Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet Anders Kofoed Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk
Agenda Erfaringer med samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder og energiselskaber. Hvilke virkemidler er til rådighed, og hvilke kan med fordel sættes i spil for at nå de landsdækkende og kommunale målsætninger på klimaområdet? Hvor vil vi være i 2020?
Varmeforsyningslov Fjernvarme og kraftvarme 3
Klima Økonomi (forsyningssikkerhed) 4
Fornyet kommunal fokus på klima og energi Klimakommuner Strategisk energiplanlægning.. Også på EU niveau Covenant of Mayors
Hvad er egentligt kommunernes rolle i den fremadrettede energiplanlægning? 6
Roller og rammer Municipalities / cities Goals EU s quota system To utilise practical experience Planning Infrastructure for electricity, natural gas and district heating Taxes and incentives Research, Development and Education Transnational planning of offshore windmills City planning and transport policies Green Campaigns Local Commitment CO2 Neutral Houses Existing buildings Urban districts To develop energy efficient vehicles Energy labelling and dynamic norms Demonstration of flexible energy system Consumers - Producers Hydro Wind District Heating Public Purchase Policy Electric/plug-in hybrid cars/buses Intelligent Energy System Global EU Member states Local
8 Kommunens roller (bl.a.)
Kommunen som virksomhed Egne bygninger energirenovering krav til nybyggeri energiforsyning Indkøbspolitik på apparater Transportmidler Kilde: Tekniq (marts 2011) 9
Ejer af forsyningsselskaber Fjernvarmeselskaber Gasselskaber Affaldsselskaber (indsamling og behandling) Spildevand (biogas) Vand (elbesparelser) Trafikselskaber 10
Kommunernes mange kasketter Hvordan sikres koordinerede beslutninger?
Planlægningsmyndighed Sites til biogasanlæg Landvindmøller Kystnære havmøller Kilde: sn.dk 12
13 Varmeplanmyndighed
Partnerskaber med virksomheder Fremme af grøn vækst Kommunen som demonstrations område for nye teknologier 14 Kilde: Aarhus Kommune
Kilde: Aarhus Kommune 15
16
Oplysning af borgere Husets web 17
18
Hvor vil vi være i 2020?
Besparelser Kilde: Energisty relsen, 2012 Afgifter, energispareforpligtelser, krav til nybyggeri
Vedvarende energi Afgifter, tilskud, CO2 kvoter, forbud Ny støtte til omlægning af erhvervets energiforsyning til VE Kilde: Energisty relsen, 2012
Integration af vind (og sol) Sikre værdi af vinden, når det blæser meget Sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, når det ikke blæser. Balancering af vindkraft 22 Det fremtidige behov for fleksibilitet i energisystemet også UK version
Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elforbrug i Nordeuropa ca. 1200 TWh Nordisk lagerkapacitet ca. 100 TWh Vi har teoretisk ellager i Nordeuropa til 30 dages elforsyning Elsystemet i Danmark Et internationalt system Varme ca. 230 PJ, 50% heraf er fjernvarme Forbrug: 2100 6200 MW Installeret vind: ~4000 MW Centrale og dec: 9500 MW Forbindelser: 5500 MW
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN AKW@EAEA.DK 24
Tværkommunalt samarbejde regionernes rolle o Udarbejdelse af energiregnskaber og fælles handleplaner ofte samme problemstilling og dermed også samme løsninger bedste udnyttelse af fællesresurser o Udveksling af erfaringer fx ESCO o planlægning forbrændingskapacitet (Hjørring som case) o Koordinering af anvendelsen af biomasseresurser o Samarbejde om udvikling af varmesystemer varmeplan hovedstaden: Gladsaxe (varmepris, hvor grøn er fjernvarmen) 25
Trafikplanlægning cykelstier, gågader stationsnærhed 26
Matrix med EU DK Komm Nøglevirkemidler frem til 2020 tiltag hvem er drivende? 27
28
29
1. KORT OM DEN HISTORISKE UDVIKLING AF DET DANSKE ENERGISYSTEM 30
32
33
CO2 kvotesystem Afgifter subsidier 34
Denmark s gross energy consumption PJ oil coal renewables natural gas 1000 800 600 400 200 0 1955 1960 1970 1980 1990 2000 2008 2007 Energy Policy Security of supply Economy Environment Climate Infrastructure Liberalisation Organisation Market Energy and heat planning Market + Framework Technology Export 5 b. kr. 46 b. kr. Self Sufficiency 0 % 145 % GDP 100 150 District Heating 0,7 mio. households 1,5 mio. households
36
37
38
39
40
Coordinating groups in heat planning 1979 1985
42 2. EU MÅLSÆTNINGER
Tre store politiske drivere på energiområdet i EU Forsyningssikkerhed (økonomi) EU er i stigende grad afhængig af energiimport fra få lande. Olie og gas. Rusland lukker for gashanerne Miljø og klima Under 2 grader temperaturstigning Forsuring (SO 2 og NO x ) Det indre marked Liberalisering af el og gas markeder
20 20 20 i 2020 Klima og energipakke januar 2009 20 % reduktion af drivhusgasser Kvotesektoren reducerer 21%, landene 10% (DK 20%) Kvotesektoren, overgår til EU anliggende Kvoter i energisektor auktioneres som hovedregel. 20 % VE af endelige energiforbrug (DK 30%), heraf 10% transport, bæredygtighedskriterier. 20 % reduktion i energiforbruget (sml med reference)
Are we on track? 45 Source: EU Commission
CO 2 kvotesystemet Cap and trade: Knap halvdelen af EU s CO 2 udledning er kvoteomfattet, ca. 12.000 virksomheder Alle energianlæg over 20 MW indfyret er med Dog ikke affaldsfyrede anlæg Hvis en virksomhed vælger at udlede mere CO 2 skal virksomheden købe flere kvoter. Hermed stiger kvoteprisen tilstrækkeligt til, at en anden virksomhed reducerer sin udledning. Den samlede udledning fra de omfattede virksomheder bliver hermed pæcis på det faslagte niveau.
CO2 priser Marts 2012 9 /t 47
EU climate road map (marts 2011) 48 Kilde: EU Kommissionen
49 Source: EU Commission 2012 December 2011
50 Source: EU Commission 2012
51 Source: EU Commission 2012
52 Source: EU Commission 2012
53 Source: EU Commission 2012
54 Source: EU Commission 2012
Mål for 2030 bygge videre på de eksisterende virkemidler: Nationale VE mål og kvotesystemet (stadig gratis kvoter til konkurrenceudsatte virksomheder) 55 Source: EU Commission 2012
3. FREMTIDENS FOSSILFRI DANSKE ENERGISYSTEM 56
Fremskrivning af energiforbrug 57
58 Kilde: Klimakommissionen
Bruttoenergiforbrug i scenarierne 59 Kilde: Klimakommissionen
Opvarmning, Klimakommissionen 350 300 250 200 150 100 50 0 2008 2020 Ref. 2020 Fremt. Opvarmning af bygninger (PJ/år) 2030 Ref. 2030 Fremt. 2050 Ref. 2050 Fremt. Effektivisering Varmepumper Solvarme Biomasse Gas Olie Kul Fjernvarme 60 Kilde: Klimakommissionen
Transport, Klimakommissionen 61 Kilde: Klimakommissionen
Elproduktion, Klimakommissionen 62 Kilde: Klimakommissionen
Hvad koster VE elektricitet? Forudsætninger: Teknologikatalog, brændsels og CO2priser fra IEA 450ppm, 10% afkastkrav for investor, Omstilling til vindkraft påvirker det øvrige energisystem
Elsystemet i Danmark Integration af vind Et internationalt system Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elforbrug i Nordeuropa ca. 1200 TWh Nordisk lagerkapacitet ca. 100 TWh Vi har teoretisk ellager i i Nordeuropa til 30 dages elforsyning Varme ca. 230 PJ, 50% heraf er fjernvarme Forbrug: 2100 6200 MW Installeret vind: 3600 MW Centrale og dec: 9500 MW Forbindelser: 5500 MW
Den samlede fluktuerende elproduktion i Danmark fratrukket det samlede elforbrug 2050 eksport import eller anden produk tion 65
10000 Nettoeksport 8000 6000 4000 MW 2000 0 2000 1 1001 2001 3001 4001 5001 6001 7001 8001 4000 6000 8000 Timer 66
Tiltag til at sikre balancen i systemet udbygning med transmissionsforbindelser frem mod 2050 og fortsat og forbedret mulighed for markedsbaseret udveksling med nabolandene dynamiske elproduktionsenheder (f.eks. gasturbiner og motorer på biogas) udbygning med varmepumper og varmelagre i fjernvarmeforsyningen fleksible elbiler og fleksibel produktion af biomassebaserede transportbrændsler øget fleksibilitet i elforbrug til procesvarme i industrien, bl.a. mulighed for skift til kedler på biomasse nedregulering af vindmøllernes elproduktion i nogle af årets timer (5 10 %) 67
Mere fluktuerende elpriser 1200 Elpris i Vestdanmark (DKK/MWh) 1000 800 600 400 200 0 1 1001 2001 3001 4001 5001 6001 7001 8001 DK Vest 2009 DK Vest 2050 68
69 4. ENERGIPRISER OG AFGIFTER
70 Source: IEA
71
72
73
Energi og CO 2 Afgifter Kr/GJ Gas Kul Olie Affald Biomasse Biogas El Energiafgift 58,4 58,4 58,4 (58,3) 0 0 220 CO 2 afgift 9,0 15,0 11,7 4,5 0 0 Ialt 67,4 73,4 70,1 62,8 0 0 220 Eltilskud (Kr/GJ) 0 0 0 41,6 118 For el og varmeproduktion : Der betales energiafgifter af brændsler til varmeproduktion Kraftvarme: E formel & V formel samt afgiftsloft Elafgift er forbrugsafgift Der svares CO 2 kvoter for anlæg over 20 MW termisk For rene varmekedler er der regler for brændselsanvendelse
Påstand: Der er to hovedformål med afgifter og tilskud på energiområdet 1. At prissætte samfundets prioriteringer til forbrugerne (grønne afgifter): Mindre udledning af klimagasser Mindre udledning af miljøskadelige stoffer Mindre resurseforbrug Mere vedvarende energi 2. Provenu til staten
Det simple grundprincip: Grønne afgifter pålægges emission og brændsel Provenuafgift pålægges forbruget (som værdiafgift eller punktafgift).
International konkurrence. hvis vi lægger afgift på fossile brændsler i Danmark flytter elproduktionen til udlandet. og det vinder vi ikke så meget ved heller ikke miljøet
Fremtidens afgifter Begunstigelse af el særligt ved lave elpriser for at fremme integration af vind og tilskynde til elektrificering Afgifter på biomasse Knap resurse Fritaget for afgift i dag Endnu højere afgifter på fossile brændsler Nye beskatningsobjekter, fx brændeovne 78
79 Spørgsmål
80 EKSTRA MATERIALE
81 EU Energy Roadmap 2050
Energitjenester, System, Ressourcer 82 Kilde: Energinet.dk
Endeligt energiforbrug, Klimakom. Endeligt energiforbrug, Fremtidsforløb PJ Aksetitel 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Fjernvarme El 83
84 Kilde: Klimakommissionen
3500000 Vindkraft og kapacitet 3000000 2500000 2000000 MWh 1500000 Possible generation Actual generation 1000000 500000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10111213141516171819202122232425262728293031323334353637383940414243444546474849505152 Ugel 85
86 Source: EU Commission 2012
87