RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. april 2013 (29.04) (OR. en) 8229/13 ADD 4 ENFOPOL 98 CODEC 746 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen modtaget: 10. april 2013 til: Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Komm. dok. nr.: SWD(2013) 99 final Part 1 Vedr.: ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN om tilpasning af Den Europæiske Politienheds lovgivningsmæssige rammer til Lissabontraktaten Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS og RÅDETS FORORDNING EU-AGENTURET FOR SAMARBEJDE OG UDDANNELSE INDEN FOR RETSHÅNDHÆVELSE (EUROPOL) OG OM OPHÆVELSE AF RÅDETS AFGØRELSE 2009/371/RIA OG 2005/681/RIA Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SWD(2013) 99 final Part 1. Bilag: SWD(2013) 99 final Part 1 8229/13 ADD 4 gj DG D 2C DA
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.3.2013 SWD(2013) 99 final Part 1 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN om tilpasning af Den Europæiske Politienheds lovgivningsmæssige rammer til Lissabontraktaten Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS og RÅDETS FORORDNING EU-AGENTURET FOR SAMARBEJDE OG UDDANNELSE INDEN FOR RETSHÅNDHÆVELSE (EUROPOL) OG OM OPHÆVELSE AF RÅDETS AFGØRELSE 2009/371/RIA OG 2005/681/RIA {COM(2013) 173 final} {SWD(2013) 98 final} {SWD(2013) 100 final} DA DA
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN om tilpasning af Den Europæiske Politienheds lovgivningsmæssige rammer til Lissabontraktaten Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS og RÅDETS FORORDNING EU-AGENTURET FOR SAMARBEJDE OG UDDANNELSE INDEN FOR RETSHÅNDHÆVELSE (EUROPOL) OG OM OPHÆVELSE AF RÅDETS AFGØRELSE 2009/371/RIA OG 2005/681/RIA EUF-traktatens artikel 88 indførte et nyt retsgrundlag for Europol (forordning) og for Europa- Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol af dens aktiviteter. Derudover blev det i Stockholmprogrammet 1 understreget, at organiseret kriminalitet er blevet mere globaliseret, at bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet bl.a. kræver systematisk udveksling af information, og at "Europol bør blive et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshåndhævende tjenester" 2. En evalueringsundersøgelse bekræfter, at Europol bidrager til øget sikkerhed for EUborgerene og har en stærk databeskyttelsesordning. Ikke desto mindre identificerede den en række områder, hvor der er behov for forbedringer, hvis Europol skal opfylde målsætningerne i Stockholmprogrammet. Reformen skal være en del af en bredere pakke, der omfatter et forslag om at sammenlægge Det Europæiske Politiakademi eller "Cepol" med Europol og gennemføre en europæisk uddannelsesordning for retshåndhævende personale (LETS). Endelig forpligter Kommissionen sig - ved at reformere Europol - til at anvende de forvaltningsstandarder, der blev aftalt med Europa-Parlamentet og Rådet i juli 2012 i den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer ("fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer") 3. 1 2 3 Stockholmprogrammet: Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse, (EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1-38). Det Europæiske Råd opfordrede endvidere Kommissionen til at "undersøge, hvordan det kan sikres, at Europol modtager oplysninger fra medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, sådan at medlemsstaterne kan udnytte Europols kapaciteter fuldt ud". http://europa.eu/agencies/documents/joint_statement_and_common_approach_2012_da.pdf. DA 2 DA
I forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen har Kommissionen hørt alle vigtige interessentgrupper. 1. PROBLEMFORMULERING Store kriminelle netværk og terrornetværk udgør en betydelig trussel mod EU's indre sikkerhed. Nationale retshåndhævelsesmyndigheder kan ikke længere arbejde isoleret og er nødt til at samarbejde. Etableringen af et fælles område uden indre grænser og EU's yderligere integration har været til stor gavn for EU-borgernes frie bevægelighed, men disse elementer måtte ledsages af øgede sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne. Oprettelsen af Europol - som er det EU-agentur, der skal hjælpe de retshåndhævende myndigheder i EU til et bedre samarbejde - spiller en afgørende rolle i denne henseende. Europol yder bistand til de nationale politistyrker, bl.a. ved at fremme udveksling af information om kriminalitet. Det udarbejder operationelle analyser, som hjælper retshåndhævende myndigheder i forbindelse med efterforskninger på tværs af grænserne. Det yder operationel bistand (ekspertise) til støtte for grænseoverskridende efterforskninger og koordinerer dem. Europol yder endvidere finansiel støtte til efterforskning af forfalskning af euroen. Det udarbejder desuden strategiske analyser i form af trusselsvurderinger. Europol har hverken selvstændig efterforskningskapacitet eller tvangsbeføjelser. 1.1. Problemstillingen Kommissionen har identificeret adskillige mangler, der forhindrer Europol i at blive et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende personale. PROBLEM 1 1.1.1. Medlemsstaterne stiller ikke alle de nødvendige oplysninger til rådighed for Europol, som gør det muligt at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet EU har sat - både lovgivningsmæssige og finansielle - initiativer til fremme af informationsudvekslingen i centrum for sine politikker inden for indre anliggender. Europol afhænger overvejende af medlemsstaterne, når det gælder indsamling af data og efterretninger. Ifølge Rådets afgørelse skal medlemsstaterne stille de oplysninger til rådighed for Europol, som hører under agenturets mandat. Medlemsstaterne stiller imidlertid ikke alle de nødvendige oplysninger til rådighed for Europol med henblik på bekæmpelse af kriminalitet eller gør det ikke rettidigt. Der er også betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om at stille information til rådighed. Det bekræftes af adskillige statistikker. DA 3 DA
Underliggende årsager er: Manglende præcisering af de eksisterende bestemmelser: Medlemsstaternes pligt til at stille information til rådighed er ikke formuleret udtrykkeligt, hvilket giver mulighed for modstridende fortolkninger og tvivl om type, detaljeringsniveau og omfang af den information, som medlemsstaterne bør sende til Europol. Nogle medlemsstater anerkender ikke engang, at der er tale om en forpligtelse. Sociologiske og kulturelle årsager: Manglende bevidsthed, manglende viden og en kultur inden for politiarbejdet, som tilskynder det retshåndhævende personale til at være forsigtig med udveksling af oplysninger. Organisatoriske årsager: Visse organisatoriske faktorer har indflydelse på resultaterne og effektiviteten i Europols nationale enheder (ENU), som er etableret i de enkelte medlemsstater for at fungere som kontaktpunkt for Europol. Modviljen mod at udveksle information forhindrer Europol i at identificere forbindelser til kriminelle fænomener i andre lande og i at danne sig et nøjagtigt efterretningsbillede af kriminaliteten i EU, som ville kunne gøre det muligt for agenturet at koordinere medlemsstaternes efterforskningsindsats. Eftersom medlemsstaterne ikke ser tilstrækkelig merværdi i Europols resultater, er de følgelig mindre motiverede til at indsende information til agenturet. PROBLEM 2 1.1.2. Restriktioner for databehandling Europol forvalter adskillige databaser, som skal bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet og terror. I Rådets afgørelse om Europol defineres disse databaser nøjagtigt på forhånd, og de tillægges forskellige formål, forskellige regler for, hvem der kan få adgang til dem, og specifikke bestemmelser om databeskyttelse og -sikkerhed. Europols informationssystem (EIS) er en referencedatabase, der anvendes til krydshenvisning. Analysedatabaser (Analysis Work Files - AWF) er databaser til analytiske operationelle formål og til bistand til igangværende efterforskninger. De kombinerer konkrete oplysninger anvendt til identifikation med efterretninger. Én analysedatabase vedrører grov og organiseret kriminalitet (AWF SOC), den anden vedrører terror (AWF CT). De medlemsstater, der indsender oplysningerne, ejer dem. Den enkelte medlemsstat træffer afgørelse om formålet med indsendelsen til Europol (blot til reference i EIS eller til specifikke analyseformål i en af analysedatabaserne). Derudover kan den træffe afgørelse om, hvem der kan få adgang til dem og til hvilke formål ("ejerskabsprincippet"). Der er kun mulighed for krydshenvisning mellem databaserne (påvisning af, om samme dataenhed findes i en anden database). En analytiker hos Europol må ikke sammenkæde information i de forskellige databaser, medmindre der indhentes tilladelse fra alle de DA 4 DA
medlemsstater, som har indsendt de pågældende data til en database, som analytikeren ikke har adgang til. I praksis tager det fra nogle få uger til nogle få måneder. Kun sammenkædning af dataenheder (påvisning af forbindelser mellem data) gør det muligt for en analytiker at vurdere informationens relevans for analysen og gør oplysningerne om kriminelle organisationer eller terrororganisationer brugbare, f.eks. i forbindelse med en hypotese om den rolle, som den enkelte forbryder spiller i hierarkiet i en kriminel gruppe, der er involveret i både grov kriminalitet og terror (f.eks. smugler narkotika eller våben for at sponsorere terroraktiviteter). Uden sammenkædning kan der ikke foretages nogen kriminel analyse. Alt dette forhindrer en effektiv analyse og forsinker identifikationen af tendenser og mønstre i kriminelle aktiviteter. Europol kan ikke udarbejde efterretningsrapporter om kriminelle og terrorister og deres indbyrdes forbindelser, som kan være nødvendige for medlemsstaternes efterforskninger. Derudover kan data indsendt af en medlemsstat være beregnet til både udveksling i EIS og analyse i AWF. Den tekniske adskillelse indebærer, at data skal gemmes mindst to gange (eller tre gange) med dobbelte forpligtelser for dataejeren og for Europol til at vedligeholde (opdatere, slette) dataene og risiko for at skabe forskelle mellem oprindeligt ens datasæt. 1.2. REFERENCESCENARIET Indførelse af kontrol med Europol fra Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters side ville øge Europols ansvarlighed, men ville ikke have indvirkning på agenturets mulighed for at blive et knudepunkt for informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder. Der bør fortsat indsendes mere information, men omfanget heraf ville fortsat variere afhængigt af den enkelte medlemsstat. For så vidt angår datastyring, vil lagring af data i databaser, der teknisk set er adskilt, fortsat begrænse Europols kapacitet til at levere omfattende analytiske rapporter til medlemsstaterne, særlig om forbindelserne mellem organiserede kriminelle grupper og terrornetværk. Europols analytikere ville ikke kunne sammenkæde information om organiseret kriminalitet og terrornetværk (som er lagret i forskellige analysedatabaser og EIS). Der vil stadig være forsinkelser i identificeringen af tendenser og mønstre i denne henseende. Der ville fortsat være mulighed for at lagre data to eller tre steder. 2. POLITISKE MÅLSÆTNINGER Det overordnede mål med reformen af Europol er at øge sikkerheden i EU ved at gøre Europol til et knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med henblik på bedre at kunne støtte dem i forebyggelsen og bekæmpelsen af grov kriminalitet og terror på tværs af grænserne. Specifikke og operationelle mål DA 5 DA
1. Øge medlemsstaternes indsendelse af information til Europol a) Øge mængden og kvaliteten af medlemsstaternes information til Europol b) Reducere forskellene i de enkelte medlemsstaters informationsniveau 2. Etablere et databehandlingsmiljø, som vil gøre det muligt for Europols analytikere fuldt ud at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og bekæmpe grov kriminalitet og terror på tværs af grænserne c) Sikre, at Europols analytikere kan sammenkæde og analysere alle relevante oplysninger d) Reducere forsinkelser i identificeringen af tendenser og mønstre e) Reducere forekomsten af flere lagringer af samme data. 3. MULIGE MODELLER 3.1. Løsningsmodel 1: Referencescenarie/ren tilpasning til Lissabontraktaten For at tilskynde medlemsstaterne til at indsende mere information vil Europol i samarbejde med Cepol og Kommissionen fortsat træffe "bløde foranstaltninger" - bevidstgørelse i form af "road shows" og uddannelsesmæssig fremme af bedste praksis i Europols nationale enheder. Opbygningen af analyser vil afhænge af adskilte databaser med begrænsede muligheder for sammenkædning og analyse af data, som er spredt rundt i forskellige databaser. 3.2. Løsningsmodel 2: Yderligere lovgivningsmæssige ændringer gennem en forordning om Europol A. Medlemsstaternes indsendelse af information A.1 Styrke forpligtelserne og indføre incitamenter Forordningen vil fastlægge bestemmelser om: løbende bevidstgørelse præcisering af oplysningsforpligtelsen: Medlemsstaterne ville blive forpligtet til at udveksle alle de oplysninger, der hører under Europols mandat, særlig dem, der på nuværende tidspunkt allerede udveksles med en anden medlemsstat. Af prioriteringshensyn ville forpligtelsen være centreret omkring information om kriminalitet, der er identificeret som prioriteter i EU's politik vedrørende organiseret grov international kriminalitet DA 6 DA
kontrol med, hvordan medlemsstaterne overholder forpligtelsen: Europol vil forelægge en årsberetning for Parlamentet og Rådet om de enkelte medlemsstaters indsendelse af information og Europols nationale enheders resultater finansielle incitamenter for medlemsstaterne - forordningen ville øge den finansielle bistand til støtte for medlemsstaternes efterforskninger inden for andre kriminalitetsområder end forfalskning af euroen. A.2 Give Europol adgang til medlemsstaternes retshåndhævelsesdatabaser Gennem adgang til de nationale retshåndhævelsesdatabaser på grundlag af et "hit/no hit"- system ville Europol kunne slå fast, om en medlemsstat er i besiddelse af relevant information. Hvis der er et hit, kan Europol anmode om udlevering af oplysningerne. Medlemsstaterne ville fortsat have kontrol over deres data, eftersom overførslen kræver deres tilladelse. Systemet ville kræve en ny it-struktur: 1) et system til videresendelse af forespørgsler til medlemsstaten og indsamling af svarene på de opnåede hits, 2) investeringer fra medlemsstaternes side i at omstrukturere deres databaser, således at data, der hører under Europols mandat, lagres særskilt, eller oprettelse af en videresendelsesdatabase samt hensigtsmæssige it-forbindelser. B. Datastyring B.1. Samle de eksisterende to analysedatabaser i én I dette scenarie samles de eksisterende to analysedatabaser i én, og EIS holdes adskilt. B.2. Nyt databehandlingsmiljø Forordningen om Europol vil ikke længere være "databaseorienteret". Den ville indføre proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger for at gennemføre databeskyttelsesprincipper med særlig fokus på "indbygget privatlivsbeskyttelse" og fuld gennemsigtighed i forhold til Europols databeskyttelsesansvarlige og tilsynsmyndighederne. Europol, som ville være bundet af princippet om "indbygget privatlivsbeskyttelse", ville tage alle databeskyttelseskrav i betragtning fra begyndelsen i forbindelse med udformningen af kommunikationssystemernes og -teknologiernes specifikationer og struktur. Der er flere tekniske løsninger, hvis dette mål skal nås. Uanset det forfulgte mål: vil databeskyttelsesforanstaltninger blive knyttet til dataenheden og -typen snarere end en på forhånd fastlagt database vil dataleverandøren for at sikre formålsbegrænsning fra begyndelsen af databehandlingen fastlægge, hvilke data der udveksles med Europol (krydshenvisning, operationel analyse, generel analyse) DA 7 DA
vil al information være fuldt ud synlig for Europols analytikere, så længe det er nødvendigt for vedkommendes opgaver. Ikke desto mindre vil Europols partnere stadig have ret til at indføre adgangs- og anvendelsesbegrænsninger for andre. 4. ANALYSE AF KONSEKVENSER 4.1. Løsningsmodel 1: Referencescenarie/ren tilpasning til Lissabontraktaten Øge sikkerheden i EU (0): Europol vil fortsat have et fragmenteret billede af kriminaliteten i EU. Medlemsstaterne ville ikke modtage tilstrækkelig bistand. Beskyttelse af personoplysninger (0): Ingen indvirkning på beskyttelsen af personoplysninger, ingen positiv indirekte indvirkning på retten til livet. Omkostninger (0): Ingen nye omkostninger i forhold til status quo. Løsningsmodel 2: Yderligere lovgivningsmæssige ændringer af forordningen om Europol 4.1.1. Følgerne af de forskellige modeller under løsningsmodel A 4.1.1.1. Styrke forpligtelserne og indføre yderligere incitamenter (A1) Øge sikkerheden i EU (+++): Positiv indvirkning på mangler og mængden og kvaliteten af den information, medlemsstaterne indsender. Fokus på målene i EU's politik og udveksling af information, som medlemsstaterne udveksler bilateralt, ville resultere i en øget tilstrømning af data til Europol om de vigtigste trusler. Overvågning af Europols nationale enheders resultater og tilrådighedsstillelse af information fra de enkelte medlemsstater ville skabe gensidigt pres. Det ville tilskynde til anvendelse af bedste praksis, herunder for effektiv organisering af Europols nationale enheder, bevidstgørelse og styrket samarbejde mellem disse enheder og de nationale retshåndhævende myndigheder. Hvis der blev ydet finansiel støtte til efterforskninger på tværs af grænserne, ville det tilskynde medlemsstaterne til i højere grad at inddrage Europol. Flere succeshistorier inden for efterforskning af forfalskning illustrerer dette. Beskyttelse af personoplysninger (0): Ingen indvirkning sammenlignet med referencescenariet. Omkostninger (--): For EU-budgettet: DA 8 DA
udgifter til seks ansatte, som skal behandle en større mængde data finansiel støtte til medlemsstaternes efterforskninger - bortset fra forfalskning af euroen - for et beløb på 800 000 EUR om året (som udlignes ved at skære i visse af Europols bestyrelsesaktiviteter) For de nationale budgetter: ingen materielle omkostninger udgifter for medlemsstaterne til enkeltstående uddannelsesforløb for retshåndhævende personale, som er involveret i efterforskning af grov kriminalitet op på tværs af grænserne: 600 000 EUR eller 3 mio. EUR eller 6 mio. EUR på ad hoc-basis muligvis omstrukturering af ENU. Fordele: Øget effektivitet i bekæmpelsen af grov kriminalitet på tværs af grænserne - flere millioner euro i 2015-2020. 4.1.1.2. Give Europol adgang til medlemsstaternes retshåndhævelsesdatabaser (A2) Øge sikkerheden i EU (+++): Det ville afhjælpe manglen på viden, ineffektivitet i Europols nationale enheder og manglende kendskab i medlemsstaterne. Medlemsstaterne ville bevare kontrollen med dataene, eftersom de ville skulle give tilladelse til overførslen. En større mængde mere relevant information vil nå frem til Europol, som ville kunne tilbyde produkter af højere kvalitet til medlemsstaterne. Beskyttelse af personoplysninger (0): Ingen. Der ville blive givet adgang på grundlag af et "hit/no hit"-system. For at få adgang til information ville Europol skulle indgive en anmodning til medlemsstaten. Medlemsstaten ville varetage alle databeskyttelsesforanstaltninger forud for overførslen. Omkostninger (---): For EU-budgettet: 1) en engangsinvestering på 1,78 mio. EUR 2) tilbagevendende investeringer i en størrelsesorden på 1,46 mio. EUR årligt For de nationale budgetter: en engangsinvestering på 660 000 EUR til tilpasning af medlemsstaternes it-systemer og forbindelse til videresendelsessystemet tilbagevendende investeringer på 1,2 mio. EUR årligt DA 9 DA
på ad hoc-basis mulige omkostninger til yderligere 1-2 ansatte. 4.1.2. Virkninger af løsningsmulighed B 4.1.2.1. Samle de to analysedatabaser i én (B1) Øge sikkerheden i EU (++): Det ville potentielt medføre en hurtigere identificering af tendenser, mønstre og forbindelser mellem kriminelle grupper, der også er involveret i terror. Som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet for AWF til at omfatte både grov organiseret kriminalitet og terror ville Europols analytikere kunne visualisere alle forbindelser mellem information indsendt til den samlede database. Sammenkædning af data fra EIS-systemet og data i AWF vil stadig ikke være mulig. Der vil stadig forekomme flere lagringer af samme data. Beskyttelse af personoplysninger (0): Der vil ikke være nogen konsekvenser for beskyttelsen af personoplysninger sammenlignet med referencescenariet, eftersom denne løsningsmodel blot er en udvidelse af det nuværende system. Omkostninger (0): Det ville medføre minimale omkostninger, eftersom de to analysedatabaser, som skal samles, bygger på de samme teknologiske løsninger. Omkostningerne kan indgå i Europols it-budget. De nødvendige investeringer og det nødvendige konsulentarbejde blev foretaget i forbindelse med forberedelsen af samlingen for nylig af 23 analysedatabaser i to, og derfor kan resultaterne genbruges. 4.1.2.2 Nyt databehandlingsmiljø (B2) Øge sikkerheden i EU (+++): Europols analytikere ville kunne sammenkæde og analysere alle de nødvendige data. Det ville gøre det muligt for Europol at sammenkæde alle aspekter af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terror. Europol ville inden for ét enkelt behandlingsmiljø bedre kunne identificere, analysere og definere de strukturer, der forbinder organiserede kriminelle grupper og terrornetværk, f.eks. gennem finansielle spor. Konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger (0): Der ville være tale om mindst det samme databeskyttelsesniveau som i referencescenariet. Omkostninger (0): Denne løsningsmodel ville ikke medføre nogen umiddelbare yderligere udgifter sammenlignet med referencescenariet. 5. DEN FORETRUKNE LØSNINGSMODEL Den foretrukne løsningsmodel er løsningsmodel 2 (yderligere lovgivningsændringer) bestående af løsningsmodel A1 og B2. Som følge af incitamenter og den øgede forpligtelse til at indsende information ville medlemsstaterne opnå større klarhed og i højere grad blive motiveret til at indsende data. DA 10 DA
De nye regler for datastyring ville gøre det muligt for Europols analytikere at få adgang til al den information, der er nødvendig for at kunne sammenkæde information og identificere tendenser og mønstre. Europol ville tilbyde mere relevante og opdaterede produkter med henblik på bistand til medlemsstaterne. Der vil ikke længere være tale om flere lagringer af samme data. For så vidt angår omkostningerne, gælder følgende: Europols finansielle støtte til medlemsstaternes efterforskninger ville kræve 800 000 EUR om året for at opnå kritisk finansieringsmasse. Disse midler vil blive indhentet ved at omprioritere Europols budget. Europol har samlet brug for seks fuldtidsbeskæftigede i forbindelse med gennemførelsen af reformen for at håndtere en øget tilstrømning af information fra medlemsstaterne. Tre af disse vil blive rekrutteret internt, og de tre andre skal ansættes. De samlede personaleudgifter ville dermed beløbe sig til 1,77 mio. EUR i perioden 2015-2020. Omkring to tredjedele af disse udgifter vil imidlertid blive udlignet af de besparelser, der vil blive opnået som følge af sammenlægningen med Cepol. Der vil ikke være nogen umiddelbare omkostninger forbundet med nye regler om datastyring. DA 11 DA