JULEARRANGEMENTER I TÅRNBY 2018 SUNDHEDSCENTER TÅRNBY
JULEARRANGEMENTER I TÅRNBY 2018 I dette hæfte finder du en bred vifte af hyggelige julearrangementer i Tårnby, som du kan nyde i november og december måned. Det er vores lokale klubber, foreninger, institutioner og kirker der sammen skaber rammerne for dejlige juleoplevelser og hyggeligt samvær. Tak for det til jer alle. Der afholdes julearrangementer for en hver smag. Du kan blandt andet besøge fine julemarkeder eller se juleshow med mange nisser på is. Børn og ældre kan bage sammen eller de kan mødes til et af byens luciaoptog. I kirkerne kan du høre koncerter eller spise julemiddag. Plejehjemmene inviterer indenfor til hyggelige julerier og på naturcenteret kan du lave juledekorationer og snitte julegaver. I pensionisthusene kan du være kreativ, spille banko og hygge dig med gløgg og æbleskiver. På bibliotekerne kan du lave fine juleting og høre julehistorier. Til nogle aktiviteter skal man tilmelde sig vær derfor opmærksom på tilmeldingsfrister. Hvor der ikke er angivet en pris er arrangementet gratis hvor der skal betales fremgår prisen af beskrivelsen. Glem ikke, at der er mennesker, der behøver en at følges med for at få del i hjerternes fest og de mange dejlige oplevelser. Så tag gerne en nabo eller ven under armen, når du begiver dig ud i Tårnbys dejlige julelandskab. Med ønske om en glædelig jul Naomi Gurfinkiel Frivillighedskoordinator 3
OVERSIGT OVER JULEARRANGEMENTER 4 Dagligt aftales Oplev byens julelys i rickshaw 23. november Juletræstænding i Skottegården 24. november Juletur til Gisselfeld 24. 25. november Juleværksted, ponytræk og vafler 24. 25. november Julemarked på Plyssen 24. november Dans til Bachs Juleoratorium 29. november De 9 læsninger 30. november Julestue 1. 23. december Kreativt krydsfelt julebord 1. december Jul på Kulturzonen 1. december Julehøjtlæsning for børn 1. december Julestue 2. december Julemærkemarch og julestue 2. december Familiegudstjeneste og juleklip 2. december Adventshygge 2. december Pilehavens hyggelige julebanko 3. december Julekoncert med OBG-brass 4. december Krybbespil for hele familien 5. december Korsvejstræf 5. december Julens klassikere klassikercafé 5. december De ni Læsninger 6. december Julemarked 6. december Julemiddag for sognets ældre 6. december Julekoncert med elever fra Tårnby Musikskole 7. december Om engle og fabeldyr 7. december Jul på Torvet I Skottegården
8. december Julerytmik og hyggestue 8. december Julekoncert med Telekoret 9. december Julemanden kommer 9. december Advents og julefest for børn og voksne 9. december Julekoncert med Lille Muko 11. december Julemiddag 13. december Julegaveværksted 13. december Bandaften på kulturzonen julespecial 13. december En gåtur og en julehistorie 13. december Luciaoptog 13. december Julebag på tværs af generationer 15. december Juleshow i Tårnby Skøjteklub 15. december Julekoncert med Nordlys og Jokers 16. december Pilehavens julefest i laden 16. december Julekoncert med kammerkoret Euphonia 17. december Syng dig glad Julesange 20. december Vi går i køkkenet og laver juleretter 20. december Julegudstjeneste 20. december Torsdagstræf med musikalske skæbnefortællinger 20. december Julehygge hos Mænds Mødesteder Tårnby 21. december Syng julesange med Pilehavekoret 22. december Julehygge i skøjtehallen 23. december Risengrød, pakkeleg og eventyr 24. december Juleaftensmiddag med julehygge 25. december Fjolle gymnastik, frisk luft og flade håndmadder 30. december Åbent hus med juletræ 30. december Nytårskur i Ældre Sagens søndagscafé 5. januar Hellig tre kongers frokost 5
Dagligt aftales for hver tur OPLEV BYENS JULELYS I RICKSHAW Sted: Aftales for hver tur I Tårnby er vi med i det glædespredende cykelfællesskab Cykling uden alder. Vi har syv rickshaws fordelt i kommunen, som pårørende og andre interesserede kan bruge til dejlige oplevelser med ældre naboer, familie og venner. Man kan fx drage ud i julelandskabet og se jul på Amager, juletræet på Rådhuspladsen eller andre af byens juleudsmykninger. Fyld termokanden og kør afsted til dejlige fællesoplevelser. Tilmelding: Ønsker du - eller en du kender - en plads i cyklen, eller vil du tilbyde din pedalkraft, kan du enten booke/oprette en tur på www.cyklingudenalder.dk eller kontakte frivillighedskoordinator Naomi Gurfinkiel på tlf.: 30 76 05 25 for yderligere information. 6
Fredag 23. november kl. 17.00 JULETRÆSTÆNDING I SKOTTEGÅRDEN Sted: Skottegårdens butikscenter, Skottegården 2-10 Vær med når julestemningen sænker sig over Skottegårdens butikscenter, og vi tænder lysene i vores juletræer og vores fine julebelysning. Julemanden og hans nisser kommer også forbi. De deler godter ud til børnene og synger julesange. Lørdag 24. november kl. 11.00 17.00 JULETUR TIL GISSELFELD Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Kom med når vi i en lejet bus drager til Gisselfelds kloster stolteste tradition - det årlige juletorv. På vejen vil vi besøge Haslevs Blå(loppe)marked, hvor man kan købe lidt frokost, og måske gøre nogle gode julegavefund. Pris: 225 kr. for transport og entre Tilmelding: Tlf.: 32 52 09 72 7
Lørdag/søndag 24. 25. november kl. 11.00 16.00 JULEVÆRKSTED, PONYTRÆK OG VAFLER Sted: Naturcenter Amager, Granatvej 3-15 Vi har slået det store telt op og gjort klar til juleforberedelser. Du kan lave en flot juledekoration med hjemmerullede lys af bivoks, flotte kogler og bær, som vi finder på fælleden. Bunden skærer du selv af en stamme med den store skovmandssav. Juledekorationer koster 25 kr. I snitteværkstedet kan du med kniv og god fantasi snitte din egen helt personlige nisse eller en ske til risengrøden. Du kan også lave fuglekugler til haven af grankogler, fedt og fuglefrø. På Traktørstedet kan du få varmen med lækker æblegløgg og lune vafler. Du kan også besøge juleværkstedet i weekenderne 1.-2., 8.- 9. og 15.-16. december. Den 16. december kommer de søde heste og ponyer fra Heste-folden Kanalvej på besøg. Du kan få en tur på hesteryg kl. 11.30-13.30. På Naturcentrets hjemmeside eller Facebook, kan du se eventuelle ændringer i programmet. 8
Lørdag/søndag 24. 25. november kl. 13.00 16.00 JULEMARKED PÅ PLYSSEN Sted: Plyssen, Amager Strandvej 350 Plyssen byder indenfor til rigtig julestemning. I vores julepyntede lokaler kan du blandt andet se julekrybber og juleengle fra mange forskellige lande. Vi har masser af fine julegaveidéer. Du kan bl.a. købe nisser, perleting, patchwork, smykker og keramik. Der er også flotte træting. Kom og julehyg med os fra Plyssen. Du kan også besøge julemarkedet på Plyssen i weekenderne 1.- 2. og 8.- 9. december. Lørdag 24. november kl. 14.00 DANS TIL BACHS JULEORATORIUM Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Vi mødes og danser smukke og enkle danse til den vidunderlige musik fra Bachs Juleoratorium alle kan være med. Det kræver ingen forudsætning andet end lysten. Vi danser til kl. 16.00. Efterfølgende er der mulighed for deltage i et sammenskudsmåltid, hvor hver især tager en ret med. 9
Torsdag 29. november kl. 19.30 DE 9 LÆSNINGER Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Kom i fredfyldt julestemning med De 9 Læsninger en ægte engelsk juletradition. Det er en smuk og meditativ julegudstjeneste med ord og musik. Medvirkende er SAS-koret under ledelse af Vlad Alexandru Robu samt kirkekoret. Fredag 30. november kl. 13.00 15.00 JULESTUE Sted: Plejehjemmet Pyrus Allé, Pyrus Allé 15 - Festsalen Vi inviterer indenfor til vores hyggelige julestue i festsalen. Det er altid en stemningsfuld eftermiddag, hvor vi hygger os og hører julemusik. Der er mulighed for at købe gløgg og æbleskiver. Du kan også købe juleting og andet håndarbejde, vi har fremstillet i løbet af året. 10
Dagligt 1. 23. december i åbningstiden KREATIVT KRYDSFELT JULEBORD Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 og Vestamager Bibliotek, Ugandavej 111 I december måned juler vi selvfølgelig igennem i det Kreative Krydsfelt. I løbet af de tre uger op mod jul kan I komme forbi og hygge jer med følgende aktiviteter: 1. - 7. december: Flet flotte julehjerter 8. - 14. december: Flet julestjerner 15. - 23. december: Lav til og fra kort til julegaverne Lørdag 1. december kl. 11.00 15.00 JUL PÅ KULTURZONEN Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 Kom og oplev ægte Morten Korch julestemning når vi, traditionen tro, hygger med gløgg, æbleskiver og risengrød. Igen i år vil der være åbne værksteder, hvor du kan lave din egen juledekoration, julemarked med juleboder og live julemusik. Vi får også besøg af nissen Spilop! Dagens Program: 11.00 Blæsere fra Tårnby Musikskole spiller julemusik på gårdspladsen 11.30 Nissen Spilop underholder 12.45 Luciaoptog med Pilegårdsskolens børnekor 13.30 Julekoncert med Tårnby Musikskoles harmoniorkester MiniHOT 14.00 Julekoncert med Tårnby Musikskoles hamoniorkester HOT Obs: I hele uge 48 varmer vi op til jul på Kulturzonen - kom og julebag, lav din egen julepynt og vær med til at pynte vores store flotte juletræ. 11
Lørdag 1. december kl. 11.00 JULEHØJTLÆSNING FOR BØRN Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 og Vestamager Bibliotek, Ugandavej 111 Alle lørdage op til jul kan du lytte til julehistorier, når vi læser højt fra en hyggekrog i biblioteket. Hver gang begynder vi kl. 11.00 Lørdag 1. december kl. 13.00 JULESTUE Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Vi holder julestue sammen med Vestamagercentret. Alle er velkomne til kreativ julehygge med juledekorationer. Kirkens flittige hænder sælger fine hjemmelavede ting, som kan bruges til julegaver. 12
Søndag 2. december kl. 9.00 14.00 JULEMÆRKEMARCH OG JULESTUE Sted: Korsvejens Skole, Tårnbyvej 1 Gå en tur sammen med julemanden i en god sags tjeneste. Vi går en tur i hyggeligt selskab og er samtidig med til at hjælpe børn på Julemærkehjem. Alt for mange børn kæmper med ensomhed, angst og vægtproblemer. På et Julemærkehjem får de hjælp til at ændre deres liv her bliver børnene børn igen. Vi glæder os til at gå 2½, 5 eller 10 km sammen med dig. Tag gerne familie, venner og hund med. Dagens program: Kl. 09.00 Salg af startkort Kl. 10.00 Åbningstale v. borgmester Allan Andersen og fællesstart med Julemanden Kl. 11.00 Julestue med tombola, æbleskiver, julepynt og julehygge Man må gerne deltage i julestuen uden at gå marchen. Se mere på facebook.dk/julemaerkemarchentaarnby Tilmelding: På startstedet ved ankomst. Pris: 30 kr. for startkort til march startkort m. medalje 70 kr. 13
Søndag 2. december kl. 10.00 11.00 FAMILIEGUDSTJENESTE OG JULEKLIP Sted: Kastrup kirke, Kastruplundgade 5 Kom til festlig familiegudstjeneste og julestue. Kirkens organist og kor sætter os i den rette julestemning, og præsten sørger for prædiken i knæ - og øjenhøjde. Vi laver adventskranse, juledekorationer og julepynt, mens kirkens personale og frivillige hygger om os med kaffe og rundstykker samt gløgg og æbleskiver. Søndag 2. december kl. 13.00 ADVENTSHYGGE Sted: Seniorhuset Bordinghus, Klitrose Allé 30 Så går vi ind i julemåneden, og vi tænder det første lys i adventskransen og synger lidt julesange. Der hygges med gløgg og æbleskiver. Pris: 15 kr. Søndag 2. december kl. 13.00 16.00 PILEHAVENS HYGGELIGE JULEBANKO Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Kom og vær med til vores hyggelige julebanko. Vi spiller om fine præmier og hygger os med varm kakao og julekage. 14 Tilmelding: I Pilehaven eller på tlf.: 32 52 09 72 Pris: 50 kr. for 3 plader samt kakao og kage
Mandag 3. december kl. 19.30 JULEKONCERT MED OBG-BRASS Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Vi inviterer til den traditionsrige julekoncert med brass-orkesteret Oldies but Goodies (OBG), som spiller under ledelse af Stanley Westh fra Den Koneglige Livgarde. Kom og oplev den store lyd. Tirsdag 4. december kl. 17.00 KRYBBESPIL FOR HELE FAMILIEN Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Kom til krybbespil med årets minikonfirmander og børnene fra Børne & Junior klubben. Efterfølgende er der kaffe og kage i Børne & Unge lokalet. Onsdag 5. december kl. 14.00 KORSVEJSTRÆF Sted: Korsvejskirken, Sirgræsvej 81 Julehygge med kirkens præster, hvor vi synger julens smukke salmer, pynter juletræet og forbereder os på den kommende højtid. Medbring gerne en julegave til cirka 20 kr. 15
Onsdag 5. december kl. 16.00 18.00 JULENS KLASSIKERE - KLASSIKERCAFÉ Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Denne klassikercafé står i julens tegn. I selskab med lektor Johan Rosdahl og bibliotekar Laura Michelsen skal vi høre om, hvordan de klassiske forfattere har det med julen, og vi får en rigtig julehistorie. Vi skal også synge et par julesange og finde ud af, hvad nogle af de underlige ord i julesangene betyder. Tag gerne jeres egen undren med! Har I et mærkeligt citat fra en julesang eller julesalme, så tag det med, og vi vil i fællesskab søge at svare på spørgsmålene. Det bliver julehyggeligt. Pris: 30 kr. Billetter bestilles på www.taarnbybib.dk eller på tlf.: 32 46 05 00 Onsdag 5. december kl. 19.00 20.00 DE NI LÆSNINGER Sted: Kastrup Kirke, Kastruplundgade 3 Begyndelsen på julemåneden markeres med en helt særlig aften, hvor Guds plan med os mennesker skildres fra skabelsen og frem til barnet i krybben. 16 Organist og kor indøver særlig fin musik og korstykker, som bereder vort sind på julen og frelserens komme. Årets konfirmander medvirker ved gudstjenesten.
Torsdag 6. december kl. 12.00 15.00 JULEMARKED Sted: Netværkshuset Kastruplund, Kastruplundgade 13 - baghuset Kom til julemarked i vores skønne Netværkshus. Vi sælger håndarbejde, kaffe, vafler og andre lækkerier. Torsdag 6. december kl. 13.00 16.00 JULEMIDDAG FOR SOGNETS ÆLDRE Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Tag dit gode humør med og kom til vores traditionsrige julemiddag. Vi skal hygge, høre julehistorier og høre et børnekor synge julen ind. Tilmelding: På kordegnekontoret Pris: 150 kr. Torsdag 6. december kl. 19.30 21.00 JULEKONCERT MED ELEVER FRA TÅRNBY MUSIKSKOLE Sted: Skelgårdskirken, indgang Ugandavej 111 Til aftenens stemningsfulde julekoncert kan du både høre sangsolister, harmoniorkesteret HOT og koret Nordlys. 17
Fredag 7. december kl. 14.15 16.00 OM ENGLE OG FABELDYR Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Vi skal hygge os med kaffe og brød, mens Annette fortæller om engle og fabeldyr. Tilmelding: I Pilehaven eller på tlf.: 32 52 09 72 Fredag 7. december kl.16.00 18.00 JUL PÅ TORVET I SKOTTEGÅRDEN Sted: Skottegårdens butikscenter, Skottegården 2-10 En stemningsfuld eftermiddag i Skottegården, hvor Kastrups Kirkes menighed, menighedsråd og ansatte synger julen ind. Vi byder på æbleskiver og gløgg undervejs. Lørdag 8. december kl. 10.00 11.30 JULERYTMIK OG HYGGESTUE Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 Ta hele familien med til julerytmik hos René og Nanna, hvor vi synger julesange og leger julelege så vi alle kommer i rigtig julestemning. 18 Arrangementet er for de 0-100-årige.
Lørdag 8. december kl. 13.30 15.30 JULEKONCERT MED TELEKORET Sted: Seniorhuset Bordinghus, Klitrose Allé 30 Så er det atter jul og dette dejlige kor besøger os nok en gang. Telekoret underholder med julesange, og der er også lagt op til fællessang. I pausen serveres der kaffe, the, julesmåkager og andre julegodter. Tilmelding: I Bordinghus senest den 2. december. Pris: 30 kr. for kaffe, the, småkager og julegodter Søndag 9. december kl. 13.00 15.00 JULEMANDEN KOMMER Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Anden søndag i advent kommer julemanden på besøg på Hovedbiblioteket. Kom og hils på den søde julemand måske hjælper han med at opfylde dine ønsker? 19
Søndag 9. december kl. 14.00 16.00 ADVENTS OG JULEFEST FOR BØRN OG VOKSNE Sted: Korsvejskirken, Sirgræsvej 81 Vi inviterer til en stemningsfuld gudstjeneste, dans om juletræet, sanglege og æbleskiver. Det koster ikke noget at deltage, men vi bliver glade for en tilmelding gerne senest den 3. december. Arrangementet er også afslutningsfest for efterårets minikonfirmander. Tilmelding: på tlf.: 32 51 74 24 Søndag 9. december kl. 16.00 JULEKONCERT MED LILLE MUKO Sted: Kastrup Kirke, Kastruplundgade 5 Kom med til en unik julekoncert med universitetskoret Lille Muko, som præsenterer julemusik fra hele verden. Koret vil synge et afvekslende juleprogram med julesange og salmer fra hele verden. 20 Tirsdag 11. december kl. 18.00 JULEMIDDAG Sted: Tårnby Kirke, Englandsvej 332 Tårnby Kirke inviterer indenfor til vores stemningsfulde julemiddag. Alle er velkomne. Vi mødes kl. 17 og dækker et fint julebord sammen. Kl. 18 nyder vi middagen i hinandens selskab. Man medbringer selv drikkevarer og en lille gave, som deles ud efter middagen. Tilmelding: senest 3. december på tlf.: 32 50 41 86 Pris: 120 kr.
Torsdag 13. december kl. 13.00 15.00 JULEGAVEVÆRKSTED Sted: Pensionistcentret Solgården, Nordmarksvej 90 På Solgårdens juletema kan du lave julegaver med flotte marmorlignende mønstre. Teknikken hedder Water Marbeling, og vi vil bruge den på små juleting i hvidt porcelæn (kan købes i Solgården) eller på et hvidt porcelænkrus du selv medbringer. Medbring neglelak minimum 2 farver Torsdag 13. december kl. 19.00 22.00 BANDAFTEN PÅ KULTURZONEN JULESPECIAL Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 Kom til bandaften julespecial med fede bands, julemusikquiz med vilde præmier, lysshow og popcorn. 21
Torsdag 13. december kl. 14.00 15.30 EN GÅTUR OG EN JULEHISTORIE Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Vi går en tur ad Hjertestien fra Vandtårnet gennem Byparken til Hovedbiblioteket. På biblioteket runder vi turen af med en kop kaffe eller the og lidt julegodter, mens Laura læser en julehistorie højt. Vi mødes kl. 14.00 ved rundkørslen på Englandsvej, hvor Hjertestien starter, og sammen går vi til Hovedbiblioteket. Turen er knap 2 kilometer lang. Torsdag 13. december kl. 14.30 LUCIAOPTOG Sted: Plejehjemmet Ugandavej, Ugandavej 149 Kom forbi når de søde luciabørn går optog gennem vores spisestue, som er fint pyntet op til jul. Efter optoget hygger vi os med kaffe og kage. Tilmelding: senest 10. december på tlf.: 32 53 04 44 Pris: 25 kr. 22
Torsdag 13. december kl. 16.30 19.30 JULEBAG PÅ TVÆRS AF GENERATIONER Sted: Boligorganisationen Tårnbyhuse, Tårnbypark Allé 22 - fælleshuset Synes du, det lyder hyggeligt at bage sammen med andre - så kig forbi, når vi inviterer indenfor til bagning mellem generationer. Vi fylder køkkenet med krydderier og sager og bager dejlige julekager. Når vi bliver sultne og trænger til hvile, spiser vi sandwich og slapper af (en smule). Tilmelding: Senest 10. december på tlf.: 25 73 71 35 Lørdag 15. december kl. 12.00 JULESHOW I TÅRNBY SKØJTEKLUB Sted: Kastrup Skøjtehal, Røllikevej 1 Tårnby Skøjte Klub inviterer til vores traditionsrige juleshow, hvor vi har op mod 100 nisser på isen. Kom og se hvad vi har lært i løbet af året både skøjteskolen og eliteløbere. Efter juleshowet kan du selv komme på isen og se, om du har en skøjteprinsesse gemt i maven. Pris: Gratis, men hvis man selv vil på isen, koster det 30 kr. for leje af skøjter. Kom i god tid pladserne bliver hurtigt optaget. 23
Lørdag 15. december kl. 16.00 17.30 JULEKONCERT MED NORDLYS OG JOKERS Sted: Kastrup Kirke, Kastruplundgade 3 Julestemning og englestemmer når vi slår dørene op for julekoncert med Nordlys og Jokers under ledelse af Jens Trygve Dreyer. Du kan høre traditionelle julesange og flerstemmig Luciaoptog. Søndag 16. december kl. 13.30 17.00 PILEHAVENS JULEFEST I LADEN Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 Velkommen til en fantastisk julefest med dejlig frokost, risalamande, guf, juletræ, sang og musik. Tilmelding: Pilehaven eller på tlf.: 32 52 09 72 Pris: 150 kr. 24
Søndag 16. december kl. 14.00 17.30 JULEKONCERT MED KAMMERKORET EUPHONIA Sted: Korsvejskirken, Sirgræsvej 81 Kammerkoret Euphonia opfører til denne stemningsfulde julekoncert Die Weihnachtsgeschichte af Hugo Distler. Koncerten rundes af med en håndfuld kendte danske julesange. Mandag 17. december kl. 16.00 17.30 SYNG DIG GLAD JULESANGE Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Julen nærmer sig, og hvad skaber mere julestemning end vores dejlige julesange? Kom og syng julen ind med os på Hovedbiblioteket. Vi synger både gamle og nye julesange. Marianne Kragh akkompagnerer på flygelet, og vi serverer kaffe, the, klejner og clementiner til sangen. Alle er velkomne uanset alder og forudsætninger. Pris: 30 kr. - billetter på www.taarnbybib.dk eller på tlf.: 32 46 05 00 25
Torsdag 20. december kl. 13.00 14.00 VI GÅR I KØKKENET OG LAVER JULERETTER Sted: SundhedsCenter Tårnby, Kamillevej 4, 1.th Kom og vær med når vi går i køkkenet og tilbereder dejlige juleretter. Med årstidens råvarer og julens krydderier hjælpes vi med at tilberede en dejlig frokost, som vi nyder sammen. Tilmelding: Senest 17. december på tlf.: 32 47 00 00 Torsdag 20. december kl. 13.00 14.00 JULEGUDSTJENESTE Sted: Plejehjemmet Irlandsvej, Irlandsvej 122 Plejehjemmet Irlandsvej inviterer til julegudstjeneste. Efter gudstjenesten synger vi julesange og hygger os med kaffe og kage. Tilmelding: på tlf.: 32 46 82 48 Pris: 10 kr. 26
Torsdag 20. december kl. 14.00 TORSDAGSTRÆF MED MUSIKALSKE SKÆBNEFORTÆLLINGER Sted: Kastrup Kirkecenter, Gl. Skovvej 1 Der bliver lejlighed til både eftertanke og smil, når troubadouren og historiefortælleren Esben Langkniv kommer på besøg. Der er lagt op til en dejlig eftermiddag med både alvor, smil og julestemning. Husk at tage en lille gave med, så vi alle får del i julestemningen. Torsdag 20. december kl. 15.00 18.00 JULEHYGGE HOS MÆNDS MØDESTEDER TÅRNBY Sted: Sirgræsvej 134 Har du lyst til at lave hyggelige ting sammen med nogle rare gutter så kig forbi, når vi juler i vores mødested. Vi skal lave juledekorationer, spille spil og hygge os med gløgg og æbleskiver. 27
Fredag 21. december kl. 10.00 13.00 SYNG JULESANGE MED PILEHAVEKORET Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Kom og syng sammen med Pilehavekoret. Hvis vi er heldige vil der også være smagsprøver på korets koncertprogram. Vi serverer julegløgg og godter. Lørdag 22. december kl. 14.00 15.00 JULEHYGGE I SKØJTEHALLEN Sted: Kastrup skøjtehal, Røllikevej 1 Tårnby Skøjte Klub holder julehygge i vores traditionsrige skøjtehal. Her kan man hygge sig i familie timen og selv prøve kunsten af på isen. Der bliver spillet en masser julemusik, og hvem ved om der kommer lidt leg og dans med skøjteklubbens trænerteam. Der skal også hygges med varm kakao. Pris: 30 kr. inklusive skøjteleje. Søndag 23. december kl. 13.00 15.00 RISENGRØD, PAKKELEG OG EVENTYR Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Kanel og smørklat, saft og nisseøl og højtlæsning af H.C. Andersen eventyr. 28 Medbring en lille pakke til ca. 20 kr.
Mandag 24. december kl. 18.00 JULEAFTENSMIDDAG MED JULEHYGGE Juleaften på Plejehjemmet Ugandavej er altid hyggeligt og er du alene, er du velkommen her hos os. Hele dagen står i julehyggens navn. Vi spiser julemiddag kl. 18, naturligvis med risalamande til dessert. Vi holder meget af duften af jul, så vi steger altid selv stegen. Senere på aftenen er der små overraskelser til kaffen. Hele huset vil traditionen tro være pyntet op dels med julepynt alle steder, men også med forskellige juletableauer rundt omkring. Vores gæs, som vi har gående i haven, er også en glædelig del af vores jul. Tilmelding: Senest 12. december på tlf.: 32 53 04 44 Pris: 100 kr. 29
Tirsdag 25. december kl. 12.00 15.00 FJOLLE GYMNASTIK, FRISK LUFT OG FLADE HÅNDMADDER Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Den bedste opskrift på en god 1. juledag kommer her: kl. 13.00 14.00 let gymnastik, kl. 14.00 15.00 flade håndmadder, kl. 14.00 15.00 lille gåtur fra Pilehaven til Naturskolen og tilbage igen. Mød bare op og deltag i det du har lyst til. Søndag 30. december efter gudstjenesten kl. 10.00 ÅBENT HUS MED JULETRÆ Sted: Præsteboligen, Vestre Bygade 19 Efter gudstjenesten kl. 10.00 inviterer vi til åbent hus med juletræ og hygge i præsteboligen. 30
Søndag 30. december kl. 14.00 16.00 NYTÅRSKUR I ÆLDRE SAGENS SØNDAGSCAFÉ Sted: Foreningscenteret Postkassen, Amager Landevej 71 Har du lyst til at komme til nytårskur med en masse søde mennesker så kom forbi vores søndagscafé. Vi hygger os sammen og ønsker godt nytår. Tilmelding: Har du ikke været i søndagscaféen tidligere, bedes du tilmelde dig til nytårskuren på tlf.: 21 70 05 16 Ældre Sagen holder søndagscafé den sidste søndag i hver måned alle er velkomne. Lørdag 5. januar kl. 13.00 15.00 HELLIG TRE KONGERS FROKOST Sted: Pensionisthuset Pilehaven, Kongelundsvej 298 Velkommen til hellig tre kongers frokost for fuld musik. Vi skal hygge os med dejligt smørrebrød, trut og musik. Tilmelding: Senest 2. januar på tlf.: 32 52 09 72 Pris: 75 kr. 31
Naomi Gurfinkiel Frivillighedskoordinator TÅRNBY KOMMUNE SUNDHEDSCENTER TÅRNBY KAMILLEVEJ 4, 1.TH 2770 KASTRUP TEL. 30 76 05 25 NGU.SC.AS@TAARNBY.DK WWW.SUNDHEDSCENTERTAARNBY.DK Produktion: Rosendahls a/s