Vandværkerne i Falsled Hvor kommer vandet fra? - Fra vandhanerne sæ`fø li`, koldt fra den højre og varmt fra den venstre - så nemt og ligetil er dét! Alle de mange rør, pumper og hvad der ellers sørger for vandets fremførsel er jo godt skjult i det daglige. Så vandhanen er det synlige bevis på den vel nok mest epokegørende opfindelse i vandforsyningens udvikling helt fra vore aners tid, hvor vandet skulle hentes i kildevæld eller vandløb m.v. På et tidspunkt fandt man på, at grave sig ned til de vandførende jordlag og skabe brønde, hvor vandet kunne hales op med en spand i et reb, det må selvfølgelig være et fremskridt, men det ligger jo tusinder af år tilbage i tiden. I lidt nyere tid kom en anden opfindelse, som også fik stor betydning i udviklingen for det daglige vandforbrug. Det var pumpen, som oprindeligt bestod af en udhulet træstamme, senere, i den mere industrialiserede tid, fremstillet i støbejern. - Det er nu et sjældent syn, at se en af disse gamle pumper, dog kan en af støbejern ofte ses som dekoration i en have. Den rigtige gamle hvor man ofte tillige kan se pumpemageren i arbejde med at gennembore en træstamme, og desuden få lov til selv at dreje boret. Det krævede tid og kræfter, at forsyne sig med vand i hine tider, træpumpe, må man på museum for at opleve, f.eks. i "Den fynske Landsby", men til gengæld var vandafgift og afledningsafgifter endnu ikke opfundet. - Datidens politikere har åbenbart ikke, været så opfindsomme som nutidens!! Det er så nemt med vandhanen, og hvor ofte bliver den ikke brugt, hvert eneste døgn? Set i historiens lange lys, har dette vidunder dog ikke eksisteret i særlig lang tid. Det er mindre end 150 år siden det allerførste vandværk i hele landet blev bygget. Det var i 1853 i Odense, det næste kom i 1859 i København. Det har dengang været en sensation, at man kunne få vand i spanden uden at skulle bruge kræfter på at pumpe eller hale det op. Således fortælles i " Odense Bys Historie". Citeret direkte: " Når man havde haft så store problemer med vandtrykket de første dage, skyldtes det dog også bl.a., at alt for mange brugere havde stået og beundret det tekniske vidunder i funktion. Familier havde beundret været samlet om den løbende vandhane." Værkerne blev dengang drevet med dampkraft, og det var derfor kun de større byer, som magtede en sådan opgave. De efterfølgende værker må være bygget i årene op til århundredeskiftet.. først ved elektrificeringen blev der
mulighed for de mindre byer. De større landsbyer er nok blevet forsynet i 1920-30`erne og endeligt de helt små i 1950-60`erne. Det må derfor havde været helt enestående, når det første vandværk i Falsled blev taget i brug allerede omkring århundredeskiftet, altså kun ca. 50 år efter Odense.- Det ville måske være 100 år siden netop i år? ( 1997) Og havde det eksisteret endnu ville det sikkert havde været på "top ti listen over grøn afgift", Det må have tilfredsstillet ethvert miljøkrav efter vor tids normer.- Selv den mest ivrige miljøaktivist ville have måbet af bare benovelse!!!! Værket blev nemlig drevet med vedvarende energi, ikke et kilowat strøm( det havde for øvrigt ikke været muligt, at få leveret strøm hertil dengang), men heller ikke noget som helst andet brandstof gik der til, for at få vandet frem i hanerne! Vandet blev taget fra Hattebækken, hvor den har et godt fald og dermed god fremdrift af vandet. Derfra blev vandet pumpet med hydrauliske *vædere op på den højere liggende bakke, hvor det blev filtreret ned i en beholder og videre ud i ledningsnettet. Den høje beliggenhed gav trykket frem til brugerne. Så vidt vides var det "kun" ca. 10% af det tilstrømmende vand som blev pumpet op, de overskydende 90% skabte fremdriften, og løb derefter tilbage til bækken og videre ud i havet. Der var konstant tre hæverter i brug og en fjerde til spidsbelastninger. Oppe i vandbeholderen var af praktiske årsager anbragt en stang med en flyder forneden og et flag i toppen, derved kunne vedkommende, som havde tilsynet med værket, nede fra byen altid se, om der var tilstrækkelig vandmænge i beholderen. Var stangen stangen med flaget langt nede, var måske en af hæverterne gået i stå, eller reserven startes op, så var det om at komme af sted derop. - Det hændte også, at en eller anden havde trykket stangen ned og sat en pind i klemme-det var selvfølgelig en af disse" hersens skarns knægte", som havde været på spil. * Citeret fra Hagerups leksikon: " Hydraulisk væder, stødhævert eller selvvirkende pumpe er et af J.M. Montgolfier 1796 opfundet apparat, hvormed en del af vandeti et vandfald kan løftes til en højde, som er større end faldets højde". Værket blev oprettet på initiativ af den daværende kromand, men også mejeriet var ivrig fortaler. Det kom kun til at være til rådighed for "den fine byende". Af en eller anden grund kom ledningen aldrig over (eller under! ) "skidtrenden", måske kunne kapaciteten ikke klare mere, måske ville man
ikke have "falstotterne" med i det fine selskab. - Hvem ved?? Initiativet fik tilslutning fra de fleste gårde og huse som kunne komme med. Hvis en ejendom lå på meget højere niveau end landevejen, kunne det rent fysisk ikke lade sig gøre. Trykket har næppe heller kunne sætte vandet op over stuehøjde. - Men hvad skulle man også bruge vand til på 1. sal, havde man en hane i køkkenet og en over krybben i stalden, var det tilstrækkeligt? Nu kunne man blot bestille vand indlagt fra værket i den del af byen, når et hus skulle opføres. Ud af Falen var det stadig brøndgraveren, som var den første håndværker, der skulle bestilles før byggeriet gik i gang, og derefter en pumpe hos pumpemageren. Og det var netop ud af Falen de nye huse blev opført i 20-30`erne. Det har nok været almindeligt, at et grundkøb var betinget af, at der kunne findes vand på grunden, Men det var vist ikke det store problem, at finde vand i det område. Og kunne der findes et vandførende lag, netop der hvor baghuset skulle opføres, var det lykken, så slap man da for, at skulle ud i al slags vejr for at hente vand ind. Og måske kunne der endda blive mulighed for tillige, at få en vrikkepumpe over køkkenvasken, og det ville være den helt store luksus. De små eldrevne kom på markedet, og så kunne man levere vand til egne haner. De blev installeret flere steder, men de var dyre i indkøb og drift og blev derfor ikke just hvermands eje. I 1935 blev Falsled ny Vandværk etableret med pumpestation på Gyvelvej, og dermed var det blot at bestille vand på grunden, også ud af Falen.- Nu var der to vandværker i Falsled! Velnok i slutningen af 30`erne kneb det for det gamle vandværk, at holde trykket tilstrækkeligt for at følge med i et stadigt stigende vandforbrug. Der blev bygget en pumpestation i Højstræde til afløsning for hævert-værket, men vandet var vist ikke for godt deroppe og kvantiteten kneb det også med. En ny boring blev foretaget på sportspladsen, og en sugeledning ført op til Højstræde - den må da være ført under "skidtrenden"! Boringen på sportspladsen eksisterer stadig og gør gavn, når fodboldbanen skal vandes. Der var altså stadig to vandværker i Falsled, men i 1972 kom sammenlægningen til gavn og glæde, for alle beboerne her i byen. - Nu var der "kun" et! Og en gang i 80`erne blev "ny" slettet i navnet for det fælles
vandværk, dette tillægsord var blevet overflødigt. "Den fine byende" blev forsynet med vand fra Falen, og det var ikke så ringe endda!! I de mellemliggende år er vandet i "skidtrenden" blevet rent, ikke for dermed at sige, at vandforsyningen i direkte betydning, har noget som helst med det at gøre, ej heller at det i overført har noget med dens skelsættende betydning at gøre, men mon ikke, det gamle skel samtidig er gået i glemmebogen?? "Falsled Vandværk" har i dag en udstrækning på sit ledningsnet, som går fra Bjerghammer i nord til Hornegyden i syd, og er kendetegnet for stabil og kvalitetsmæssig, særdeles god levering på hele strækningen. At det er blevet dyrt at bruge vand, det kan værket ikke lastes for. Det skyldtes udelukkende "De grønne afgifter". Indtil for ca. 10 år siden (1987) kostede et årsforbrug til en almindelig husholdning 100 kr., og betalte man yderlige 20 kr. måtte der vandes have på fuld kraft hver anden dag - lige husnumre på lige datoer og ulige på ulige. Men det er da stadig dejligt blot at skulle dreje op for en hane og uden problemer få vand - koldt eller varmt - i det daglige. pjep. Kilde: Peter Jeppesen Beboerbladet 1997 Peder Jeppesen har desuden udgivet bogen " FALSLED FORTÆLLINGER" FALDSLED VANDVÆRK (NB. I dag er der 2 d`er i Faldsled ) det er et emne, så længe undertegnede husker, man aldrig har kunnet blive enig om i Faldsled, på 2 af byskiltene står der Faldsled med 2 d`er, og kommer man fra Haastrup står der Falsled med et d. På et møde hvor man enedes om, at fjerne "ny" var der flertal for at Faldsled skulle være med 2 d` er. Faldsled vandværk er siden 1992 løbende blevet renoveret og moderniseret, senest i 2008 hvor der blev installeret, ny styring af pumper, nye pumper for rentvand, ny rørføring i rentvandstanke, udskiftet alle komponenter i eltavle, opdateret SRO anlægget. I 2007 blev der lavet nyt tag henover de gamle betontage, samt den store rentvandstank overdækket. Senest er der indkøbt nødstrømsgenerator, således vandværket kan
opretholde vandforsyningen, under længere strømafbrydelser Indvindingsanlæg: Består af 2 boringer beliggende på Præstevænget. Boring 4 har en ydelse på 13 m3/t. Boring 5 en ydelse på 21 m3/t. Indvindingstilladelsen er på 62.000 m3 om året. Indvindingstilladelsen udløber år 2030. Iltningen: Foregår via iltningstårn. Filteranlæg: Består af 2 åbne filtre, som tilsammen har en kapacitet på 28 m3/t Rentvandsbeholder: Består af 3 beholdere med en kapacitet på i alt 90 m3. Udpumningsanlæg: 3 stk. Grundfos pumper, type CR 10-6 Styringen via en VLT TIMCO styretavle. Vurdering fra tilsynsmyndigheden Faaborg Midtfyn Kommune: "Vedligeholdelsen er meget fin, og der sker løbende modernisering af vandværket.". Hba.