en målrettet indsats Årsberetning Danes Worldwide



Relaterede dokumenter
Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide

Randers Fjord Golfklub

Corporate Membership. Vi tager os af jeres udstationerede medarbejdere. Danes Worldwide

GENERALFORSAMLING Med følgende dagsorden:

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide

Happy Helper A/S offentliggør halvårsregnskab

HALVÅRSRAPPORT

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

CAFETERIE-SELSKABET ApS

Samrådsspørgsmål L 125, A:

RIGHT-WAY ApS. Balticagade Aarhus C. Årsrapport 1. januar december 2018

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

Ramsbæk Invest ApS. Ben Websters Vej 38, København SV. Årsrapport 1. januar december 2017

Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Indhold. Side. 3 Foreningsoplysninger. 4 Beretning. 5 Forening inklusiv Hjælpefond - Resultatopgørelse. 6 Balance - Aktiver. 7 Balance - Passiver

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Indhold. Side. 3 Foreningsoplysninger. 4 Beretning. 5 Forening inklusiv Hjælpefond - Resultatopgørelse. 6 Balance - Aktiver. 7 Balance - Passiver

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012

Meddelelse nr. 1 / Side 1 af 5

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Johan Juul Holding IVS

Indhold. Foreningsoplysninger. Side. Forening. Bestyrelse. Direktion. Revision. 2 Foreningsoplysninger. 3 Beretning

BUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2009

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Bestyrelsens beretning for perioden

DAB SECURITY ApS. Brolandvej Agedrup. Årsrapport 1. januar december 2017

GLARBO & WHITE BYG ApS

Steno Group IVS. Drosselvangen Farum. Årsrapport 1. oktober september Årsrapporten er godkendt den 25/01/2018

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2011

DAB SECURITY ApS. Brolandvej Agedrup. Årsrapport 1. januar december 2018

Åstrup Forsamlingshus

LOLLIPOP INVESTMENTS IVS

Rothbuhr Johnson Holding IVS

DANSK BRYGMESTER FORENING. Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V. CVR-nr Årsregnskab 2018

IDEFIX IVS. Nansensgade 67, st tv 1366 København K. Årsrapport 26. marts juni 2016

FOKUS PÅ UNDERVISNING

Code Creation IVS. Kigkurren 8, 1 tv 2300 København S. Årsrapport 1. november oktober 2017

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider

Nyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016

Brd. Klee A/S telefon kontaktperson: Direktør Lars Ejnar Jensen. Side 1 af 5

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

SIKO Samvirkende Idræts-klubber i Odense

Bestyrelsen for Århus Elite A/S, har på et bestyrelsesmøde behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli december 2005.

Stampe Invest ApS. Nygårdparken Herning. Årsrapport 16. juni december 2016

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

IT Fyn Munkebjergvej Odense M CVR-nr. Årsrapport 2016

Fondsbørsmeddelelse Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse.

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

LED LIGHT TRADING ApS

TTC ApS. Roholmsvej Albertslund. Årsrapport 1. januar december 2016

Bestyrelsesberetning 2017

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Redan Beretning marts

OLSENS FACILITY ApS. Avedøreholmen Hvidovre. Årsrapport 1. januar december 2018

DANSK BRYGMESTER FORENING. Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V. CVR-nr Årsregnskab 2017

Boligejernes RK IVS. Søhaven Værløse. Årsrapport 30. marts december 2017

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af

Copenhagen Polo Club ApS

BFR PROFESSIONAL IVS. Helsingforsgade Aarhus N. Årsrapport 1. januar december 2017

ADVODAN SLAGELSE I/S. Ndr.Ringgade Slagelse. Årsrapport 1. januar december 2016

Frivilligrådets beretning til årsmødet d :


Sektionen af Selvstændige Socialrådgivere Referat til bestyrelsesmøde fredag d. 25.maj 2018 Afholdt Buchwaldsgade 48 i Odense

BRDR. BJØRN ApS. Holbergsgade Slagelse. Årsrapport 1. oktober september 2016

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2018

PN1 HOLDING IVS. Lemnosvej København S. Årsrapport 1. januar december 2018

SKÅRUP VVS AF 2004 ApS

Vedvarende udvikling af Den Kommunale Tandpleje

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport marts 2012 Dette regnskab indeholder 10 sider

Bestyrelsens beretning 2017

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017

HOMELANDSERVICE S.M.B.A.

Den 7. marts 2009 afholdte vi vores generalforsamling i Bygningen i Vejle.

Business Trust ApS. Smedekærvej Kastrup. Årsrapport 18. maj december 2016

GOLF CLUB HAREKÆR Harekærvej 6B, St. Salsby, 4600 Køge CVR nr Årsrapport 2013

MMO INVEST ApS. Klampenborgvej Svendborg. Årsrapport 1. juli juni 2016

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport marts 2015 Dette regnskab indeholder 10 sider

Sumondo IVS. Ole Maaløes Vej København N. Årsrapport 1. januar december 2017

CPD INVEST ApS. Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2016

UNIFORM ApS. Kolonnevej Sønderborg. Årsrapport 1. januar december 2017

Vindenergi Danmark amba UDDRAG AF ÅRSRAPPORT 2011

Nyhedsbrev Oktober 2014

HT&S ApS. Anemonevej Hadsten. Årsrapport 1. januar december 2018

LSP - LIVSSTIL & SUNDHED ApS

Årsrapport 2015/16. Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge. Avderødvej 32A 2980 Kokkedal CVR-nr

Transkript:

1 D A N S K S A M V I R K E en målrettet indsats Årsberetning 2012 Danes Worldwide

2 DAnes worldwide årsberetning 2012 En målrettet indsats 2012 var det første år med den nye strategi for styrkelse af Danes Worldwide gennem en målrettet indsats på færre områder med flere kræfter. Bestyrelsen valgte sammen med vedtagelsen af strategien ultimo 2011, at vi ikke som EU skal spare os ud af krisen, men snarere som USA investere og udvikle os ud af krisen. Derfor mere koncentreret fokus på færre områder og selvsagt hele tiden fokus på omkostningerne. Vi gav i bestyrelsen hinanden håndslag på, at vi inden for tre år, dvs. 2012 2013 2014, skal have en bæredygtig balance i foreningens samlede økonomi. Vi er ikke nået dertil endnu, men vi er i 2012 kommet en del af vejen, og noget af det, vi har sat i gang i 2012, vil først fuldt ud slå igennem i 2013. Det er ikke morsomt igen at komme ud med røde tal. Selvom vi ligger pænt i forhold til det budgetterede underskud, så er det selvsagt ikke holdbart, og derfor vil der i 2013 blive taget endnu mere fat på den genopretningspolitik, der blev indledt i 2012. Strategien blev i løbet af 2012 udmøntet i handlingsplaner for de centrale fokusområder: Undervisning, mærkesager, net værk og rådgivning knyttet til fokusområderne. Som det fremgår af ledelsesberetningen har der været massiv og øget indsats på alle områder. Vækst på undervisningsområdet og med formentlig den bedste sommerskole nogensinde! Et fint grundlag for yderligere vækst trods øget konkurrence fra andre professionelle ud bydere. Mærkesagerne bevæger sig ligeledes. Dog må det erkendes, at de politiske processer går en del langsommere, end vi kunne ønske, selvom vi var med til at fejre en sejr på skattelovgivningens område i 2012. Netværkene udvikler sig godt med masser af aktivitet og mere i vente, både via den nye hjemmeside og gennem den direkte debat mellem sekretariatet og vores repræsentanter ude i verden. Vores blad, DANES, er dyrt men dejligt! Repræsentanternes rolle vil i de kommende år blive udviklet og skærpet. Det er særdeles vigtigt for foreningen at have et globalt og relevant netværk, men også en stærk medlemsbase, ellers vil vi ikke kunne sikre muskelkraft til opnåelse af vores mål på mærkesagerne og ikke kritisk masse nok til at kunne videreføre og udvikle på de andre fokusområder, der er nødvendig. Det gælder også den rådgivning, der i stigende grad efterspørges af såvel enkelt medlemmer som af vores corporate members. Kronborgmødet i 2012 blev formentlig det sidste møde i den form og på det sted. Arrangementet har overlevet sig selv og hele konceptet vil blive nyt og gentænkt. Der bliver ikke noget møde på Kronborg i 2013, men et nyt format planlægges lanceret i løbet af året. 2012 blev også et år med fortsat udvikling af samarbejdet med mange af vore gode partnere i det offentlige og i det private, både med virksomheder og fonde. Tak for den store støtte vi har modtaget fra A.P. Møller Fonden, Carlsberg A/S, Danske Bank, Jebsen & Co, Oticon Fonden, Tuborgfondet, ØK s Almennyttige Fond og Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond og selvfølgelig Undervisningsministeriet. Tak til alle vore gode samarbejdspartnere for fortsat støtte til vores indsats for at gøre Danmark både bedre og større ved målrettet at sikre inddragelse og udvikling af de mangfoldige ressourcer, der findes blandt de mange tusinde danskere, som i kortere eller længere tid opholder sig, arbejder, studerer etc. i udlandet. Danmark har brug for kvalificeret og globaliseret arbejdskraft på alle områder, og i den forbindelse er det jo meget nærliggende at holde fast på og tiltrække ikke bare udenlandsk arbejdskraft med skattefordele og lettere green cards, men også at erindre og kæle

DAnes worldwide årsberetning 2012 3 for de menneskeressourcer af dansk oprindelse, som i stort tal er omkring os i den store og i stigende grad åbne verden. Til slut en stor tak til generalsekretæren, til den dygtige og engagerede stab i sekretariatet og til de mange frivillige over hele verden, specielt medlemmer og repræsentanter, uden hvem vi ikke ville kunne nå vores mål. Michael Metz Mørch formand for bestyrelsen Et godt afsæt 2012 var endnu et travlt år for Danes Worldwide. Vi fik implementeret vores ny strategi og kom tættere på vores mål om at få en velafbalanceret økonomi. På undervisningssiden havde vi et usædvanligt stort antal elever på vores fjernundervisning, idet 466 elever var tilmeldt undervisningen. Vi havde 52 elever på 9. klassetrin, hvoraf 36 gik til Folkeskolens Afgangsprøve, som blev bestået med bravour. Faktisk lå vores elever væsentligt over landsgennemsnittet i Danmark både i de skriftlige og i de mundtlige prøver. Sommerskolen forløb igen i år forrygende med ca. 380 børn og unge, der entusiastisk brugte tre uger af deres sommerferie på at studere dansk sprog og kultur. Vi ser frem til i 2013 at udvide Sommerskolen, så vi kan modtage alle de børn og unge, der står på vores venteliste. Vores mærkesager er også kommet et skridt videre i 2012. Justitsministeriet nedsatte lige før årets udgang et tværministerielt arbejdsudvalg, der i foråret 2013 skal udgive en rapport om implementeringen af dobbelt statsborgerskab i dansk lovgivning. Danes Worldwide har afgivet en kommentar til dette udvalg, ligesom vi i foråret 2013 sætter fokus på problemerne ved manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab. Vi har også markeret os skarpt på spørgsmålet om ophævelse af Ligningslovens 33A, der ville medføre, at korttidsudstationerede danskere skulle have betalt indkomstskat i Danmark i stedet for i deres opholdsland. Dette ville medføre markant større udgifter til udstationerede fra erhvervslivet, kirker, nødhjælpsorganisationer, universiteter og forskningscentre, kulturcentre og andre med korttidsudstationeringer. Regeringen besluttede heldigvis at opretholde den nuværende lovgivning. Inden for Danes Worldwides netværk har der været livlige debatter om repræsentanternes funktion, og som et led i vores netværksaktiviteter blev der afholdt medlemsmøde på Kronborg med udnævnelse af Året Verdensdansker. Prisen gik i 2012 til balletmester ved Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe. Sidst men ikke mindst har det været et år, hvor vi med stor glæde og taknemmelighed har modtaget støtte fra en række sponsorer. Denne støtte til Danes Worldwide er medvirkende til, at vi kan opgradere vores nuværende undervisningsprodukter og udvikle nye produkter, der efterspørges af vores medlemmer. Afslutningsvis en stor tak til vores personale for deres store engagement og indsats igen i 2012 og til vores medlemmer corporate og individuelle for vedblivende at støtte Danes Worldwide. Vi gør vores bedste for at leve op til jeres tillid. Anne Marie Dalgaard generalsekretær

4 DAnes worldwide årsberetning 2012 Generalforsamling 2012 Asia House var fyldt godt op med interesserede medlemmer, da Danes Worldwide afholdt ordinær generalforsamling den 29. maj Det store emne var ikke uventet foreningens nye strategi, der blev vedtaget i begyndelsen af 2012 og løbende implementeret i løbet af resten af året. Debatten gik livligt; bl.a. blev strategien for foreningens virke fremover diskuteret. Mange meninger var i spil, ligesom bestyrelsesformand Michael Metz Mørch og generalsekretær Anne Marie Dalgaard svarede på spørgsmål. Lars Bernhard Jørgensen blev genvalgt til bestyrelsen, ligesom man genvalgte PwC som revisor. Efter generalforsamlingen fortalte Carsten Dencker Nielsen levende om Asia House, som efter en gennemgribende renovering genåbnede dagen efter generalforsamlingen. Danes Worldwides bestyrelse pr. 1. januar 2013 Formand Michael Metz Mørch Næstformand Generalkonsul Carsten Dencker Nielsen Medlemmer Cand. oecon. Kirsten Smedegaard Andersen Dir., mag. scient. soc. Jens Hannibal Lektor Inge Gorm Hansen Tidl. direktør Jens M. Jensen, Spanien Adm. dir. Lars Bernhard Jørgensen Tidl. dir. Henrik Bering Liisberg Deputy CEO dir. Niels Lundorff, Polen Generalkonsul Jens Olesen, Brasilien Formand for Eksportkreditfonden Bent Pedersen Afdelingschef Finn Sachmann Rowold Ambassadør Freddy Svane, Indien Generalsekretær Bodil Mørkøv Ullerup

DAnes worldwide årsberetning 2012 5 DANES Fjernundervisning Fondsmidler fra bl.a. Tuborgfondet og forældretilfredshed med Fjernundervisningen i medlemsundersøgelsen. Lige før sommerferien fik fjernundervisningen tildelt 500.000 kr. af Tuborgfondet til udvikling af en streamingfunktion på abc.danes.dk. Udviklingen er godt i gang i samarbejde med PediT i Norge, der står for den tekniske side på abc.danes.dk. Vi forventer, at vi bliver 100 % online fra skoleåret 2013-2014. Dansk Light Projektet Dansk Light blev med 350.000 kr. i fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål færdigfinansieret. Dansk Light-projektet bliver sat i gang i foråret 2013 og forventes færdigt til skoleåret 2014-2015. Projektet Dansk Light er til børn bosat i udlandet i aldersgruppen 6-9 år, der har behov for at blive danskfagligt stimuleret, således at de vil kunne mestre dansk i deres hverdag. Børnene går typisk i en lokal skole og har ikke et alderssvarende dansk. Ofte vil de være på begynderniveau. Eleverne vil opnå et kendskab til dansk sprog og kultur, så de får bedre mulighed for at udvikle deres danske rødder ud fra deres flerkulturelle baggrund. Med et kendskab til dansk sprog og kultur vil børnene på sigt kunne bidrage til det danske samfund. Fandango I skoleåret 2012-2013 har 3.-6. klasse benyttet undervisningsmateriale fra Fandango -serien. Materialet fokuserer på nyere litterære tekster og har mere udfordrende opgavetyper. Kravene til eleverne i den danske folkeskole stiger, og bogmaterialet tilgodeser de nye krav. Vi har i 2012-2013 udviklet videre på Fandangoopgaverne på abc.danes.dk og har fundet en god form, hvor online-opgaver supplerer elevernes arbejde i arbejdsbøgerne. Stave- og læseprøver Vi har igen i indeværende skoleår fortsat fokuseret på test af vores elever. Eleverne modtager derfor i midten af skoleåret en stavetest og inden sommerferien en læ- Har du på nuværende tidspunkt planer om, at dit barn/børn skal indskrives i det danske skolesystrem på et tidspunkt College 43 % 10 % 48 % Secondary 31 % 34 % 35 % Primary 23 % 61 % 15 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Ja Nej Ved ikke

6 DAnes worldwide årsberetning 2012 setest. Det er forståeligt nok især retstavning, der volder eleverne problemer, og det viser resultaterne også i staveprøverne. Derfor vil vi i det kommende skoleår udvikle grammatikdelen yderligere, så eleverne kan optimere deres stavning. Undervisningen og medlemsundersøgelsen Medlemsundersøgelsen, som Danes Worldwide gennemførte i december 2012, viser, at henholdsvis 31 % og 43 % af respondenterne med børn forventer, at deres barn eller børn kommer tilbage til det danske skolesystem enten i mellemtrin/udskoling i folkeskolen eller på gymnasieniveau. Fjernundervisningen foregår netop på folkeskoleniveau, og med muligheden for at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve er Fjernundervisningen med til at hjælpe disse børn tilbage til det danske uddannelsessystem så problemfrit som muligt. Procenttallene styrker vores fortsatte arbejde med at udvikle Fjernundervisningen til danske børn i udlandet. Sommerskolen 2012 Rekordmange elever, stor tilfredshed og FSA-karakterer over gennemsnittet kendetegnede årets sommerskole Igen i 2012 var Solveig Kolbe Engberg koordinator for og Anne Marie Dalgaard leder af Sommerskolen. Vi havde 49 lærere og aktivitetsledere ansat, hvoraf 25 var nye ansigter. Dermed genoptog vi igen i år det gode samarbejde med erfarne ansatte, samtidig med vi bød nye med frisk energi velkommen. Hovedparten af de ansatte er lærere med linjefag i dansk eller dansk som andetsprog. Lærergruppen er meget bred og omfatter både lærerstuderende, som har afsluttet dansk på seminariet, samt lærere med flere års erfaring fra skoleverdenen. Aktivitetslederne, som om eftermiddagen og aftenen står for elevernes aktiviteter, er folk med interesse for alt fra idræt til musik, drama og andre kreative fag. Børnene er dermed sikret sjove og varierede oplevelser og udfordringer med noget for enhver smag. Vi havde i år relativt få problemer med sygdom blandt eleverne, og de der var, tacklede personalet effektivt og til forældrenes tilfredshed. Folkeskolens Afgangsprøve I år valgte 36 elever at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i dansk, hvilket er dobbelt så mange som sidste år. Eleverne klarede sig rigtig godt og lå karaktermæssigt over landsgennemsnittet. At flere elever vælger at tage FSA-prøven, og at de samtidig klarer sig så godt, er særdeles positivt, da folkeskolens afgangsprøve kan åbne mange døre i de unge udedanskeres fremtid. Denne prøve kan fx ligge til grund for optagelse på en dansk, videregående uddannelse. For børn, som er født og opvokset uden for Danmark og som evt. søger om bevarelse af dansk statsborgerskab, før de fylder 22 år, kan prøven også indgå

DAnes worldwide årsberetning 2012 7 i vurderingen af, hvor stor tilknytningen til Danmark er for den pågældende. Udvidelse Der kommer i fremtiden til at ske positive forandringer for Sommerskolen. Efter mange år med ventelister og trang plads udvider vi med 75 nye pladser, så Sommerskolen nu kan rumme 450 elever. Det vil gøre det meget nemmere at imødekomme den stigende efterspørgsel. Denne udvidelse er gjort mulig, da vi i 2013 har indgået aftaler med to nye skoler: Vejstrup Efterskole og Ryslinge Høj- og Efterskole. Derudover har vi igen lejet Bernstorffsminde Efterskole, og det betyder, at alle tre skoler igen vil blive samlet på Fyn. Konfirmation Vi har med jævne mellemrum fået forespørgsler fra forældre til børn, som ønsker konfirmationsundervisning på Sommerskolen. Det er med stor glæde, at vi fra 2013 kan tilbyde denne undervisning. Konfirmationsundervisningen er rettet mod de 13-15 årige, og ønsker man at deltage i denne undervisning, kan man som afslutning på sommerskoleforløbet blive konfirmeret. Konfirmationerne vil finde sted fredag d. 26. juli i Vejstrup kirke. Den Danske Sommerskole er et tre ugers skoleophold for udedanske børn i alderen 9 til 17 år. Formålet med Sommerskolen er at give danske børn, som til hverdag er bosat i udlandet, kendskab til og positiv interesse for dansk sprog, kultur og historie. Samtidig giver det børnene mulighed for at få gode venner og skabe et socialt netværk på tværs af landegrænser. Den første sommerskole blev afholdt i 1981 med deltagelse af 31 elever. Antallet af elever er siden steget år for år, og i 2012 havde vi hele 379 elever, hvoraf over 60 % var gengangere. Eleverne var fordelt efter alder på tre efterskoler henholdsvis Bernstorffsminde, Midtfyns og Osted.

8 DAnes worldwide årsberetning 2012 DANES Mærkesager I 2012 har vi i Danes Worldwide endnu en gang haft stort fokus på vores mærkesager, hvor vi på flere områder har oplevet store fremskridt Dobbelt statsborgerskab I regeringsgrundlaget, Et Danmark, der står sammen, erklærede regeringen, at den ville muliggøre dobbelt statsborgerskab for danske statsborgere. Derfor har Justitsministeriets indfødsretskontor brugt en stor del af 2012 på at indsamle oplysninger om reglerne for dobbelt statsborgerskab i andre lande og om landenes erfaringer med de pågældende regler. Den 17. december udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse om, at man havde besluttet at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe (bestående af embedsmænd fra Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet), som skal opstille en række modeller til accept af dobbelt statsborgerskab samt redegøre for konsekvenserne af de foreslåede modeller. Særligt interessant er det, at arbejdsgruppen desuden er blevet bedt om at undersøge, om der bør indføres overgangsregler, som kan give tidligere danske statsborgere, der har mistet deres danske statsborgerskab ved ansøgning om et fremmed statsborgerskab, mulighed for at generhverve deres danske statsborgerskab. I januar bad arbejdsgruppen om dobbelt statsborgerskab Danes Worldwide om input til spørgsmålene, som vi fremsendte i starten af februar. Vi har kunnet spore en stigende utålmodighed blandt vores medlemmer over det seneste år angående dobbelt statsborgerskab, i takt med at sagen har trukket ud. Vi er dog optimistiske og anser en ændring af de danske regler for at være inden for rækkevidde. Konkret håber vi, at der vil blive fremsat et lovforslag i løbet af indeværende eller næstkommende folketingsår. Familiesammenføring I 2011 indførte den tidligere regering efter kritik fra bl.a. Danes Worldwide det meget omdiskuterede pointsystem for familiesammenføring. Ændringen opsatte en række meget strenge krav for ægtefællesammenføring, som forhindrede flere af foreningens medlemmer i at få deres udenlandske ægtefælle med til Danmark. Da den nuværende regering trådte til i oktober 2011, skrev man i regeringsgrundlaget, at man ønskede at skabe en ny balance i Danmarks integrations- og udlændingepolitik. Det kom til udtryk med fremsættelsen af fire lovforslag til ændring af udlændingeloven i løbet af foråret vigtigst heraf var lovforslag nr. 104 om afskaffelse af føromtalte pointsystem, halvering af bankgarantikravet, lempelse af tilknytningskravet mv. Danes Worldwide blev bedt om høringssvar i forbindelse med samtlige af disse lovforslag og indgav sådanne i alle tilfældene. Vi har indtryk af, at de danske regler nu har nået et fornuftigt niveau, som i størstedelen af tilfældene ikke er en hindring for, at vores medlemmer kan blive familiesammenført i Danmark. Vi mener dog fortsat, at det er vigtigt at holde os orienteret om reglerne for familiesammenføring og om ændringer, som kan ramme vores medlemmer.

DAnes worldwide årsberetning 2012 9 Beskatning af udstationerede I løbet af 2012 opstod en større og længerevarende diskussion omkring en særregel i den danske skattelovgivning, som undtog udstationerede personer med bolig i Danmark fra dansk beskatning (Ligningslovens 33 A). Det hele startede med, at regeringen fremsatte sit udspil til en skattereform i slutningen af maj, hvorefter man gik ind i forhandlinger med både oppositionen og Enhedslisten. Over sommeren nåede regeringen til enighed om en skattereformsaftale med Venstre og de konservative, hvor afskaffelsen af Ligningslovens 33 A fortsat indgik. Ophævelsen af særreglen mødte dog bred modstand fra bl.a. det danske erhvervsliv. Diverse humanitære organisationer, kirke- og kulturinstitutioner m.fl. var ligeledes med i gruppen, der var modstandere af ophævelsen af bestemmelsen. Diskussionen fortsatte efter afskaffelsen i september, og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten besluttede man sig for at genindføre bestemmelsen i sin hidtidige form. Den 19. december blev lovforslaget om genindførelse af særreglen vedtaget, og reglen består nu som før hele diskussionen begyndte.

10 DAnes worldwide årsberetning 2012 DANES Rådgivning Ca. halvdelen af alle spørgsmål handlede om skat i 2012. Og så fik ekspertpanelet et nyt medlem. Med 216 henvendelser i løbet 2012 ligger antallet af spørgsmål fra medlemmerne på niveau med tidligere år. I medlemsundersøgelsen fra 2012 har 57 % af respondenterne givet udtryk for, at de ikke har kendskab til foreningens rådgivningstilbud. Man bør derfor overveje, hvad man kan gøre for at udbrede kendskabet til denne service. Skattespørgsmål udgør fortsat den største gruppe af spørgsmål med mere end 20 %, og sammen med spørgsmål om statsborgerskab og pension udgør denne gruppe knapt halvdelen af alle henvendelser. Spørgsmål om fast ejendom og spørgsmål om opholdstilladelser og familiesammenføring udgør begge knapt 8 % I ca. 10 % af tilfældene henviser vi medlemmerne til de eksterne eksperter. udlandet samt hjemtagning af udsatte medarbejdere, kan Norman Kristiansen svare på spørgsmål om bl.a. sikkerhed ved forretningsaktiviteter i udlandet. Ny rådgiver I 2012 kunne vi byde velkommen til et nyt medlem af vores ekspertpanel, nemlig sikkerhedsrådgiver Norman Kristiansen, der er direktør i Guardian-Global Business Security. Med en baggrund som jægersoldat og mange års erfaring med rådgivning af danske virksomheder om sikkerhed under ophold og rejser i Norman Kristiansen

DAnes worldwide årsberetning 2012 11 DANES Netværk Årets Verdensdansker og Årets Repræsentant blev kåret på Kronborgmødet. Og Fredensborghusene har udarbejdet en 10-årsplan for renovering Kronborgmødet Søndag den 29. juli kl. 15 mødtes Danes Worldwides medlemmer og repræsentanter med indbudte gæster til det 72. Kronborgmøde. Minister for Børn og Undervisning, Christine Antorini, var årets hovedtaler og talte veloplagt om bl.a. regeringens vision Ny Nordisk Skole, som er inspireret af det nu verdenskendte begreb Det Nye Nordiske Køkken, som ikke mindst Restaurant Noma står bag. Ligesom Det Nye Nordiske Køkken satte nyt fokus på stærke nordiske madtraditioner, er grundvisionen bag Ny Nordisk Skole, at vi i Norden bør vende tilbage til den tankegang, som prægede skoleverdenen i 1970 erne og 1980 erne men tilpasset det moderne samfund. Underholdningen på Kronborg var i 2012 et uddrag af musikforestillingen Den svenske Nattergal om H.C. Andersens forelskelse i den svenske verdenssopran Jenny Lind tilbage i midten af 1800-tallet. Skuespilleren Christian Steffensen havde fint greb om den forelskede eventyrdigter, og ikke mindst Anna Forsebo som Jenny Lind begejstrede tilhørerne med sin smukke stemme. Årets Verdensdansker Det var en meget bevæget Nikolaj Hübbe, der modtog prisen som Årets Verdensdansker 2012 på Kronborgmødet. Generalsekretær Anne Marie Dalgaard overrakte prisen til Det kgl. Teaters balletmester og sagde bl.a. i nomineringstalen: Han er blevet kaldt øjeblikkets mester og en dybt passioneret danser, ligesom han er blevet kaldt fræk, flabet og modig. Og han er blevet beskrevet som en ilter performer og en tænksom fortolker. En mand med international erfaring, krydret med nysgerrighed over for historie. En mand med arrogance, ja, men båret af en utålmodighed efter det Nikolaj Hübbe og Christine Antorini.

12 DAnes worldwide årsberetning 2012 beskrev sit 16 år lange ophold i USA som solodanser hos New York City Ballet og berettede, hvordan det var for ham at vende tilbage til Danmark efter de mange år i udlandet. Kaj Worsøe Jensen og Carsten Dencker Nielsen. interessante. Og en mand der elsker Bournonvilles balletter. Nikolaj Hübbe kvitterede med en tale, hvori han Årets Repræsentant Om formiddagen, inden Kronborgmødet, samledes adskillige af Danes Worldwides repræsentanter til møde, hvor bl.a. foreningens nye strategi var på dagsordenen. Debatten var livlig og engageret, og mange nye ideer og forslag kom på bordet. Bl.a. blev det foreslået at afholde egentlige seminarer, hvor repræsentanterne og foreningens bestyrelse mere detaljeret kan drøfte foreningens fremtid og repræsentanternes rolle. Ved den efterfølgende frokost udnævnte bestyrelsens næstformand, Carsten Dencker Nielsen, på Danes Worldwides vegne Kaj Worsøe Jensen til Årets repræsentant bl.a. på grund med hans store engagement i at skaffe overnatningsmuligheder for pårørende til de danske OL-deltageres pårørende i forbindelse med OL i London. Fredensborghusene Af Anton Frank, administrator I årets løb har bestyrelsen iværksat og gennemført en lang række initiativer, herunder er der blevet udarbejdet og underskrevet såvel en Forretningsorden for institutionen som en Instruks til Administrator. Endvidere er der blevet udarbejdet en 10-årsplan for renovering og opdatering af bebyggelsen, og der er med tilskud fra Kulturstyrelsen udarbejdet forslag til en modernisering af køkken og badeværelse af en arkitekt. Dette materiale er suppleret med et forslag udarbejdet af beboerudvalget. Kulturstyrelsen forventes at vende tilbage til disse meget nødvendige forslag til renoveringer og opdateringer i løbet af de første måneder af 2013. De forventede udgifter til reparation og vedligeholdelse de næste 10 år og herunder også opdatering af køkkener og badeværelser er ganske væsentlige, hvorfor bestyrelsen undersøger mulighederne for at søge økonomisk støtte hertil ved henvendelse til flere fonde. Også i 2012 har der været en del ud- og indflytninger. Således har vi fået nye lejere i to rækkehuse og fem gårdhavehuse. Selv om det ikke er så mange som sidste år, ligger antallet over det gennemsnitlige niveau.

DAnes worldwide årsberetning 2012 13 Dette har medført ekstraordinære udgifter på vedligeholdelsesbudgettet, men vi kan så glæde os over, at 20 huse er blevet renoverede til standard de sidste to år. Som det også gjorde sig gældende sidste år, må der rettes henvendelse til flere og flere for at få udlejet et hus. Den væsentligste årsag hertil er de ugunstige tider for salg af fast ejendom. Det er jo forståeligt, at man ønsker sig frigjort fra egen bolig, før man indgår et ny lejemål. Bestyrelsen har i 2012 givet restauratøren mulighed for på forsøgsbasis at udvide sine aktiviteter. Og det har betydet, at vi i sommermånederne eksempelvis har haft en del frokostgæster fra diverse krydstogtsskibe, der gæster Helsingør og København. Desuden har et par kommuner henlagt frokosten i forbindelse med sommerudflugter for pensionister til vores selskabslokale. Disse tiltag er iværksat for at få en bedre økonomi i vores restaurantdrift, og dette vil i relation til aftalen med restauratøren også have en positiv afsmitning på bebyggelsens regnskab. De udvidede beføjelser vil blive evalueret ved årets udgang. Støttemuren uden for centerindgangen er nu fuldt renoveret med et særdeles godt resultat, og den står nu i en smuk udgave, hvor der kun er brugt originale sten. Det sidste er naturligvis forbundet med forøgede omkostninger, men vi har fået støtte hertil fra Kulturstyrelsen, der har ydet et tilskud til projektet på 130.000 kr. Bebyggelsens antenneanlæg er blevet fuldt opdateret, og dette har medført, at beboerne har fået en fordobling af kanaludbuddet, ligesom der er etableret en info-kanal. Distributionen finder sted såvel analogt som digitalt, således at Kulturministeriets krav er opfyldt. Fredensborghusene, der består af 30 rækkehuse og 47 gårdhavehuse, blev bygget i 1962-63 af Jørn Utzon. Husene ligger, som navnet antyder, nær Fredensborg i Nordsjælland. Ved udgangen af 2012 står 510 personer på ventelisten til et gårdhavehus, og 153 personer venter på et rækkehus. I gennemsnit er ventetiden 12-16 år på et gårdhavehus og 6-8 år på et rækkehus.

14 DAnes worldwide årsberetning 2012 DANES Kommunikation Medlemsundersøgelsen, forberedelsen af en ny hjemmeside og en del rejseaktivitet har præget sekretariatet i det forgangne år. Danes Worldwide i medierne Danes Worldwide blev i 2012 omtalt 71 gange i diverse trykte og elektroniske medier tilsluttet mediedatabasen Infomedia. Dertil kommer mindst 12 indslag på Radio24syv samt en væsentlig brugeraktivitet på foreningens Facebookside, som bl.a. resulterede i mindst 500 videredelinger af foreningens opslag. Danes Worldwide blev til sammenligning i 2011 nævnt ca. 85 gange i medierne, i 2010 ca. 60 og i 2009 ca. 30. Her følger en række eksempler på kilder og valg af rubrikker i løbet af 2012: Landsdækkende dagblade: Berlingske ( Dansk skole siger velkommen i Berlin og omtale af Årest Verdensdansker), Politiken (Visumstop generer danskere ude og hjemme), Jyllands-Posten ( Portræt: Årets verdensdansker ), Information ( Dansk bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjem og Duellen: Optagelseskrav er for firkantede, Børsen (omtale af Årets Verdensdansker). Nyhedsbureauer: Ritzaus Bureau ( Visumstop generer danskere ude og hjemme og Forening skaffer OLdeltageres familie logi ), Berlingskes Nyhedsbureau ( Kærlighed, arbejde og studier trækker danskere til udlandet ). Radio- og TV-indslag: DR P1/P3/P4 ( Lang rejse for at få nyt pas ), Radio24syv (minimum 12 interviews/ indslag med foreningens generalsekretær, sommerskole-koordinator, foreningens lokale repræsentanter og medlemmer samt tre eksperter i foreningens eksterne panel). Lokale ugeaviser: The Copenhagen Post ( Dual citizenship delayed at least another year og omtale af Årets Verdensdansker). Fagblade og magasiner: IN ( Fire danske kvinder med succes i udlandet ), DI Business ( Sådan får din virksomhed succes med global mobilitet ) og Friskolebladet ( Fra friskole til internet ). Webkilder: cphpost.dk ( Dual citizenship ban likely to be overturned ), di.dk, b.dk ( Balletmester hædret som Årets Verdensdansker ), u-landsnyt.dk ( Danskere i udlandet til politikerne: Det er en ommer ), metroxpress.dk, kommunen.dk ( Pludselig var Molly ikke længere dansker ), bt.dk ( Kontroversiel balletmester hædret af internationale danskere ), tv2sport. dk ( OL-familier får også tag over hovdedet ) tv2oj.dk ( Visum-regel splitter familie fra Ry ), tvsyd.dk ( Forening skaffer OL-deltageres familie logi ) m.fl. Regionale dagblade: Århus Stiftstidende ( Kontroversiel balletmester hædret af internationale danskere ), Jyske Vestkysten ( Balletmester hædret af internationale danskere ), Dagbladet Holstebro og Der Nordschleswiger ( Gesicherte Unterkunft für Athleten-Familien ). Facebook: Ved årsskiftet 2012-2013 fulgte cirka 1.700 personer Danes Worldwides foreningsside og cirka 300 Danes Worldwides sommerskole-side.

DAnes worldwide årsberetning 2012 15 Ny hjemmeside Det har længe været et stort ønske at få foreningens hjemmeside opdateret, og i løbet af 2012 fik vi påbegyndt arbejdet. I første omgang med at udarbejde kravspecifikationer, ønsker til design og layout, opbygning m.m. I efteråret fik vi kontakt med virksomheden T3CMS i Albertslund, der leverede en løsning, vi er glade for både med hensyn til overskuelighed og brugervenlighed, og med udgangen af 2012 var vi så langt i processen, at den gamle aftale med Datagraf kunne opsiges og hjemmesiden som planlagt kunne gå i luften pr. 1. februar 2013. Medlemsundersøgelse I løbet af november og december 2012 udsendte Danes Worldwide et elektronisk spørgeskema til alle de medlemmer, vi har e-mail-adresser på, og bad dem om at besvare spørgeskemaets 36 spørgsmål. Medlemsundersøgelsen skulle bl.a. give os svar på, hvem vores medlemmer egentlig er, hvad medlemmerne synes om foreningen og vores arbejde samt give os idéer til, hvad vi kan gøre bedre og anderledes i fremtiden. Ifølge undersøgelsen er ca. 92 % af vores medlemmer over 40 år, og 84 % bor sammen med en ægtefælle/partner. Halvdelen af medlemmerne er udenlandsk gift, og tre fjerdedele af medlemmerne er bosat i Europa eller Nordamerika. Overordnet set svarer mere end halvdelen af undersøgelsens respondenter, at de ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men hvis man alene ser på respondenterne under 55 år svarer 80 %, at de har hjemmeboende børn. Medlemmerne opholder sig primært i udlandet som pensionister (23 %), lokalt ansatte (22 %), selvstændige (19 %) eller hjemmegående/medrejsende ægtefælle (14 %). Foreningens medlemmer fordeler sig altså i relativt få grupper, men som man kan se, er der tale om ret forskellige grupper med meget forskellige behov og forventninger til foreningen. Dette bør man naturligvis have for øje i forbindelse med planlægning og tilrettelægning af foreningens aktiviteter. Overordnet set lader der til at være stor tilfredshed med foreningen blandt vores medlemmer, og mere end 83 % af respondentener svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med foreningen (se diagram nedenfor). I løbet af undersøgelsen bliver særligt medlemsmagasinet DANES, undervisningen og mærkesagerne fremhævet som vigtige og gode produkter. 90 % af undersøgelsens respondenter svarer eksempelvis, at de læser samtlige eller de fleste udgaver af medlemsbladet DANES. Repræsentanterne og foreningens netværk fik til gengæld nogle lidt hårdere ord med på vejen, og henholdsvis 70 og 62 % svarer, at de aldrig har benyttet sig af disse tilbud (for repræsentanterne dækker tallet både over personer, som svarer, at de aldrig har hørt om repræsentanterne, personer, som svarer, at der ikke er en lokal repræsentant, og personer, som svarer, at de bare aldrig har benyttet sig af tilbuddet). Foruden de mange positive tilbagemeldinger blev der i det sidste spørgsmål givet mulighed for, at respondenterne kunne komme med generelle kommentarer og forslag til foreningen. Disse kommentarer bestod bl.a. af meget specifik ris og ros for forskellige sager og personer samt meget konkrete forslag til, hvad foreningen kan gøre for at blive endnu bedre i fremtiden. Overordnet tilfredshed med Danes Worldwide 14,87 % 59,28 % 24,37 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds

16 DAnes worldwide årsberetning 2012 Sekretariatet Fra 1. januar blev Jesper Malmose ansat i en 20 timers-stilling som kommunikationskonsulent. Jesper, der er cand. phil. i dansk, har tidligere løst kommunikationsopgaver på freelancebasis for Danes Worldwide og har bl.a. nyhedsbreve, repræsentantnyt, taleoplæg, årsberetninger og artikler til DANES som sine primære arbejdsopgaver. Fra midten af januar og tre måneder frem var Nanna Hiort Galsøe ansat i en praktikantstilling. Nanna løste konkrete og afgrænsede opgaver bl.a. med udarbejdelse af Sommerskolens årsberetning samt med at strukturere vores elektroniske arkiv samt forberede den nye hjemmeside. I august blev Mie Schärfe ansat som studentermedhjælp i kommunikationsafdelingen. Mie er uddannet fotojournalist og studerer nu Digital Design og Kommunikation på IT Universitet i København med speciale i Digital Æstetik og Management i Kreative Virksomheder. Mie varetager bl.a. vores nye hjemmeside og foreningens visuelle identitet. Cecilie Hald afløste Line Elkjær som studentermedhjælp/piccoline. Cecilie læser etnologi på Københavns Universitet. Hun har tidligere deltaget i Fjernundervisningen, da hun har boet med sine forældre forskellige steder i verden, senest i New York. Retterne Maria Lundsteen og Frederik Markussen stoppede med udgangen af juni. Til gengæld blev Anne- Sofie Kjærgaard Hansen ansat i august. Anne-Sofie er 25 år og læser til lærer på fjerde år på Odense Seminarium. Endelig blev lærer Malene Krause i december ansat 10 timer om ugen som aflastning for Solveig Kolbe Engberg. Udenlandske møder og konferencer Den 26.-27. januar mødtes Anne Marie Dalgaard med sine nordiske generalsekretær-kolleger i Göteborg. På det årlige møde udvekslede søsterorganisationerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland erfaringer og inspirerer hinanden. Samtidig orienterer man kollegerne om de aktiviteter og tiltag, som er i gang i de respektive lande. Fredag den 20. april afholdt Danes Worldwide og ETTW et seminar i Europahuset i København, hvor to af foreningens mærkesager nemlig dobbelt statsborgerskab og stemmeret var på dagsordenen. I seminaret deltog repræsentanter fra 20 lande, og debatten gik livligt hele fredagen, og endte med vedtagelsen af The Copenhagen Recommandations : En række anbefalinger, som bl.a. vil blive sendt til medlemmerne af EU-parlamentet. Lørdag formiddag var der generalforsamling i ETTW, og om eftermiddagen en guidet rundvisning i det indre København. Fra den 30. april til den 3. maj var Pál Jauernik i Dubai og Abu Dhabi for at tale med bl.a. handelskamrene. Mødet gav ikke alene et antal medlemmer, men også en ny repræsentant for Danes Worldwide i både Dubai og Abu Dhabi. Desuden blev der i Dubai startet gruppeundervisning for ca. 30 børn. Den 14. og 15. juni deltog Anne Marie Dalgaard i ETTW s bestyrelsesmøde i Bruxelles og benyttede samtidig lejligheden til at mødes med repræsentanter for Det Danske Kulturinstitut og Den Danske Klub i Bruxelles, hvor man indgik en aftale om at styrke samarbejdet mellem klubben og Danes Worldwide. Sankthansaften (den 23. juni) holdt generalsekretæren båltalen ved Club Danois midsommerarrangement i Nice. Anne Marie Dalgaard mødtes også med præsten Carl Bjarkam og indgik aftale om at styrke samarbejdet mellem Danes Worldwide og Dansk Kirke i Sydfrankrig.

DAnes worldwide årsberetning 2012 17 I dagene 22.-23. september var generalsekretær Anne Marie Dalgaard på besøg i Berlin. Anledningen var 100-års jubilæet for Christianskirken, Den danske kirke i Berlin. Anne Marie Dalgaard mødtes med bl.a. ambassadør Per Poulsen-Hansen og var lørdag aften gæst ved en festmiddag i kirken. Søndag var der jubilæumsgudstjeneste i kirken, hvor Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, prædikede. Den 12.-14. oktober var Anne Marie Dalgaard hovedtaler ved årsmødet i Foreningen af Nordiske Klubber i Schweiz i Martigny. Foreningen samler som navnet antyder skandinaverne dér og bidrager som organisation til at styrke netværket og de mange klubber i Schweiz. På årsmødet drøftede deltagerne bl.a. mærkesager som dobbelt statsborgerskab, og ikke mindst fra svensk side var der stor opbakning til Danes Worldwide i arbejdet med at lægge pres på de danske politikere på området. Seminarer I samarbejde med DI afholdt Danes Worldwide den 18. januar 2012 et seminar om udstationering, hvor repræsentanter for ca. 35 danske virksomheder deltog. I sit indlæg nævnte generalsekretær Anne Marie Dalgaard vigtigheden af for virksomheden at vælge den rigtige samarbejdspartner i forbindelse med udstationering. Og understregede, at Danes Worldwide er udedanskernes livline til virksomheden og Danmark. Seminaret var en stor succes og førte til, at flere virksomheder tegnede et Danes Worldwide Corporate Membership. Samtidig kan vi i 2012 også glæde os over, at en række danske virksomheder indgik en corporate membership-aftale med os. Tak til vores sponsorer Der skal rettes en stor tak til vores sponsorer for at støtte Danes Worldwides aktiviteter. Uden denne støtte ville vi som almennyttig forening med et beskedent budget ikke være i stand til at udvikle nye produkter eller afholde større arrangementer til glæde for danskere i udlandet. Vores sponsorer i 2012 har været: A.P. Møller Fonden (Udvikling af nyt projekt Dansk Light ) Carlsberg A/S (Kronborgmødet) Danske Bank (Kronborgmødet) Jebsen & Co. (Udvikling af Dansk Light - projektet) Oticonfonden (Kronborgmødet) Tuborgfondet (Ny platform til DANES Fjernundervisning). Vi er også taknemmelige for, at ØK s Almennyttige Fond og Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond tålmodigt har opretholdt deres tilsagn til at støtte Dansk Light -projektet, indtil vi i 2012 endelig fik sikret den manglende finansiering. Peter Moe Rasmussen fra Tuborgfondet og Anne Marie Dalgaard.

18 DAnes worldwide årsberetning 2012 Regnskab Resultatopgørelse 1. januar 31. december 2012 2011 DKK DKK Indtægter 5.940.915 5.914.731 Andre eksterne omkostninger -5.921.657-5.259.769 Bruttoresultat 19.258 654.962 Personaleomkostninger, ej fordelt andel -1.839.024-2.306.041 Af og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver -84.873-49.936 Resultat før finansielle poster 1.904.639 1.701.015 Finansielle indtægter 834.267 784.082 Finansielle omkostninger -531.719-130.181 Årets resultat 1.602.091 1.047.114 Resultatdisponering Forslag til resultatdisponering Overført resultat -1.602.091-1.047.114 1.602.091 1.047.114

DAnes worldwide årsberetning 2012 19 Balance 31. december Aktiver 2012 2011 DKK DKK Website, udvikling 0 84.873 Immaterielle anlægsaktiver 0 84.873 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 0 0 Materielle anlægsaktiver 0 0 Andre værdipapirer og kapitalandele 13.065.652 13.844.998 Andre tilgodehavender 131.522 131.522 Finansielle anlægsaktiver 13.197.174 13.976.520 Anlægsaktiver 13.197.174 14.061.393 Andre tilgodehavender 386.254 182.705 Periodeafgrænsningsposter 200.698 223.156 Tilgodehavender 586.952 405.861 Likvide beholdninger 3.265.132 2.752.213 Omsætningsaktiver 3.852.084 3.158.074 Aktiver 17.049.258 17.219.467 Passiver 2012 2011 DKK DKK Kapitalkonto 450.000 450.000 Kursregulering, værdipapirer 250.000-840.687 Kronborgmødets gæstefond 0 21.895 Overført resultat 11.321.222 12.923.313 Egenkapital 12.021.222 12.554.521 Mellemregning Den Danske Sommerskole 2.734.311 2.913.720 Anden gæld 1.441.275 894.282 Periodeafgrænsningsposter 852.450 856.944 Kortfristede gældsforpligtelser 5.028.036 4.664.946 Gældsforpligtelser 5.028.036 4.664.946 Passiver 17.049.258 17.219.467

20 DAnes worldwide årsberetning 2012 Egenkapitalopgørelse Kapitalkonto DKK Kursregulering, værdipapirer Kronborgmødets gæstefond Overført resultat I alt Egenkapital 1. januar 450.000 840.687 21.895 12.923.313 12.554.521 Årets nedskrivning 0 1.090.687 0 0 1.090.687 Årets resultat 0 0 21.895 1.602.091 1.623.986 Egenkapital 31. december 450.000 250.000 0 11.321.222 12.021.222