BORGGADE 4 Thorsø 1910. I forgrunden mellem banen og Borggade 6, kan man se et hul, hvor der er udgravet mergel fra, samme sted hvor Jens A. Møller byggede Thorsø Automobilforretning. Men efterhånden kom der så meget gang i firmaet, at han i 1935 byggede det værksted vi kender i dag. THORSØ AUTOMOBILFORRETNING 1930 1951. V/Jens Andersen Møller Værkstedet i Thorsø blev oprettet i 1930 af automekaniker Jens Andersen Møller, der var bror til Thorvald Møller der havde Thorsø Cementstøberi i mange år. Sokkel påbegyndes 1935. Jens Andersen Møller. Jens A. Møller drev værkstedet i 18 år, som han startede i mindre lokaler, og grunden på Borggade 4 var en gammel mergelgrav med vand i.
Nybyggeri af værksted 1935. Bagved ses en bygning som må være fra da Jens A. Møller startede i 1930. Rejsegilde på værkstedet 1935. Værkstedet har fået spær på 1935. Bygning af værkstedet fra gårdspladsen 1935. Spær skubbes op på 4 stk. tømmer 1935. Garagerne oppe bagved 1935.
(søn af Bagermester Gunnar Jørgensen) og Værkfører fra ca. 1948 Hr. Mortensen. Murer og autopersonale samlet på gavl 1935. Jens A. Møller sørgede for at Thorsø fik en redningsstation med kranvogn fra Zonen. Redningskorpset ville ikke stille en kranvogn til rådighed. Jens Møller tog sagen i egen hånd, og med hjælp af sin mekaniker Martin Olsen blev der lavet en kranvogn. Den ekstra kranvogn. På et senere tidspunkt under krigen bliver der lavet en ekstra kranvogn med gasgenerator, til aflastning for den første kranvogn der var ved at være slidt. Kranvognens arbejdsopgaver, udover at transportere biler, var også at redde dyr for landbruget, når de faldt i ajlebeholder eller sad fast i mosehuller og lignende. Den første kranvogn. Vognen blev godkendt af Zonen, og Thorsø fik en mindre redningsstation, der fungerede i mange år, ind til Zonen og Falck blev sluttet sammen. Jens Møller boede i huset ved værkstedet, og Førstesvend Martin Olsen boede på 1. sal. Når der var udrykning blev der banket på varmerøret. Oven på værkstedet boede Hugo Frøsig og Henning Bøtker, som også kunne deltage hvis det blev nødvendig. I det daglige hjalp følgende også ved kranvognkørslen: Lærling og senere svend Vagn Broch, lærlingene Gunnar Hansen (søn af Skomager Ejnar Hansen) og Erik Zacho Jørgensen En ny kranvogn bliver færdig i april 1945. En oplevelse fortalt af Henning Bøtker: Vagn Broch og Henning skulle ud og redde en ko op af
en tørvegrav. Da vi kom ud i mosen var der to rækker grave og koen lå og plaskede i en af de bageste grave. Det var ikke muligt at bruge trebenet og taljen, så vi fik listet kranvognen baglæns ud ad den smalle jordvold mellem to grave i forreste række og fik koen op at hænge i kranen, men da vi langsomt begyndte at køre ind mod den faste del af mosen, begyndte jordvolden at skride ud, og da vi nåede ind på fast grund, skred hele jordvolden ud i graven. Henning husker endnu Vagns ansigtsudtryk, da han så ud i tørvegraven, kløede sig i nakken og sagde: Ved du hvad Henning, det var da godt, vi kom væk derfra. Garagerne oppe bag værkstedet 1941-42. Om vinteren når vejene var ufarbare på grund af sne, kørte kranvognen med lægeparret Hr. og Fru. Balslev og dyrlægen, og kunne de ikke forcere vejen, kørte de ind over markerne. Værkstedet mod naboens have Borggade 6 1941-42. Værkstedet 1941-42. Værkstedet ud mod Borggade 1941-42. Lærling Gunnar Hansen 1941-42.
Mekaniker Villy Pedersen Langå 1941-42. Lager 1941-42. Længst væk Martin Møller og Villy Pedersen Langå 1941-42. Gunnar Hansen og Frits Sørensen 1941-42. På kontoret Frits Sørensen. Inde i værkstedet 1941-42.
benzin og skifte til generatorgas i en slange fra kranvognens generatoranlæg. Pumpen blev betjent af det lokale CB-korps. Personale og Ejer 1941-42. Fra venstre: Erik Jørgensen s.a. Bagermester Gunnar Jørgensen, Gunnar Hansen s.a. Skomager Ejnar Hansen, Henning Bødtker Thorsø, Frits Sørensen Thorsø, Vagn Broch s.a. Handelsmand Rasmus Broch, Villy Pedersen Langå, Hugo Frøsig Thorsø, Martin Møller og Ejer Jens Andersen Møller. BEREDSKAB UNDER KRIGEN. Under krigen blev der oprettet et lille Beredskabs Center på værkstedet, hvor man havde lavet en pumpe til at spænde efter kranvognen. Pumpen blev bygget af dele fra ophuggede biler, - motoren var en 4 cylindre Opel og en Ellehammerpumpe fra kranvognen. Kranvogn med beredskabspumpe. GULDBERG KRISTIANSEN. I 1948 overtager Guldberg Kristiansen forretningen. Han var samtidig slagter og medstifter af Thorsø offentlige Slagterhus, ligesom han tidligere havde slagterforretning på Jernbanegade 4. Thorsø Automobilforretning. Thorsø Beredskab under krigen med slukningspumpe. Fra venstre: Vagn Broch, bagved Søren Jensen, foran til højre Mejerist Villy og bagved ukendt. Under krigen var der jo benzinrationering, så pumpen var konstrueret så man kunne bruge I autohandler Guldbergs tid (11. dec. 1950) skete der en frygtelig ulykke med kranvognen, der kostede Aksel Bastrup Pedersen livet. Den dag var Aksel nede på værkstedet, hvor han jævnligt kom, da der kom en opringning om assistance til en bil i Grølsted. Aksel påtog sig opgaven, som han tit havde gjort. På vej hjem fra Grølsted, men
ved jernbaneoverskæringen mellem Thorsø og Grølsted (vogterhus nr. 17), hvor udsigtsforholdende er meget dårlige, overså han toget der kl. 14.15 kører fra Thorsø mod Silkeborg. Der var ingen håb om standsning i det fedtede føre og på den korte afstand. Kranvognen kørte med stor kraft direkte ind i Pakvognen på det forbipasserende tog. Kranvognen blev slynget rundt og ned i grøften, motoren var revet ud, og man fandt forhjul og andre dele ca. 65 meter fra stedet. Umiddelbart efter Aksel ankom til Hammel Sygehus døde han af sine kvæstelser. Aksel var 28 år og arbejdede til dagligt som lastbilchauffør hos sin far Vognmand Karl Bastrup Pedersen Borggade Thorsø. Kranvognen som Aksel forulykkede med. I august 1951 sælger Guldberg til Nørgaard og Nørremølle - se under Thorsø Auto 1951 1984. Af Jørgen Jensen 2011. Kilder: Lokalhistorisk arkiv, Bladet Zonen og egne oplysninger. Red. Nr.1 2011. Jørgen Jensen.