LOKALE UDSATTERÅD OG UDSATTEPOLITIK

Relaterede dokumenter
Information om lokale udsatteråd

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Passivandel kontanthjælp

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Tema 1: Status for inklusion

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Klamydiaopgørelse for 2012

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tema 1: Resultater, side 1

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

LO s jobcenterindikatorer

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Transkript:

LOKALE UDSATTERÅD OG UDSATTEPOLITIK INFOPAKKE Hvad er et lokalt udsatteråd? Hvem kan oprette et udsatteråd? Hvad laver et udsatteråd? Hvorfor er det vigtigt med et udsatteråd? Hvem sidder i et udsatteråd? Har din kommune et udsatteråd? Hvad er en udsattepolitik?

INFOPAKKE LOKALE UDSATTERÅD OG UDSATTEPOLITIK HVAD ER ET LOKALT UDSATTERÅD? Et lokalt udsatteråd er et råd bestående af personer med viden om eller erfaringer med social udsathed, som er med til at formidle synspunkter mellem borgere og byråd om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører socialt udsatte. HVEM KAN OPRETTE ET UDSATTERÅD? Det er byrådet i en kommune, der kan oprette et udsatteråd. Det kan dog sagtens ske på opfordring af andre - fx frivillige sociale organisationer, brugerorganisationer, lokale ildsjæle eller socialt udsatte selv. HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE ET LOKALT UDSATTERÅD Når byrådet forhandler om vigtige beslutninger, der vedrører socialt udsatte, så kan et udsatteråd i kraft af medlemmernes viden på området rådgive politikerne. Med et udsatteråd skaber byrådet en ramme, der er med til sikre og styrke dialogen mellem politikere og udsatte borgere. Socialt udsatte er typisk borgere med komplekse problemer, som kæmper for at opretholde en værdig tilværelse. De har brug for at blive hørt og respekteret, og den enkelte borger formår sjældent selv at råbe op, når de føler, at systemet kaster dem rundt. Et udsatteråd er med til at fremme dialogen med udsatte borgere, så deres synspunkter tages med i det lokalpolitiske arbejde. Med et udsatteråd får byrådet indsigt i en til tider isoleret borgergruppes ønsker og behov, og det er med til at skabe en gensidig forståelse. SIDE 2

HVAD LAVER LOKALE UDSATTERÅD? Et lokalt udsatteråd arbejder for at forbedre forhold og indsatser for socialt udsatte borgere i kommunen. Rådene mødes minimum fire gange om året. Rådene arbejder på forskellige måder - fx ved: At udarbejde høringssvar altså give kommunen feedback på politik i udviklingsfasen At afholde dialogmøder fx mellem borgere og kommunalt ansatte om et bestemt tema At lave events eller temadage der fx sætter fokus på ensomhed eller jul for hjemløse At udvikle projekter som fx gratis tandlægebesøg At agere vagthund der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen for socialt udsatte - fx mangel på billige boliger eller boliger til hjemløse TEMAER, SOM UDSATTERÅDENE ARBEJDER MED Ved en spørgeskemaundersøgelse foretaget i september 2017 svarede 24 råd på, hvilke temaer de har arbejdet med. Temaerne dækker typisk de forhold, der i særlig grad vedrører socialt udsattes liv og dagligdag. Høringssvar Kommunens budget og økonomi Møde- borger og forvaltning Socialt udsattes personlige økonomi Brugerinddragelse Kriminalitet Arbejdsmarked/uddannelse Netværk - livskvalitet Udsatteområdet i medier Sundhed Hjemløshed Misbrug Psykiatri Enkeltsager SIDE 3

HVEM SIDDER I ET UDSATTERÅD? Der er ingen fast opskrift på, hvem der bør sidde i et udsatteråd. Det er byrådet, der definerer udsatterådets rolle og formål, inden det nedsættes. Rådsmedlemmerne kan være direkte udpeget af byrådet og er typisk borgere med brugererfaring, repræsentanter fra lokale brugerorganisationer, frivillige sociale organisationer, fagpersonale fra kommunen og/eller politikere. Antallet af rådsmedlemmer i et udsatteråd er typisk mellem 8 og 14. MEDLEMMER AF UDSATTERÅD FORDELT EFTER BAGGRUND Personligt udpeget 10% Andre 8% Brugere 35% Politikere 5% Ansatte i kommunen 15% Repræsentanter fra frivillige sociale organisationer 27% Lagkagen viser fordelingen af rådsmedlemmerne i 24 råd, der har svaret på spørgeskemaet. Af de 24 råd har 21 af dem brugerrepræsentanter, 19 har repræsentanter fra frivillige organisationer og 9 af rådene har en politiker med. Der er 14 forskellige kombinationer af medlemmer i de 24 råd, og to af rådene består udelukkende af brugere. Den enkelte kommune beslutter, hvordan rådet skal sammensættes i netop den kommune. SIDE 4

HAR DIN KOMMUNE ET UDSATTERÅD? I 2018 var der 40 af landets 98 kommuner, der havde valgt at nedsætte et udsatteråd, og 21 kommuner der havde vedtaget en udsattepolitik (marts 2018). Det første udsatteråd blev nedsat i 2007 i Odense. Kommuner med både udsattepolitik og udsatteråd: Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Herning, Hillerød, Holbæk, Horsens, Høje-Taastrup, Kolding, Nyborg, Odense, Odsherred, Randers, Rødovre, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Vejle. (19) Kommuner med udsatteråd: Albertslund, Bornholm, Esbjerg, Faxe, Helsingør, Holstebro, Ishøj, København, Køge, Langeland, Lolland, Middelfart, Norddjurs, Næstved, Roskilde, Silkeborg, Skive, Viborg, Vordingborg, Aalborg, Aarhus. (21) Kommuner med udsattepolitik: Egedal, Guldborgsund, Struer. (3) SIDE 5

HVAD ER EN UDSATTEPOLITIK? En lokal udsattepolitik er kommunens politik på området for socialt udsatte borgere. Den hænger ikke nødvendigvis sammen med det lokale udsatteråd nogle kommuner har en udsattepolitik uden at have et udsatteråd og omvendt. I nogle kommuner fungerer udsattepolitikken som udgangspunktet for udsatterådets arbejde. ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED NEDSÆTTELSE AF ET UDSATTERÅD: Ramme: Definer udsatterådets rolle og formål inden rådet nedsættes. Lav en forretningsorden, der beskriver rollen og formålet. Struktur: Tilknyt en sekretær, som er med til at skabe struktur og sikre rammerne om rådets arbejde, overholdelse af deadlines, referater, dagsordner. Tilknyt gerne en sekretær fra forvaltningen, der kan skabe sammenhæng mellem råd og forvaltning, og samtidig kan fungere som tolk i det kommunale sprog, hvis nødvendigt. Brugerinddragelse: Inddrag brugere eller andre som er tæt på målgruppen, som kan tale deres sag og har en interesse i det. Forventninger: I opstarten er det vigtigt at afstemme forventninger til rådets arbejde og fastlægge værdigrundlag hvad er deres mål, og hvordan skal arbejdet tilrettelægges for at nå det mål. Høringsberettigelse: Lad rådet afgive høringssvar indflydelse skaber motivation. Dialog: Indgå i dialog med rådet det skaber gensidig forståelse og gode resultater.? RÅDGIVNING OG SPARRING Rådet for Socialt Udsatte rådgiver løbende kommuner og organisationer i processen med at nedsætte nye lokale udsatteråd. Derudover arrangerer Rådet forskellige aktiviteter for at understøtte og udvikle eksisterende lokale udsatteråd. Kontakt Rådet for Socialt Udsatte, hvis din kommune eller organisation vil vide mere om lokale udsatteråd eller udsattepolitik. Skriv til post@udsatte.dk eller ring 41 85 11 00 SIDE 6