SIDE 1 AF 13 Adresse: Horsensgade 14 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-241149-001 Energikonsulent: Rikke Oestergaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 110.237 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-09-2009-31-08-2010 129,85 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af uisolerede varmtvandsrør i kælder 2 Isolering af varmefordelingsrør i kælder -2 kwh el 4,33 MWh 14,16 MWh 2.700 kr. 1.600 kr. 0,6 år 8.800 kr. 8.400 kr. 1,0 år 3 Vaskemaskiner i fællesvaskeri tilsluttes varmt vand 1.559 kwh el 3.100 kr. 5.000 kr. 1,6 år 4 Isolering af mandedæksel på varmtvandsbeholderen 1,55 MWh 1.000 kr. 2.500 kr. 2,6 år 5 Udskiftning af brusearmaturer 128,00 m³ koldt brugsvand 6 Efterisolering af væg mod port 4 kwh el 4,32 MWh 4.800 kr. 20.000 kr. 4,2 år 2.700 kr. 31.200 kr. 11,6 år
SIDE 2 AF 13 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Udskiftning af glødepærer 186 kwh el 400 kr. 1.300 kr. 3,4 år 8 Udskiftning af perlatorer 21,90 m³ koldt brugsvand 900 kr. 2.500 kr. 3,1 år 9 Udskiftning af cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 368 kwh el 800 kr. 6.500 kr. 9,0 år 10 Udskiftning af toiletter 44,80 m³ koldt brugsvand 1.700 kr. 24.500 kr. 14,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 15.091 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 4.145 kr./år Samlet besparelse på vand 7.165 kr./år Besparelser i alt 26.401 kr./år Investeringsbehov 103.450 kr. inkl. moms
SIDE 3 AF 13 Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 11 Montering af solceller 3.348 kwh el 6.600 kr. 12 Udskiftning af yderdøre med 1 lags glas 2 kwh el 2,19 MWh 13 Efterisolering af massive ydervægge 16 kwh el 18,29 MWh 14 Udskiftning af termoglas i vinduer 10 kwh el 18,72 MWh 1.400 kr. 11.400 kr. 11.700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter "AB Grønneport". 1 bygning som er beliggende Horsensgade 14-16, 2100 København Ø. Baggrunden for energimærket er en besigtigelse af ejendommen, byggeskik på tidspunktet for ejendommens opførelse og renovering samt bygningstegninger.
SIDE 4 AF 13 Det opvarmede areal udgøres af boligarealet. Arealerne er opmålt på bygningstegningerne og er i overensstemmelse med angivelsen i BBR-meddelsen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. I energimærkningen foretages et skøn ved utilgængelige konstruktioner baseret på tidstypiske byggeskikke og krav samt det aktuelle bygningsisolationsniveau i øvrigt. Samme skøn gør sig gældende for varmeanlæg mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. I forbindelse med forslag til isolering af rørinstallationer er det en generel forudsætning for forslagets gennemførelse, at rørene har minimum 10 års resterende levetid, alternativt øges isoleringen i forbindelse med fremtidig rørudskiftning. Rørenes restlevetid bør undersøges forud for igangsætning af isoleringsarbejder. Vi har ved besigtigelsen ikke modtaget driftsjournaler. Der gøres opmærksom på, at ejendommen, i henhold til energimærkningsbekendtgørelsen, er pligtig til, at føre driftsjournal med månedlige aflæsning af forbrugsmålere (varme, varmt vand, koldt vand og fælles el) samt driftsforhold for ejendommens tekniske installationer: Udetemperatur, fremløbs- og returtemperaturer til forsyningsselskabet og til centralvarmeinstallationen, samt varmtvandstemperatur, cirkulationstemperatur og returtemperatur fra varmtvandsbeholder. Herudover tryk på stikket. Der er rimelig god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Etageadskillelse mod uopvarmet loft er udført som lukket bjælkekonstruktion med indblæst granulat. Ydervægge Ydervæggene består af uisoleret massiv teglvæg. Det er efterfølgende oplyst, at vinduesbrystninger er efterisoleret. Det skønnes, at der er isoleret med ca. 100 mm.
SIDE 5 AF 13 Forslag 6: Væg mod port isoleres udvendigt med 100 mm facadeisolering, afsluttet med puds eller plade. Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima i tilstødende lejligheder. Forslag 13: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. I forbindelse med fremtidig facaderenovering foreslås alternativt en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Vinduer, døre og ovenlys Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima. Vinduer er monteret med 2 lags termoglas. Yderdøre ved hovedtrappe er monteret med 1 lags glas. Forslag 12: Forslag 14: Udskiftning af uisoleret yderdøre med 1 lags glas til isoleret tætsluttende yderdøre monteret med 2 lags energirude med varm kant. Termoglas i vinduer erstattes af energiglas i konstruktion med "varm kant" tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Besparelsesforslaget omfatter demontage og bortskaffelse af eksisterende ruder, samt montage af nye ruder i eksisterende rammer.
SIDE 6 AF 13 Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er isoleret med ca. 50 mm. Etageadskillelse mod uopvarmet port antages, at være isoleret med ca. 50 mm. Kælder Kælder er uopvarmet. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Varmt vand Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmeveksler er fra 2010 og af fabrikat Germina Termix. Veksleren er monteret med en 50 mm aftagelig isoleringskappe og har en tilslutningseffekt på 159 kw. Varmt brugsvand produceres i 1 stk. 1.000 liters varmtvandsbeholder med ca. 100 mm isolering. Beholderen er af fabrikat Ajva. Mandedæksler på varmtvandsbeholderen er uisoleret. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret 1 stk. cirkulationspumpe med en effekt på 70 watt. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS 25-60 B 180. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder og varmtvandsrør i kælder er isoleret med ca. 30 mm. Der er ca. 8 meter uisolerede varmtvandsrør i kælder.
SIDE 7 AF 13 Varmtvandsstigstrenge er isoleret med ca. 30 mm. Forslag 1: Forslag 4: Forslag 9: Isolering af uisolerede varmtvandsrør i kælder med 40 mm Alu-rørskåle. Mandedæksler på varmtvandsbeholderen forsynes med aftagelig isoleringskappe. Montering af ny energibesparende, A-mærket cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret 1 stk. automatisk modulerende pumpe med en effekt på 185 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna 25-100. Varmefordelingsrør i kælder er isoleret med ca. 30 mm. Der er ca. 42 meter uisoleret varmerør i kælder. Forslag 2: Uisolerede varmefordelingsrør i kælder forsynes med 40 mm Alu-rørskåle. Automatik Der er monteret varmeautomatik af typen Danfoss, som styrer fremløbstemperaturen til varmeinstallationen afhængigt af udetemperaturen. Det skønnes, at cirkulationspumpen på centralvarmeinstallationen sommerafspærres via varmeautomatikken. Det anbefales kontrolleret og sikret, at pumpen sommerafspærres samt, at pumpens løftehøjde er korrekt indstillet. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 11: Montering af solceller på den flade del af taget. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 40 m²
SIDE 8 AF 13 Varmepumper Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Forventninger om stigende el-pris vil kunne gøre forslaget mere attraktivt. Konvertering af forsyningsformen fra til el via varmepumpe vil ikke være rentabelt og vil i øvrigt være i strid med varmeforsyningsloven. Solvarme Etablering af solvarmeanlæg på ejendommen vil ikke være rentabelt. El Belysning Belysningen på trapper, i kælder og på loft er monteret med almindelige glødepærer og med sparepærer. Lyset styres trapperelæ. Forslag 7: Glødepærer på trapper, i kælder og på loft erstattes af 7 watts LED-pærer. Andre elinstallationer Det skal sikres, at lyskilden i de eksisterende armaturer kan belyse gangarealerne med minimum 50 lux. Beregning ved udskiftning af 5 stk. på hovedtrapper. Tilbagebetalingstiden vil være noget længere ved udskiftning i øvrige områder. 2 stk. nyere vaskemaskiner i fællesvaskeri er tilsluttet koldt vand Der er monteret 2 stk. nye tørretumblere. Forslag 3: Vaskemaskiner i fællesvaskeri tilsluttes varmt vand på maskinernes varmtvandstilslutning.
SIDE 9 AF 13 Vand Toiletter Forslag 10: Det antages, at flere af toiletterne i ejendommen er af ældre model med kun et skyl. Toiletter med et skyl erstattes af nye vandbesparende med stort og lille skyl. Få en autoriseret vvs-installatør til at vurdere, om afløbsinstallationen kan fungere tilfredsstillende med en mindre vandmængde. Beregning ved udskiftning af 7 stk. Bemærk, at Københavns Energi yder tilskud på 1.000 kr. pr. toilet der udskiftes i boligforeninger! Der skal ansøges forud for udskiftningen. Tilskuddet er medregnet i overslagsprisen. Forventning om fremtidig stigning i vandpriser vil gøre forslaget mere attraktivt at gennemfører. Armaturer Det antages, at flere håndvask- og brusearmaturer i ejendommen er af ældre model uden vandsparerfunktion. Armaturer og perlatorer er vandbesparende. Forslag 5: Ældre brusearmaturer udskiftes til nye med termostatisk regulering og vandbesparende brusehoved. Beregning ved udskiftning af 10 stk. Forslag 8: Perlatorer i ældre håndvaskarmaturer udskiftes/monteres med nye perlatorer, monteret med vandsparerindsats. Beregning ved udskiftning af 10 stk.
SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1903 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 1341 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1341 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 36,80 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 620,79 kr. pr. MWh 1,96 kr. pr. kwh 29.795,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes efter fordelingsmålere. Det er oplyst at der ikke ydes reduktion for termisk udsat beliggenhed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder på 58-59 m². 58 4.800 kr. Lejligheder på 116-118 m². 117 9.700 kr.
SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk
SIDE 13 AF 13 Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: EnergiFocus ApS Adresse: Strandvejen 41, Hørby 4300 Holbæk Telefon: 21370313 E-mail: ri@energifocus.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: 251200 10-01-2011 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.