INDLÆG HOS IDA MILJØ - Modeller for rensning i juridisk perspektiv v/jacob Sparre Christiansen 8. marts 2018
Kort om DLA Piper og forsyningssektoren DLA Piper 4.200 jurister 40 lande I DK kontorer i Aarhus (DOKK1) og København (Rådhuspladsen) Brancheteam for Energi og Forsyning Dækker bredt rådgivning indenfor alle forsyningssektorer (herunder spildevand) Rådgiver en betydelig del af DK s kommunalt ejede spildevandsforsyningsselskaber Sammen med bl.a. Deloitte rådgiver for Miljøministeriet ved evalueringen af Vandsektorlov I Vandsektorlov II med kommentarer, Karnov Group Denmark A/S, 2017
Agenda De juridiske overvejelser Modeller for rensning af hospitalsspildevand Totalrensning på centralt rensningsanlæg Totalrensning på decentralt rensningsanlæg Totalrensning hos hospitalet Forrensning hos hospitalet Forrensning i nærheden af hospitalet Justeret betalingsprincip
De juridiske overvejelser Hvad må spildevandsselskabet drive? Hvad må spildevandsselskabet eje? Hvordan kan afregningen foregå? Hvilke begrænsninger gælder? (f.eks. beliggenhed, omsætningsloft osv.) Hvilke tilladelser er nødvendige?
I Total rensning på centralt rensningsanlæg Den traditionelle løsning Afledning sker til forsyningens centralrenseanlæg Spildevandsselskabet ejer både ledninger og renseanlæg Mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger på centralrenseanlægget til fjernelse af f.eks. lægemiddelrester Vilkår for udledning fastsættes i kommunens udledningstilladelse Afregning: Kubikmetertakst og særbidrag Centralt rensningsanlæg Hospital
I Total rensning på centralt rensningsanlæg (fortsat) Kubikmetertakst Anvendelse af trappemodel ved erhverv på markedsmæssige vilkår Offentlige hospitaler: Trin 1 på trappemodellen Privathospitaler: Trin 1-3 på trappemodellen Særbidrag Grænseværdier for forurening fastsættes af spildevandsselskabet. Kan eksempelvis omfatte lægemiddelrester Bidraget skal dække særlige foranstaltninger som følge af afledning af særligt forurenet spildevand. Særbidraget omfatter følgende: Forøgede driftsudgifter, f.eks. el, kemikalier og udgifter til slamhåndtering Afskrivninger på investeringer, f.eks. procestanke og rådnetanke Administrationsudgifter Indtægter og sparede udgifter modregnes
II Total rensning på decentralt rensningsanlæg Afledning sker til et decentralt rensningsanlæg Spildevandselskabet ejer både ledninger og det decentrale renseanlæg Andre virksomheder kan også aflede til det decentrale rensningsanlæg Mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger på det decentrale renseanlæg til fjernelse af f.eks. lægemiddelrester Vilkår for udledning fastsættes i kommunens udledningstilladelse Afregning som ved central rensning, dvs. kubikmetertakst + særbidrag Recipient Decentralt rensningsanlæg Hospital
III Total rensning hos hospitalet Hospitalet ejer både rensningsanlæg og udløbsledning Afledning sker direkte til recipient Hospitalet afholder alle udgifter til løsningen, men betaler ikke til spildevandsselskabet Kræver selvstændig udledningstilladelse Udledning til recipient kan eventuelt ske via spildevandsselskabets udløbsledning Bkg. om tilknyttet virksomhed, 2, stk. 2, nr. 6: Drift af forrensningsanlæg for offentlige og private institutioner og virksomheder Spildevandsselskabet må ikke varetage driften af totalrenseanlægget Recipient Hospital
IV Forrensning hos hospitalet Forrensningsanlæg etableres på hospitalets matrikel Efter forrensning afledes der til forsyningens centralrensningsanlæg Forrensning kan være nødvendigt for at overholde spildevandstilladelsen Afregning: Kubikmetertakst Offentlige hospitaler: Trin 1 på trappemodellen Privathospitaler: Trin 1-3 på trappemodellen Særbidrag kan undgås Centralt rensningsanlæg Forrensningsanlæg Hospital
IV Forrensning hos hospitalet (fortsat) Driften af forrensningsanlægget kan overlades til spildevandsselskabet som en tilknyttet virksomhed, jf. bkg. om tilknyttet virksomhed, 2, stk. 2, nr. 6. Driften skal afregnes på kommercielle vilkår Omsætningen fra driften medregnes i forhold til omsætningsgrænser for tilknyttet virksomhed Ejerskab, etablering og finansiering Spildevandsselskaber må ikke investere i spildevandsanlæg inden for grundgrænsen Undtagelse: Hovedledninger, pumpeanlæg mv., som er nødvendige for driften. Hospitalet skal derfor selv eje, etablere og finansiere forrensningsanlægget Overtrædelser er bødesanktioneret!
V Forrensning i nærheden af hospitalet Forrensningsanlægget ejes og drives af spildevandsselskabet og er placeret på en selvstændig matrikel Tilslutningstilladelsen skal tillade udledning af urenset hospitalsspildevand Afregning: Kubikmetertakst og særbidrag Centralt rensningsanlæg Forrensningsanlæg Hospital
VI Justeret betalingsprincip Ledninger tilhører hospitalet. Forudsætter opdeling af spildevandsforsyningen i et rense- og transportselskab Spildevandet afledes til centralt rensningsanlæg, som tilhører renseselskabet Skal indarbejdes i spildevandsplanen, og kræver særskilt tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Centralt rensningsanlæg Hospital
VI Justeret betalingsprincip (fortsat) Der betales alene for rensning af spildevandet (kubikmetertakst + evt. særbidrag) Hvis renseselskabet kun opkræver vandafledningsbidrag fra ejendomme omfattet af det justerede betalingsprincip, afregnes efter renseselskabets takst (der fastsættes kun én takst) Hvis renseselskabet både opkræver vandafledningsbidrag fra ejendomme omfattet af det justerede betalingsprincip og øvrige ejendomme: Offentlige hospitaler: Renseselskabets trin 1 Privathospitaler: Renseselskabets trin 2 Hospitalet ejer, finansierer og vedligeholder spildevandsledningen frem til det centrale rensningsanlæg
SPØRGSMÅL/KOMMENTARER?
Født 27. september 1971 Jacob Sparre Christiansen Partner E-mail: jacob.christiansen@dlapiper.com Phone: +45 33 34 08 50 Mobile: +45 27 27 61 52 Forretningsområder Energi- og forsyningsret Offentlig ret Selskabs- og erhvervsret Uddannelse Juridisk kandidateksamen fra Aarhus Universitet 1997 Beskikkelse 2000 Møderet Møderet for Landsretten Medlemskaber Dansk Forening for Energiret Dansk Forening for Selskabsret Forfatterskab Vandsektorlov II med kommentarer, Karnov Group 2017 Profil Jacob Sparre Christiansen er specialist i energisektorens og kommunernes retsforhold. Jacob har forestået et meget betydeligt antal omstruktureringer inden for energisektoren, herunder udskillelse af kommunale forsyningsvirksomheder i selskabsform samt fusioner, spaltninger, overdragelser og indgåelse af strategiske samarbejder mellem energiselskaberne. Indenfor denne del af arbejdsfeltet yder Jacob Sparre Christiansen herudover løbende rådgivning vedrørende alle forhold, som opstår for aktørerne i energisektoren. Jacob arbejder desuden løbende for DANVA. På det kommunale felt rådgiver Jacob Sparre Christiansen løbende en række kommuner om særlige kommunalretlige forhold, herunder i relation til kommunale selskabsdannelser.