ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006

2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder en skærpelse af kravene til sommerhuses varmeisolering. er og linietab Reglerne for sommerhuse er stadig forholdsvis enkle idet der tages udgangspunkt i er, Ψ-værdier og maks. areal af vinduer/yderdøre. Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde nedenstående krav til er og linietab. Vinduesareal Nedenstående er og linietab gælder, når arealet af vinduer og yderdøre ikke overstiger 30% af bruttoetagearealet. Arealet af en yderdør eller et vindue beregnes som arealet af hele muråbningen. Krav til vinduer For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -33 kwh/m² pr. år, og for ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end -10 kwh/m² pr. år. Varmetabsrammen Værdierne kan fraviges, hvis det dimensionerende varme tab gennem konstruktioner og vinduer ikke bliver større, end hvis kravene var opfyldt. Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til er og linietab Bygningsdel Generelle krav Minimumskrav Ydervægge og kældervægge mod jord 0,25 W/m 2 K 0,30 W/m 2 K Skillevægge og etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,40 W/m 2 K 0,40 W/m 2 K Terrændæk, krybekælderdæk og etageadskillelser over det fri 0,15 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,50 W/m 2 K 0,50 W/m 2 K Loft og tagkonstruktioner herunder skunkvægge og built-up tage 0,15 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K Vinduer, ovenlys og yderdøre 1,80 W/m 2 K 1,80 W/m 2 K ψ-værdi Linietab ved fundament uden gulvvarme 0,15 W/mK 0,40 W/mK Linietab ved fundament med gulvvarme 0,15 W/mK 0,20 W/mK Linietab omkring vinduer og yderdøre 0,03 W/mK 0,06 W/mK Linietab omkring ovenlys 0,10 W/mK 0,20 W/mK

3 ISOVERs anbefalinger til isoleringstykkelser for sommerhuse Paralleltag 0,15 l37/220 mm + Gitterspærloft 0,15 l37/45 + 95 + 95 mm Vinduer/yderdør Areal maks. 30% 1,8 Samling omkring vinduer/yderdøre ψ-værdi 0,03 Ydervæg, hulmur 0,25 l37/150 mm Ydervæg, letvæg 0,25 l37/120 + l37/195 mm Fundament ψ-værdi 0,15 Krybekælderdæk 0,15 l37/120 + l37/170 mm Terrændæk 0,15 l41/220 mm

4 Sådan beregnes varmetabsrammen Overholder dele af bygningskonstruktionerne ikke kravene til de generelle U- og Ψ-værdier, eller ønskes der et større vinduesareal end de 30%, der er forudsat i bygningsreglementet, skal det eftervises, at husets dimensionerende varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene var opfyldt. Uanset hvad resultatet af eftervisningen viser, skal minimumskravene altid være overholdt. Eftervisningen kan udføres efter følgende retningslinjer: Eksempel Et sommerhus på 8 x 15 m ønskes udført med et samlet areal af vinduer og yderdøre på 42 m 2. Huset bruttoetageareal er 120 m 2. 30 % af det er 36 m 2. Altså skal det dimensioneres efter varmetabsrammen Huset er i første omgang designet med følgende konstruktioner: Træskeletvæg på 120x45 stolper pr. 600 mm med et krydslægtet lag. Altså 120 + isolering, hvilket giver en på 0,25 W/m 2 K. Taget er overalt krydsfiner med tagpap. Halvdelen af huset er med vandret loft og gitterspær. Isolering er planlagt til 95+1 ~ : 0,15 I den anden halvdel er der loft til kip, med en tagkonstruktion af 45x195 mm spær pr. 800 mm isoleret med 1 og et 50 mm ventileret hulrum. Derunder er der krydsforskalling med isolering. Det giver = 0,20 De øvrige konstruktioner: terrændæk, vinduer/yderdøre og fundamenter har værdier der svarer til kravet. Der er gulvvarme i hele huset. Først beregnes varmetabsrammen Arealet af henholdsvis bygningens tag/loft, terræn-/krybekælderdæk og facade/ydervæg beregnes. Ligeledes beregnes den udvendige længde af bygningens fundament, samt den samlede længde af samlingen mellem vægge og vinduer/yderdøre. 30% af bruttoarealet indgår som vindues- og yderdørsareal i beregningen. Er vinduesarealet i det projekterede hus over 30%, regnes det overskydende areal som ydervæg. Herefter beregnes varmetabet gennem konstruktionerne med de generelle krav for U- og Ψ-værdier til konstruktionerne. Det samlede varmetab udgør varmetabsrammen for huset. Varmetabsrammen beregnes som summen af tilladte varmetab for de eneklte konstruktioner Bygningsdel Areal m 2 W/m 2 K inde C ude C Varmetab W Ydervæg 111,0 0,25 20-12 880,0 Tag/loft 140,0 0,15 20-12 672,0 Terrændæk 120, 0 0,15 30 10 360,0 Vinduer/yderdøre (30%) 36,0 1,80 20-12 2.073,6 Længde m Ψ-værdi W/mK inde C ude C Varmetab W Fundamenter 46,0 0,15 30-12 289,8 Samling omkring vinduer/yderdøre 106,0 0,03 20-12 101,8 Aktuelt varmetab i alt 4.385,2

5 Det aktuelle varmetab for det projekterede hus bestemmes Varmetabet for bygningen beregnes nu med de aktuelle U- og Ψ-værdier for bygningens konstruktioner, og det faktiske areal for vinduer og yderdøre. Det aktuelle varmetab må ikke overstige varmetabsramme. Varmetabet for huset som det er designet Bygningsdel Areal m 2 W/m 2 K inde C ude C Varmetab W Ydervæg 105,0 0,25 20-12 840,0 Gitterspærloft 60,0 0,15 20-12 288,0 Tag (Loft til kip) 80,0 0,20 512,0 Terrændæk 120,0 0,15 30 10 360,0 Vinduer/yderdøre 42,0 1,80 20-12 2.419,2 Længde m Ψ-værdi W/mK inde C ude C Varmetab W Fundamenter 46,0 0,15 30-12 289,8 Samling omkring vinduer/yderdøre 120,00 0,03 20-12 115,2 Aktuelt varmetab i alt 4.824,2 Behov for forbedringer Det aktuelle varmetab på 4.824,2 W er større end varmetabsrammen på 4.385,2 W. Huset overholder derfor ikke bygningsreglementets krav til energiforbrug. Det er derfor nødvendigt, at fortage nogle forbedringer af konstruktionerne. På gitterspærsloftet prøver vi med 195 mm isolering over spærfoden i stedet for 1. Det giver en på 0,12 W/m 2 K I området med loft til kip, øges spærhøjden og isoleringstykkelsen med 50 mm. Det giver en ny på 0,16 W/m 2 K Vinduesarealet ønskes ikke ændret, men en for vinduerne kan ændres. Et større glasparti med fast ramme kan forbedres til en på 1,35 W/m 2 K og øvrige døre og vinduer til 1,55 W/m 2 K Varmetabet for huset med ændringerne Bygningsdel Areal m 2 W/m 2 K inde C ude C Varmetab W Ydervæg 105,0 0,25 20-12 840,0 Gitterspærloft 60,0 0,12 20-12 230,4 Loft til kip 80,0 0,16 20-12 409,6 Terrændæk 120,0 0,15 30 10 360,0 Vinduer/yderdøre 32,0 1,55 20-12 1.587,2 Glasparti med faste rammer 10,0 1,35 20-12 432,0 Længde m Ψ-værdi W/mK inde C ude C Varmetab W Fundamenter 46,0 0,15 30-12 289,8 Samling omkring vinduer/yderdøre 106,0 0,03 20-12 115,2 Aktuelt varmetab i alt 4.264,20 Nu er det aktuelle varmetab på 4.264,2 W mindre end varmetabsrammen på 4.385,2 W. Huset overholder nu varmetabsramme, og dermed kravene i bygningsreglementet.

6 Dampbremse i sommerhuse Dampbremsens opgave er at forhindre kondens i konstruktionen I sommerhuse er fugtforholdene lidt specielle. Derfor opstår der ofte usikkerhed om, hvorvidt der skal dampbremse i konstruk tionerne, og hvor den evt. skal placeres. Vi anbefaler, at man monterer en ISOVER Vario Duplex, eller en anden damp bremse, der kan udtørre konstruktionen. Dampbremsen anbringes, så mindst 2/3 af isoleringen s tykkelse er udvendig på dampbremsen. Konstruktione uden dampbremse Den varme og fugtige luft fra rummene trænger ud gennem konstruktionen, og efterhånden som den passerer isoleringslaget, bliver den kølet ned. På et tidspunkt bliver luften så kold, at fugten sætter sig som kondens. I nogle tilfælde forsvinder fugten igen i løbet af foråret, hvor der stadig er varme på inde i huset, der presser fugten udad, og hvor udeluften bliver varmere og derfor kan transportere fugten væk. Men i andre situationer er dette ikke tilstrækkeligt til at fjerne al fugten, og så får man en skadelig ophobning af fugt i konstruktionen år for år. Helårshus I helårshuse løses problemet ved, at der anbringes en dampbremse på den varme side af isoleringen. Den bremser indeluften, inden den når ud, hvor det giver kondens. Dampbremsen behøver ikke at være direkte bagved loftbeklædningen. Den kan placeres op til 1/3 inde i isoleringslaget, hvor den ligger godt beskyttet mod beskadigelse. Gammeldags sommerhus I et gammeldags sommerhus, hvor der ikke er opvarmning, følges temperaturen og luftfugtigheden indenfor og udenfor ad. Derfor sker der ingen transport gennem konstruktionerne og man kan helt undvære en dampbremse. Moderne sommerhus Mange nye sommerhuse ender imidlertid med at være beboet året rundt, når ejerne går på pension. Derfor er man nødt til at montere en dampbremse. I starten er sommerhuset måske kun opvarmet til 5-6 C det meste af tiden og med fuld varme i kortere perioder i løbet af året. Det gør sagen mere kompliceret. I forsommeren, når solen varmer taget op, og luften inde i huset stadig er kold, vil fugten i træværket presses indad. Hvis den så møder en dampbremse på det, der nu er den kolde side, vil der dannes kondens, som måske ikke når at tørre ud igen inden næste forår. Det kan løses ved at bruge en dampbremse, der kan udtørre denne såkaldte sommer kondens. F.eks. ISOVER Vario Duplex. Sådan virker ISOVER Vario Duplex ISOVER Vario Duplex har en unik egenskab til at reagere på luftens fugtighed. Ved lav luftfugtighed er den tæt og fungerer som dampbremse. Ved høj luftfugtighed åbner den og lader mere fugt passere. I de år hvor sommerhuset kun bruges i korte perioder, vil Vario Duplex åbne sig, når sommerkondensen får fugtig heden på oversiden til at stige. Varmen fra sol ind strålingen på taget presser fugten gennem kon struktionen og ind rummet, hvorfra den kan ven tileres bort. I de år hvor sommerhuset er opvarmet hele året, vil vin terens tørre indeluft få Vario Duplex til at lukke sig, så den fungerer som en almindelig dampbremse.

7 Lufttæthed i sommerhuse ISOVER Vario Duplex sikrer lufttæthed og regulerer fugtforholdene i sommerhuse Energibestemmelserne i BR10 stiller ikke krav til sommerhuses tæthed, men da en bygnings tæthed er en væsentlig faktor for energiforbruget til opvarmning af huset, er det vigtigt at der sikres en lufttæt konstruktion. En tæt konstruktion sikrer også mod: Fugtskader da indeluft, der passerer ud gennem en isoleret konstruktion, afsætter kondens undervejs. På sigt kan det føre til alvorlige fugt- og svampeskader. Dårlig boligkomfort da utætheder eksempelvis ved el-dåser, vinduer og fodrem giver trækgener og fornemmelse af kolde ydervægge, især når det blæser. Dårlig varmeøkonomi en utæt konstruktion øger energiforbruget med 20 30%. Vi anbefaler, at man anvender ISOVER Vario Duplex, som er en meget robust klimamembran, der sammen med et stort sortiment af tætningsprodukter sikrer, at både samlinger i klimamembranen og samlinger med andre bygningsdele kan laves lufttætte. Dog skal lufttætheden sikres hvis beklædningen og membranen gennembrydes af f.eks. installationer. Det sikreste, med hensyn til lufttætheden, er at placere klimamembranen et stykke inde i konstruktionen, således at installationer kan placeres mellem beklædning og membran. For at undgå kondens i isoleringen, må klimamembranen maksimalt placeres 1/3 inde regnet fra den varme side. Dermed kan installationer føres og monteres på den indvendige side af klimamembranen uden større risiko for at beskadige den. Alle samlinger af klimamembranen og tilslutninger til andre bygningsdele skal klæbes eller fuges for at sikre tæthed. Til ISOVER Vario Duplex findes et sortiment af fugemasser, fugebånd, tape og rørkraver, der gør systemet velegnet til næsten enhver form for sommerhusbyggeri. ISOVER Vario Duplex montagebrochure kan bestilles eller downloads på www.isover.dk. Klimamembranen placeres på den varme (indvendige) side af isoleringen umiddelbart bag beklædningen. ISOVER Vario monteres på den invendige side af isoleringen.

8 Ydervæg Let ydervæg bygget op på træskelet, med ventileret hulrum mellem isolering og regnskærm Isolans af ventileret hulrum Vægbeklædning af gips Stolpebredde Lægtebredde 0,13 m 2 K/W 0,13 m 2 K/W 2 13 mm λ 34 Stolpe afstand 600 mm 800 mm 900 mm 1200 mm Lægteafstand 450 mm 600 mm 450 mm 600 mm 450 mm 600 mm 450 mm 600 mm 120 mm 0,24 0,23 0,23 0,23 0,23 0,22 0,22 0,22 1 0,21 0,21 0,20 0,20 0,20 0,20 0,19 0,19 195 mm 0,17 0,17 0,16 0,16 0,16 0,16 0,15 0,15 220 mm 0,15 0,15 0,15 0,14 0,14 0,14 0,14 0,14 2 0,14 0,14 0,14 0,14 0,13 0,13 0,13 0,13 270 mm 0,13 0,13 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 295 mm 0,12 0,12 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 320 mm 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,10 0,10 0,10 340 mm 0,11 0,11 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 390 mm 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 440 mm 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 λ 37 Stolpe afstand 600 mm 800 mm 900 mm 1200 mm Lægteafstand 450 mm 600 mm 450 mm 600 mm 450 mm 600 mm 450 mm 600 mm 120 mm 0,25 0,25 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,23 1 0,22 0,22 0,21 0,21 0,21 0,21 0,21 0,20 195 mm 0,18 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,16 0,16 220 mm 0,16 0,16 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 2 0,15 0,15 0,14 0,14 0,14 0,14 0,14 0,14 270 mm 0,14 0,14 0,13 0,13 0,13 0,13 0,13 0,13 295 mm 0,13 0,13 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 320 mm 0,12 0,12 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 340 mm 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,10 0,10 0,10 390 mm 0,10 0,10 0,10 0,10 0,09 0,09 0,09 0,09 440 mm 0,09 0,09 0,09 0,09 0,08 0,08 0,08 0,08

9 Tag Skråtag, bjælkespær tag eller built up tag, med ventileret hulrum mellem isolering og regnskærm. Eventuelt et krydslægtet lag under bjælkerne Isolans af ventileret hulrum Tag Spærbredde Lægtebredde 0,10 m 2 K/W 0,10 m 2 K/W 19 mm λ 34 Spær afstand 800 mm 1000 mm 1200 mm Lægteafstand - 450 mm 600 mm - 450 mm 600 mm - 450 mm 600 mm 0 mm 0 mm 0 mm 1 0,26 0,20 0,20 0,25 0,20 0,20 0,25 0,20 0,19 195 mm 0,20 0,16 0,16 0,20 0,16 0,16 0,19 0,16 0,15 220 mm 0,18 0,15 0,15 0,18 0,14 0,14 0,17 0,14 0,14 2 0,16 0,13 0,13 0,16 0,13 0,13 0,16 0,13 0,13 265 mm 0,15 0,13 0,12 0,15 0,12 0,12 0,15 0,12 0,12 320 mm 0,13 0,11 0,11 0,13 0,10 0,10 0,12 0,10 0,10 340 mm 0,12 0,10 0,10 0,12 0,10 0,10 0,12 0,10 0,10 390 mm 0,11 0,09 0,09 0,11 0,09 0,09 0,10 0,09 0,09 415 mm 0,11 0,09 0,09 0,11 0,09 0,09 0,10 0,09 0,09 440 mm 0,10 0,09 0,09 0,10 0,08 0,08 0,10 0,08 0,08 465 mm 0,10 0,08 0,08 0,09 0,08 0,08 0,09 0,08 0,08 λ 37 Spær afstand 800 mm 1000 mm 1200 mm Lægteafstand - 450 mm 600 mm - 450 mm 600 mm - 450 mm 600 mm 0 mm 0 mm 0 mm 1 0,28 0,21 0,21 0,27 0,21 0,21 0,27 0,21 0,20 195 mm 0,21 0,17 0,17 0,21 0,17 0,17 0,20 0,16 0,16 220 mm 0,19 0,16 0,15 0,19 0,15 0,15 0,18 0,15 0,15 2 0,17 0,14 0,14 0,17 0,14 0,14 0,17 0,14 0,14 265 mm 0,16 0,13 0,13 0,16 0,13 0,13 0,16 0,13 0,13 320 mm 0,14 0,11 0,11 0,13 0,11 0,11 0,13 0,11 0,11 340 mm 0,13 0,11 0,11 0,13 0,11 0,10 0,12 0,10 0,10 390 mm 0,11 0,10 0,10 0,11 0,09 0,09 0,11 0,09 0,09 415 mm 0,11 0,10 0,10 0,11 0,09 0,09 0,11 0,09 0,09 440 mm 0,11 0,09 0,09 0,11 0,09 0,09 0,10 0,09 0,09 465 mm 0,10 0,09 0,09 0,10 0,08 0,08 0,10 0,08 0,08

10 Tag Isolering mod loftrum Isolans af loftrum Træloft Spærbredde 0,10 m 2 K/W 0,30 m 2 K/W 19 mm λ 37 Loftrum under tag af tagsten med vindtæt undertag, stråtag eller krydsfiner med tagpap. Spær afstand 800 mm 1000 mm 1200 mm 95 mm 120 mm 1 95 mm 120 mm 1 95 mm 120 mm 1 95 mm 0,19 0,17 0,15 0,19 0,17 0,15 0,18 0,17 0,15 120 mm 0,17 0,15 0,14 0,16 0,15 0,14 0,16 0,15 0,14 1 0,15 0,14 0,13 0,15 0,14 0,13 0,15 0,14 0,12 195 mm 0,12 0,12 0,11 0,12 0,12 0,11 0,12 0,11 0,11 220 mm 0,11 0,11 0,10 0,11 0,11 0,10 0,11 0,11 0,10 2 0,11 0,10 0,09 0,11 0,10 0,09 0,11 0,10 0,09 265 mm 0,10 0,10 0,09 0,10 0,09 0,09 0,10 0,09 0,09 290 mm 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,08 0,09 0,09 0,08 340 mm 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 0,08 390 mm 0,08 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 Isolans af loftrum Træloft Spærbredde Lægtebredde 0,10 m 2 K/W 0,30 m 2 K/W 19 mm T3 λ 37 Loftrum under tag af tagsten med vindtæt undertag, stråtag eller krydsfiner med tagpap. T3 = isolering i forskalling af 45 / 600 mm lægter Spær afstand 800 mm 1000 mm 1200 mm 95 mm 120 mm 1 95 mm 120 mm 1 95 mm 120 mm 1 95 mm 0,16 0,14 0,13 0,16 0,14 0,13 0,15 0,14 0,13 120 mm 0,14 0,13 0,12 0,14 0,13 0,12 0,14 0,13 0,12 1 0,13 0,12 0,11 0,13 0,12 0,11 0,13 0,12 0,11 195 mm 0,11 0,10 0,10 0,11 0,10 0,10 0,11 0,10 0,10 220 mm 0,10 0,10 0,09 0,10 0,10 0,09 0,10 0,10 0,09 2 0,10 0,09 0,09 0,10 0,09 0,09 0,10 0,09 0,09 265 mm 0,09 0,09 0,08 0,09 0,09 0,08 0,09 0,09 0,08 290 mm 0,09 0,08 0,08 0,09 0,08 0,08 0,09 0,08 0,08 340 mm 0,08 0,07 0,07 0,08 0,07 0,07 0,08 0,07 0,07 390 mm 0,07 0,07 0,06 0,07 0,07 0,06 0,07 0,07 0,06

11 Dæk Krybekælderdæk med træbjælkelag, og eventuelt krydslægtet lag Isolans af krybekælderrum Trægulv Bjælkebredde Bjælkeafstand Lægtebredde Lægteafstand 0,17 m 2 K/W 0,17 m 2 K/W 22 mm 600 mm 600 mm λ 34 1 195 mm 220 mm 2 265 mm 290 mm 340 mm 0 mm 0,24 0,19 0,17 0,15 0,14 0,13 0,11 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,12 0,10 λ 37 1 195 mm 220 mm 2 265 mm 290 mm 340 mm 0 mm 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0,14 0,12 0,20 0,16 0,15 0,14 0,13 0,12 0,11 Terrændæk Støbt betondæk Jordisolans Støbelag beton Trægulv 0,17 m 2 K/W 1,50 m 2 K/W 80 mm 9 mm Støbt betondæk uden gulvvarme, og med flydende gulv direkte på støbelaget 150 mm 0,20 S60: λ 41 220 mm 0,15 300 mm 0,12 S80 λ 38 150 mm 0,19 275 mm 0,12 Gulvvarme i betonpladen Jordisolans Støbelag beton 0,00 m 2 K/W 1,50 m 2 K/W 80 mm Støbt betondæk med gulvvarme, og med flydende gulv direkte på støbelaget 150 mm 0,21 S60: λ 41 220 mm 0,15 300 mm 0,12 S80 λ 38 150 mm 0,20 275 mm 0,12

Få svar på dine spørgsmål Har du brug for mere information om det nye bygningsreglement, kan du finde det på www.isover.dk, eller du kan kontakte en af vores tekniske konsulenter på telefon 72 17 17 27. Saint-Gobain Isover a/s Østermarksvej 4 6580 Vamdrup Telefon 72 17 17 27 Telefax 72 17 19 19 E-mail: isover@isover.dk www.isover.dk isover-inhouse 01.06.2011