Almindelige indkøbsbetingelser



Relaterede dokumenter
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Salgs- og leveringsbetingelser

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR IC ELECTRONIC A/S (IC)

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Salgs- og leveringsbetingelser for Lyngholm, herunder

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER. f o r. Wolturnus A/S

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

HAMLET PROTEIN A/S GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

THE ARMY-PAINTER ApS. Generelle salgs- og leveringsbetingelser

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER

TRÆKON Salgs- og leveringsbetingelser vedtaget af Dansk Træforening.

Salgs- og leveringsbetingelser for COMM2IG A/S

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Side 1. Salgs- og leveringsbetingelser ALPHA-elektronik A/S. 1. Anvendelse

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for Airmaster A/S

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TØJPRODUKTIONSLAB

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER

West Diesel as Engineering. Salgs og leveringsbetingelser

Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser

1. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

MobilePeople Solutions A/S

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

Generelle salgs- og leveringsbetingelser for Stroco-Agro ApS

Glashærderiet A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Bunker43 s Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser

firhjulstrukne motorcykler (ATV) til Naturstyrelsen

3. Købers udskydelse eller annullering af ordren 4. Priser 5. Betaling

KONTRAKT. Service Level Agreement. Udkast til. vedr. for Det Kgl. Biblioteks Cumulus-system KONTRAKTUDKAST. Maj J.nr.

Transkript:

Almindelige indkøbsbetingelser 1. Generelle bestemmelser Disse almindelige indkøbsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle indkøbsordrer afgivet af AH Industries A/S ( AH ), CVR-nr. 33 85 93 41, til AH s leverandør ( Leverandøren ), medmindre andet er skriftligt aftalt mellem AH og Leverandøren. Betingelserne gælder forud for Leverandørens eventuelle standardbetingelser, kutymer og lignende. Leverandørens standardbetingelser gælder kun ved AH s udtrykkelige og skriftlige accept heraf. AH s accept af eller betaling for leverancer og/eller serviceydelser ( Produktet ) udgør ikke godkendelse af Leverandørens standardbetingelser, uanset at AH s ordre henviser til et tilbud fremsendt af leverandøren. Såfremt AH har indgået en rammeaftale med Leverandøren eller lignende skal Betingelserne ligeledes gælde forud for vilkår i sådanne aftaler. AH skal ikke være bundet af vilkår om automatisk forlængelse af aftaler med Leverandøren, medmindre en forlængelse af aftalen skriftligt bekræftes af AH. 2. Ordreafgivelse AH afgiver ordrer til Leverandøren. Leverandørens accept af AH s ordre udgør en accept af Betingelserne. 3. Pris og betaling Prisen og betalingsbetingelser aftales med Leverandøren i henhold til en rammeaftale. Leverandøren kan ikke fakturere en ordre forud for leveringen. Alle fakturaer skal sendes til AH og skal angive ordrenummer, eventuelt serienummer, bestillingsdato, leverancens art, leveringsdato samt de øvrige oplysninger, som AH måtte forlange. Moms og eventuelle andre afgifter skal angives særskilt. 4. Levering og ejendomsret Leverandøren skal levere frit i henhold til DDP Incoterms 2012, medmindre andet aftales skriftligt. Såfremt AH beder Leverandøren foretage levering direkte til kunden, vil AH fremsende kundens navn og adresse før den anførte leveringsdato. Levering af Produktet skal ske i den mængde og på det tidspunkt, som fremgår af ordren. Såfremt Leverandøren ikke leverer Produktet rettidigt, forbeholder AH sig ret til at hæve ordren. Leverandøren skal straks give meddelelse, såfremt der ikke kan foretages rettidig levering. AH forbeholder sig ret til at kræve erstatning i tilfælde af forsinket levering. Produktet skal ledsages af de nødvendige forsendelsesdokumenter (herunder eksporttilladelser, oprindelsescertifikater og andre nødvendige tilladelser) samt følgeseddel med angivelse af Produktet, ordrenummer samt øvrige oplysninger, som AH måtte forlange. Samtlige gebyrer og afgifter (undtagen moms) herunder import- og/eller eksportafgifter skal betales af Leverandøren.

Produktet skal være behørigt emballeret. AH forbeholder sig ret til at undersøge Produktet og/eller produktionsprocessen på rimelige tidspunkter. Undersøgelser før eller efter levering eller godkendelse af AH s af specifikationer, tegninger, prøver mv., der er udarbejdet af Leverandøren, fratager ikke AH retten til at afvise mangelfulde leverancer på et senere tidspunkt eller at rejse krav vedrørende Produktet. Medmindre andet skriftligt aftales, overgår ejendomsretten fra Leverandøren til AH ved levering af Produktet. Eventuelle ejendomsforbehold er således ikke gældende. 5. Forsinkelse Leverandøren skal give meddelelse om enhver forsinkelse. AH har ret til at ophæve eller fastholde ordren. Hvis AH fastholder ordren, og der ikke foreligger en force majeure-situation, jf. pkt. 14, skal Leverandæren betale AH en konventionalbod på 0,5 % af ordresummen pr. dag forsinkelsen varer samt et engangsbeløb på 3.000 DKK pr. sæt forsinkede forsendelsesdokumentationer. Betaling af konventionalbod eller engangsbeløb fritager ikke Leverandøren for dennes forpligtelser. Leverandøren er ansvarlig for de ekstraomkostninger, herunder ekstraomkostninger til transport mv., der måtte opstå som følge af Leverandørens forsinkelse. Hvis AH ophæver ordren, er Leverandøren forpligtet til at erstatte AH omkostningerne i forbindelse hermed, herunder omkostninger ved AH s eventuelle dækningskøb. 6. Afvisning og returnering AH s betaling for eller modtagelse af Produktet indebærer ikke, at AH har accepteret denne. Ved modtagelse af Produktet, vil AH uden ugrundet ophold undersøge Produktet for synlige mangler. Produkter, som er defekte, ikke svarer til den bestilte mængde, ikke efterlever AH s specifikationer eller i øvrigt ikke opfylder Leverandørens garantier, må returneres af AH på Leverandørens bekostning. Leverandøren skal efter anmodning fra AH foretage omlevering omgående og afholde samtlige omkostninger forbundet hermed. Leverandøren er ansvarlig for et eventuelt tab, som måtte blive påført AH. AH kan til enhver tid ved skriftlig meddelelse annullere en ordre, såfremt Leverandøren endnu ikke har leveret Produktet. Så snart Leverandøren har modtaget skriftlig meddelelse om annullation, skal Leverandøren gennemføre alle rimelige foranstaltninger til at minimere omkostningerne forbundet med annullation af ordren. AH vil betale for Leverandørens dokumenterede og uundgåelige omkostninger, betalingerne skal dog altid begrænses til ordrens værdi. Leverandøren skal refundere alle delbetalinger foretaget indtil annullation af ordren. AH må til enhver tid ophæve ordren, såfremt Leverandøren ikke opfylder sine væsentlige forpligtelser og/eller er forsinket eller det må forventes, at Leverandøren ikke er i stand til at opfylde sine væsentlige forpligtelser rettidigt. AH har ret til erstatning ved misligholdelse fra Leverandørens side i henhold til dansk rets almindelige regler. 7. Ændringer

AH må skriftlig anmode Leverandøren om at foretage ændringer til design, tegninger, specifikationer, mængder, leveringstider eller andre vilkår i ordren. Såfremt en ændring påvirker Leverandørens mulighed for at levere Produktet eller påfører Leverandøren yderligere omkostninger, skal Leverandøren give besked herom senest 10 dage efter modtagelsen af anmodningen, således at AH kan træffe beslutning, om AH ønsker at fastholde ændringen. Hvis AH fastholder ændringen, skal parterne forhandle en fair regulering af prisen. 8. Leverandørens garantier Leverandøren garanterer, at Produktet ved levering (1) er af bedste kvalitet og opfylder de i ordren indeholdte specifikationer samt alle øvrige specifikationer, som er udleveret til Leverandøren, (2) kan anvendes til AH s formål, (3) overholder alle relevante og gældende lovkrav, regulativer, normer og standarder, herunder men ikke begrænset til tekniske og sikkerhedsmæssige standarder, og at Leverandøren har indhentet alle nødvendige tilladelser, registreringer og godkendelser, (4) ikke er behæftet med mangler, herunder i relation til materialer, design og den håndværksmæssige udførelse og består af første kvalitetsmaterialer og er udført efter den bedste håndværksmæssige standard, (5) ikke krænker nogen tredjemandsrettigheder, herunder nogen immaterielret, ejendomsret eller kontraktmæssig ret og (6) leveres med al relevant information, dokumentation, certifikater og manualer, herunder i relation til sikkerhed og korrekt håndtering. Enhver garanti og indeståelse, som Leverandøren har fået indrømmet af eller overdraget fra tredjemand og som relaterer sig til Produktet, overdrages til AH samtidig med leveringen. Såfremt en sådan garanti eller indeståelse ikke kan overdrages, forpligter Leverandøren til at gøre krav gældende på vegne AH s vegne ved AH s anmodning herom. Leverandørens garantier kan gøres gældende i en periode på 72 måneder fra levering af Produktet til AH s kunde, dog altid indtil udløbet af garantiperioden som AH har påtaget sig over for AH s kunde, medmindre andet skriftligt aftales. Medmindre andet fremgår af Betingelserne eller skriftlig aftale, finder dansk rets almindelige regler om garantisvigt, mangler, krav og erstatning anvendelse i tilfælde af mangler og/eller garantisvigt ved Produktet. AH har dog altid ret til efter eget valg at kræve efterlevering/omlevering, afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og/eller erstatning samt foretage dækningskøb ved Leverandørens misligholdelse samt at kræve ophævelse i tilfælde af Leverandørens væsentlige misligholdelse. Omlevering skal ske hurtigst muligt og senest inden for 48 timer efter AH s påkrav herom til Leverandøren. 9. Ansvar

Leverandøren skal holde AH samt AH s kunder, samarbejdspartnere, repræsentanter og AH s associerede selskaber skadesløs for ethvert tab, skade, krav, omkostninger (inklusiv rimelige advokatomkostninger) som er en følge af eller i forbindelse med (1) Leverandørens forsømmelse, uagtsomhed og/eller misligholdelse af Leverandørens garantier, (2) defekter eller mangler ved Produktet, eller (3) at Produktet forvolder skade eller forårsager tab på AH s ansatte, kontraktpartnere eller tredjemand. 10. Ophør mv. AH skal til enhver tid være berettiget til at bringe aftalen med Leverandøren til ophør, såfremt prisen ikke længere er konkurrencedygtig. AH skal i så fald alene være bundet af de ordrer, som allerede er afgivet til Leverandøren jf. dog pkt. 6 vedrørende annullation. 11. Underleverancer Leverandøren må anvende underleverandører i det omfang, det skriftligt er godkendt af AH. Leverandøren skal på AH s forlangende forevise Leverandørens liste af underleverandører. Leverandørens antagelse af underleverandører begrænser ikke Leverandørens forpligtelser og ansvar over for AH i henhold til Betingelserne. Leverandøren skal sikre, at AH s ret til afvisning eller returnering af Leverandørens leverancer i henhold til punkt 6 også kan gøres gældende i relation til leverancer foretaget af underleverandøren. 12. Forsikring Så længe Leverandøren er leverandør til AH, skal Leverandøren tegne almindelig produkt- og erhvervsansvarsforsikring i en periode svarende til Produktets levetid hos et anerkendt forsikringsselskab med en dækningssum på minimum 10.000.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed. Forsikringen skal også dække Leverandørens manglende opfyldelse af ordren/aftalen med AH. Leverandøren skal ved AH s anmodning dokumentere, at forsikringerne er trådt i kraft. Forsikringssummen begrænser ikke Leverandørens ansvar over for AH. 13. Auditering AH, dennes kunde og/eller repræsentant er til enhver tid berettiget til at gennemføre kontrol og gennemgang (auditering) af produktionsfaciliteter hos Leverandøren henholdsvis dennes underleverandører. Leverandøren og dennes underleverandører er ligeledes forpligtet til efter anmodning fra AH at fremlægge relevant dokumentation i forbindelse med en sådan kontrol. AH vil så vidt muligt underrette Leverandøren på forhånd og sikre at auditeringen foregår inden for normal

arbejdstid. Leverandøren er indforstået med, at enhver misligholdelse af AH s ret til at gennemføre auditering vil blive anset som en væsentlig misligholdelse af Leverandørens forpligtelser. 14. Force majeure Ingen af parterne er ansvarlig for forsinkelser, der skyldes force majeure, herunder naturkatastrofer, epidemi, krig, oprør, undtagelsestilstand, mobilisering eller tilsvarende militære foranstaltninger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, import- eller eksportforbud, eller andre omstændigheder af tilsvarende karakter uden for en parts herredømme og kontrol, og som ikke kunne forudses ved indgåelsen af aftalen. Leverandørens mangel på personale, forhold hos Leverandørens underleverandører eller andre tredjeparter og mangel på materialer hos Leverandøren, som ikke skyldes nogen af ovenstående forhold, kan dog ikke anses som en force majeure-situation. Leverandøren er forpligtet til straks at meddele AH om en force majeure-begivenhed og skal foretage rimelige foranstaltninger til at overvinde hindringen. AH er berettiget til at annullere ordren, såfremt hindringen fortsætter i en sammenhængende periode på mere end 10 dage. 15. Fortrolig information Leverandøren forpligter sig til ikke at viderebringe fortrolig information, som modtages fra AH i forbindelse med Leverandørens leverancer. Leverandøren må ikke anvende sådanne informationer til andre formål and opfyldelse af sine pligter i forbindelse med leverancen. 16. Ansvarsbegrænsning AH er på intet tidspunkt ansvarlig for nogen form for avancetab, driftstab, tab af goodwill, tab af data, indirekte tab og/eller følgetab. 17. Lovvalg og værneting Enhver tvist, der udspringer af Betingelserne, skal afgøres efter dansk ret med undtagelse af dansk rets internationale privatretlige regler samt CISG. Tvister skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet (Copenhagen Arbitration) efter Voldgiftsinstituttets regler, der gælder på tidspunktet for voldgiftssagens anlæg.