsorgsfulde mor, som jeg var før Martins død, siger hun. Hun bliver igen udskrevet fra sygehuset uden nogen form for hjælp til at komme videre. Men denne gang tager hun direkte hjem og smider alt, hvad hun har af nervepiller og alkohol ud. Og så tager hun ellers en kold tyrker. Hun er stædig og kæmper sig langsomt, men sikkert gennem de hæslige uger med rysteture og kramper helt alene. - Jeg var så flov over mit misbrug, at jeg ikke kunne holde ud at bede nogen om hjælp, siger hun. Lever med smerten I dag har hun det efter omstændighederne godt. Hun har lært at leve med den store smerte, som tabet af Martin har efterladt. Samtidig fylder han stadig i hendes tanker hver eneste dag. - Hvordan ville det være gået ham? Var jeg blevet farmor, hvis han stadig levede? Ville hans boksekarriere være gået godt? Der er tusinder af ubesvarede spørgsmål om, hvordan livet ville have formet sig for ham, siger Gitte. Hun er på kirkegården mindst en gang om ugen for at nusse om Martins gravsted og snakke med ham. Når det gælder Martins lillebror, der i dag er 19 år og har kørekort, prøver hun på ikke at være alt for pylret. Men det er svært. Mød andre pårørende Et af de sidste billeder, der er taget af Martin få måneder før hans død. Gitte Nagels historie er langt fra enestående. Hvert år dræbes der 3-400 mennesker i trafikken. Og hver eneste gang går verden i stå for den dræbtes mor, far, søster, bror og alle de andre pårørende, et menneske har. Nogle af dem har som Gitte valgt at gøre en forskel ved at melde sig til Pårørendekorpset. Her har de nemlig mulighed for at bruge deres egen personlige tragedie til at påvirke andre trafikanter til at køre sikkert i trafikken. Du kan møde flere pårørende til trafikdræbte og læse resumeer af deres historier hos Rådet for Større Færdselssikkerhed. www.sikkertrafik.dk 8

- Jeg kan næsten ikke høre lyden af en ambulance uden at ringe til ham for at høre, om han har det godt. Og jeg kan heller ikke lade være med at sende en byge af formaninger efter ham, når han skal ud at køre, siger hun. Selv er hun holdt helt op med at køre bil. Hun får blodsmag i munden og ser ulykker alle vegne. Gitte Nagel har fået stillet diagnosen posttraumatisk stresssyndrom og får førtidspension. Unge skal lære om trafiksikkerhed - Vi vil så gerne have, at alle vores elever overlever deres første dødsensfarlige år i trafikken. Derfor har vi sat trafiksikkerhed på skoleskemaet, siger Jørgen Nielsen fra Silkeborg Tekniske Skole. Han er idemanden bag kursusforløbet Rat og Risiko, hvor eleverne på egen krop oplever, hvor hurtigt det kan gå galt i trafikken Af Do rt e Sc h m i d t Lad være med at køre for stærkt. Kør aldrig, når du har drukket. Og husk sikkerhedsselen. Alle kendte formaninger som også nybagte bilister har hørt til hudløshed. Alligevel er fart, sprut og manglende sele årsagen til langt de fleste alvorlige ulykker. Og alt for tit er det ganske unge, der både forårsager og rammes af ulykkerne. Hver tredje trafikdræbte er mellem 16 og 24 år. Og unge er lige så overrepræsenterede, når det gælder antallet af livsvarigt kvæstede. - Det store problem er, at nybagte bilister stort set intet ved om trafiksikkerhed. Jo, de har hørt alle formaningerne. Men det er altså først, når man har gjort sig sine egne erfaringer, at man også forstår alvoren af dem. Og Tal på trafikulykkerne Personskader 2007 2006 Dræbte 409 306 Tilskadekomne 6.668 6.515 I alt 7.077 6.821 K i l d e : Ve j d i r e k to r at e t Antallet af dræbte i trafikken er stigende. I 2006 mistede 306 livet. I 2007 er tallet steget til 409. I 2008 er der indtil videre dræbt 57 i trafikken. Du kan følge udviklingen i antallet af trafikdræbte på www.dropdet.nu En lokal politimand fortæller om en af sine værste opgaver: At være den, der fortæller de pårørende, at en af deres nærmeste er blevet dræbt i trafikken. 9

det får de ved at følge kursusforløbet Rat og Risiko, forklarer Jørgen Nielsen, der er tidligere kørelærer og nu underviser på Silkeborg Tekniske Skole. Flytte holdninger Der er Allerede nu er kurset obligatorisk for den del af eleverne, der har ingen tvivl om, valgt en uddannelse, som kræver, at de kører bil. For andre at løftede pegefingre og elever er kurset valgfrit. Og Jørgen Nielsen håber, at formaninger preller af på langt ideen bliver spredt til alle landets tekniske skoler og de fleste unge. gerne også andre uddannelsessteder. Hvis vi derimod giver dem - Der er nemlig ingen tvivl om, at løftede pegefingre og formaninger ordentlig viden om vigtigheden af preller af på langt de fleste at køre ordentligt, unge. Det flytter ingen holdninger. Men hvis vi til gengæld så flytter de selv giver dem ordentlig viden om vigtigheden af at køre ordentligt, deres holdning så flytter de selv deres holdninger, siger han. Udviklingen af kurset er sket i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed og Trygfonden. - Hele ideen er at give deltagerne redskaber, der motiverer dem til selv at tage de rigtige beslutninger. De prøver en lang række risikable situationer i praksis, så de lærer deres egne begrænsninger at kende og får en erkendelse af, at det er deres eget ansvar at køre sikkert. Og at det kan betale sig, siger han. På egen krop Indtil videre har to hold gennemført uddannelsen, der varer en uge med både teori og praksis. Undervejs prøver deltagerne deres reaktionsevne, når de er påvirket af alkohol ved hjælp at en særlig spritsimulator. De er på køreteknisk anlæg, hvor de blandt andet oplever, hvordan bremselængden ændrer sig ved forskellige hastigheder og andre påvirkninger. Og hvorfor det er så vigtigt at holde afstand. - Selv dem, der ellers tror de er verdensmestre, oplever at de kan lære noget den dag, siger Jørgen Nielsen. Betydningen af sikkerhedsselerne lærer deltagerne blandt andet om ved at sidde spændt fast i en bil, der kan vendes på hovedet. Og ved hjælp af computerprogrammer lærer de deres egen reaktionsevne meget bedre at kende. Både når de er koncentrerede om kørslen og når de er distraheret af mobiltelefoner eller andet uvedkommende. Aha-oplevelser Også når det gælder de timer, der går med teori, får eleverne den ene ahaoplevelse efter den anden. For eksempel den dag, hvor personalechefen fra Bilernes Hus i Silkeborg kommer for at fortælle om trafiksikkerhed set fra en arbejdsgivers synspunkt. Her er personalepolitikken nemlig klokkeklar: Alle ansatte skal køre ordentligt. Ikke bare, når de kører i firmaets biler, men også når de kører privat. Gør man ikke det, bliver man fyret. - Den oplysning går rent ind. For alle vil jo gerne have et arbejde, når uddannelsen er færdig, forklarer Jørgen Nielsen. Undervejs møder deltagerne også en pårørende til en trafikdræbt, der fortæller om smerten ved at miste et elsket familiemedlem i en trafikulykke. Og de møder en politimand, der som en del af sit arbejde har opgaven med at tage ud til trafikdræbtes forældre eller ægtefælle og underrette dem om den tragiske begivenhed. - Der er ingen tvivl om, at mødet med døden i høj Bilen her kan vendes på hovedet... 10

Besøg Kvæsterød køreskole På Experimentariets særudstilling om trafik, der dræber, kan du få smagsprøver på de mange aha-oplevelser, som har fået deltagerne i trafiksikkerhedskurset Rat og Risiko til at ændre holdninger. www.experimentarium.dk/ trafik og når det sker, bliver man for alvor glad for at have taget sikkerhedsseler på. Hvad siger de unge selv? At eleverne på Rat og Risiko får noget ud af undervisningen, viser deres egne udtalelser med al ønskelig tydelighed. Citaterne er sakset fra artikler i Jyllands-Posten og Midtjyllands Avis: Det er skræmmende, når et barn pludselig løber ud foran bilen, og du ikke kan nå at undvige, fordi du er simuleret påvirket af spiritus. Jeg vil ikke love, at jeg aldrig mere kører for hurtigt. Men jeg tror alligevel, at jeg vil tænke mig mere om, før jeg næste gang træder på speederen. Vi har for eksempel også set en film om, hvad der sker, når en bil ruller rundt og føreren ikke har sikkerhedssele på. Det var rimeligt skræmmende. grad påvirker alle til eftertænksomhed, siger Jørgen Nielsen. Det virker Når eleverne har gennemført uddannelsen, er de fuldt ud klar over, at uanset hvor meget sikkerhedsudstyr, man propper ind i en bil, så er det i den sidste ende førerens evner til at køre bil, der er afgørende for trafiksikkerheden. - Det bedste er, at selv de elever, der ellers normalt er meget svære at nå, ændrer holdninger undervejs. For deres kammerater begynder efterhånden at sige fra, hvis de fortsat bralrer op om, at det er smart at køre stærkt og uden sele. Og det virker, siger Jørgen Nielsen. Ud over arbejdet med at få udbredt ideen om Rat og Risiko til resten af landet, forsøger han også at overtale forsikringsselskaberne til at indføre en bonusordning for dem, der har bestået kurset. - Man kunne for eksempel give dem 30 eller 40 procent af deres dyre bilforsikring retur, hvis de kører skadefrit i de næste tre år. Det ville være med til at minde dem om vigtigheden af at køre ordentligt, siger han. Man bliver overrasket over, hvordan man reagerer og opdager, at bilen ikke rigtig er til at styre, når man har drukket. Der er hverken ABS-bremser eller airbag i min bil. Så nu vil jeg have en, der er mere fornuftig. Sådan noget som sikkerhedsseler, dem skal man altså bare køre med. 11

En plads i solen Den menneskelige faktor 28. juli 3. august Endnu engang byder Egmont Højskolen og PTU dig velkommen på sommerkursus, som bl.a. kommer til at sætte fokus på det designede menneske. Filosoffen og provokatøren Arno Viktor Nielsen indleder foredragsrækken med et indlæg, han har kaldt: Fra Dasein til Design og overlæge Ole Hartling, den tidligere formand for Rådet, vil lede os rundt i emnet og debattere med os. Men der bliver også lejlighed til at beskæftige sig med et andet både nyt og gammelt fænomen, nemlig wellness. Vi får besøg af Poul Christensen, Læsø, som vil fortælle om saltets velsignelser. For også at tilgodese det historiske kommer museumsleder Ove Sørensen fra Odder Museum og fortæller i anledning af 100-året for Danmarksekspeditionen om den menneskelige faktor i den berømte ekspedition ud fra egne oplevelser i nutidens Sirius-patrulje. Dagene begynder med morgensamling og efter en kort pause samles vi i foredragssalen for at blive undervist, underholdt og provokeret af foredragsholderne. Om eftermiddagen kan du vælge mellem modulfagene: sejlads, idræt, rytmisk sammenspil, taichi, vandringer, verdensmad, smykkefremstilling, glas, maling. Du vælger et eftermiddagsfag for hele ugen. Aftenerne byder på bl.a. jazz, leg, spil, sang, bål og almindelig hygge og gemytligt samvær. Lørdag tager vi på fælles ekskursion til Horsens og omegn for at se på kultur og natur og spise frokost i det grønne. Vi glæder os til at se dig i uge 31. Praktiske oplysninger Ankomst Mandag den 28. juli mellem kl. 15:00 og 17:00 Afrejse Søndag den 3. august kl. 12:00. Værelser forlades senest kl. 10:00. Pris: Voksne over 17½ år: 2.800 kr. Hjælperpris: 2.800 kr. Tillæg for enkeltværelse: 300 kr. Tilskud fra PTU For PTU-medlemmer med aktivt medlemskab tegnet før den 1. oktober 2007, ydes der tilskud til personlige hjælpere, hvis der er bevilling hertil efter Servicelovens 96 og 97. Tilskuddet betyder, at deltagerprisen for hjælpere bliver 1.000 kr. pr. hjælper. PTU yder endvidere tilskud til dokumenteret udgift til broafgift. Tilmelding på www.egmont-hs.dk eller tlf. 87 81 79 00, senest den 1. juni. Få pulsen op med PTU Deltag i PTUs idrætsdag for handicappede Som handicappet er det ekstra vigtigt, at du holder dig i form. Og der er masser af idrætsgrene, som du kan have glæde af at dyrke. Også selv om din bevægelsesfrihed ikke er så stor. Traditionen tro kan du selv opleve, hvor sjovt det kan være at få pulsen op på PTUs årlige idrætsdag, som i år finder sted torsdag den 19. juni. Her kan du dyste i mange forskellige idrætsgrene efter lyst og evne. Arrangementet er først og fremmest for alle dem, der i forvejen går til en eller anden form for behandling i PTUs rehabiliteringscenter. Men alle andre medlemmer af PTU er også velkomne til at komme og prøve kræfter med de forskellige idrætsgrene. Med mindre du i forvejen går til behandling, skal du selv sørge for transporten. Meld dig til Arrangementet finder sted hos PTU på Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, torsdag den 19. juni kl. 10.00-14.00. Fra medio maj kan du se programmet og få tilmeldingsblanket i PTUs rehabiliteringscenter, eller kig ind på vores hjemmeside www.ptu.dk Yderligere oplysninger fås hos: Karin Thye Jørgensen tlf. 36739036 eller Jannie Steenberg tlf. 36739019. 12

Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. Hos os er professionalisme en selvfølge! Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40 Fax 87 41 10 41 www.langhoej.dk TiLite Titanium letvægt design Revolutionerende flot kørestol i titanium Håndlavet og specialtilpasset den enkelte bruger Let stol med lækre køreegenskaber Stødabsorberende og nem at drive frem God balance mellem komfort og design Ring 36 39 80 00 og hør mere om TiLite - en af markedets absolut lækreste stole. info@handicare.dk www.handicare.dk 13

Få styr på reglerne om vederlagsfri fysioterapi F o t o :. La r s Ba h l De fleste med fysiske handicaps har gavn af fysioterapi. Men det betyder ikke, at alle handicappede kan få fysioterapi uden selv at skulle betale for det Af Do rt e Sc h m i d t Konsulent: Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen, PTU Du er plaget af kroniske smerter efter en whiplashulykke, men lægerne kan ikke finde årsagen til smerterne. Du vil helt sikkert have gavn af fysioterapi, men kan du mon også få det uden egenbetaling? Nej, det kan du ikke. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi er whiplash rent faktisk nævnt som en af de diagnoser, der ikke giver ret til fysioterapi. Når en del whiplashramte alligevel får vederlagsfri fysioterapi, er forklaringen, at lægerne har konstateret andre skader. For hvis du for eksempel har neurologiske skader eller andre varige og omfattende lammelser som følge af ulykken, kan du nemlig godt få vederlagsfri fysioterapi. Hvis skaderne vel at mærke samtidig betyder, at du har brug for hjælp eller hjælpemidler til at klare dig inden døre. Hvis du kun har brug for hjælp eller hjælpemidler udendørs er du ikke omfattet af reglerne. Har du polio Du havde polio som barn, men har altid klaret dig selv. Det gør du stadig, men i de senere år oplever du, at hverdagen bliver tungere og tungere. Du har ikke de samme kræfter som tidligere og er efterhånden også mærket af slidgigt som følge af, at din krop gennem hele livet har kompenseret for dine lammelser. Vil din læge mon give dig en henvisning til vederlagsfri fysioterapi? Måske. Polio er en af de diagnoser, der er omfattet 14

Her er reglerne Indtil de nye regler træder i kraft gælder Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi stadig. Ifølge dem skal du både have den rigtige diagnose og samtidig være svært fysisk handicappet for at komme i betragtning. Den rigtige diagnose Du skal først og fremmest have en af de diagnoser, som står på Sundhedsstyrelsens liste. Listen er delt op i fire grupper af sygdomme, nemlig: Medfødte eller arvelige sygdomme Erhvervede neurologiske sygdomme Fysiske handicap som følge af ulykke Nedsættelse af led eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme. De rigtige kriterier Ud over at have den rigtige diagnose, skal du yderligere opfylde tre bestemte kriterier, før din læge kan henvise dig til vederlagsfri fysioterapi. Du skal have et svært fysisk handicap. Det har du ifølge bestemmelserne ikke, hvis du kan klare dig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse. Fysioterapien skal have til formål at forbedre den fysiske funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale en forringelse af funktionsevnen. Samtidig kan du udelukkende få fysioterapi til behandling af de funktionsevnetab, der skyldes en af de godkendte diagnoser. Har du andre problemer ved siden af den godkendte diagnose, kan de altså ikke blive behandlet med vederlagsfri fysioterapi. Din tilstand skal være varig. Det vil sige, at der er udsigt til, at den varer mindst fem år. Har du været ude for en ulykke, kan en tilstand ikke betegnes som stationær før tidligst et år efter ulykken. Forkerte diagnoser Sundhedsstyrelsens vejledning nævner en række diagnoser, der ikke berettiger til vederlagsfri fysioterapi. Det gælder blandt andet sygdomme som slidgigt, diskusprolaps, knogleskørhed, whiplash, bækkenløsning, hypermobilitet og fibromyalgi. Desuden er funktionsnedsættelse som følge af smerter alene ikke omfattet af ordningen. Flere diagnoser Du kan læse mere om, hvilke diagnoser, der kan berettige til vederlagsfri fysioterapi, og hvilke der ikke kan i Sundhedsstyrelsens vejledning, Fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi, august 2005. Du finder den under publikationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk F o t o : Er l i n g Fi s k e r af reglerne. Men om det også berettiger til at få vederlagsfri fysioterapi afhænger af, om du stadig klarer dig uden hjælp fra andre og uden hjælpemidler inden døre. Gør du det, er svaret nej. Til gengæld er svaret ja, hvis du har brug for hjælpemidler indendørs. For eksempel når du vasker dig, tager tøj på, laver mad eller bevæger dig rundt. Det er en jungle Eksemplerne illustrerer ikke bare, hvor indviklede reglerne er. De viser også, at det er meget vigtigt, hvad du helt præcist fortæller din læge om, hvordan du har det. Det er nemlig ikke kun patienter, der oplever reglerne som en jungle. De praktiserende læger kan heller ikke altid gennemskue dem. Hvis din læge er i tvivl om, at du opfylder reglerne, kan han eller hun til gengæld sende dig videre til en neurolog eller anden speciallæge for at få afklaret, om du har en diagnose, der giver dig ret til vederlagsfri fysioterapi. Kan - kan ikke At grænsen mellem om du kan få vederlagsfri fysioterapi eller ej indimellem er hårfin, kan også ses af Sundhedsstyrelsens egne eksempler på afgørelser. Først et eksempel på en kvinde, der opfylder kriteriet om at have et svært fysisk handicap: Efter et biluheld har hun nedsat kraft i venstre arm som følge af nerveskader. Det betyder, at hun ikke kan løfte gryder eller kander med indhold og derfor må have hjælp af pårørende, hver gang, der skal laves mad. Din læge kan sende dig videre til en neurolog eller anden speciallæge for at få afklaret, om du har en diagnose, der giver dig ret til vederlagsfri fysioterapi. 15

F o t o : Er l i n g Fi s k e r En jungle af regler Vederlagsfri fysioterapi er beregnet til handicappede, der ikke kan benytte andre offentlige tilbud. Så hvis din læge ikke kan henvise dig til vederlagsfri fysioterapi, er der måske andre muligheder. Derfor kan hun få vederlagsfri fysioterapi. Det får personen i det næste eksempel til gengæld ikke. Efter en hjerneblødning har personen let nedsat kraft i højre ben og må have hjælp til indkøb og rengøring og har ved udendørs gang og på trapper brug for en albuestok. Men da personen samtidig er i stand til selv at klare alle indendørs daglige aktiviteter, er kriteriet om at have et svært fysisk handicap ikke opfyldt. Derfor kan personen ikke få vederlagsfri fysioterapi. Nye regler på vej Danske Handicaporganisationer (tidligere DSI) har længe arbejdet målrettet for at få ryddet op i reglerne om vederlagsfri fysioterapi og de mange andre forskellige ordninger om fysioterapi, som gør adgangen til at få fysioterapi endnu mere uigennemskuelig. Sidste forår skete der endelig noget. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om at ændre ordningen, så man i fremtiden kan få forebyggende fysioterapi også selv om man ikke allerede er så svært fysisk handicappet, at man har brug for hjælp eller hjælpemidler. Ifølge reglerne, skal man i dag have et svært fysisk handicap for at få adgang til ordningen. Med den nye aftale, skal alle, der har en sygdom som giver et forudsigeligt tab af funktionsevnen, tilbydes vederlagsfri fysioterapi. Hvis det vel at mærke kan være med til at udskyde forringelsen af funktionsevnen. Når de nye regler træder i kraft, vil det sandsynligvis blive lettere for blandt andet patienter med postpolio at få bevilget vederlagsfri fysioterapi. Måske til sommer Aftalen var, at ændringerne skulle træde i kraft 1. januar 2008. Men som følge af valget i efteråret er det ikke sket. Ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil de nye regler træde i kraft, når finansloven er forhandlet færdig. Det vil sandsynligvis sige i løbet af sommeren. Når det sker, vil PTU naturligvis informere om de nye regler både i PTU-NYT og på www.ptu.dk Tilskud til fysioterapi Selv om du har fået afslag på vederlagsfri fysioterapi kan din læge stadig give dig en henvisning, hvis han eller hun mener, at du vil have gavn af fysioterapi. I så fald skal du selv betale ca. 60 procent svarende til omkring 142 kroner for en behandling. Den udgift kan du måske få refunderet fra kommunen efter reglerne i loven om aktiv socialpolitik. Du kan få tilskud, hvis udgiften ikke dækkes af anden lovgivning og hvis du og din eventuelle ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for selv at betale. Samtidig skal behandlingen være anbefalet af en læge. Det betyder, at du kan søge tilskud, hvis du får førtidspension efter de nye regler. Får du førtidspension efter de gamle regler eller får du folkepension, kan du ifølge pensionsloven søge et særligt helbredstillæg på op til 85 procent af egenbetalingen til fysioterapi. Hvis du er særligt vanskeligt stillet, kan du desuden søge om et særligt personligt tillæg til dækning af de sidste 15 procent. Serviceloven I nogle tilfælde kan du få gratis fysioterapi gennem din kommune efter reglerne i serviceloven. Kommunen kan give dig gratis fysioterapi, hvis formålet er at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Du er omfattet af kommunens træningstilbud, hvis du har en kronisk lidelse, der medfører nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne, og som gør træning nødvendig for at fastholde dine fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Kommunen skal også tilbyde dig hjælp og genoptræning af færdigheder, hvis du som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for det. Tilbuddene efter serviceloven er gratis uanset, hvordan din økonomi ser ud. Kontakt din kommune Det er kommunen, der afgør om du kan få et træningstilbud eller om dine behov kan dækkes på anden måde. Det er ikke diagnosen, men din funktionsevne, der er afgørende for, hvilken form for hjælp, du har krav på efter serviceloven. Det er også kommunen, der vurderer, om du efter et afsluttet genoptræningsforløb, har behov for vedligeholdende træning for at fastholde din erhvervede funktionsevne. Det er kommunen, der afgør om du kan få fysioterapi efter loven om aktiv socialpolitik, serviceloven eller pensionsloven. Uanset hvilken lov, du falder ind under, skal kommunens afgørelse være skriftlig og indeholde en begrundelse samt en vejledning i, hvordan du anker afgørelsen. 16

Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol 5 Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf. 86 84 58 18 Mobil 26 73 69 22 17

23 millioner børn I løbet af bare fem dage lykkedes det 700.000 sundhedsarbejdere og frivillige i Bangladesh at vaccinere ikke færre end 23 millioner børn mod polio. Helge Andersen fra Græsted Rotary Klub deltog som den eneste dansker Af Do rt e Sc h m i d t Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at gøre en forskel. Bare at møde de store smil fra masser af taknemmelige forældre har været alle pengene værd. Det nytter virkelig at gøre en indsats. Sådan siger 65-årige Helge Andersen, der som rotarianer har involveret sig i kampen mod udryddelse af polio. Sammen med 13 andre frivillige fra Rotary i Norge, Canada og USA rejste han i december til det oversvømmede Bangladesh for at hjælpe med at vaccinere landets børn mod polio. Bangladesh har ellers været fri for polio i en årrække, men i 2006 blussede sygdommen op igen. Årsagen er, at mange af landets vandrige floder udspringer i Indien, hvor sygdommen stadig florerer. Og da poliovirusset spreder sig med vand, er Bangladesh stadig i risikozonen. Det har fået myndighederne til at erklære sygdommen krig. Ved at arrangere store nationale kampagner i forbindelse med en national vaccinationsdag er det målet at få hvert eneste barn i Bangladesh vaccineret. Rejser ud igen Helge Andersen er kommet med i projektet gennem PolioPlus programmet, som Rotarys internationale afdeling står bag i tæt samarbejde med WHO og UNICEF. PolioPlus arbejder målrettet for at få udryddet sygdommen overalt i verden. Det vil sige også i Nigeria, Afghanistan og Pakistan, hvor der stadig er udbrud af sygdommen. - Min rejse til Bangladesh har for alvor åbnet mine øjne for, hvor vigtigt det her er. Derfor rejser jeg ud igen om få dage. Denne gang til Nigeria, hvor jeg skal deltage i den nationale immuniserings dag, som afvikles i februar, fortæller Helge Andersen, der hjemme i Danmark ejer og driver Hotel Hillerød. Skaber tillid I det nordlige Nigeria gik vaccinationsprogrammet ellers helt i stå i 2003, hvor befolkningen boykottede Når 65-årige Helge Andersen rejser ud i verden for at hjælpe med at vaccinere børn mod polio, sker det for egen regning. Fo t o s : ROTARY vaccinen efter opfordring fra lokale imamer. Årsagen var rygter om, at den amerikansk producerede vaccine blandt andet indeholder hiv-virus og er del af et antimuslimsk komplot i forbindelse med konflikten i Irak. Resultatet er, at sygdommen nu igen spreder sig. - Derfor kombinerer vi nu indsatsen med et andet projekt, hvor man kan adoptere en landsby. Formålet er at skabe tillid og vise, at Rotary virkelig engagerer sig i at hjælpe lokalbefolkningen, forklarer Helge Andersen. Meningen er at hjælpe beboerne i den enkelte landsby med blandt andet malaria-net, rent vand, uddannelse, rehabilitering af polioramte og meget mere. Gør en forskel Når Helge Andersen og andre rotarianere rejser verden rundt som frivillige for at hjælpe nogle af verdens fattigste lande, sker det for egen regning. 18

vaccineret på fem dage Oplevelser fra Bangladesh Under sin rejse i Bangladesh skrev Helge Andersen en udførlig dagbog. Her kan du læse uddrag af den: Endnu et barn bliver vaccineret under dør-til-dør indsatsen, hvor alle slumkvarterets indbyggere får besøg. Slummen rummer også husdyr her ses en kostald. - Jeg kunne sagtens vælge at tage på en rigtig god luksusrejse for de samme penge, som det koster at være med som frivillig i projekterne. Men det kunne jeg ikke drømme om. For at komme ud i den virkelige verden på den her måde er meget mere givende og spændende, siger han. Samtidig er han stærkt bekymret for udviklingen i verden og vil gerne være med til at gøre en forskel. - For eksempel er vi nødt til i langt højere grad at få uddannet verdens fattige kvinder. Det er den eneste vej, hvis vi skal have fødselstallene ned. Og det skal vi. For ellers bliver vi snart så mange mennesker i verden, at jorden ikke længere kan brødføde os alle, siger han. Helge Andersen er formand for Rotary Foundation i Græsted Rotary Klub. Fra den 1. juli og tre år frem er han desuden formand for Rotary Foundation i Distrikt 1470, der dækker samtlige 70 klubber i Region Hovedstaden og Grønland 6. december I dag forlader vi Indiens hovedstad Dehli for at flyve til Dhaka i Bangladesh. Byen ligger på den østlige bred af Buriganga floden på den lave strækning af Ganges Deltaet. Inden flyveturen besøgte vi WHO s hovedkvarter i Delhi. Her hørte vi om den enorme indsats, der skal til for få vaccineret alle børn mod polio. De tørre tal er så enorme, at de næsten ikke er til at fatte: På den nationale vaccinationsdag skal der vaccineres ikke færre end 176 millioner børn mellem 0 og 5 år. Det kræver en indsats fra 2,7 millioner sundhedsarbejdere og frivillige. De betjener blandt andet de godt 800.000 stande, hvor folk kan komme og få deres børn vaccineret. Derudover tager de rundt og besøger omkring 200 millioner husstande for at sikre sig, at alle børn får vaccinen. 7. december I dag møder vi vores værtsfamilier, som vi skal bo hos de næste fem dage. Vi bliver fordelt mellem i alt 12 familier, der alle er rotarianere. 19

At slumområderne i hovedstaden Dhaka ofte er udsat for oversvømmelser ses med al ønskelig tydelighed af de skrøbelige stolper, der holder blikskurene oven vande. Jeg skal bo hos Maswoodul Alam til daglig kaldet Masud. Her får jeg et stort værelse med eget bad en god og positivt overraskelse. Masud er direktør i et familiefirma, som han driver sammen med sine to brødre. Alle tre brødre bor i samme hus, men på hver sin etage Masud bor sammen med sine to smukke døtre. Han er skilt og har derfor hushjælp til madlavning, rengøring og ikke mindst tøjvask. Da jeg efter fem dage sagde farvel og mange tak for en oplevelse udover det sædvanlige, var alt mit tøj vasket og strøget. Masud har gennem mange år deltaget i vaccinationen af børnene på pladsen foran byens Rotary Cancer Detection Center. Og det er også her, jeg i morgen skal ud og vaccinere børn. 8. december Så kom den store nationale vaccinationsdag. Inden dagen har der været en massiv informationskampagne i TV, radio, aviser og på plakater. Og mens vi vaccinerer afspilles der en populær og kendt melodi, som er krydret med opråbet: Kom og få dit barn vaccineret mod polio! Det samme sker på alle de 140.000 stande, hvor vaccinationerne foregår. Jeg vaccinerer sammen med amerikaneren Ann-Lee Hussey, min vært og to andre rotarianere fra hans klub samt to sygeplejersker. Vi går i gang kl. 8 og fortsætter hele dagen. Ved 16-tiden har vi vaccineret 700 børn, og 520 børn over to år har fået ormekur. Det er en oplevelse at møde så mange mennesker. Mødre, fædre, bedsteforældre og større søskende kommer med børnene, der skal vaccineres. Den yngste, vi vaccinerede, var bare fire dage. To dråber i munden, og barnet er sikret mod polio. Alle takkede os, fordi vi gav deres barn muligheden Smuk og farverigt ser det ud. Men der er vel ingen tvivl om, at livet her er hårdt. Benhårdt. Både forældre, bedsteforældre, onkler og søskende kommer valfartende med børn til standene, hvor de frivillige vaccinerer fra morgen til aften. for at blive voksen uden frygt for at få polio. Det var mere end turen værd. 9. december Igen starter vi tidligt om morgenen. Min vært kører mig til et lokalt sundhedscenter, hvor både jeg og Ann-Lee Hussey skal møde. Sammen med to unge piger bliver vi sendt ud i slumområdet midt i Dhaka. Her går vi fra dør til dør for at kontrollere, om alle børn mellem 0 og 5 år nu også var blevet vaccineret dagen før. Ann-Lee og jeg går rundt i værste slum, man kan tænke sig. Det kan ikke beskrives. Det skal opleves. Ved frokosttid har vi været i alle de 265 boliger, vi skulle besøge. Undervejs er 18 børn blevet vaccineret. 10. december På den sidste dag, hvor vi skal vaccinere, mødes vi igen på sundhedscentret. Og sammen med Ann-Lee besøger jeg 281 boliger, hvor vi vaccinerer 31 børn. Et enkelt sted var der ikke nogen hjemme. Så her kommer der besøg igen i morgen eller senere på ugen. Meningen er, at alle skal have besøg af et vaccinations team. Værd at vide om Rotary Jeg er ikke i tvivl om, at mange flere kunne have glæde af at deltage i den slags frivilligt arbejde. Det har været en stor oplevelse, og glæden over at gøre en forskel er ubeskrivelig. Også selv om alle udgifter afholdes af en selv. Rotary er en verdensomspændende organisation med ca. 1,2 mio. medlemmer i 166 lande. I Danmark er der ca. 11.700 medlemmer i 272 klubber. Medlemmerne er mænd og kvinder, der har en ledende stilling i det private eller offentlige erhverv eller er indehaver af en selvstændig virksomhed. Rotarys flagskib er Rotary Foundation, som rotarianere støtter gennem frivillige bidrag. Rotary Foundation står bag en lang række projekter, der skal bekæmpe sult og sygdom. Blandt andet PolioPlus. De 14 frivillige rotarianeres besøg i Bangladesh varede i alt 14 dage. Ud over at deltage i vaccinationerne af landets børn, besøgte de frivillige en lang række hospitaler, centre, virksomheder, Rotary projekter og andet, som du kan læse meget mere om i den fulde version af Helge Andersens dagbog, som du finder på www.rotarynyt.dk 20