Lille Frø af Jakob Martin Strid

Transkript

1 Lille Frø af Jakob Martin Strid 74 dansk.gyldendal.dk 3-4. Onkel Pedro af Morten Ramsland. Illustrationer af Jan Solheim. Print og fotokopier af indhold er belagt med Copydan-vederlag.

2 En smuk sommernat faldt et meteor ned over København. Det gik gennem taget og landede i fjernsynet hos en frø-familie på femte sal. Meteoret revnede, og indeni sad en lille frø. Frøfar og frømor tog den i deres arme og sagde: Åh, hvor er den kær. Du skal være vores lille frø. Og de kaldte den LILLE FRØ. Og de elskede den, ligesom om det var deres eget barn, og de to andre frøbørn, Mellemfrø og Storefrø blev Lille Frøs bror og søster. Men som tiden gik, viste det sig, at der var et problem: Lille Frø kunne nogen gange være MEGETSLEM... Engang da Lille Frø var ekstra slem, stod den tidligt op og gik ind og tegnede sin far i hovedet, mens han sov så gik den ud i køkkenet og bagte telefonen i ovnen og vaskede alle bøgerne i vand og sæbe. 2

3 Frøfar og frømor råbte og skreg: Hvorfor GØR du sådan noget, Lille Frø?! Og så kom de til skolepsykolog, hvor de skulle tale om, hvorfor Lille Frø gjorde sådan noget. Se, det er utrolig vigtigt, at vi får lavet en handlingsplan, sagde skolepsykologen. Nu vil jeg ringe til en særlig frø-ekspert... Men han nåede ikke at ringe, for Lille Frø klippede telefonledningen over. Og så satte den ild til skolepsykologens hår og tissede i hans taske, og så var dét møde slut. Frøfar rasede og råbte og frømor græd. Er du da fuldstændig vanvittig, Lille Frø?! Det er ikke til at holde ud, når du er så slem!! Nu må det være nok, sagde Lille Frø. Hvis jeg hele tiden skal have skældud, Så går jeg. Og så gik den ned til Banegården og ind i et tog... 3

4 ... og ind i en kupé og satte sig. Og toget kørte over grønne marker gennem fremmede byer. Det kørte i kulde og sne. Og da toget ikke kørte længere, fortsatte Lille Frø til fods. Lille Frø gik og gik... Den gik over de øde sletter den gik, til den kom til de store bjerge og den gik, til den nåede toppen af det højeste bjerg. Ved toppen af bjerget var der en hule... Inde i hulen sad en gammel, gammel mand med langt gråt hår og langt gråt skæg. Foran ham lå en meget gammel, tyk bog. Den gamle mand åbnede langsomt øjnene. Og hvad kan jeg så gøre for dig, Lille Frø, sagde han. Jeg er alt for slem, sagde Lille Frø. Der er ingen der kan holde mig ud. Ho ho, sagde den gamle mand. Jeg tror nu ikke, du er så slem. Du skal bare lære at finde ro inde i dig selv. Prøv at sætte dig her sammen med mig, og luk dine øjne, sagde den gamle mand. Lille Frø lukkede det ene øje og den lukkede det andet øje... så kunne den ikke se noget Der skete ikke noget... Den åbnede det ene øje lidt igen. Den kunne se, at den gamle mand sad med lukkede øjne.... det var kedeligt, syntes Lille Frø. Heldigvis havde den sine farver med. Lille Frø begyndte at tegne i den gamle mands store bog. 4

5 Og da den havde tegnet på alle siderne i bogen, tegnede den den gamle i hovedet. HVA POKKER!! skreg den gamle mand... Du er den mest forfærdelige slemme frø, jeg nogensinde har oplevet, råbte han. Ned fra mit bjerg!! Lille Frø trillede hele vejen ned ad bjerget og landede i den kolde sne. Der sad den og tænkte over, hvad den skulle gøre. Der er ingen der kan holde mig ud, fordi jeg er så slem, tænkte den. Hvor skal jeg dog gå hen...? Og så syntes den pludselig, den kunne høre noget... En helikopter!!! Det var frøfar og frømor og Storefrø og Mellemfrø der kom flyvende. Lille Frø! råbte de. Vi har ledt efter dig i hele verden. Og så hejste de Lille Frø op i helikopteren. Åh, Lille Frø, sagde Lille Frøs mor. Hvor er jeg glad for, at du er her igen. Hun var så glad, at hun græd. Ja, men der er altså ikke noget at gøre, sagde Lille Frø. Jeg er stadigvæk slem. 5

6 Det gør ikke noget, sagde dens mor. Bare du er vores egen lille Frø, og du er her hos os. Epilog: Da Lille Frø blev ældre, blev den meget berømt, og alle de slemme ting, den havde lavet kom på museum. Og folk kom fra hele verden for at se dem. Illustrationer: Jakob Martin Strid 6