Antropologisk ordbog. Antistruktur: akademisk betegnelse for rustur.



Relaterede dokumenter
Program for antropologis rusforløb fra mandag den 24. august og frem:

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor.

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Kære kommende Sundhed og Informatik studerende

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS

Studiestaten Klassiske studier. AU Institut for kultur og samfund ARTS Aarhus Universitet

Vi afslutter dagen omkring kl.16:00 i fredagsbaren Verners Kælder, hvor det vil være muligt at snakke over en kold sodavand eller en kold øl.

Kære kommende filosofistuderende anno 2017

Kære filosofistuderende anno 2016!

Kære nystartende studerende på Bygningsdesign.

Program for studiestarten 2018 Klassiske studier

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KLASSISKE STUDIER ARTS AARHUS UNIVERSITET

Program for studiestarten 2017 Klassiske Studier

Medievidensk VELKOMMEN PÅ MEDIEVIDENSKAB! PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015

Kære nye studerende på Bioteknologi 2019

Velkommen til Design og Innovation!

Program for studiestarten 2016 Klassiske studier Klassiske studier

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Arabisk- og Islamstudier

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2016 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelses- videnskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Velkommen filosofistuderende anno 2013!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

RUSPJECE Portugisisk og Brasilianske Studier 2015

BRASILIANSKE STUDIER. Program for studiestarten 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND BRASILIANSKE STUDIER 2015 ARTS AARHUS UNIVERSITET

På danskfagets vegne, Anna Vibeke Lindø Fagleder

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2015 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Velkommen filosofistuderende anno 2015!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

vide Uddann PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

MUSIKVIDENSKAB PROGRAM FOR RUSUGEN PÅ MUSIKVIDENSKAB 2018 MUSIKVIDENSKAB ARTS AARHUS UNIVERSITET

RUSPJECE FILOSOFI

KA i Uddannelsesvidenskab

Program. Byfest for. Bjerregrav Den juni. Byfest i Ø. Bjerregrav 19., 20., 21. og 22. juni

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

HUSK AT MELDE DIG IND I FACEBOOKGRUPPEN: Tysk2013. Her kan du se blive venner med dine nye medstuderende og os

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBEL PARKEN

Intro-program 2013 Serviceøkonom, Vejle

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Sommerlejr for Konkylier

Tilvalg i Antropologi

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Københavns Universitet, EnGeRom, BA-tysk

VELKOMMEN! Kære kandidatstuderende!

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

ÆSTETIK & KULTUR PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 ÆSTETIK OG KULTUR INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Nu bliver det seriøst!

Pædagogisk psykologi

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Husk og følg os på Instagram, Klubinn. Husk og følges os på Facebook, Klub Inn. Husk og følge os på Snapchat, klubinn

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Invitation til DUSK-netsamling i Mariagerfjord d. 1. til 3. april 2011

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

Frydenhøj Klub News!!! Maj MÅNED 2018 Denne avis tilhører:

5 Ungeweekend UNGEUDVALGET. Ungeweekend. Dronningens Ferieby PRÆSENTERER maj Sammen har vi det sjovest

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Velkommen - Forældre til forældre

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Informationsvidenskab

Juniorklubben i Hvalsø

UDDANNELSESVIDENSKAB

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

DRAMA TURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev FK og JK. Sommerferien Sol, sommer og ferietid for alle

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC April 2011 Forår på vej

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Hovergården Marts 2019

VELKOMMEN PÅ TYSK! Vi ser frem til at møde dig og til at være med til, at du får en god start på dit nye studie på Aarhus Universitet.

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Nyhedsbrev FK. Maj Velkommen til nye medlemmer og forældre.

Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

Deltagerbrev. Kære Roland 2- deltager

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August Velkommen tilbage fra sommerferie

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter (August og) September 2013

Transkript:

Antropologi 2015

Velkommen! Et stort tillykke med jeres studiepladser og et hjerteligt velkommen til antropologi studiet, som ingen helt ved, hvad er, og som alle lidt ville ønske, de var kommet ind på. I er det nyeste skud på stammen i den store antropologiske familie. Vi glæder os til at se jer og lære jer at kende! Som et klogt hoved engang sagde, er antropologi faget, der forsøger at gøre det eksotiske familiært og det familiære eksotisk. Vi skal altså forsøge at forstå, hvorfor det i Nigeria kan være helt normalt at trække fortænderne ud på piger for at de kan blive rigtige kvinder og hvad sådan et eksotisk ritual kan have til fælles med noget så familiært som det danske ritual konfirmation. Gennem de mange tekster om varme lande (og om de kolde), I skal læse, vil I hurtigt indse, at andres mystiske vaner og levevis ikke er mere mystiske end vores egne. Det første år på studiet er relativt læsetungt, men det giver en uundværlig grundforståelse af faget og er en vigtig øvelse i at skærpe sanserne og lære at tænke i nye, antropologiske baner. Når vi ser på, hvordan andre gør og tænker, får vi også øje på, hvordan vi selv gør og tænker! Faget udfordrer jeres perspektiv på verden og dagligdagen, og dét skal I glæde jer til! 2

Antropologisk ordbog Antistruktur: akademisk betegnelse for rustur. Antropologi: farverige betegnelser for en grå hverdag. Feltarbejde: betalt ferie. Folkesundhedsvidenskab: epidemisk fnat. akademisk, Foucault: Åh nej! Når han nævnes her, bør jeg allerede kende ham! Funktionalisme: teoretisk retning, der vistnok ikke virker. Habitus: Den internaliserede strukturelle institutionalisering af de objektive institutionaliseringer af de subjektive objektiviseringer af individet. Eller noget i den stil. Kultur: that complex whole which includes knowledge, belief, art, morals, law, customs, and any other capabilities and habits acquired by man as a member of society E.B. Tylor (1832-1917) Lévi-Strauss: manden, der lærte os, at en kattepenis ikke er et træ. Liminalitet: det øjeblik, hvor hegnet på Roskilde vælter og du løber savlende og skrigende ind på pladsen. Malinowski: ham, der strandede på en ø fyldt med vildmænd og opfandt feltarbejdet, fordi han ikke havde andet at give sig til. Psykologi: freudiansk egocentrisme. Reciprocitet: princippet, der vil ødelægge alle dine juleaftener fremover. Refleksivitet: en metode, hvormed du kan tjene gode penge på at lave psykoterapi på dig selv. Slægtsskabssystemer: lærer dig at blive bedre til at spille kryds og bolle. Sociologi: læren om, hvordan du konstruerer spørgeskemaer. Statskundskab: læren om styring af verden og vejen til borgen. Strukturalisme: tegn og gæt for akademikere. Tropehat: uundværligt redskab i antropologens toolkit til at holde fluer, indfødte og andet skab på afstand. Økonomi: læren om mennesket som homo economicus. 3

Har du for eksempel tænkt over: - Hvad fremstillingen af de sorte i Tintin-tegneserien siger om Vesten? - Hvor meget der er styret af social arv? - Hvorfor et par løbesko på køkkenbordet er ulækkert og beskidt? - Om kulturer uden naturvidenskab er irrationelle? - Hvad religion kan gøre for det moderne menneske? - Om globaliseringen gør hele verden ensartet? - Hvordan vestlige hjælpeorganisationer virker i ikke-vestlige lande? - Hvorfor danskere tager i sommerhus? - Om folk kan blive rigtig besat af dæmoner? - Hvorfor man kan føle sig naturligt forbundet til sine biologiske forældre, selvom de aldrig har været en del af ens liv? - Hvorfor genstande kan have affektionsværdi? - Hvorfor vi kalder vikingerne for danske, selvom nationen Danmark først opstod senere? - Hvorfor man kan tillade sig at gøre næsten alt på Roskilde festival? - Hvorfor vi er så vant til at vide, hvad klokken er? - Hvorfor indvandrere stadig kategoriseres som etniske, selvom de har boet i Danmark i flere generationer? - Om man kan forudsige menneskers handlinger? - Og om socialvidenskaben overhovedet kan sige noget om noget som helst? I så fald passer du perfekt ind her! Afsluttende skal der gjalde en fanfare af lykønskninger til alle jer for at have valgt det rigtige studie! Vi glæder os til at se jer mandag d. 17. august til morgenmad, og vi kan ikke vente med at føre jer igennem overgangsritualet til den antropologiske verden og skyde jeres studieliv i gang! Kærlige hilsener Jeres Rusvejledere

I denne ruspjece finder du: s. 7-13 Programmet for overgangsritualet (introdagene) s. 14 Indskrivning til ritualet (tilmelding til rusforløbet) s. 15 Forbindelse til autoriteterne (kontaktpersoner) s. 16 Initiands-præsentation (præsentation af stammer) s. 25 Etablerede autoritetsgrupper i den antropologiske verden (foreninger på instituttet og fakultetet, CSS) s. 32 Sacra den hellige viden (guide til intranettet) 5

Overgangsritualet (introdagene) Introdagene er de dage i august (dvs. inden alt det faglige begynder i september), hvor du lærer dine kommende medstuderende at kende. Det bliver et festfyrværkeri af festivitas og communitas, hvor den legendariske antro-rustur bliver et brag uden lige. Derefter går det løs med faglighed og forelæsninger. Introdagen er arrangeret af os rusvejledere og er ikke direkte i universitetsregi. Temaet for dette års introduktionsforløb er liminalitet. Liminalitet er noget, I vil stifte bekendtskab med inden for det første år af antropologistudiet. Faktisk er det sikkert noget I alle sammen allerede har stiftet bekendtskab med dog uden at vide det. De fleste af jer kender nok til at befinde jer i en fase af livet præget af antistruktur og forvirring fx jeres teenageår. Dette er liminalitetsfasen i et overgangsritual. Fasen er kendetegnet ved at være en overgang fra én tilstand til en anden, og derfor er personerne i fasen både og, og hverken enten eller (Bølle bob 1998:Ikke rigtig voksne) fordi man er ( )ikke rigtig voksne, ( ) ikke rigtig børn (ibid.). Rusforløbet er også et eksempel på et overgangsritual, hvori rusturen udgør liminalitetsfasen. Som rusvejledere vil vi guide jer igennem hele overgangen til det antropologiske studieliv. 6

Morgenmad og mødet med CSS Mandag d. 17. august, kl. 09-?? Vi starter rusforløbets første dag på hyggeligste vis. I vil støde på hinanden i jeres respektive stammer over en lækker morgenmad, som jeres stammeledere har kreeret. Efter et par timer hvor I er kommet hinanden nærmere, vil I sammen (bus/cykel) tage mod CSS, hvor I vil møde de andre stammer til en introforelæsning ved vor alles stamfader Peter Henriques (lokale 35.01.06). Her behøves ikke noteapparater, så længe I er lutter øre. Dagen fortsætter med et aktivitetsløb. Her vil I få kendskab til jeres nye hood og campus. Vi fortsætter eftermiddagen med kurs mod Kongens Have, for de som har lyst til mere leg, hygge, grill og hvad hjertet ellers kunne begære. I vil blive ringet op af jeres stammeledere et par dage før, hvor I vil få information om hvilken stamme i er optaget i, og hvor morgenmaden vil blive serveret. (Denne dag kræver ingen stamme-udklædning). Husk: Småpenge og madpakke. Københavnerløb Tirsdag d. 18. august, kl. 12-?? Nu er det tid til, at I skal lære hinanden og København endnu bedre at kende. Derfor står dagen i dag på Københavnerløb. Den starter ved Rundetårn hvorfra I begiver jer ud i storbyjunglen. I kommer til at bevæge jer rundt til forskellige poster i indre by, hvor I vil blive udsat for alskens mærkelige 7

udfordringer. Efter strabadserne følger I blot duften af mad hen til Katten på CSS, som de næste tre år vil fungere som jeres andet hjem. I medbringer selv guf til grillen og vi bidrager med tilbehør, sovs og brød. Sammen sørger vi for at grillhyggen glider over i en legendarisk aften i Katten, resten af natten (det rimer haha). Husk frokostmadpakke! Vi mødes kl. 12 ved Christian d. 4. s rundeste tårn. Gå efter skiltet! Hvis ikke du kan nå med til posteløbet, ses vi bare kl. Atten i Katten, til hygge hele natten, så vær ikke slatten og husk kaninen i hatten (det rimer igen haha). Udvalgsdag og Antrofilm Onsdag d. 19. august, kl. 13 -?? Vi tager en stille og rolig dag på CSS, hvor I vil blive vist rundt på jeres kommende campus. Dette sker i form af et orienteringsløb, men lad løbeskoene stå derhjemme, da det hele kommer til at foregå i et yderst humant tempo. I vil, i grupper, komme forbi de forskellige landemærker på CSS, som er gode at kende, og vil der høre om de vigtigste foreninger på antropologi og KU. Derefter vil der være popcorn, kage og biografstemning på autentisk, antropologisk vis når ANTROFILM inviterer til filmhygge. Udvalgslivet på 8

CSS er for vildt - gå ikke glip af denne dag! Vi mødes i Katten kl. 13. Aftensmaden sørger vi for, så det behøver I ikke tænke på. Crawl Torsdag d. 20. august, kl. 13-?? Efter en dejlig afslappende dag med udvalgsløb, så er det tid til at udforske det københavnske liv! Vi starter med at nyde egen medbragt frokost i Kongens have, hvor vi mødes ved indgangen (Gothersgade) kl. 13. Efter hygge (i solen) vil vi dele jer ind i hold, som i skal følges med på crawlen. Undervejs vil der være udfordringer, så tag ja-hatten på, cyklen med og glæd jer til en festlig eftermiddag/aften i Communitas ets tegn. Jeres tutor vil føre jer til billigt madsted, når sulten melder sig. Efter crawlen vil alle blive genforenet til en sjov aften. Husk: Madpakke, cykel og småpenge. 9

Grill og spil Fredag d. 21. August, kl. 15-?? I inviteres hermed til mystisk spil-dag. Vi skal spille en masse spil, lave mad på grillen og stemningen bliver uovertruffen! Vi mødes kl. 15 på CSS i Katedralen (bygning 16), hvor vi har sørget for en kæmpe bunke brætspil, en masse snacks og nogle mystiske overraskelser. Derefter tager vi til et kollegie og hygger med grill. Vi sørger for salat og tilbehør, men medbring selv kød. Kom frisk og hør alle de sjove historier fra torsdagen. Husk: Kød til grillen og småpenge 10

Rustur (som du ikke må gå glip af!) Mandag d. 24. August til torsdag d. 27. August. Rusturen er de fire dage, som du vil huske resten af dit liv samt en hel essentiel del af introduktionen til dit nye studie! Her vil du i glædelige, afslappede og løsslupne rammer lære dine nye medstuderende at kende på rekordtid. Du vil opleve et intenst socialt samvær, hvad enten det består i en kollektiv middagslur, en tur i havet, en fodboldkamp eller en kold forfriskning. Rusturen vil være fuld af både sociale og faglige aktiviteter, der alle er designet til at bringe dig tættere på dine nye medstuderende. Rusturen introducerer dig til det unikke fællesskab på antropologi. De bånd, du knytter her, vil være en vigtig støtte, når det går trægt med læsningen og studiet virker hårdt. Rusturen bliver meta-fysisk, meta-psykisk, meta-mytisk og MEGA-hyggelig. I år har vi været så heldige, at rusturen går til Skovgårdens paradis ved Middelfart. Praktisk info til rusturen Vi mødes foran CSS kl. 09:00 og tager busserne i samlet flok til det fynske. Hvis du ikke har mulighed for at tage med bussen fra København, kan du underrette os på forhånd og så vil du blive hentet på Middelfart station. 11

Busturen er dog svært underholdende, så vi anbefaler, at du tager med på den. Pakkeliste: - Sovepose og lagen - Udklædning, der passer til din stamme - Tøj, som må blive beskidt - Badetøj - Snacks og smøger (nærmeste by er 10 km væk) - Madpakke til første dag Se frem til et rusforløb, der vil forvandle dig fra wannabeantropologistuderende til den ægte vare. Vi glæder os rigtig meget til at skabe rammerne for en fantastisk tur for jer! Skovgården Karlskovvej 35 Vejlbyskov 5500 Middelfart 12

Officiel velkomst Fredag d. 28. august, kl. 9.15-12.00 Nu er det tid til at blive seriøse for en stund. Den officielle velkomst er jeres mulighed for at møde et par nøglepersoner fra jeres nye institut. Peter Henriques, jeres nye underviser og kontaktperson på første år, vil komme og holde en introduktionsforelæsning, hvor han præsenterer faget antropologi, og fortæller om jeres kommende år som antropologistuderende. Information om lokale følger. Galla Lørdag d. 29. August, kl. 18-?? Vi slutter overgangsritualet af med en storslået og pompøs finale af en gallafest. Dette vil finde sted i Kommunen (hele CSS café og festsal). Der vil være rød løber, festlig musik og kåring af festens smukkeste konge og dronning. Dette bliver en enestående mulighed for langt om længe at vise sit stiveste puds frem. Vi mødes kl. 18 og spiser med stammerne, hvor der vil være lidt godt til ganen og efterfølgende tages kareten sammen med stammen til en sjov aften i kommunen, hvor ankomsten skal finde sted senest kl. 21. Husk: Dit stiveste puds og kontanter til baren 13

Pædagogisk guide for hvad du gør nu! 1. Tilmeld dig gruppen liminalitet 2015 på Facebook. 2. Tilmeld dig introdagene 3. Vent på at du modtager et opkald fra din nye stammeleder og kontaktperson. 4. Find stamme-udklædning til rusturen 5. Gør dig klar på at opleve et legendarisk rusforløb med dine nye antrovenner! 6. Med hensyn til pensum og bøger bare rolig, det kommer senere! Tilmelding Tilmeldingen til rusforløbet foregår ved, at du overfører 550 kr. til nedenstående konto. Dette dækker hele rusforløbet (altså rustur + introdage). Hvis du kun deltager i introdagene (og ikke i rusturen) skal du kun overføre 100 kr. til nedenstående konto. Reg. nr.: 1551 Konto nr.: 4019208869. Pengene skal være indbetalt senest onsdag d. 12. august. Vi anbefaler selvfølgelig, at i tilmelder jer hele pakken, da det bliver en oplevelse uden lige. Men det er også muligt at fravælge enten rusturen eller introdagene. Næste trin er at sende en mail til antrorus2015@gmail.com med dine kontaktoplysninger og dit mobilnummer, samt hvilke dele af rusforløbet du deltager i. Det er også i denne mail, du fortæller os, om du er allergiker, vegetar, veganer eller lignende. 14

Forbindelse til autoriteterne Først og fremmest skal du melde dig ind i din kommende mest aktive gruppe på Facebook: Liminalitet 2015. Her kan du finde (og stalke) dine nye medstuderende og skønne rusvejledere. Hvis du ikke er på Facebook, kan du også få fat i os på vores dedikerede mail: antrorus2015@gmail.com. Her er numrene på jeres søde kontaktpersoner fra de respektive stammer: Bar Mitzvah: Maja 23 66 56 29 Festival: Mie K 28 44 78 94 Koma-stammen: Frederikke 40 81 81 94 Polterabend: Mie S 60 60 97 67 Rullekragernes manifest: Lotte 61 68 60 36 Sabbatår: Astrid 28 55 22 44 Skærsilden: Anne Sofie 61 68 25 08 Springbreakers: Caroline 28 58 07 18 15

Stammerne Det ligger i menneskets natur at samles i grupper (måske). Vi sparer jer for besværet og har på forhånd inddelt jer i stammer, der hver især repræsentere en liminalfase. Hver stamme er tilknyttet 2-3 rusvejledere og stammen bliver det faste holdepunkt for dig i introdagene. I vil snarest muligt få besked om jeres respektive stammer fra stammens kontaktperson. En af jeres stammeledere vil ringe til jer og fortælle om, hvor I skal mødes til morgenmad og hvilken stamme I er i. Og bare rolig I skal først tænke på kostume til rusturen og ikke morgenmaden. 16

Bar Mitzvah Shaloooom! Mazel tov med jeres optagelse kære guds udvalgte folk! Men før Jahve accepterer jeres indvielse skal det fejres med en ordenlig BAR mitzvah!! Så få krøllet bakkenbarterne, fat kalotten og flash dit jødeguld - for Jahve han skal hædres! Det er en fest at træde ind I de voksnes rækker! Man er tørstig efter 40 år I ørkenen og det skal skylles ned med alverdens hellige drikke! Kom og tramp I løvhytten og del vandene, det bliver lysets fest! Gud forventer af dig Krøller Kalot Manglende forhud Glas der skal smadres Saltede agurker Alt dit bedste jødeguld Vi springer fasten over (gud tilgiv os) og byder på indviet kosher morgenmad. Ta-ken be-va-ka-sha et ha-ta-uyot she-li be-iv-rit! To-da ra-ba. Vi ses! Bonus info: Gud belønner hæderligt de flottest førte krøller! 17

Festival Find tørshampooen og de slidte shorts frem, for det er festivalsæson! I kender alle følelsen af at sidde på græsset med en lunken øl i hånden og blive overstrømmet af eufori over at være en del af fællesskabet. Efter et helt års faste rammer og struktur, er det endelig blevet tid til at slippe tøjlerne, glemme hverdagen og tillade sig selv at slå sig løs uden nogen fordømmende øjne på dit fedtede hår og sprittede ånde. Find stråhatten frem, for vi skal på festival! Vi skal hygge til den lyse morgen, få solskoldede næser og møde en masse nye mennesker! Husk fordomsfri kærlighed og dit gode humør vi ses til et BRAG af en festival! 18

I ER NU EN DEL AF KOMA-STAMMEN Koma-folket i Nigeria udgør et klassisk antropologisk eksempel på et overgangsritual. Vi er et smukt folk med et lidt tosset ritual, men vi lover i bliver vilde med det! Piger, for at i kan blive frugtbare, kvindelige kvinder skal vi have trukket jeres fortænder ud og det skal selvfølgelig foregå i pompt og pragt under den højtstående, afrikanske sol. Drenge, I skal have snittet pøllen! Men bare rolig vi er meget blide, når vi omskærer jer Dit liv som M zungu er slut og du træder nu ind i de voksnes rækker på vaskeægte Koma-manér Ngiyanihalalisela! (stort tillykke) Så kære Koma-folk: find et par falske fortænder frem, dit højeste humør og lad de nigerianske rytmer fylde dit Koma-hjerte. Vi glæder os mega meget til at se jer og svinge med jer til lækre trommer. Hamba kahle, kære komaer vi ses snart <3 https://www.youtube.com/watch?v=l88qjyb-so0 (hvis du har glemt dansen) 19

Polterabend Nu nærmer den store dag sig snart, men før dit bryllup skal vi fejre din sidste aften i frihed!! Det bliver den sjoveste aften og din sidste chance for at slå dig løs i et crazy outfit mens du danser boogie natten lang inden den står på villa, volvo og vovse og et liv i forstaden. Det er nu du har carte blanche til at score din sidste coyote ugly eller befamle en stripper!!!! Vi sælger kys for en femmer og bruger pengene på den nærmeste stripklub. Gør klar til din sidste fest inden den store dag. Husk tylskørt eller mankini og trop op i godt humør, så tager vi dig i hånden og fører dig gennem den vildeste polterabend!!! 20

Rullekravernes manifest Vi er euforien Vi er anti-strukturen Vi er poesien Vi længes, vi søger efter det håndgribelige Vi fornægter det digitale Vi hylder det analoge Vi befinder os bedst i mørkekamre og på tilrøgede kælderværtshuse Vi tvivler på virkeligheden Vi tager kampen op mod det normative ved hjælp af vores helte: Baudelaire, Heidegger, Sartre, de Beauvoir, Rimbaud og Kafka P6 Beat har solgt ud, nu lytter vi kun til The Lake Vi ler af folk, der har boet et halvt år i Berlin: vi har boet tre år i Odessa Vi hylder proletariatet, men vores liv er for vigtigt til politik Vi stoler ikke på Yahya Hassan Den eneste udvej fra vores Weltschmerz er samtalen og saftens kraft Gennem ånden i flasken udløses vores angst endelig som Baudelaire (1867) sagde: Berus jer! Man bør altid være beruset. Alting beror på det; det er den eneste opgave. For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, må I beruse jer uden ophør. Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd som I vil. Men berus jer. Det er beruselsens time! For ikke at blive tidens mishandlede trælle, så berus jer; berus jer uafladeligt! I vin, i poesi, i dyd som I vil. Ifør dig din sorte rullekrave af cashmere eller merinould og træd indenfor i vores stue til eksistentielle samtaler om livets meningsløshed og passionerede diskussioner om den ontologiske vending. Vær med når vi løfter os over bordet og i en sanselig og åndelig liminalfase! 21

Sabbatår Du har fået studenterhuen, du har festet og nu står du overfor et fantastisk sabbatår! Et frirum mellem gymnasiet og universitet hvor intet er som det plejer. Du er altså hverken helt dig selv eller enten eller. Verden ligger for dine fødder, og det er bare med at hoppe ud i den! Hvad enten det betyder at arbejde og tjene en masse monetos, om du skal ud med backpack en og opleve den store, spændende verden eller om du skal gøre den som frivillig, så er sabbatåret tiden, du aldrig vil glemme! Så på med bæltetasken, frivilligblusen og pengene i lommen og af sted på sabbatår endnu en gang! Vi glæder os til at møde jer og drage ud i verden sammen! 22

Skærsilden Kære russer, velkommen til skærsilden (lat. purgatorium "renselsessted") Siden du nu har forladt livet, hvori du har begået mindst en af de syv dødssynder: Hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri eller sløvhed, må du nu betale for dine synder. Da du også glemte at betale både afladsbreve og licens, går du nu en hel rustur i skærsilden i møde. Dette er din chance for at rette op på dine ugerninger og slippe af med dine moralske kvaler. Når vi vurderer, du har udtjent din straf, slutter vi selvfølgelig hele seancen af med livets største fest; mødet med Gud på opstandelsens dag, hvor vi vil mæske os i paradis æbler og velsignelse. Vi glæder os til at se dig nede i varmen Xoxo Guds slemme børn 23

Springbreak(ers) Efter et langt semester med slid og slæb er det nye blevet tid til at lægge kursen mod fjerne kyster, iklæde sig bikini og badebukser og glemme alt om skolens faste strukturer - med andre ord, det er blevet tid til springbreak!! Vi skal væk fra dagligdagens rutiner og pligter og i stedet udforske nyt territorium, udforske nye mennesker drikke af red cups, feste til høj musik og have en ferie (rustur) vi aldrig glemmer. Vi skal slænge os under palmerne, party ved poolen til de vildeste reemixes og blive oversvømmet i champagne showers til den lyse morgen! Husk solbriller, surfbræt, bikini, cap, Dj remixes og massere af højt humør og lad os sammen begive os ind i en verden af ANTI-STRUKTUR! Hvis i har brug for at komme i stemning: https://www.youtube.com/watch?v=0zgjme6xdaw 24

Foreninger på CSS Får I lyst til at fortsætte med de sociale arrangementer efter fagligheden er blevet en del af jeres liv igen, er der på CSS og på instituttet en masse spændende foreninger, I kan melde jer ind i. Her er en oversigt over de foreninger, vi finder mest relevante for jer. AntroFilm Et løst organiseret forum for antropologistuderende med interesse i etnografiske film og visuel antropologi. AntroFilm er vært til hyggelige filmarrangementer i Katedralen, hvor vi over en kop kaffe eller øl læner os tilbage og diskuterer etnografiske doku og fiktionsfilm. Vi bestræber os på at inddrage 'the (wo)man behind' til at starte den stimulerende debat af filmens tema. Alle er velkomne til at deltage i planlægningen af arrangementer. Der afholdes i begyndelsen af hvert semester en kort introduktion til filmklubben med henblik på at hverve nye interessefæller. AntroFilm bestræber sig på at afholde 3-4 arrangementer hvert år og samarbejder gerne med andre studenterfora på fakultetet om større arrangementer. Hvis du også har en lænestolsantropolog gemt dybt inde, så sæt dig tilrette til AntroFilms arrangementer, nyd en god film og berig os med dine tanker eller blotte tilstedeværelse. Facebookgruppe: AntroFilm og AntroFilm Bestyrelsen Antroforestillingen En teaterforestilling som skrives, instrueres og spilles af studerende på antropologi, hvor der er mulighed for at formidle noget antropologisk på en kreativ måde. De sidste tre år har vi, på tværs af fire årgange, skabt tre fantastiske forestillinger. Vil du være skuespiller, musiker, 25

manuskriptforfatter, madmor, lysmand eller bare godt hjælpe til er dette stedet at gøre det. Antroforestillingen er både social, hyggelig og sjov, og der er plads til alle. Facebookgruppe: Antroforestillingen 2014 Antroski Antroski er en forening for de antropologistuderende, i alle aldre, størrelser, årgange, køn som elsker at stå på ski/board - eller blot elsker at være på skiferie, og ønsker at kombinere dette med at skabe tætte bånd til andre antropologistuderende. Antroski er til fordi vi, antropologi, ligesom de andre studier selvfølgelige skal have en fælles skiferie, hvor vi viser de andre, at vi er de sejeste på pisterne! Eller at vi bare nyder hinandens selskab og har det sjovt sammen! Vil du heller ikke gå glip af denne mulighed? Facebookgruppe: ANTROSKI 26

Café Kommunen Café Kommunen er en tværsocial café, hvor du kan købe billig kaffe, the, kager, boller og andet godt, som de studerende bag baren sælger. Personalet i cafeen består udelukkende af frivillige fra forskellige studieretninger på CSS, der hver uge vier to timer af deres travle studieliv til at hygge om deres medstuderende. Caféen har åbent hver dag fra kl. 10-16. Hvis du har lyst til at være frivillig i Café Kommunen skal du sende en mail til frivillig.i.cafekommunen@gmail.com med dit navn, studie og hvilket tidsrum du har lyst til at stå der. Facebookgruppe: Frivillige i Café Kommunen, Café Kommunens JAM DALF Dit antropologiske festudvalg er en samling af studerende med kontakter og viden om, hvor og hvordan man finder den mest eksotiske drik, den bedste rytme-mager og nogle hardcore antropologer, der kan svinge en kost længe efter den sidste mus ellers burde være faldet omkuld. Vi står årligt for, at der bliver afholdt et brag af en julefrokost, et klassisk dansk element i december måned. Derudover er vi ansvarlige for en lang række andre festlige traditioner som fredagsbarer, årsfester, sommerfester, semesterstartsfester og meget meget mere. Vi kan dog ikke gøre det hele selv, så vi har brug for en masse hjælpere til barvagter og lignende, som vi selvfølgelig belønner med fordelagtige priser på alkohol i det tidsrum, man hjælper til. Ergo DALF elsker bytteøkonomien: alkohol for sjæle. Vær med os, fordi det er lidt som at være shaman. Facebookgruppe: DALF Den Vilde Tanke De antropologistuderendes kreative platform. På tværs af årgange og professioner stiller vi skarpt på antropologiske problemstillinger og lommefilosofiske finurligheder. Det første redaktionsmøde finder sted, når 27

du netop er hjemvendt fra din tropehats sidste lange ekskursion (læs: jule- og sommerferie) du hører fra os på Facebook, Intranet eller diverse posters på instituttet. Har du gåpåmod, skrivelyst og vilde tanker så tilbyder vi at gøre dig til en del af antropologis fedeste studieblad! Facebookgruppe: Den Vilde Tanke Fagrådet Fagrådet er for de studerende på antropologi et forum hvor alle studiemæssige forhold, både faglige og sociale, tages op og diskuteres. Fagrådet beskæftiger sig med kursusudbud, antropologiuddannelsens udformning, studiefaciliteter og meget mere. Det er også her, vi vælger studenterrepræsentanter til Studienævnet, Akademisk Råd, Samfrådet og Institutbestyrelsen. Der afholdes møde to gange i måneden, hvor alle studerende på Institut for Antropologi frit kan møde op. Fagrådet er et åbent forum, hvilket vil sige, at du blot kan møde op fra gang til gang, såfremt der er emner, du gerne vil have taget op, eller bare gerne vil lade din stemme blive hørt. Facebookgruppe: Antropologisk Fagråd KU Kommunen Nu er du endelig trådt ind i de voksnes rækker og klar til kompendielæsning, ordtælling, kreativ allokering af Statens Uddannelsesstøtte og mangen en anden fornuftig syssel på din vej! Nu spørger du sikkert Bliver mit liv nogensinde sjovt igen? Og jo, det gør det: hver fredag til din fredagsbar i Kommunen! Hver fredag åbner salget af kolde øl kl. 14.00 og sjove indslag mellem 18 og 21, så kom over efter din undervisning og nyd en øl eller fem med dine venner. Første fredagsbar er d. 6. september, så sæt kryds i kalenderen, og glæd dig det er nyt, det er spændende, og det er helt sikkert festligt! Kommunen, bygning 12, lægger 28

rammer om en stor del af alle sociale arrangementer på CSS på tværs af alle seks studier. Alt fra den daglige cafe, fredagsbarer og andre fester til filmklub, folkekøkken, koncerter og læsegruppemøder. Hundredevis af CSS ere har deres daglige gang i Kommunen og bidrager til det tværfaglige, sociale miljø. Vi glæder os til at se jer alle og ønsker jer et fantastisk rusforløb! Facebookgruppe: Kommunen Kubulus En alumneforening for alle nuværende studerende og kandidater. Foreningen skal bl.a. styrke kontakten mellem universitetet og dets alumner og fungere som et mødested, hvor alumner kan skabe nye netværk samt bevare tilknytningen til universitetet hele livet. Du kan benytte dig af foreningens tilbud under hele din studietid. Som medlem af Kubulus kan du blandt andet: komme til karrierebørser to gange årligt, få en personlig mentor fra erhvervslivet, deltage i karriereudviklende aktiviteter, deltage i dagsaktuelle arrangementer og debatmøder med markante oplægsholdere, skabe og deltage i netværk med andre nuværende og tidligere studerende, opdatere dine faglige kompetencer og deltage i internationale netværk i bl.a. London, New York og Kina. Facebookgruppe: Kubulus Alumni Køkkenhaven Studerende på tværs af fagene på CSS kan mødes og så kim til liv i CSS køkkenhave. Om du vil hakke i jorden, være med til at designe havens udformning eller blot pusle om planterne enhver indsats er velkommen. Facebookgruppe: CSS køkkenhaven 29

Lokomotivo Antropolova Stedet, hvor mænd kan være mænd, og et klip er noget vi foretager på modstanderen. Essentielt handler det selvfølgelig om fodbold. Vi hygger, får motion, kommer hinanden ved og forsvarer Antropologis ære i en tid, hvor faget støder på mange svære udfordringer. I foråret spiller vi med i Fagenes Dyst hvor vi konkurrerer mod andre studier om at være det bedste 7-mands hold i København. Alt i alt handler holdet om at have fedt, nyde hinandens selskab og vinde nogle fodboldkampe. Facebookgruppe: Lokomotivo Antropolova www.mereimellem.dk Her kan du som studerende læse tankevækkende og debatskabende blogindlæg fra vores korps af bloggere, og holde dig orienteret om faglige og studierelevante arrangementer i vores kalender. Du kan også finde eller oprette jobopslag, købe og sælge bøger i vores bogbørs, eller bringe dig selv på banen med et indlæg i vores åbne talerør, Ordet er Dit. Man har mulighed for at blive medlem af redaktionen ved semesterstart. Her hygger vi os med at skrive månedlige indlæg, vedligeholdelse af siden og naturligvis hyggelige arrangementer. Morgencaféen Morgencaféen er et tværfagligt, hyggeligt udvalg, der laver boller og kaffe og the til de studerende på sociologi og antropologi og andre, der har lyst til at kigge forbi. Udvalgets arbejdsopgaver er meget enkle: Der er ca. to fra udvalget hver morgen fra ca. 8.30-10, der bager boller og laver kaffe. Morgencaféen er et udvalg, som ud over at stå tidligt op og lave kaffe, laver mange sociale ting sammen, både julefrokost, pandekagekonkurrence, påskefrokost og sommerfest. Vi ser hinanden ofte i morgencaféen, og har meget med hinanden og gøre til hverdag. Flere nye morgencaféister ville kun 30

være hyggeligere. Hvis man har lyst til at engagere sig, er man mere end velkommen til vores første møde, eller tage en vagt, når man har tid og lyst. Facebookgruppe: Morgencaféen Sagsbehandlerne Sagsbehandlerne er det tværfaglige barudvalg, der hjælper kommunens bestyrelse med at få en fed fredagsbar hver fredag i Kommunen! Dette gør Sagsbehandlerne ved at være dem bag baren, der er mindst uansvarlige, mindst fulde, har det bedste overblik og den bedste fest! Dermed bistår vi de forskellige fredagsbarsudvalg, når der er mest pres på baren og der er behov for nogle rutinerede og lækre mennesker. Som det allervigtigste sørger vi for at alle har en GOD FEST. Derudover er Sagsbehandlerne en gruppe, hvor vi mødes og hygger os med hinanden! Vi bestræber os på at holde infomøde, fællesspisning og fælleshygge i starten af hver måned. Vi vil i løbet af året også forsøge at lave en række andre sociale arrangementer. Facebookgruppe: "Den lækre bag baren" Studenterrådet På tværs af vores fag arbejder vi sammen for at gøre vores uddannelser, studieliv og levevilkår endnu bedre! På Københavns Universitet har vi en fælles studenterorganisation, der samler alle universitetets studerende, nemlig Studenterrådet. Studenterrådet er vores interesseorganisation, der repræsenterer vores stemme overfor universitetets ledelse og politikerne. Studenterrådet består af over 60 fagråd og 6 fakultetsråd. I hvert vores fagråd arbejder vi for at forbedre vores uddannelse og studiemiljø, og i Studenterrådet arbejder vi sammen på tværs af fag og fakulteter med det formål at skabe et bedre universitet og en bedre hverdag som studerende. Facebookgruppe: Studenterrådet ved KU 31

Studievejledningen Studievejlederne er uddannede til at vejlede dig ved personlig samtale, over telefon og per e-mail. Alle studievejledere har tavshedspligt om personlige forhold (men oplysningspligt vedrørende snyd og plagiering), så du kan frit tale med en studievejleder om personlige overvejelser og udfordringer. Studievejledningen kan blandt andet hjælpe dig med: studieplan, læseplan, udlandsophold, aktivitetskrav praktikophold, faglige vanskeligheder og personlige problemer. Facebookgruppe: Studievejledningen ved Antropologi/Student Advisory Service of Anthropology Lokale: 5.1.20 Telefon: 35 32 34 53 E-mail: studievejledning@anthro.ku.dk Andre studielivsrelevante Facebook-sider Antropologi Københavns Universitet Sociale arrangementer på CSS Faglige arrangementer på CSS Intranettet Her kommer vi så til den lidt mere faglige del af jeres fremtidige internetbrug. For nu da I er studerende på Københavns Universitet, bliver www.kunet.dk jeres nye bedste ven. Her er en oversigt over de fem vigtigste funktioner på siden. Absalon Absalon er det sted, hvor du kommunikerer med din underviser om dine fag. Du kan blandt andet modtage beskeder fra underviseren, finde uploadet litteratur eller downloade slides fra undervisningen. Selvbetjening 32

På selvbetjening kan du blandt andet se dine karakterer, bestille karakterudskrifter, tilmelde dig fag og redigere i de oplysninger, som universitetet har om dig. Mine enheder / Bachelor i antropologi På linket "Bachelor i antropologi" kommer du til de studerendes intranet, hvor du kan finde information om alt der har med dit studie at gøre. Hvad er reglerne for eksamen? Hvordan tager man på udveksling? Hvor er der en god læsesal? Hvem står for antropologis festudvalg? En rigtig god side til dig, der lige er startet og ikke helt kan huske, hvad det nu var der blev sagt i introforløbets væld af informationer. Mail Du får en KU mailadresse sammen med dit brugernavn til kunet.dk. Husk nu at tjekke den! Der kommer vigtig info af og til. Der er også en videresendsfunktion, så du kan modtage mails fra den på din private mail. Studiekalenderen Så du kan følge med i hvad der sker i studiemiljøet. Kalenderen ligger under fanen "Studieliv" på intranettet. Stadig forvirret? Bare rolig, du nok skal få styr på det! Ellers så spørg din yndlings rusvejleder Vi afslutter med et stort Tak til CA-Kasse for at sponsorere vores rusforløb. 33