Grønland Hundeslæde, Indlandsis og nordlys

Relaterede dokumenter
Grønland Hundeslæde, Indlandsis og nordlys

Unik rundrejse i Diskobugten

Indlandsis, UNESCO Verdensarv, bygd og aktiv gletsjer

Ilulissat og Ilimanaq

Grønland Hvalsafari og hundeslæde på Diskoøen

Forår og midnatssol i Grønland

Nuuk og Ilulissat. Varighed: 16 dage Pris fra: DKK Sværhedsgrad: 1

Diskoøen, isbjerge og Eqi Gletsjer

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

Grønland - Fjeldski, nordlys og Iglo Lodge i Diskobugten

Hundeslædeeventyr i Grønland - i samarbejde med National Geographic Channel og YouSee

Skiekspedition på indlandsisen

Efterår og nordlys i Grønland

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Familieeventyr i Grønland

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen

Familieeventyr i Grønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde

8-dags rundrejse i Sydgrønland

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Grønland - Rundrejse i midnatssolens land

Grønland - En smag af Arktisk sommer

Grønland - Rundrejse i midnatssolens land

Grønland - Trekking Diskobugten rundt

Kroatien - Sejlads og vandring i det kroatiske øhav

Grønland - Trekking Diskobugten rundt

5 dage med vandring på is

Moskusoksejagt på Grønland

Landbosenior i Grønland - September 2019

13 DAGE SPECIALTUR TIL GRØNLAND MED NATURFOTOGRAF LARS GEJL

Informationsfolder GENSYN MED GRØNNEDAL. i perioden august 2016

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Grønland fra syd til nord

Grønland fra syd til nord. LandboSenior - juni 2019

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Flyt konferencen til Grønland og få en 5-stjernet oplevelse

Delegationsrejsen 2014

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Tanzanias nordlige højdepunkter

Direktør Trond Sandboe, Thommesen, Norge. Advokat Søren Elmann Ingerslev, Abel & Skovgaard Larsen, Danmark.

Vores ultimative Grønlandsrejse

1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Landbosenior i Grønland - Juni 2019

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Over Ø og Land A Ferry tale vandring i Det Sydfynske Øhav

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Nytårsflodkrydstogt på Rhinen

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kroatien - Sejlads og vandring i det kroatiske øhav

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

i midnatssolens skær

Julemarkedstogt på Rhinen

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Oplev sol, sommer og masser af is i Grønlands to mest populære byer

På opdagelse i Dansk Vestindien

Flyt konferencen til Grønland og få en 5-stjernet oplevelse

NORDIC LAWYERS ACADEMY DRIFT AF ADVOKATVIRKOMHED 2010 Grønland torsdag den 15. til tirsdag den 20. april Torsdag den 15. april 2010.

2 uger med vandring Indhold

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Flyt konferencen til Grønland og få en 5-stjernet oplevelse

Østrig Dachstein Rundwanderweg

INFORMATIONSFOLDER GRØNLANDSREJSEN oktober Introduktion Denne informationsfolder er udarbejdet til deltagerne i Grønlandsrejsen 2018.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bornholm - Østersøens perle

Rundrejse i Sydgrønland 2007 fra København til Narsarsuaq med ophold i Nanortalik, Qaqortoq og Narsarsuaq (hold GR 072) Dagsprogram

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Fiskeri på Færøerne - 2 pladser tilbage i...

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Cook Islands' Paradis

Færøerne - Natur og kultur i Nordatlanten

Ørredfiskeri på Grønland

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Polens prægtige bjerge

Polens prægtige bjerge

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Toscana - Flyv på busrejse

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Samsø - Endelave - Århus

På linkene herunder kan du læse mere om henholdsvis mandags- og torsdagsafgangene.

Rocky Mountains på hesteryg

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Island. 9. til 13. september

Rocky Mountains til fods

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 9 deltagere

Mallorca vandring i og omkring Tramuntana bjergene.

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

NORGE - GRUPPEVANDRETUR MED DANSK VANDRELEDER DAGSVANDRING TIL PRÆDIKESTOLEN

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet.

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Fransk Polynesien - Helt enkelt

Tanzanias hemmeligheder

Narsaq maj Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Transkript:

Grønland Hundeslæde, Indlandsis og nordlys Varighed: 8 dage Pris fra: DKK 22.270,- Grupperejse med dansk rejseleder

Grønland Hundeslæde, Indlandsis og nordlys Nyd Grønlands storslåede natur på hundeslæde i Diskobugten på Grønlands vestkyst, i området omkring Tasiussaq fjordsystemet og kom helt tæt på indlandsisen. Det er noget helt særligt at opleve Grønlands storslåede natur fra en hundeslæde. Denne rejse i Grønland byder på hele 4 dage på hundeslæde og giver et godt kendskab til Grønland som samfund og de forskellige måder, grønlænderne lever livet på. Hundeslædekørsel en eminent måde at komme tæt på den grønlandske kultur, identitet og natur. De store naturoplevelser står nemlig i kø. Fra hundeslæden mærker du fornemmelsen af sne, is og uberørt arktisk natur, når slæden, takket være samarbejdet mellem kusk og hunde, suser afsted. Udover hundeslædeture skal du sejle på isfjorden og imponeres af de gigantiske isbjerge, der flyder rundt i Ilulissat Isfjord og udgør de smukkeste isskulpturer. De stammer fra Sermeq Kujalleq, som ligger i bunden af Ilulissat Isfjord og kælver enorme mængder af is ud i Isfjorden. Og så skal du opleve Ilulissat, som er Grønlands tredjestørste by, Qasigiannguit, en gennemsnits by med godt 1.000 indbyggere og endelig bygden Ilimanaq med ca. 65 indbyggere. Sne, is og nordlys er rammerne om denne rejse til Nordgrønland.

Kort over turen Vores Grønland Topas har i mange år arrangeret rejser til Grønland og har tæt kontakt til samarbejdspartnere. Gå på opdagelse i vores Grønland og læs her hvilke oplevelser vi anbefaler samt andre gode rejsetips.

Dagsprogram Dag 1. København - Kangerlussuaq - Ilulissat Vi flyver fra København til Kangerlussuaq med Air Greenlands store Airbus. Efter et kort stop stiger vi ombord i Dash-8 flyet, der skal flyve os endnu længere mod nord helt op til Ilulissat i Diskobugten. På turen passerer vi Ilulissat Isfjord med dens verdens berømte isfjelde, der kontinuert kælves ud fra den gigantiske iskappe: Indlandsisen. I den kommende uge skal vi stifte nærmere bekendskab med isfjorden på tætteste hold, dels på et par isfjords sejladser, og dels på en helt unik hundeslædetur. I Ilulissat bliver vi hentet i den lille lufthavn og kørt ned til havnen, hvor vores skib venter. Vi har ca. 2 timers uforglemmelig sejlads foran os ned til bygden Ilimanaq. Undervejs passerer vi isfjeldsbanken i mundingen af Ilulissat Isfjord, hvor vi har absolut 1.parket til de enorme isbjerge. I Ilimanaq indkvarteres vi i et par små huse, og spiser en hyggelig middag i bygden - turen er for alvor begyndt! -/-/A Dag 2. Slædeturen til Tasiussaq fjorden begynder De morgenfriske kan kigge lidt nærmere på Ilimanaq, eller Claushavn, som den hed tilbage i kolonitiden. Her huserede Hans Egedes bror tilbage i 1700-tallet, og Ilimanaq er i dag den bygd, som kan dateres længst tilbage, og som stadig er beboet (ca. 65 sjæle). Livet går sin stille gang, og du får her et indblik i bygdelivet, som også er en vigtig del af det grønlandske samfund i dag. Vi skal nu gøre os klar til de forestående 3 dages slædetur, således at vi kan køre ved 10.00 tiden. Vi efterlader den bagage i bygden, som vi ikke skal bruge på selve slædeturen (vi kommer tilbage til Ilimanaq sidst på turen). Man medbringer ikke unødvendig vægt på slæderejser - rule number one! Vi får udleveret sælskindstøj og støvler (tilkøb) og er ved at være klar. Mens slæderne bliver pakket, kan man tydeligt

mærke uroen i hundene. De vil af sted, og det giver et kraftigt ryk i slæden når startsignalet lyder. Et helt spand sætter i gang simultant. Kommandoerne råbes og ledsages af piskesmæld, der motiverer hundene til at yde deres bedste, hvilket bashunden også nok skal hjælpe med! Inden længe indfinder roen sig, og hundene traver i "rejsegear". Tungen hænger ud til siden, og ånden står som en sky i frostvejret - landskabet glider forbi i adstadigt tempo - vi er på vej! Det er en gammel slæderute vi benytter. Den samme som bygdens hellefiskere kører ad, når de på slæde skal op til isfjorden for at fiske hellefisk på langline. Efter 1 times tid kører vi ned på fjordisen, og herfra er der godt et par timers kørsel til fangsthytten hvor skal vi sove i nat. Imens kuskene spænder fra, og sætter hundene i rejsekæde bærer vi grejet indenfor og får os installeret. Primussen tændes, og inden længe er der varme og dampende kaffe i krusene. Her i marts/april langt væk fra civilisationen har vi optimale muligheder for at opleve nordlyset danse over nattehimlen, så det er med at holde udkig om aftenen. Måske bjæffer en polarræv i det fjerne, og langsomt begynder man at forstå det univers, som Knud Rasmussen og Jørn Riel m.m. hver på deres måde har beskrevet så levende. M/F/A Dag 3. Slædetur på fjordisen ind mod Indlandsisen og dens imponerende bræer Vi fylder te og kaffe på thermoen og pakker atter slæderne. Alt har sin faste plads og bestemte funktion. For eksempel bliver du sikkert hurtigt glad for det bløde og "varme" rensdyrskind, du sidder på. Vi begynder med en kort nedkørsel til fjorden og et lille bump over isfoden så har vi den flade fjordis under mederne. Det er hundeslædernes motorvej. Ingen bakker og fint glid betyder, at tempoet forøges væsentligt uden at hundene skal anstrenge sig yderligere. Folkene i Ilimanaq kalder Tasiussaq-fjordsystemet for deres paradis. Her fisker de hellefisk ved udløbet til isfjorden, og om sommeren fisker de fjeldørred, som ryges over lyngplanter. Den delikatesse bliver revet væk, når den handles på "brættet" i Ilulissat. Her i marts nyder ringsælen at ligge på isen og sole sig ved siden af åndehullet. Det giver fangerne mulighed for at jage den med riffel og skydesejl, simpelthen ved at snige sig ind på skudhold. Sælkød er det ubetinget bedste slædehundefoder, og hundene elsker det. Vi skal også holde udkig efter ryper, der typisk findes langs strandbredden, de steder hvor sneen er føget væk, og føden i form af knopper og skud er tilgængelige for dem. Vi kører ind mod Indlandsisen, så vi ved selvsyn kan danne os et indtryk af dens ubegribelige størrelse. Vi gør holdt på fjordisen i forsvarlig afstand af bræen, som går direkte ud i fjorden og nyder storheden. Ud på eftermiddagen kører vi tilbage til fangsthytten for overnatning, hvor vi igen skal nyde nogen af de gode sider ved det frie fangerliv, krydret med jagt- og røverhistorier! M/F/A Dag 4. Slædetur til Qasigiannguit Allerede her på tredjedagen er de praktiske gøremål blevet rutine. Alle ved, hvad der skal laves hvornår, således at tingene glider optimalt. Morgenmaden er som altid vigtig, og vi giver os god tid til at få lavet kaffe, te m.m. så vi er klar til endnu en dag i det fri. Dagens etape byder på primært landkørsel til Qasigiannguit. Turen er meget flot, med høje stejle fjelde til begge sider, og hvis havisens beskaffenhed er i orden, kører vi via Laksebugten ind til byen. Turen ender ved de respektive hundekuskes hundepladser, hvor vi bliver afhentet i bil og kørt til Hotel Diskobay som ligger højt placeret på fjeldet ved indsejlingen til byen. På modsatte side af havnen ses det gamle krudthus, som af sikkerheds hensyn var placeret uden for byen. Byen har ca. 1.200 indbyggere og giver et meget godt billede af en typisk grønlandsk by i dag. Vi checker in på hotellet, og begiver os igen ud i byen, hvor vi skal høre og se om såvel nutiden som den spændende

historie byen også har. Dag 5. Qasigiannguit Efter tre dages slædetur i Grønland er roen nok kommet til de fleste. Stilheden, den friske luft og den gæstfrihed vi møder, har helt naturligt en positiv indvirkning på de fleste. Vi skal se nærmere på byen, og dermed hvordan mange ting er tilpasset de ekstreme arktiske forhold med hård og langvarig frost. Vi skal også besøge det meget interessante museum, som huser en flot samling af palæo-eskimoiske effekter, som er udgravet i området. Her er de tre hovedkulturer, Saqqaq, Dorset og Thule, flot repræsenteret. Hvis der er islæg på havet foran Qasigiannguit, kan der være mulighed for at opleve byens befolkning fiske med langline og net samt pilke. Typisk er det hellefisk man går efter, men der kan også fanges havkat, rokker, torsk, uvaq mm. Dag 6. På hundeslæde til Ilimanaq og sejlads til Ilulissat Vi nyder morgenmaden på hotellet med udsigt til Diskobugten og selve Diskoøen i horisonten. Umiddelbart herefter skal vi på turens sidste slædetur, nemlig ad det gamle slædespor fra Qasigiannguit til Ilimanaq, hvorved slædeturens "loop" fuldendes. Turen tager ca. fire timer og fører os skiftevis over land, søer og fjordis. Undervejs får vi mange spektakulære udsigter over Diskobugten såvel som over fjeldlandskaber. I Ilimanaq får vi udleveret den opbevarede bagage, og vi nyder vores madpakker, inden vi skal sejle retur til Ilulissat. Vi tager også den endelige afsked med vores kuske og ikke mindst hunde, som vi nu har tilbragt mange herlige friluftstimer med. På sejladsen til Ilulissat passerer vi isfjorden igen. Ilulissat Isfjord kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004 for dens "unikke skønhed" og "videnskabelige vigtighed", og har siden været eksponeret ekstremt meget i medierne. Videnskabsfolk, filmfolk og ikke mindst miljø- og toppolitikere fra hele verden har valfartet til området for ved selvsyn at opleve de kolossale isbjerge og danne sig et indtryk af de klima forandringer, der diskuteres så intenst. Fremme i Ilulissat indlogeres vi på det dejlige Hotel Icefiord, som er beliggende direkte ned til Diskobugten. Efter checkin er der mulighed for, at se nærmere på Grønlands tredjestørste by, som også er Grønlands største slædedistrikt med godt 3.000 slædehunde. M/F/A Dag 7. Ilulissat I dag skal vi på en kortere vandretur ud til Sermermiut, den gamle boplads ved Isfjorden. Her foretog man i 1950'erne nogle enestående udgravninger, som betød at man for første gang kunne datere palæo-eskimoernes indbyrdes tilstedeværelse, og bruge resultaterne som reference i resten af Grønland. Der er selvfølgelig også mulighed for at shoppe lidt fx grønlandsk kunsthåndværk, som er meget eftertragtet. Endeligt er der en oplagt mulighed for at besøge de to museer, som er et must: Ilulissat Museum, i hvis bygning Knud Rasmussen blev født tilbage i 1879, samt Ilulissat Kunst Museum, som er beliggende i den flotte gamle kolonibestyrerbygning med udsigt over havnen. Vores Grønlandstur er ved at lakke mod enden. I morgen forlader vi Grønland Kalaallit Nunaat "menneskes land", med masser af indtryk og oplevelser i bagagen. M/F/- M/-/- M/-/-

Dag 8. Hjemrejse til Danmark Turen går syd over. Først med Dash 8 til Kangerlussuaq, hvor vi i klart vejr kan kigge ind over Tasiussaq mod øst, hvor vi slædede rundt for få dage siden. I Kangerlussuaq stiger vi ombord i Danmarksmaskinen og lander i Kastrup godt fire timer senere. Takuss Grønland - immaqa M/-/- Klik her for at komme retur til

Praktisk info Varighed og sværhedsgrad 8 dage. Heraf 4 dage med hundeslæde (grad 1-2). 2 dage i Ilulissat. 2 Isfjords sejladser (Ilulissat-Ilimanaq; Ilimanaq - Ilulissat). Aktiviteter GENEREL INFORMATION VED KØRSEL PÅ HUNDESLÆDE Ved hundeslædekørsel er det vigtigt, at man overholder nedenstående forholdsregler, for at sikre sig mod skader og kulde, samt for at få en optimal kørsel på slæderne. Slædekusken vil oftest sidde forrest på slæden, løbe ved siden af slæden, eller "hænge" i opstanderen bagest på slæden for at styre den. Passagererne sidder med front mod køreretningen. Hvis der køres over jævnt terræn, kan du skifte position og sidde på tværs af slæden. Placer altid dine ben oppe på slæden, så fødderne ikke slår mod sten, klipper, is el.lign. I ujævnt terræn, eller på vej op ad bakke, skal du holde i de dertil indrettede snore/liner. Hold ALDRIG på siden af slæden, da dette kan give skader på fingrene, hvis de kommer i klemme under slæden. I ujævnt terræn kan du hjælpe slædekusken med at holde balancen, ved at læne dig til den modsatte side af, hvor slæden krænger. Ved stejle stigninger i terrænet kan det være nødvendigt at stå af slæden og gå ved siden af denne til stigningen er ophørt. Når der køres på is, kan man nu og da passere sprækker i isen. Det er vigtigt at du bliver på slæden (medmindre slædekusken giver specifik, anden information), da det oftest er lettere at passere disse sprækker siddende på slæden. Hvis det er koldt, bør man stå af slæden regelmæssigt for at løbe / gå sig til varmen ved siden af slæden. Gå aldrig hen til hundene uden tilladelse fra kusken. Giv aldrig hundene godbidder, eller rester fra din madpakke. Brug altid solbriller og husk solcreme med høj faktor. Kamera og videoudstyr bør opbevares under overtøjet, så batterierne sikres mod kulde. Medbragt mad opbevares bedst under overtøjet eller nedpakket mellem tøj, hvor det kan holde sig frostfrit. Overnatning Der overnattes på Hotel Icefiord i Ilulissat (2 nætter) og Hotel Diskobay i Qasigiannguit (2 nætter). På slædeturen er der to overnatninger i fangsthytter i fællesrum, samt 1 overnatning i hus/indkvartering i bygden Ilimanaq. Standarden på indkvartering varierer på denne tur. På hotellerne bor man på delt dobbeltværelse med eget bad og toilet. I Ilimanaq bor vi på steder, hvor wc-faciliteterne er tørkloset/gule poser, som stadig er udbredt i de fleste bygder i Grønland i dag. Der vil være mulighed for enkeltværelse på hotellerne mod et tillæg angivet i afsnittet Prisen inkluderer ikke. Måltider Inkluderede måltider er på de enkelte dage i markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med - På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland, serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. Flyrejsen og lokal transport Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne. Klima

Klima Middeltemperaturen i Diskobugten er i marts måned -18 grader. Temperaturen er angivet, som døgnets gennemsnit. Nætterne kan være forholdsvis kolde, men når solen får magt i løbet af dagen, kan temperaturen stige væsentligt over det angivne. På grund af solen og den tørre luft, opleves temperaturen ikke så koldt som i det øvrige Europa. Nattemperaturer kan komme ned på - 30 grader. På denne årstid er der mest klart vejr, hvilket betyder at man ofte har en god sigt og meget gode chancer for at se nordlys om aftenen. Valuta og kreditkort VISA/Dankort kan benyttes i stort set alle hoteller, restauranter og butikker. Vi anbefaler dog at medbringe lidt kontanter (DKK) til evt. brug i bygder m.m. Wi-Fi og Mobildækning Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse. Kamera og lignende kan lades op på hotellerne i Ilulissat og Qasigiannguit, samt husene i Ilimanaq. Kort og Rejselitteratur Saga Map nr. 10, Diskobugten. 1:250.000 og evt. vandrekort Nordgrønland, Ilulissat. 1:100.000 Købes hos Nordisk Korthandel, Studiestræde 26-30, København, Tlf. : 33 38 26 38 Bemærk venligst Turen afvikles med 7-12 personer. Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af vejr og is/sne - forholdende. Der kan derfor forekomme ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly/helikopter og skib. Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold. Din turleder på turen, vil tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid på bedst mulige vis. Hvis det imod forventning ikke er muligt at gennemføre sejladserne mellem Ilulissat og Ilimanaq (f.eks. pga. isforhold), vil Topas sørge for helikopter transport som alternativ. Klik her for at komme retur til

Kontakt os Hør mere om rejsen Ring på 8689 3622 Skriv til os info@topas.dk Følg os facebook.com/topastravel Vi besvarer dine henvendelser i tidsrummet Hverdage 10.00-12.00 & 12.30-15.00 Turkode: GLJH Fantastisk rejse med smuk og storslået grønlandsk natur. Både hundeslædeturene og besøgene i de små byer var en fuldstændig unik oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Caroline Lund Lorentzen Topas Travel Bakkelyvej 2 8680 Ry Denmark CVR: 17630008 Telefon (+45) 8689 3622 info@topas.dk