AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2016. Landbrugsstyrelsen har i bestilling dateret d. 7. juni 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at opdatere DCA rapporten Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2014 med data for 2015 og 2016. Afrapporteringen af data fra 2015 skete i en levering den 27/6. Denne levering omfatter data fra 2016. Besvarelsen er udarbejdet af akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen og kortmaterialet er udarbejdet af It-medarbejder Eva Overby Bach fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelsen er foretaget af, seniorforsker Ingrid K. Thomsen og akademisk medarbejder Finn P. Vinther fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 12. januar 2018 Direkte tlf.: 8715 7441 Mobiltlf.: 9350 8931 E-mail: lene.hegelund@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: 31119103 Journal 2017-760-000488 Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under punkt 5.19 i Ydelsesaftale Planteproduktion 2017-2020. Venlig hilsen Lene Hegelund DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 Fax: 8715 6076 E-mail: dca@au.dk http://dca.au.dk/
DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 12. januar 2018 Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2016 Birger Faurholt Pedersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet GIS-analyser og kortlayout i rapporten er udarbejdet af Eva Overby Bach, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 1
Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metodebeskrivelse... 3 3. Resultater...5 3.1 Staten... 7 3.2 Afgrøder... 9 3.3 Geografi... 11 4. Konklusion... 13 5. Referencer... 14 Bilag 1... 15 2
1. Baggrund DCA Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug er i en bestilling fra Landbrugsstyrelsen blevet bedt om at opdatere rapporten Offentligt ejet landbrugsjord forpagtning driftsform og afgrødetype udarbejdet i maj 2015 (Kristensen, 2015). Rapporten fra 2015 omfattede arealer indberettet for 2014 og var en opdatering af Kristensen (2012), som omfattede arealer indberettet for 2011. Senere har Pedersen (2017) udarbejdet et notat, som omfatter indberetninger for 2015, alene baseret på markopgørelser, mens opgørelserne for 2011 var baseret på indberetningerne fra enkeltbetalingsordningen og opgørelserne for 2014 viste tal fra enkeltbetalingsordningen såvel som tal baseret på markopgørelser. Nærværende notat omfatter indberetninger for 2016, og er i al væsentlighed udarbejdet efter samme metode som Pedersen, 2017. Oplysningerne fra rapporterne efterspørges jævnligt i forhold til ministerbetjening og anvendes i Landbrugsstyrelsens arbejde. 2. Metodebeskrivelse Analysen er foretaget efter samme metode som analysen vedr. 2015 (Pedersen, 2017). Det vil sige, at den er baseret på oplysninger angivet via det generelle landbrugsregister (GLR) i ansøgning om grundbetaling i 2016, det centrale virksomhedsregister (CVR), ejendomsstamregistret (ESR) og ejendomsoplysninger i matriklen. Der er dog visse modifikationer, som følge af ændringer i basisdata fra GLR foranlediget af nedlæggelsen af HEMA-databasen i Landbrugsstyrelsen og overgangen til CAPTAS-databasen inden opstarten på høståret 2016. Disse basisoplysninger kunne med de nye databaser ikke genereres på samme måde som hidtil og havde ikke som hidtil direkte sammenhæng med de øvrige GLR data, som anvendes til opgørelsen over offentligt ejet landbrugsjord. I forbindelse med ansøgning om grundbetaling angiver ansøger, hvilke arealer der rådes over, hvilken ejendom arealerne tilhører, samt hvorvidt de er ejede eller tilforpagtede. Fra 2014 dækker det digitale markkort over 99% procent af markerne. Det er derfor muligt at foretage en meget præcis analyse ved at sammenstille markkortet med ejendomstemaet fra matriklen. Herved kan fastlægges, hvilken ejendom den enkelte mark tilhører. De ansøgte marker, hvor det ejendomsretlige tilhørsforhold ikke kan afgøres, indgår ikke i analysen. Dette areal udgør knap 12.000 ha eller 0.4% af det samlede landbrugsareal. Fra virksomhedsregistret hentes oplysning om CVR numre på offentlige enheder. I virksomhedsregistret er angivet virksomhedernes navn og virksomhedstype. De statslige virksomheder kan findes under to virksomhedstyper, henholdsvis statslig administrativ enhed og øvrige virksomheder. I forbindelse med analysen er virksomhederne grupperet på ministerium, som bl.a. vist i Bilag 1. Miljø- og Fødevareministeriet blev dannet ved en sammenlægning af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ministerierne blev sammenlagt i forbindelse med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussens regering den 28. juni 2015. I denne rapport er de to tidligere ministerier opgjort samlet for 2016, og data for de to ministerier for 2015 er summeret af hensyn til sammenlignelighed. De kommunale virksomheder findes under primærkommuner. Der findes ligeledes kommunale institutioner under øvrige virksomheder. Disse er ikke medtaget i opgørelsen, da de arealmæssigt udgør en meget lille del og er svære at skille ud. De kirkelige virksomheder findes under folkekirkelige institutioner. De regionale myndigheder ejer en meget lille del, og er kun medtaget under hovedopgørelserne. 3
I ESR er angivet oplysning om ejendommens ejer. De offentligt ejede ejendomme findes via CVR numre for offentligt ejede virksomheder og CVR numre for ejer. Den enkelte mark kan således tilknyttes oplysning om, hvilken offentligt ejet enhed der ejer denne. Fra ansøgning om grundbetaling kendes CVR nummer på bedriften. Herved kan afgøres, om CVR nummeret på bedriften og CVR nummeret på ejeren af ejendommen er det samme. I denne opgørelse betragtes arealer ikke som bortforpagtet såfremt den offentlige enhed, der ejer og driver jorden, tilhører samme hovedenhed. Det vil sige samme kommune, region, folkekirkelige institution eller ministerium. Arealer, der ejes af Miljø- og Fødevareministeriet eller en af dennes enheder betragtes således ikke som bortforpagtet såfremt de drives af en anden enhed under ministeriet, f.eks. NST Vestjylland. Det overordnede resultat af analysen over offentligt ejede arealer i 2016 kan ses i Tabel 1. Resultatet viser samlet set en lille stigning i det offentligt ejede landbrugsareal på 1% fra 2015 til 2016, idet stigningen i det statsejede areal er større end nedgangen i areal under de øvrige offentlige enheder. Tabel 1. Sammenligning af resultat baseret på den anvendte metode opgjort på baggrund af GIS analyse af, hvilken ejendom marken tilhører. 2014 Markopgørelse + 2015 Markopgørelse 2016 Markopgørelse Ændring fra 2015 til 2016 Randzoneareal Areal Procentvis ændring Folkekirken 8.219 8.474 8.324-150 -2% Kommuner 22.961 24.128 23.748-380 -2% Region 98 182 123-59 -33% Stat 33.519 35.658 36.963 1.305 4% I alt 64.797 68.442 69.158 716 1% Ansøgning om grundbetaling indeholder oplysning om bedriftens driftsform i form af en kode for økologisk drift samt omlægningsår for de enkelte marker. I denne sammenhæng er der sat som betingelse, at der er angivet et omlægningsår på markniveau og en økoautorisationskode på bedriftsniveau. Oplysninger om økologisk drift er i 2016 anderledes angivet, da data som nævnt ovenfor blev udtrukket på anden måde end tidligere. Opgørelsen foretaget på markniveau indeholder både afgrøde og driftsform for den enkelte mark og giver mulighed for at opgøre omfanget af forskellige afgrøder på de offentligt ejede arealer. Hermed er det muligt også at opgøre, hvor stor en del af omdriftsarealet, der drives økologisk. De anvendte oplysninger på markniveau og fremkomsten heraf er vist i Tabel 2. Tabel 2. Anvendte oplysninger på markniveau samt kilde. Kilde Oplysning pr. mark Grundbetalingsordning Afgrøde Bedriftsnummer Driftsform (økologisk/konventionel) CVR-nummer for bedriften Grundbetalingsordning + CVR GIS via markkort og matrikkelkort (tema jordstykke) ESR ESR + CVR GIS via markkort og kommunekort Offentlig enhed bedrift Ejendomsnummer CVR-nummer på ejer Offentlig enhed ejer Kommune, hvor marken er beliggende 4
3. Resultater Det samlede areal ejet af det offentlige og anmeldt i grundbetalingsordningen i 2016 på 69.158 ha fremgår af Tabel 3, hvor hovedtal for stat, kommuner, region og folkekirke ligeledes er vist. I Bilag 1 (Tabel 7) er vist det samlede areal og areal i omdrift ejet af henholdsvis staten, kommunerne, regioner og folkekirken opgjort på driftsform og forpagtningsstatus i 2016 samt ændringer fra 2015 til 2016. Tabel 3. Hovedtal for folkekirke, kommuner, region og stat i 2016 samt forskel ift. 2015. Enhed Arealer i omdrift Økologisk drevet Alle arealer Bortforpagtet Omdrift Bortforpagtet (procent) Økologisk drevet Folkekirken 2016 8.324 7.251 8.207 969 87,1% 98,6% 11,6% Kommune 2016 23.748 15.418 22.312 5.260 64,9% 94,0% 22,1% Region 2016 123 103 105 4 84,1% 85,5% 3,2% Stat 2016 36.963 8.846 27.820 13.298 23,9% 75,3% 36,0% Offentligt ejet i alt 2016 69.158 31.618 58.444 19.530 45,7% 84,5% 28,2% Offentligt ejet i alt 2015 68.442 30.123 57.154 17.670 44,0% 83,5% 25,8% Forskel 2016-2015 716 1.495 1.290 1.860 1,7% 1,0% 2,4% Af Tabel 3 kan Figur 1 udledes, hvor det fremgår at omkring halvdelen (53%) af arealerne ejes af staten, kommunerne ejer ca. en tredjedel (34%), mens folkekirken ejer 12%. Regionernes andel er under 1%. Hvis der kun ses på omdriftsarealer skifter billedet, her er kommunernes andel størst og udgør omkring halvdelen (49%), mens statens andel er 28% og folkekirkens andel 23%. 100% Offentligt ejet areal fordelt på ejer 80% 60% 40% 20% 0% Alle arealer Arealer i omdrift Bortforpagtet alle arealer Bortforpagtet i omdrift Stat 53% 28% 48% 24% Region 0% 0% 0% 0% Kommune 34% 49% 38% 52% Folkekirken 12% 23% 14% 24% Figur 1. Offentligt ejet areal fordelt på ejer opgjort for alle arealer, arealer i omdrift og bortforpagtede arealer i 2016. 5
Staten og kommunerne har tidligere ejet stort set lige store andele af de bortforpagtede arealer, men nu er statens andel væsentlig øget til 48%, mens kommunernes andel er 38% (Figur 1). Folkekirkens andel udgør 14% (Figur 1). Kommunerne er dominerende når der ses på bortforpagtede arealer i omdrift. Af disse ejes 52% af kommunerne. Statens andel er steget til 24%, mens folkekirkens andel også udgør omkring en fjerdedel (24%) (Figur 1). Det samlede offentligt ejede økologisk drevne areal er på 19.530 ha svarende til 28% af det offentligt ejede areal (Tabel 3). Heraf var 7.474 ha (38%) i omdrift (Tabel 9 i Bilag 1). De bortforpagtede arealer udgør samlet 58.444 ha, hvoraf 14.426 ha blev drevet økologisk svarende til 25% (Tabel 8 i Bilag 1). De statsejede arealer har den største økologiske andel med 36% drevet økologisk (Tabel 3). Af de kommunalt ejede arealer drives 22% økologisk, mens 12% af folkekirkens arealer drives økologisk. Billedet ændres lidt, hvis der ses på arealer i omdrift. Den økologiske andel stiger lidt for staten til 39%, mens den falder lidt for kommunerne til 21% (Figur 2). For folkekirkens arealer er der ingen ændring. For bortforpagtede arealer er andelen stort set den samme bortset fra de statsejede arealer, hvor andelen af økologisk drevne arealer er omkring 31% (Figur 2). 50% Andel økologisk drevet fordelt på ejer 40% 30% 20% 10% 0% Alle arealer Arealer i omdrift Figur 2. Andel af offentligt ejede arealer, der er drevet økologisk i 2016. Bortforpagtet alle arealer Bortforpagtet i omdrift Folkekirken 12% 12% 12% 12% Kommune 22% 21% 22% 20% Stat 36% 39% 31% 29% Offentligt ejet i alt 28% 24% 25% 20% Set i forhold til 2015 er den økologiske andel samlet set steget en del fra 26% til 28% (Figur 2 vs. Pedersen, 2017). Statens andel der er drevet økologisk er steget mest fra 33% til 36%, kommunernes er steget fra 20% til 22% og folkekirkens andel er steget fra 10% til 12% (Figur 2 vs. Pedersen, 2017). Til sammenligning var hhv. 7,9% af alle arealer i hele landet og 7,1 % arealerne i omdrift i hele landet økologisk drevne i 2016. De tilsvarende andele i 2015 var hhv. 7,0% og 6,3% (Pedersen, 2017), - altså en stigning i det økologiske areal på knap 1% i 2016 i forhold til 2015. Fordelingen af de kommunalt ejede landbrugsjorder fremgår af Bilag 1 (Tabel 13) og viser de anmeldte arealer, bortforpagtede arealer, arealer i omdrift og økologisk drevne arealer samt den samlede ændring i kommunalt ejede landbrugsjorder fra 2015 til 2016. 6
3.1 Staten De statsejede arealer er fordelt på ministerier og statsvirksomheder under de enkelte ministerier, som det fremgår af Tabel 7 i Bilag 1. I Figur 3 er vist de statsejede arealer i grundbetalingsordningen fordelt på ministerier, hvor det fremgår, at langt størstedelen af arealerne (85%) ejes af Miljø- og Fødevareministeriet. De øvrige arealer (15%) tilhører bl.a. Forsvarsministeriet med 6% og Justitsministeriet med 4%, mens de resterende ministerier tilsammen ejer omkring 5% af de anmeldte arealer. Hvis der udelukkende ses på omdriftsarealer ændres billedet. Miljø- og Fødevareministeriet ejer stadig den største andel (66%) efterfulgt af Justitsministeriet (10%), Transportministeriet (6%), Uddannelses- og Forskningsministeriet (6%), Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (6%) og Forsvarsministeriet (4%). De to øvrige ministerier ejer hver under 1% af omdriftsarealerne. Statsejet areal fordelt på ministerier 100% 80% 60% 40% 20% Uddannelses- og Forskningsministeriet Alle arealer Arealer i omdrift Bortforpagt et alle arealer Bortforpagt et i omdrift 1% 6% 1% 5% Transportministeriet 2% 6% 2% 7% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 0% 1% 0% 1% Miljø- og Fødevareministeriet 85% 66% 93% 73% Kulturministeriet 0% 1% 0% 1% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 0% 2% 6% 2% 7% Justitsministeriet 4% 10% 0% 0% Forsvarsministeriet 6% 4% 9% 6% Figur 3. Statsejede arealer i grundbetalingsordningen fordelt på ministerier i 2016. I Tabel 4 er vist hovedtal for de arealmæssigt største ministerier. Detaljerede oplysninger findes i Bilag 1 (Tabel 7-11), som for samtlige ministerier med areal i grundbetalingsordningen viser det samlede areal og areal i omdrift, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus. 7
Det fremgår af Tabel 4, at der er stor variation i de forskellige ministeriers anvendelse af bortforpagtning, andel af arealer i omdrift og valg af driftsform. De økologisk drevne arealer varierer således fra 1% i Uddannelses- og Forskningsministeriet til 98% i Justitsministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet ejer langt den største part af de statsligt ejede landbrugsarealer og har fra 2015 til 2016 øget det økologisk drevne areal med 840 ha (Tabel 5) til nu 32% (Tabel 4) af arealerne med økologisk drift. I forhold til 2015 er det statsligt ejede landbrugsjord øget med 1.305 ha i 2016, som det fremgår af Tabel 5. Tabellen viser også, at der rokeres meget rundt med arealerne mellem ministerierne og anvendelsen af landbrugsjorden mellem 2015 og 2016. Flere arealer er nu i omdrift eller bortforpagtede og andelen af økologisk drevne arealer er også forøget. Samlet set har ændringerne fra 2015 til 2016 resulteret i en forøgelse i andelen af økologisk drevne arealer med 3%. Tabel 4. Hovedtal for de arealmæssigt største ministerier i 2016. Ministerium Alle arealer Arealer i omdrift Bortforpagtet Økologisk drevet Omdrift (procent) Bortforpagtet Økologisk drevet Forsvarsministeriet 2.222 388 2.198 1.619 17% 99% 73% Justitsministeriet 1.357 917 32 1.325 68% 2% 98% Miljø- og Fødevareministeriet 31.445 5.881 23.837 10.199 19% 76% 32% Transportministeriet 557 487 557 41 88% 100% 7% Uddannelses- og Forskningsministeriet 554 522 372 7 94% 67% 1% Øvrige ministerier 828 650 825 106 79% 100% 13% Statsejet i alt 36.963 8.846 27.820 13.298 24% 75% 36% Tabel 5. Forskel mellem 2015 og 2016 Ministerium Arealer i omdrift Omdrift (procent) Alle arealer Bortforpagtet Økologisk drevet Bortforpagtet Økologisk drevet Forsvarsministeriet 130 221 123 608 9% 0% 25% Justitsministeriet 43 4-12 43-2% -1% 0% Miljø- og Fødevareministeriet* 1.485 2.109 1.879 840 6% 3% 1% Transportministeriet -426-388 -426-59 -2% 0% -3% Uddannelses- og Forskningsministeriet -164-158 362 7 0% 66% 1% Øvrige ministerier 237 228 248 4 7% 2% 5% Statsejet i alt 1.305 2.016 2.175 1.443 5% 3% 3% * Sammenligning af ministeriets arealer for 2016 med summen af arealer under Miljøministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for 2015 8
3.2 Afgrøder I Figur 4 er vist afgrøder fordelt på ejerskab. I Bilag 1 (Tabel 12-13) er vist de anmeldte afgrøder opdelt på hovedtyper, samt de bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrødetype. De offentligt ejede arealer har generelt en afgrødesammensætning med en betydelig (4-5 gange) større andel af vedvarende græs end landsgennemsnittet 36% mod 8%. Andelen af øvrige markafgrøder i omdrift (inkl. kornafgrøder) er tilsvarende lav (34%), ca. halvt så stort som landsgennemsnittet på 77%. Samlet set er 46% af de offentligt ejede arealer i omdrift (heraf græs i omdrift 12%). Omdriftsarealet udgør samlet 87% på landsplan. Andelen af udyrkede arealer, skov o.l. er 2-3 gange større end landsgennemsnittet. Generelt er andelen af permanente græsarealer faldet og andelen af græsarealer i omdrift steget fra 2015 til 2016, som tilfældet også er for landet som helhed, jfr. Landbrugsstyrelsen (2016). Men ændringerne i afgrødesammensætningen for de offentligt ejede landbrugsarealer er langt større end på landsplan. Især er stigningen i kategorien braklægning med græs på offentligt ejet jord fra 4% i 2015 til 14% i 2016 bemærkelsesværdig, idet stigningen på landsplan kun var fra 1% til nu 2%. 100% Afgrødetype fordelt på ejer 80% 60% 40% 20% 0% Figur 4. Afgrøder fordelt på ejerskab i 2016. Folkekirken Kommune Stat Offentlig ejet Hele landet Andet 0% 0% 1% 1% 1% Skov 0% 0% 4% 2% 1% Udyrket, vildtagre, naturlignende 0% 1% 3% 2% 0% Braklægning med græs 2% 6% 22% 14% 2% Græs permanent 11% 28% 47% 36% 8% Græs omdrift 10% 12% 12% 12% 10% Øvrige markafgrøder omdrift 77% 53% 12% 34% 77% Ændringen i afgrødesammensætningen er analyseret nærmere. Ansøgte arealer for de otte mest anvendte afgrødekoder for de offentligt ejede jorder er vist i Tabel 6. Desuden er de fire afgrødetyper med hhv. størst fald og stigninger fra 2015 til 2016 angivet særskilt. 9
Tabel 6. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2014, 2015 og 2016 samt de største fald og stigninger fra 2015 til 2016 for alle offentligt ejede landbrugsjorder. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2014 Areal 2015 ha Areal 2016 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 13.582 17.039 10.695 318 Miljøtilsagn u. udtagning, ikke landbrug Braklægning med græs 2.225 2.396 8.066 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 4.506 6.791 6.536 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift 5.818 6.030 6.484 11 Vinterhvede Øvrige markafgrøder omdrift 5.763 5.458 4.846 260 Græs omdrift Kløver/lucernegræs u. 50 % kløver (omdrift) 3.565 2.899 3.367 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 6.120 3.766 3.173 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 0 0 2.322 Største fald 2015-2016 alle offentligt ejede landbrugsjorder Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2015 Areal 2016 Forskel 2015-2016 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 17.039 10.695-6.344 22 Vinterraps Øvrige markafgrøder omdrift 2.119 1.426-693 11 Vinterhvede Øvrige markafgrøder omdrift 5.458 4.846-612 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 3.766 3.173-593 Største stigninger 2015-2016 alle offentligt ejede landbrugsjorder Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2015 Areal 2016 Forskel 2015-2016 318 Miljøtilsagn uden udtag, ikke landbrug Braklægning med græs 2.396 8.066 5.670 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 0 2.322 2.322 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs 102 704 602 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift 2.899 3.367 468 Som det fremgår af Tabel 6 er knap 7.000 ha med permanent græs (afgrødekoder 254 og 276) forsvundet fra 2015 til 2016. Til gengæld er arealerne med braklægning med græs og græs i omdrift (afgrødekoder 318 og 321) steget med et tilsvarende areal. Formentlig er ændringen en konsekvens af indførelsen af de grønne krav fra 2015 og udløb og ændring af ældre tilsagns- og støtteordninger. Totalt set udgør de offentligt ejede landbrugsjorder med ansøgte arealer 2,6% af samlede ansøgte areal. En del afgrødekategorier har dog langt større andel af det samlede ansøgte areal, som de fremgår af Bilag 1 (Tabel 15). På de offentligt ejede arealer er det især ændringerne i afgrødesammensætningen på de statsejede landbrugsarealer der adskiller sig markant fra landsgennemsnittet. To tredjedele (66%) af de statsejede arealer er udlagt i permanent græs i 2015 mod 47% i 2016. Fordelingen af arealet af de otte største afgrødetyper for de statsejede landbrugsjorder kan ses i Bilag 1 (Tabel 16). Desuden er vist de fire afgrødetyper med hhv. de største fald og stigninger fra 2015 til 2016. 10
3.3 Geografi Andelen af de offentligt ejede økologisk drevne arealer er ujævnt fordelt over landet, som illustreret på Figur 5, der viser tallene fra 2016. I nogle kommuner er der en forholdsvis høj andel økologiske arealer (fx flere kommuner i hovedstadsområdet samt Syddjurs kommune), mens der i andre kommuner slet ikke findes økologisk drevne offentlige landbrugsarealer (fx Fredericia, Struer, Faxe og Samsø). En årsag til den ujævne fordeling kan være den ligeledes meget ujævne anvendelse af bortforpagtning og forskelle i forpagternes valg af konventionel eller økologisk jordbrug. Den offentlige anvendelse af bortforpagtning af de ejede jorder fremgår af Figur 6. Det bortforpagtede offentligt ejede landbrugsareal udgør 85% (Bilag 1, Tabel 8) af det offentligt ejede landbrugsareal, men Figur 6 viser at der er stor variation mellem landets kommuner. Mens mere end 95% af de kommunalt og folkekirkeligt ejede jorder er bortforpagtede, er kun 72% af de statsligt ejede jorder bortforpagtet (Bilag 1, Tabel 8). Denne forskel kan ses på Figur 7, der også viser hhv. statens, kommuners og folkekirkens andel af de offentligt ejede landbrugsarealer. Figur 5. Andel af økologisk drevne marker for hele landet (venstre) og de offentligt ejede arealer (højre) i 2016. 11
Figur 6. Andel af bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer i 2016. Det er især de økologisk drevne ikke bortforpagtede arealer i statsligt regi (Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet), der hjælper med til, at den samlede andel af økologisk drevne offentlige arealer bliver på 28% i 2016 (Bilag 1, Tabel 8 og 10). 12
Figur 7. Andel af økologisk drevne bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer (venstre) og andel af de offentligt ejede landbrugsarealer (højre) i 2016. Stat (øverst), kommuner (midt) og folkekirke (nederst). 4. Konklusion Det vigtigste resultat af analysen vedr. offentligt ejet landbrugsjord i 2016 er, at den økologiske andel samlet set er steget en del fra 26% i 2015 til nu 28 %. Statens andel drevet økologisk er steget mest fra 33% til 36%, kommunernes er steget fra 21% til 22% og folkekirkens andel er uændret 10%. Samtidig er der sket en stor forskydning i afgrødefordelingen især for de statsejede jorder, idet andelen af arealer med kategorien braklægning med græs er steget fra 6% til 22%, mens andelen af marker med afgrøder i kategorien permanent græs er faldet fra 66% til 47% af de statsejede landbrugsarealer. 13
5. Referencer Kristensen, I. T. (2012). Offentligt ejet landbrugsjord Forpagtning, driftsform og afgrødetyper. DCA-rapport 015, p. 16. DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer. http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1149 Kristensen, I. T. (2015). Offentligt ejet landbrugsjord Forpagtning og driftsform 2014. DCA levering af bestillingen Opgørelse af andelen af offentlig ejede arealer som drives økologisk, 8. maj 2015. http://pure.au.dk/portal/files/95164009/offentligt_ejede_ko_arealer080515.pdf Landbrugsstyrelsen (2016). Nyhed om afgrødefordelingen 2016 http://lbst.dk/nyheder-ogpresse/nyheder/nyhed/nyhed/vaarbyg-den-stoerste-afgroede-i-2016/ Pedersen, B. F (2017). Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og dyrkningsform 2015: http://pure.au.dk/portal/files/118660546/levering_off_ejet_landbrugsjord_2015_ver3.pdf 14
Bilag 1 Tabel 7. Liste over statsvirksomheder, der ejer landbrugsjord, som indgår i en ansøgning om grundbetaling. Ministerium Navn i CVR CVR nummer Anmeldt areal i alt Ændring fra 2015 til 2016 Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen 16287180 2.202 130 Forsvarsministeriet, Departementet 25775635 21 0 Justitsministeriet Justitsministeriet, Departementet 22507915 160 0 Kriminalforsorgen 53383211 1.196 43 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen 58182516 640 211 Kulturministeriet Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 82269118 62 0 Nationalmuseet 22139118 42 35 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme 34072191 3 3 Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet 36876115 55-32 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 20814616 3.141 158 Landbrug og Fiskeri, Departementet 22506919 24-5 Naturstyrelsen 33157274 18.789 1.925 NST Blåvandshuk 28422881 1.081 100 NST Bornholm 28422741 400 3 NST Fyn 28422857 28 2 NST Hovedstaden 28422903 81 2 NST Kronjylland 28422717 187-0 NST Midtjylland 28422814 1 - NST Storstrøm 28422938 - -124 NST Søhøjlandet 28422725 - -28 NST Thy 28422768 23 - NST Vendsyssel 28422865 2 - NST Vestjylland 28422733 385-4 NST Vestsjælland 28422806 2-0 NST Østsjælland 28422873 4-22 Skov- og Naturstyrelsen 11916910 7.242-489 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Statens Serum Institut 46837428 81-12 Transportministeriet Banedanmark 18632276 4 0 Trafikstyrelsen 27186386 22 0 Vejdirektoratet 60729018 532-426 Uddannelses- og Forskningsministeriet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 57607556 354-86 Uddannelses- og Forskningsministeriet 16805408 10 - Styrelsen for Videregående uddannelser 34042012-27 Aarhus Universitet 31119103 190-51 15
Tabel 8. Det samlede areal ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2016. Ejer Økologisk Konventionel I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Folkekirken 118 118 0% Primærkommune 407 1.029 1.436 28% Region 18 18 0% Stat 4.697 4.446 9.143 51% Ikke bortforpagtet i alt 5.104 5.610 10.714 48% Procent bortforpagtet Bortforpagtet Folkekirken 969 7.238 8.207 12% 99% Primærkommune 4.853 17.459 22.312 22% 94% Region 4 101 105 4% 86% Stat 8.600 19.220 27.820 31% 75% Bortforpagtet i alt 14.426 44.018 58.444 25% 85% Samlet Folkekirken 969 7.356 8.324 12% Primærkommune 5.260 18.488 23.748 22% Region 4 119 123 3% Stat 13.298 23.665 36.963 36% Offentligt ejet i alt 19.530 49.628 69.158 28% Tabel 9. Areal i omdrift ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i enkeltbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2016. Ejer Økologisk Konventionel I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Folkekirken 51 51 0% Primærkommune 138 138 276 50% Region 11 11 0% Stat 1.455 429 1.884 77% Ikke bortforpagtet i alt 1.593 629 2.222 72% Procent bortforpagtet Bortforpagtet Folkekirken 857 6.343 7.200 12% 99% Primærkommune 3.035 12.107 15.142 20% 98% Region 1 91 92 1% 89% Stat 1.988 4.974 6.962 29% 79% Bortforpagtet i alt 5.881 23.515 29.396 20% 93% Samlet Folkekirken 857 6.394 7.251 12% Primærkommune 3.173 12.245 15.418 21% Region 1 102 103 1% Stat 3.443 5.403 8.846 39% Offentligt ejet i alt 7.474 24.144 31.618 24% 16
Tabel 10. Det samlede areal, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus i 2016. Ministerium Økologisk Konventionelt I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Forsvarsministeriet 24 24 0% Justitsministeriet 1.325 1.325 100% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet 3 3 100% Miljø- og Fødevareministeriet 3.369 4.239 7.608 44% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Transportministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet 182 182 100% Ikke bortforpagtet i alt 4.697 4.446 9.143 51% Procent bortforpagtet Bortforpagtet Forsvarsministeriet 1.619 578 2.198 74% 99% Justitsministeriet 32 32 0% 2% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 40 599 640 6% 100% Kulturministeriet 63 42 105 60% 97% Miljø- og Fødevareministeriet 6.830 17.007 23.837 29% 76% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 81 81 0% 100% Transportministeriet 41 516 557 7% 100% Uddannelses- og Forskningsministeriet 7 364 372 2% 67% Bortforpagtet i alt 8.600 19.220 27.820 31% 75% Andel af statens Samlet arealer Forsvarsministeriet 1.619 603 2.222 73% 6% Justitsministeriet 1.325 32 1.357 98% 4% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 40 599 640 6% 2% Kulturministeriet 66 42 108 61% 0% Miljø- og Fødevareministeriet 10.199 21.247 31.445 32% 85% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 81 81 0% 0% Transportministeriet 41 516 557 7% 2% Uddannelses- og Forskningsministeriet 7 546 554 1% 1% I alt 13.298 23.665 36.963 36% 100% 2015 11.855 23.803 35.658 33% Forskel mellem 2015 og 2016 1.443-138 1.305 3% 4% 17
Tabel 11. Areal i omdrift, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus i 2016. Ministerium Økologisk Konventionelt I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Forsvarsministeriet Justitsministeriet 903 903 100% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet 1 1 100% Miljø- og Fødevareministeriet 551 257 809 68% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Transportministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet 171 171 0% Ikke bortforpagtet i alt 1.455 429 1.884 77% Procent bortforpagtet Bortforpagtet Forsvarsministeriet 265 123 388 68% 100% Justitsministeriet 13 13 0% 1% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 26 483 509 5% 100% Kulturministeriet 32 28 60 53% 99% Miljø- og Fødevareministeriet 1.618 3.454 5.073 32% 86% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 81 81 0% 100% Transportministeriet 38 449 487 8% 100% Uddannelses- og Forskningsministeriet 7 343 350 2% 100% Bortforpagtet i alt 1.988 4.974 6.962 29% 79% Andel af statens Samlet arealer Forsvarsministeriet 265 123 388 68% 4% Justitsministeriet 903 13 917 99% 10% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 26 483 509 5% 6% Kulturministeriet 32 28 61 53% 1% Miljø- og Fødevareministeriet 2.170 3.711 5.881 37% 66% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 81 81 0% 1% Transportministeriet 38 449 487 8% 6% Uddannelses- og Forskningsministeriet 7 514 351 2% 4% I alt 3.443 5.403 8.846 39% 100% 2015 2.402 4.428 6.830 35% Forskel mellem 2015 og 2016 1.041 975 2.016 4% 30% 18
Tabel 12. Afgrøder fordelt på ejerskab i 2016. Ejer Folkekirken Kommune Region Stat Offentligt ejet i alt 2015 Forskel mellem 2015 og 2016 Braklægning med Græs omdrifnent Græs perma- Udyrket, vildtagre, natur- Øvrige markafgrøder om- I alt I alt 2015 Forskel 2015- Andet græs Skov lign drift 2016 2016 30 141 866 874 15 13 6.385 8.324 8.474-150 58 1.355 2.830 6.548 92 277 12.589 23.748 24.128-380 3 12 16 91 123 182-59 391 7.961 4.389 17.279 1.456 1.029 4.456 36.962 35.658 1.305 482 9.458 8.097 24.718 1.563 1.319 23.521 69.157 68.442 715 510 3.014 5.224 31.909 1.486 1.401 24.899 68.442-28 6.444 2.873-7.191 77-81 -1.378 715 Tabel 13. Offentligt ejede bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrøde i 2016. Afgrødetype Driftsform Folkekirken Primærkommune Stat Region Offentligt ejet i alt Miljø- og Fødevareministeriet Konventionel Andet 29 38 113 180 49 Braklægning med græs 109 936 4.222 5.266 4.170 Græs omdrift 448 1.879 2.330 3 4.661 2.079 Græs permanent 746 4.240 9.438 10 14.434 8.873 Skov 2 217 219 215 Udyrket, vildtagre, naturlign 11 137 256 404 247 Øvrige markafgrøder omdrift 5.895 10.228 2.644 88 18.855 1.375 Konventionel i alt 7.238 17.459 19.220 101 44.018 17.007 Økologisk Andet 0 14 3 3 19 1 Braklægning med græs 9 97 1.681 1.788 1.450 Græs omdrift 367 804 1.238 2.410 975 Græs permanent 99 1.592 4.343 0 6.034 3.282 Skov 1 11 200 211 137 Udyrket, vildtagre, naturlign 2 104 386 493 340 Øvrige markafgrøder omdrift 489 2.231 749 1 3.471 643 Økologisk i alt 969 4.853 8.600 4 14.426 6.830 Samlet Andet 30 52 115 3 199 51 Braklægning med græs 118 1.033 5.903 0 7.054 5.620 Græs omdrift 816 2.683 3.568 3 7.070 3.054 Græs permanent 845 5.832 13.781 10 20.468 12.155 Skov 1 13 417 0 430 352 Udyrket, vildtagre, naturlign 13 241 642 0 897 587 Øvrige markafgrøder omdrift 6.384 12.459 3.394 89 22.326 2.019 Bortforpagtet i alt 8.207 22.312 27.820 105 58.444 23.837 19
Tabel 14. Kommunalt ejede arealer anmeldt i grundbetalingsordningen 2016. Hovedstaden Midtjylland Kommune nr. Kommune navn Anmeldt areal Bortforpagtet Areal i omdrift Økologisk drevet Forskel 2015-16 101 Københavns 26 26 12 10 147 Frederiksberg - 151 Ballerup 213 213 95 200 3 153 Brøndby 9 9 0 155 Dragør 55 55 23-6 157 Gentofte - 159 Gladsaxe - 161 Glostrup - 163 Herlev 51 24 23 51 0 165 Albertslund 38 0 38 1 167 Hvidovre 6 6-0 169 Høje-Taastrup 169 169 123 89-1 173 Lyngby-Taarbæk 69 69 34 69-24 175 Rødovre 5 5 5-183 Ishøj 215 126 128-8 185 Tårnby 28 28 22-0 187 Vallensbæk 47 47 1 190 Furesø 88 53 49 18 1 201 Allerød 98 98 73 72-26 210 Fredensborg 144 144 69 6 217 Helsingør 210 200 95 68 1 219 Hillerød 358 348 230 24-4 223 Hørsholm 76 76 17 1 230 Rudersdal 204 6 2 8 240 Egedal 188 188 138 34-0 250 Frederikssund 274 249 210 31 19 260 Halsnæs 118 80 94 47-1 270 Gribskov 157 157 116 29-37 400 Bornholm 173 158 101 39-9 411 Christiansø 0 615 Horsens 611 582 458 107-20 657 Herning 972 944 518 346-45 661 Holstebro 379 370 256 38 19 665 Lemvig 125 125 54 24-10 671 Struer 65 65 65-20 706 Syddjurs 221 221 205 87-12 707 Norddjurs 226 226 161 121-26 710 Favrskov 239 239 208 33-3 727 Odder 191 191 169 9 6 730 Randers 599 513 374 224-4 740 Silkeborg 338 338 201 68 3 741 Samsø - 746 Skanderborg 77 77 56 20-6 751 Århus 1.638 1.610 1.094 560 0 756 Ikast-Brande 272 272 224 92 12 760 Ringkøbing-Skjern 226 226 114 15-3 766 Hedensted 219 219 171 1 779 Skive 238 238 191 22-0 791 Viborg 422 394 219 35-16 20
Nordjylland Sjælland Syddanmark 773 Morsø 282 282 186 137-13 787 Thisted 373 373 299 56 2 810 Brønderslev 66 66 26-6 813 Frederikshavn 298 256 178 88-28 820 Vesthimmerland 411 411 286 136 60 825 Læsø 47 47 2-1 840 Rebild 177 177 148-1 846 Mariagerfjord 139 139 76 47-12 849 Jammerbugt 93 93 53 7 851 Aalborg 524 489 158 214-55 860 Hjørring 370 370 208 32-35 253 Greve 90 69 25 22 1 259 Køge 236 236 214 4 35 265 Roskilde 258 258 199 23-12 269 Solrød 17 17 14-33 306 Odsherred 99 99 40 13-7 316 Holbæk 288 288 156 154-45 320 Faxe 118 118 97 4 326 Kalundborg 181 181 116 77-5 329 Ringsted 192 192 170 29-0 330 Slagelse 405 402 283 37 2 336 Stevns 81 81 63 33-1 340 Sorø 63 63 60-8 350 Lejre 53 53 49 18 4 360 Lolland 125 125 103 4 4 370 Næstved 633 632 559 2 32 376 Guldborgsund 308 250 269 69-15 390 Vordingborg 196 150 124 46-24 410 Middelfart 224 145 133 0 80 420 Assens 169 169 132-3 430 Faaborg-Midtfyn 229 229 176 5 3 440 Kerteminde 134 134 123 81 15 450 Nyborg 101 92 19 5-16 461 Odense 630 595 320 351-21 479 Svendborg 139 139 113 16-4 480 Bogense 161 161 115-27 482 Langeland 54 54 28-3 492 Ærø 36 36 10 8 6 510 Haderslev 534 521 398 73-5 530 Billund 353 238 247 8-25 540 Sønderborg 525 525 338 135 113 550 Tønder 434 434 333 95 7 561 Esbjerg 1.037 1.002 537 345-3 563 Fanø 130 28 9 9 56 573 Varde 347 347 237 93-4 575 Vejen 338 338 291 49-35 580 Aabenraa 581 581 433 188 31 607 Fredericia 254 218 125-82 621 Kolding 549 547 403 175-93 630 Vejle 593 528 344 299-34 21
Tabel 15. Afgrødetyper med størst andel af offentlige ejere i 2016. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori I alt Off. ejet Off. Andel (%) 586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 2 Skov 595 579 97% 588 Statslig skovrejsning Skov 531 509 96% 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 24.230 8.066 33% 907 Økologiske naturarealer Udyrket, vildtagre, naturlign 1.893 620 33% 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 38.684 10.695 28% 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs 3.065 704 23% 250 Perm. græs med meget lavt udbytte Græs permanent 12.104 1.426 12% 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 21.003 2.322 11% 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 28.761 3.173 11% 251 Perm. græs med lavt udbytte Græs permanent 19.920 2.111 11% 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 96.127 6.536 7% Tabel 16. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2014, 2015 og 2016 samt de største fald og stigninger fra 2015 til 2016 for de statsligt ejede landbrugsjorder. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2014 Areal 2015 Areal 2016 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 12.339 14.947 9.285 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 2.049 2.118 7.125 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 2.415 3.516 3.254 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 4.038 2.520 2.125 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 0 0 2.096 251 Perm. græs med lavt udbytte Græs permanent 1.398 1.677 1.433 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift 1.451 1.148 1.361 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift 1.258 1329 1.238 Største stigninger Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2015 Areal 2016 Forskel 2015-2016 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 2.118 7.125 5.007 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 0 2.096 2.096 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs 84 687,74 604 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift 1.148 1.361 213 Største fald Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2015 Areal 2016 Forskel 2015-2016 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 14.947 9.285-5.663 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 2.520 2.125-395 22 Vinterraps Øvrige markafgrøder omdrift 438 112-325 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 3.516 3.254-262 22