Plan og Kultur Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Trafik og Byg 08-12-2016 Sags id: 2016-1002 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin 2 på ejendommen matr. nr. 12 d, Haarby By, Haarby, beliggende Storkesten 2, 5683 Haarby. Vi har givet landzonetilladelsen efter Planlovens 35. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år. Der kan klages over afgørelsen se mere under Klagevejledning. Offentliggørelse Vi offentliggør din landzonetilladelse den 9. december 2016 på Assens kommunes hjemmeside assens.dk Herefter er der 4 ugers klagefrist. Du må ikke udnytte landzonetilladelsen, før klagefristen er udløbet, og såfremt der bliver klaget over din landzonetilladelse, skal du afvente Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Du kan læse mere her om i vedlagte klagevejledning. Ansøgningen I forbindelse med etablering af kantbaneudvidelse af landevejen Linien mellem Haarby og Køng ønsker Assens Kommune at udlede overfladevandet via fire regnvandsbassiner til Haarby Å. På nuværende tidspunkt udledes regnvandet fra landevejen ud til vejens sidearealer som diffus udledning/nedsivning. I forbindelse med projektet har det været undersøgt, om det var muligt at nedsive vejvandet via grøfter langs vejen. Jordbundsanalysen viste, at jordbunden på strækningen ikke var nedsivningsegnet. Analyser af terrænet på den berørte vejstrækning viser, at der er en del lokale lavningspunkter. Det er derfor ikke muligt at lede regnvandet til ét større regnvandsbassin, og der ansøges derfor om tilladelse til etablering af fire mindre bassiner. Den aktuelle ansøgning omfatter etablering af ét af de fire regnvandsbassiner, Regnvandsbassin 2. Anlægget placeres på matr. nr. 12d, Haarby By, og udgør ca. 450 m² og etableres med bassinskråninger i anlæg 1:5. Bassinet tilstræbes udformet således det fremstår naturligt og i harmoni med det omkringliggende landskab.
Bassinet vil af sikkerhedsmæssige årsager blive indhegnet af et 2 meter højt maskinflettet trådhegn med låge, som kan låses. Ansøgningsmateriale er vedlagt. Det fremgår af ansøgningen, at Assens Kommune har givet tilladelse til udledning af overfladevand fra landevej mellem Haarby og Glamsbjerg til Haarby Å-systemet. Planlovens landzonebestemmelser Fordi arealet, hvor bassinet etableres, ligger i landzone, er det omfattet at Planlovens landzonebestemmelser. Etablering af regnvandsbassin er en ændret anvendelse af arealet, som kræver tilladelse efter Planlovens 35. Kommunen skal derfor vurdere ansøgningen i forhold til de hensyn, den skal varetage ved landzoneadministrationen, herunder hensynet til landskab, natur, miljø og naboer. Bemærkninger og afgørelse Regnvandsbassin 2 etableres vest for Linien på matr. nr. 12d, Haarby By, Haarby, som vist på det vedlagte ansøgningsmateriale. Arealet ligger inden for landskabskarakterområdet Haarby Slette og inden for landskabstypen ådalslandskab, hvor et væsentligt karaktertræk er områdets lavbunds- og vådområdekarakter. Arealet omfatter ikke naturbeskyttelsesmæssige, miljøbeskyttelsesmæssige eller kulturhistoriske interesser, og det er kommunens vurdering, at regnvandsbassinet kan indpasses i landskabet og det naturlige miljø uden at tilsidesætte væsentlige landskabelige interesser. Det er vores samlede vurdering, at tilladelsen ikke tilsidesætter hensyn, som skal varetages ved landzoneadministrationen, og at tilladelsen ikke strider mod Planlovens overordnede formål eller intentioner. Naboorientering Vi har foretaget naboorientering, og kommunen har i den forbindelse ikke modtaget bemærkninger. Museumsloven Vi gør opmærksom på, at såfremt der under jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet og det stedlige anerkendte museum kontaktes. I dette tilfælde er det Odense Bys Museer. Hvis museet vurderer, at der skal gennemføres en arkæologisk undersøgelse, inden arbejdet genoptages, skal udgifterne til en sådan undersøgelse betales af dig som bygherre. Du kan forud for anlægsarbejdets begyndelse henvende dig til museet med henblik på at få foretaget en forundersøgelse. Alle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre. Side 2 af 7
Andre tilladelser Ud over landzonetilladelse kræver etablering af regnvandsbassin 2 også dispensation fra vejlovgivningen, hvad angår adgangsbegrænsning. Venlig hilsen Mona Nielsen Teknisk designer Side 3 af 7
Ansøgningsmateriale Side 4 af 7
Side 5 af 7
Klagevejledning for Natur- og Miljøklagenævnets lovområder Nævnets mulighed for at behandle klager over afgørelser efter planloven afhænger af hvilken type afgørelse, der klages over. A. ( 58, stk. 1, nr. 1-3) Kommunalbestyrelsers landzoneafgørelser Kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation Kommunalbestyrelsers tilladelse til påbegyndelse af et VVM-pligtigt anlæg Disse afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse, både hvis den er i strid med gældende retsregler, og hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig. B. ( 58, stk. 1, nr. 4) Ved Regionsråds og kommunalbestyrelsers øvrige afgørelser efter planloven kan Natur- og Miljøklagenævnet kun behandle såkaldt retlige spørgsmål. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Retlige spørgsmål er bl.a.: om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt. Hvem kan klage? - 59 Miljøministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af o o at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Hvordan klager man? - 60 Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Frist for at indgive klage - 60 Klage skal være indgivet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Virkning af at der klages - 60 Hvis der klages rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Andre klager har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Indbringelse for domstolene - 62 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.