Databeskyttelsesforordningspolitik

Relaterede dokumenter
1. Oplysningspligt overfor den registrerede hvor oplysningerne indsamles hos den registrerede

RETNIGSLINJER OM SIKRING AF REGISTREREDES RETTIGHEDER

Politik vedrørende behandlingen af personoplysninger

Persondatapolitik for Aabenraa Statsskole

Persondatapolitikken er godkendt på Horsens HF & VUCs bestyrelsesmøde den 14. juni 2018.

Persondatapolitikken er godkendt på Nykøbing Katedralskoles bestyrelsesmøde den [bliver taget op på bestyrelsesmøde i september 2018].

Persondatapolitik for Tørring Gymnasium 2018

Persondata politik for GHP Gildhøj Privathospital

Persondatapolitik. for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Persondatapolitik. Formålet med persondatapolitikken er at fastlægge rammerne for behandling af personoplysninger på Kolding Gymnasium.

Persondatapolitik på Gentofte Studenterkursus

N. Zahles Skole Persondatapolitik

Persondatapolitik Vordingborg Gymnasium & HF

Formålet med persondatapolitikken er at fastlægge rammerne for behandling af personoplysninger på Ribe Katedralskole.

Persondataforordningen. Hvad kan vi bruge KITOS til?

BAGGRUND FOR PERSONDATAPOLITIKKEN... 2 FORMÅL... 2 DEFINITIONER... 2 ANSVARSFORDELING... 3 ANSVARLIGHED...4

Selskabet har efter lovgivningen pligt til at informere dig om, hvordan Selskabet behandler og videregiver personoplysninger.

Persondatapolitikken er godkendt på Horsens Statsskoles bestyrelsesmøde den XX.

Aftale vedrørende fælles dataansvar

Behandling af personoplysninger

Persondatapolitikken er godkendt på VUC Roskildes bestyrelsesmøde den 7 juni 2018.

Aftale om fælles dataansvar for Dansk Boldspil-Union s fælles ITsystemer, der udbydes i Dansk Boldspil-Union s regi

Persondatapolitik for Odense Katedralskole

Derudover må personoplysninger i fysiske mapper kun tilgås af personer, der har et formål med at kunne tilgå de pågældende personoplysninger.

Cirkulæreskrivelse om fælles dataansvar for visse administrative systemer, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige: Virksomhed: CVR: Adresse: Postnummer & By: Land: Databehandleren. Virksomhed: OnlineFox CVR:

! Databehandleraftale

Retningslinje om de registreredes rettigheder

Cirkulæreskrivelse om fælles dataansvar vedrørende Moderniseringsstyrelsens fællesoffentlige systemer

Persondatapolitik for behandling af personoplysninger i Børnecancerfonden Vedtaget af Børnecancerfonden den

Standardvilkår. Databehandleraftale

Dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig

Borgerens rettigheder, når regionen behandler personoplysninger

CIR1H nr 9352 af 23/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Kirkemin., j.nr.

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Persondatapolitikken er godkendt på Vesthimmerlands Gymnasium og HF s bestyrelsesmøde den 25. juni 2018

BEK nr 529 af 02/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juni Senere ændringer til forskriften Ingen

Privatlivspolitik Erhvervshus Midtjylland

Retningslinje om de registreredes rettigheder

Maj 2018 Retningslinje om de registreredes rettigheder på Frederiksberg Gymnasium

Vi har udarbejdet en særlig fortegnelse over vores databehandlingsaktiviteter. Denne fortegnelse indeholder:

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige. Databehandleren. ErhvervsHjemmesider.dk ApS CVR Haslegårdsvej 8.

OVERORDNET INTERN PERSONDATAPOLITIK FOR BEHANDLING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER I LIONS MD 106.

"forordningen" i det følgende) og gælder for alle ansatte på Midtfyns Gymnasium, der behandler personoplysninger.

Introduktion til persondataforordning

PERSONDATAPOLITIK. Indholdsfortegnelse. Kontaktoplysninger ) Generelt om databeskyttelse Gennemsigtighed og samtykke...

Retningslinje om fortegnelser over behandlingsaktiviteter

GML-HR A/S CVR-nr.:

WinWinWeb Databehandleraftale. Databehandleraftale. Mellem. Den Dataansvarlige: Kunden. Databehandleren: WinWinWeb CVR:

Vandforsyningens håndtering af den kommende persondataforordning. Danske Vandværker

1. Har jeres organisation kendskab til den nye databeskyttelsesforordning?

OVERORDNET INTERN PERSONDATAPOLITIK FOR BEHANDLING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER I. INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Generelt... 2

September Indledning

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige: [Navn] CVR [CVR-nummer] [Adresse] [Postnummer og by] [Land] Databehandleren.

DATABESKYTTELSESPOLITIK FOR

Retningslinje om fortegnelser over behandlingsaktiviteter

Personoplysninger om kunder og forretningsforbindelser

Persondatapolitik til ansøgere og rekruttering

Databehandleraftale (v.1.1)

Bilag 1 Databehandler aftale (v.1.2)

Registreredes rettigheder

Indholdsfortegnelse. Godkendt d. 25. maj Senest ændret: 25. maj Dokument nr.: DATABESKYTTELSESPOLITIK FOR KA, KA Pleje og KAH

TDC ERHVERV MAILFILTER

Den Dataansvarlige og Databehandleren benævnes herefter samlet "Parter" og hver for sig "Part".

Jeres virksomhed ( Kunden ); og Digital-servicebook.com, Vordingborgvej 79, 4700 Næstved DK ( Leverandøren )

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OM SAMARBEJDSPARTNERE OG LEVERANDØRER I REFA DATTERSELSKABER

Persondatapolitik for Backhausen A/S behandling af personoplysninger

PERSONDATAFORORDNINGEN STATUS???? OG ER DER NOGET NYT I DEN?

Persondatapolitik. Dataansvarlig Paarup Hansen ApS Enghaven Roskilde Danmark CVR-nr.:

Bekendtgørelse om opgaver og ansvar for behandlingen af personoplysninger i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse

DATABESKYTTELSESPOLITIK FOR AJAX KØBENHAVN

DATABEHANDLERAFTALE OM -POSTKASSE

GDPR og borgerne og arkiverne og arkivloven

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening. Godthåbsvej Skanderborg. og

Retningslinje om fortegnelser over behandlingsaktiviteter

Oplysninger om vores behandling af personoplysninger vi indsamler om dig

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige: Landbrugsstyrelsen CVR Nyropsgade København V. Danmark. Databehandleren.

Bilag 8. Retningslinje om brud på persondatasikkerheden. Anvendelsesområde. Formål. Definitioner

Databehandleraftale. Mellem. Dataansvarlig: Kunden

Retningslinje om fortegnelser over behandlingsaktiviteter

HHR El-teknik ApS POLITIK FOR BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

2.1 Vi behandler persondata og har derfor vedtaget denne persondatapolitik, der beskriver, hvordan vi behandler persondata.

Databeskyttelsespolitik for advokatanpartsselskabet Vibeke Westergaard

INFORMATION OM BEHANDLING AF MEDLEMMERS PERSON- OPLYSNINGER

Databehandleraftale. Mellem. Brugere af software fra Datalogisk. Den dataansvarlige: Databehandleren: Datalogisk A/S CVR Stubbekøbingvej 41

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OM KUNDER I REFA DATTERSELSKABER

BILAG TILSYN OG EGENKONTROL UDFØRT DEN [INDSÆT: DATO]

Aftale vedrørende fælles dataansvar

Sogn. Provsti. Stift. Ved fælles menighedsråd angives tillige det samlede antal af valgte medlemmer:

Retningslinjer for behandling af personoplysninger for kunder og leverandører i med Anker Hansen og Co. A/S ( AHC ) CVR-nr

Fysiske personer. Vi ved jo alle, hvad en person er. Det er sådan en som os selv (Peter Blume: Databeskyttelsesret, 4. udg., 2013, s. 30f.

JH El & Køl A/S (JH Service & Montage A/S) POLITIK FOR BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige: Databehandleren. Ribe Mediehus CVR Industrivej Ribe. Danmark

PERSONDATAPOLITIK 1. INTRODUKTION

Persondatapolitik for Aalborg Handelsskole

Den registrerede er den fysiske person, som personoplysningerne vedrører, fx medarbejdere, elever, leverandører, samarbejdspartnere og andre.

Aftalen foreligger mellem kunden (i det følgende betegnet Dataansvarlig )

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Transkript:

Databeskyttelsesforordningspolitik 1. Introduktion 1.1 Ørbækskilde ønsker at sikre et højt og fyldestgørende databeskyttelsesniveau. Beskyttelse af privatliv og personoplysninger er et centralt element i at opnå og opretholde tillid hos vores medarbejdere, borgere, kommuner og andre samarbejdspartnere og dermed sikre tilliden til Ørbækskilde også i fremtiden. Beskyttelse af personoplysninger kræver, at der træffes passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at demonstrere et højt og fyldestgørende databeskyttelsesniveau. Ørbækskilde har indført en række interne og eksterne databeskyttelsespolitikker, som skal overholdes af medarbejdere hos Ørbækskilde. En liste med databeskyttelsespolitikker er udarbejdet og kan rekvireres hos Ørbækskilde. Ørbækskilde vil også monitorere, revidere og dokumentere intern overholdelse af databeskyttelsespolitikkerne og gældende databeskyttelseskrav i databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen. En beskrivelse af principperne for den interne tilsyn og kontrol (revision) samt dokumentation er udarbejdet og kan rekvireres hos Ørbækskilde. Ørbækskilde vil også tage de nødvendige tiltag for at forbedre overholdelse af databeskyttelse i organisationen. Disse tiltag inkluderer allokering af ansvar, øget bevidsthed samt uddannelse af medarbejdere, der er involveret i behandlingsaktiviteter. Nedenfor er Ørbækskildes interne databeskyttelsesforordningspolitik med retningslinjer for behandling af personoplysninger, hvilket udgør den overordnede ramme for behandling af personoplysninger i Ørbækskilde. 1.2 Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). Ørbækskilde Riisvej 18 4540 Fårevejle Tlf.: 59 65 45 69 kilde@oerbaekskilde.dk www.oerbaekskilde.dk

Personoplysninger dækker en bred vifte af oplysninger og omfatter generelle oplysninger om bl.a. navn, adresse, telefonnummer, alder, køn, identifikationsnummer, lokaliseringsdata eller en onlineidentifikator. Personoplysninger er også særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger) som sundhedsoplysninger og oplysninger om strafbare forhold og fortrolige oplysninger som kontonummer, væsentlige sociale udfordringer, familiemæssige forhold m.v. Personoplysninger er således et eller flere elementer, der er særlige for en persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. 1.3 Ørbækskilde indsamler og bruger personoplysninger til en række legitime formål som led i sine opgaver, herunder administration og styring af opgaver over for kommuner i forhold til borgere, opfyldelse af lovmæssige forpligtelser eller krav, rekruttering og personaleadministration, administration af frivillige, udarbejdelse af fondsansøgninger, gennemførelse af indkøbsordrer, kommunikation, opfyldelse af kontrakter mv. 1.4 Personoplysninger skal altid: Behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede Indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formal og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål Være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles Være korrekte og om nødvendigt ajourførte; der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges Opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles

Behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger Som led i overholdelse af disse krav sørger Ørbækskilde for, at kun medarbejdere med et arbejdsmæssigt behov for at behandle oplysninger har adgang til disse oplysninger. Ørbækskilde sørger i den forbindelse for, at de tildelte adgangsrettigheder og krav om login med password sikrer en sådan saglig arbejdsbetinget adgang til personoplysninger. 2. Retsgrundlag for behandling af personoplysninger 2.1 Behandling af personoplysninger kræver et retsgrundlag. De mest almindelige retsgrundlag for behandling af personoplysninger i Ørbækskilde er: Overholdelse af en retlig forpligtelse Opfyldelsen af en kontrakt Samtykke fra den registrerede Legitime interesser forfulgt af Ørbækskilde 2.2 Overholdelse af en retlig forpligtelse 2.2.1 Ørbækskilde skal overholde forskellige retlige forpligtelser og krav, der har hjemmel i EU- eller dansk lovgivning. En sådan retlig forpligtelse, som Ørbækskilde er underlagt, kan være tilstrækkelig som et legitimt grundlag for behandling af personoplysninger. 2.2.2 Sådanne retlige forpligtelser omfatter forpligtelser til at indsamle, registrere og/eller stille visse typer af oplysninger vedrørende medarbejdere, borgere/indskrevne mv. til rådighed som led i krav om dokumentation og indberetning. Sådanne retlige forpligtelser vil dermed være grundlaget for lovlig behandling af personoplysningerne. Ørbækskilde vil i forbindelse med overholdelse af disse retlige forpligtelser også vurdere, om der af de retlige forpligtelser også følger særlige krav vedrørende opbevaring, videregivelse og sletning.

2.3 Nødvendig for opfyldelse af en kontrakt 2.3.1 Det er lovligt at indsamle og behandle personoplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af kontrakt, fx en ansættelsesaftale. Dette gælder for alle former for kontrakter og aftaler, fx også indkøbsordrer, kundeleveringskontrakter, leverandørkontrakter mv. Dette gælder også under kontraktforhandlingerne, uanset om kontrakten endeligt indgås eller ej. 2.4 Samtykke 2.4.1 Hvis indsamling, registrering og videre behandling af personoplysninger er baseret på en persons samtykke til behandling af personoplysninger til et eller flere specifikke formål, skal Ørbækskilde kunne påvise, at den registrerede har samtykket til behandling af sådanne personoplysninger. Samtykke vil som udgangspunkt først og fremmest være relevant ved behandling, der har karakter af et tilbud eller noget ekstra, som ligger ud over Ørbækskildes offentligt regulerede kerneopgaver. 2.4.2 Samtykke skal: Gives frivilligt Være specifikt Være informeret Være utvetydigt Den registrerede skal tilkendegive enighed i behandling af hans/hendes personoplysninger ved erklæring eller klar bekræftelse. 2.4.3 En anmodning om samtykke skal forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form i et klart og enkelt sprog.

2.4.4 For at behandle særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger) skal samtykket også være eksplicit. 2.4.5 Den registrerede har til enhver tid ret til at trække sit samtykke tilbage. Hvis det sker, vil vi ophøre med at indsamle og behandle personoplysninger om den pågældende person, medmindre vi er forpligtede eller berettigede til fortsat at gøre dette på et andet retsgrundlag. 2.5 Legitime interesser 2.5.1 I visse tilfælde vil vores behandling af personoplysninger være baseret på interesseafvejningsreglen. I henhold til interesseafvejningsreglen kan Ørbækskilde behandle personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for formålene med de legitime interesser Ørbækskilde følger, og hvis ikke den registreredes interesser går forud herfor. Det er fx en legitim interesse for Ørbækskilde at behandle personoplysninger om medarbejdere som led i ansættelsesforholdet og kontaktpersoner hos samarbejdspartnere som led i et smidigt samarbejdsforhold. Den registrerede skal informeres om den specifikke legitime interesse, hvis en behandling er baseret på denne bestemmelse, jf. punkt 4.1 nedenfor. 3. Videregivelse, overladelse og overførsel af personoplysninger Der bruges forskellige betegnelser for en behandling, der indebærer, at personoplysninger forlader Ørbækskilde og bliver tilgængelige for udenforstående. Med udgangspunkt i en kommunikationsmodel er Ørbækskilde afsender af et budskab (personoplysninger), hvor der er en modtager i den anden ende. Hvis Ørbækskilde er dataansvarlig, og modtageren er dataansvarlig, betegnes det som en videregivelse. Hvis Ørbækskilde er dataansvarlig, og modtageren er databehandler for Ørbækskilde er det en overladelse.

Hvis Ørbækskilde sender oplysningerne fra Danmark/EU til en modtager i et land uden for EU, er der tale om en overførsel. Hvis Ørbækskilde lægger oplysningerne på sin hjemmeside eller gør dem tilgængelige for mange fx via socialt netværk, er det en offentliggørelse. 3.1 Brug af databehandlere 3.1.1 En ekstern databehandler, er en virksomhed mv., der behandler personoplysninger på vegne af Ørbækskilde og i overensstemmelse med Ørbækskildes instruktioner. Når Ørbækskilde outsourcer behandlingen af personoplysninger til databehandlere, sikrer Ørbækskilde at den pågældende virksomhed som minimum har det samme databeskyttelsesniveau som Ørbækskilde. Hvis ikke dette kan garanteres, vælger Ørbækskilde en anden databehandler. 3.2 Databehandleraftaler 3.2.1 Forud for overladelse af personoplysninger til databehandleren, skal Ørbækskilde indgå en skriftlig databehandleraftale med databehandleren. Databehandleraftalen sikrer, at Ørbækskilde kontrollerer behandlingen af de personoplysninger, som finder sted uden for Ørbækskilde, og som Ørbækskilde er ansvarlig for. Databehandleraftalen udarbejdes i overensstemmelse med Ørbækskildes skabelon for databehandlingsaftaler. 3.2.2 Når Ørbækskilde er databehandler på vegne af andre, herunder kommuner 1 der anviser borgere/indskrevne, jf. punkt 6.2. nedenfor, skal Ørbækskilde sikre, at enhver underdatabehandler har indgået en underdatabehandleraftale med Ørbækskilde, før der overlades personoplysninger til en sådan underdatabehandler. 3.2.3 Hvis underdatabehandleren er lokaliseret uden for EU/EØS, henvises der til punkt 3.3.4. nedenfor. 3.3 Videregivelse af personoplysninger 1 Ørbækskilde er i forhold til kerneopgaven med behandling af personoplysninger om borgere/indskrevne som udgangspunkt databehandler for den henvisende kommune, fordi Ørbækskilde behandler oplysningerne på vegne af kommunen. I forhold til behandling af oplysninger om borgere/indskrevne er Ørbækskilde dog dataansvarlig for så vidt angår afregning i henhold til driftsoverenskomst/øvrige aftaler og arkivering/opbevaring m.v. i henhold til lovkrav, fordi Ørbækskilde her behandler oplysninger til egne formål.

3.3.1 Før du videregiver personoplysninger til andre, bør du overveje, om modtageren er medarbejder i Ørbækskilde eller ej. Du kan videregive personoplysninger til andre medarbejdere i Ørbækskilde, hvis Ørbækskilde har et legitimt formål med videregivelsen. 3.3.2 Det er Ørbækskildes ansvar, at modtageren har et legitimt formål med at modtage personoplysningerne samt sikre at videregivelse af personoplysninger begrænses og holdes på et minimum. 3.3.3 Personoplysninger videregives kun til tredjeparter, der fungerer som individuelle dataansvarlige, hvis der foreligger et legitimt formål med en sådan overførsel. Det kan fx være myndigheder, der efter lovgivningen skal modtage indberetninger mv. Hvis modtageren fungerer som en databehandler, henvises der til punkt 3.1 ovenfor. 3.3.4 Hvis tredjepartsmodtageren er lokaliseret uden for EU/EØS i et land, der ikke kan sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, kan overførslen kun gennemføres hvis der er indgået en overførselsaftale mellem Ørbækskilde og tredjeparten. Aftalen skal være baseret på EU s standardkontraktbestemmelser. 4. Den registreredes rettigheder 4.1 Oplysningspligt 4.1.1 Når Ørbækskilde indsamler og registrerer personoplysninger om registrerede, fx medarbejdere, jobansøgere, kontaktpersoner hos kommuner og øvrige samarbejdspartnere mv. og borgere/indskrevne, er Ørbækskilde forpligtet til at oplyse om: Formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, og retsgrundlaget for behandlingen De pågældende kategorier af personoplysninger

De legitime interesser, som forfølges af Ørbækskilde, hvis behandlingen er baseret på interesseafvejning Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysninger Hvor det er relevant; at den dataansvarlige agter at overføre personoplysninger til et tredjeland og grundlaget for en sådan overførsel Det tidsrum, hvor oplysningerne vil blive opbevaret; eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum Retten til at anmode Ørbækskilde om indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede eller til at gøre indsigelse mod behandling samt retten til dataportabilitet Når behandling er baseret på den registreredes samtykke; retten til at trække det tilbage på ethvert tidspunkt, uden at dette berører lovligheden af behandling baseret på samtykket inden det blev trukket tilbage Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed Om meddelelse af personoplysninger er lovpligtig eller et krav i henhold til en kontrakt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå i en kontrakt, samt om den registrerede har pligt til at give personoplysningerne og de eventuelle konsekvenser af ikke at give sådanne oplysninger Forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering og meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede Disse oplysninger vil i de fleste tilfælde være tilgængelige via vores privatlivspolitik på hjemmesiden, der opfylder oplysningspligten. 4.2 Den registreredes indsigtsret

4.2.1 Enhver person, hvis personoplysninger Ørbækskilde behandler, herunder medarbejdere hos Ørbækskilde, jobansøgere, kontaktpersoner hos kommuner og andre samarbejdspartnere, borgere/indskrevne mv., har ret til at anmode om indsigt i de personoplysninger om ham/hende, som Ørbækskilde behandler eller opbevarer. 4.2.2 Hvis Ørbækskilde behandler eller opbevarer personoplysninger om den registrerede, har den registrerede ret til at få adgang til personoplysninger og følgende information: Formålene med behandlingen De pågældende kategorier af personoplysninger Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysninger, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer Det tidsrum, hvor oplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum Retten til at anmode Ørbækskilde om indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede eller til at gøre indsigelse mod behandling Retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed Enhver tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de ikke indsamles hos den registrerede Forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering og meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede 4.3 Den registrerede har ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget af Ørbækskilde uden unødig forsinkelse.

4.4 Den registrerede har, som udgangspunkt, ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af Ørbækskilde uden unødig forsinkelse, og Ørbækskilde har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse. 4.5 Den registrerede har, som udgangspunkt, ret til at opnå begrænsning af behandling fra Ørbækskilde. 4.6 Den registrerede har, som udgangspunkt, ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om sig selv som led i dataportabilitet. 4.7 Den registrerede har til enhver tid ret til af grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation at gøre indsigelse mod behandling af sine personoplysninger, der er baseret på interesseafvejning, herunder profilering. 4.8 Enhver anmodning fra en registreret om at udøve rettighederne i denne bestemmelse besvares snarest muligt og senest 30 dage efter modtagelsen. 5. Databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger 5.1 Når Ørbækskilde tager nye it-produkter, tjenester, tekniske løsninger mv. i brug, skal det sikres, at de overholder principperne om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. 5.2 Databeskyttelse gennem design betyder, at der ved ibrugtagning af nye produkter eller tjenester tages behørigt hensyn til databeskyttelse. Ørbækskilde vil i forhold til behandling af personoplysninger tage højde for det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Ørbækskilde skal, både på tidspunktet for fastlæggelse af midlerne til behandling og på tidspunktet for selve behandlingen, gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger såsom pseudonymisering og dataminimering og med henblik på en effektiv implementering af de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kravene forordningen og beskytte de registreredes rettigheder.

5.3 Databeskyttelse gennem standardindstillinger forudsætter passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Det indebærer, at Ørbækskilde sikrer, at kun personoplysninger, der er nødvendige til hvert specifikt formål med behandlingen, behandles Forpligtelsen til dataminimering gælder den mængde personoplysninger, der indsamles, omfanget af deres behandling og deres opbevaringsperiode og tilgængelighed Disse foranstaltninger skal navnlig gennem standardindstillinger (default) sikre, at personoplysninger ikke uden den pågældende fysiske persons indgriben stilles til rådighed for et ubegrænset antal fysiske personer 6. Fortegnelser over behandlingsaktiviteter 6.1 Ørbækskilde skal som dataansvarlig føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter. Fortegnelserne skal indeholde følgende oplysninger: Navn på og kontaktoplysninger for Ørbækskilde Formålene med behandlingen En beskrivelse af kategorierne af registrerede og kategorierne af personoplysninger De kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder modtagere i tredjelande eller internationale organisationer Hvis det er muligt, de forventede tidsfrister for sletning af de forskellige kategorier af oplysninger Hvis det er muligt, en generel beskrivelse af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

6.1.1 Hvis Datatilsynet anmoder om en fortegnelse, giver Ørbækskilde Datatilsynet en kopi. Hvis du modtager en sådan anmodning, skal du kontakte Betina Haagensen den ansvarlige for databeskyttelse hos Ørbækskilde. 6.2 Ørbækskilde skal som databehandler føre fortegnelser over kategorier af behandlingsaktiviteter. Fortegnelserne skal indeholde følgende oplysninger: Navne på Ørbækskilde for hver dataansvarlig, på hvis vegne Ørbækskilde som databehandler behandler personoplysninger samt, hvis det er relevant, den dataansvarliges databeskyttelsesrådgiver (Data Protection Officer) De kategorier af behandling, der foretages på vegne af den enkelte dataansvarlige Hvor det er relevant, overførsler af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation Hvis det er muligt, en generel beskrivelse af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger 7. Opbevaring og sletning af personoplysninger 7.1 Personoplysninger skal slettes, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare oplysningerne til det formål, som de behandles til, og Ørbækskilde ikke er forpligtet til at opbevare oplysningerne for at overholde lovkrav mv. 7.2 Der er fastsat nærmere slettefrister for forskellige kategorier af personoplysninger i Ørbækskildes opbevarings- og slettepolitik. 8. Risikovurdering 8.1 Ørbækskilde foretager en risikovurdering af sin behandling af personoplysninger. Hvis risikovurderingen viser, at Ørbækskilde behandler personoplysninger, som sandsynligvis indebærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, foretager Ørbækskilde forud for behandlingen en

konsekvensanalyse. En sådan risiko kan fx opstå på grund af ved brug af nye teknologier eller i kraft af behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål. Ørbækskildes politik for risikovurdering og konsekvensanalyse udleveres separat. 8.2 Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger skal gennemgås og fornys, når det er nødvendigt og mindst hver 6. måned. 8.2.1 Overholdelse af et godkendt adfærdskodeks eller en godkendt certificeringsmekanisme kan bruges som et element til at påvise overholdelse af kravene om tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. 8.3 De tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger skal omfatte implementeringen af en sikkerhedspolitik, som skal overholdes af medarbejdere hos Ørbækskilde. Sikkerhedspolitikken udleveres separat. 9. Danske databeskyttelsesregler 9.1 Ørbækskilde skal både overholde databeskyttelsesforordningen og danske databeskyttelsesregler. 9.2 Danske databeskyttelsesregler kan indeholde bestemmelser, der fraviger Ørbækskildes egne politikker og retningslinjer for behandling af personoplysninger. 9.3 Hvis danske databeskyttelsesregler stiller krav om et højere beskyttelsesniveau end Ørbækskildes egne politikker og retningslinjer, skal Ørbækskilde overholde dette højere beskyttelsesniveau. Hvis Ørbækskildes egne politikker og retningslinjer indeholder et højere beskyttelsesniveau end de danske databeskyttelsesregler, skal Ørbækskildes politikker og retningslinjer overholdes. 10. Ørbækskildes ansvarlige for databeskyttelse 10.1 Hvis du har spørgsmål til databeskyttelse eller denne databeskyttelsesforordningspolitik eller andre databeskyttelsespolitikker i virksomheden Ørbækskilde, skal du kontakte Betina Haagensen.