Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-730-0596 Dok.: JEE40994 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og militær straffelov (Strafskærpelse for tortur) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2008. Lene Espersen / Lars Hjortnæs Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og militær straffelov (Strafskærpelse for tortur) (L 98): Kan der opstilles en skematisk oversigt over forældelsesfristen for forskellige torturformer i henhold til straffeloven, og hvad kan ministeren oplyse om, hvordan man tackler forældelsesfristen i lande, vi sammenligner os med? Svar: 1. Som det fremgår af pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forældes strafansvaret for torturhandlinger som udgangspunkt efter de almindelige forældelsesregler i straffeloven, hvorefter forældelsesfristen som udgangspunkt afhænger af, hvilket strafmaksimum der gælder for den pågældende forbrydelse, jf. straffelovens 93. Forældelsesfristen er henholdsvis 2, 5 og, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 og for den pågældende lovovertrædelse. Hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid, gælder der en forældelsesfrist på 1. Forbrydelser med fængsel på livstid som strafmaksimum (f.eks. drab) forældes ikke. Efter straffelovens 93 a indtræder forældelse ikke, når lovovertrædelsen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, som Danmark har tiltrådt, hvis strafansvar efter overenskomsten er uforældeligt. Statutten for Den Internationale Straffedomstol indeholder en sådan bestemmelse om uforældelighed, og derfor forældes torturhandlinger, som har karakter af forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, der er omfattet af statutten, ikke efter dansk ret. Tortur kan have mange forskellige former og kan være omfattet af en række forskellige bestemmelser i straffeloven. I praksis vil der f.eks. kunne være tale om de forbrydelser, som er angivet i skemaet nedenfor. I skemaet er angivet forældelsesfristen for hver enkelt forbrydelse. Forbrydelse Strafferamme Forældelsesfrist Drab, jf. straffelovens 237. Simpel vold, jf. straffelovens 244. Fængsel indtil på livstid. indtil 3 år. Uforældelig 2
Grov vold, jf. straffelovens 245. Vold af særlig farlig karakter, jf. straffelovens 246. Hensættelse i hjælpeløs tilstand, jf. straffelovens 250. Ulovlig tvang, jf. straffelovens 260. Ulovlig frihedsberøvelse, jf. straffelovens 261. Voldtægt, jf. straffelovens 216. Trusler, jf. straffelovens 266. Fængsel indtil 6 år. Fængsel indtil. Fængsel indtil 8 år. indtil 2 år. indtil 4 år og f.eks. ved langvarig frihedsberøvelse fængsel indtil 12 år. Fængsel indtil 8 år og under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 12 år. indtil 2 år. /1 /1 Hvis der ved den samme handling begås flere lovovertrædelser, for hvilke der gælder forskellige forældelsesfrister, er det den længste af fristerne, der finder anvendelse med hensyn til samtlige overtrædelser, jf. straffelovens 93, stk. 4. 2. Straffelovrådets betænkning om en torturbestemmelse i straffeloven (betænkning nr. 1494/2008) side 41-48 indeholder en gennemgang af reglerne i en række lande om straf for torturhandlinger, herunder om forældelse. Det fremgår af betænkningen, at i Sverige finder de almindelige forældelsesregler i den svenske straffelov anvendelse for torturhandlinger. Udgangspunktet for forældelsesfristen er strafferammens maksimum. For de forbrydelser, som må anses for at være særligt relevante i forhold til torturhandlinger, f.eks. mishandling, ulovlig frihedsberøvelse, ulovlig tvang og ulovlige trusler, vil udgangspunktet være, at forældelsesfristerne er 15 eller 2. 3
Der er efter svensk ret ikke forbrydelser, der ikke forældes. Et svensk udvalg ( Internationella Straffrättsutredningen ) har dog foreslået, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og alvorlige krigsforbrydelser omfattet af Statutten for Den Internationale Straffedomstol skal være u- forældelige. Forslaget er under overvejelse i den svenske regering. Herudover foreslås det i en redegørelse fra januar 2007 (DS 2007:1), at mord (grovere drab), drab (mindre grove drab) og terrorforbrydelser, som begås ved mord eller drab, ikke skal kunne forældes. Endvidere foreslås det i redegørelsen i overensstemmelse med forslaget fra Internationella Straffrättsutredningen, at alvorlige krigsforbrydelser (dvs. grove overtrædelser af den svenske straffelovs bestemmelse om brud på folkeretten) og folkedrab undtages fra strafferetlig forældelse. Ifølge betænkningen gælder der i Norge de almindelige strafferetlige forældelsesregler for torturhandlinger omfattet af den særskilte straffebestemmelse om tortur i den norske straffelov. Strafferammen efter denne bestemmelse er som udgangspunkt 1, men for grov og alvorlig tortur med døden til følge dog 21 år. Forældelsesfristen vil derfor efter de almindelige regler herom være henholdsvis 15 og 2. Det anføres endvidere i betænkningen, at en ny norsk straffelov vil træde i kraft i 2009, og forbrydelser omfattet af Statutten for Den Internationale Straffedomstol vil efter denne lov være uforældelige. Dette vil efter det oplyste i betænkningen ikke komme til at gælde for overtrædelser af den særskilte straffebestemmelse om tortur i den norske straffelov. I Finland anvendes de almindelige straffelovsbestemmelser på torturhandlinger, og strafansvaret forældes efter 2-20 år afhængig af karakteren af det begåede forhold. Det anføres i betænkningen, at drab og internationale forbrydelser dog ikke forældes efter finsk ret. Om Tyskland anføres i betænkningen, at der her findes bestemmelser om forbud mod tortur i den tyske grundlov, den tyske straffeproceslov og i forbundslandenes politi- og ordenslovgivninger. Torturhandlinger er også omfattet af de almindelige regler i den tyske straffelov. Der gælder efter tysk ret ikke en særskilt forældelsesfrist for overtrædelse af de forskellige bestemmelser om tortur. Strafansvaret for torturhandlinger forældes således efter de almindelige forældelsesregler for den pågældende lovovertrædelse. Har torturhandlingen f.eks. karakter af simpel legemsbeskadi- 4
gelse, er forældelsesfristen tre år, mens den for grov legemsbeskadigelse er ti år. Ifølge betænkningen forældes i Nederlandene adgangen til strafforfølgelse af torturhandlinger omfattet af loven om straf for internationalt begåede forbrydelser ikke. Det fremgår af betænkningen, at lovens bestemmelser er tilpasset blandt andet Statutten for Den Internationale Straffedomstol, Genéve-konventionerne og Torturkonventionen. I Storbritannien forældes forbrydelser som udgangspunkt ikke, og det gælder også med hensyn til torturhandlinger. 5