AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 Landbrugsstyrelsen har i bestilling sendt d. 21. august 2018 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at om at opdatere DCA rapporten Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2016 med data for 2017 Besvarelsen er udarbejdet af akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen og kortmaterialet er udarbejdet af It-medarbejder Eva Overby Bach fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelsen er foretaget af akademisk medarbejder Finn P. Vinther fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 5.19 i Ydelsesaftale Planteproduktion 2018-2021. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 8. januar 2019 Direkte tlf.: 8715 7441 Mobiltlf.: 9350 8931 E-mail: lene.hegelund@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: 31119103 Journal 2018-760-000766 Venlig hilsen Lene Hegelund DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: +45 8715 6000 E-mail: dca@au.dk http:// dca.au.dk
DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 08.01.2019 Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2017 Birger Faurholt Pedersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet GIS-analyser og kortlayout i rapporten er udarbejdet af Eva Overby Bach, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 1
Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metodebeskrivelse... 3 3. Resultater... 4 3.1 Staten... 7 3.2 Afgrøder... 9 3.3 Geografi... 11 4. Konklusion... 13 5. Referencer... 13 Bilag 1... 14 2
1. Baggrund DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er i en bestilling fra Landbrugsstyrelsen blevet bedt om at opdatere rapporten Offentligt ejet landbrugsjord forpagtning, driftsform og afgrødetype 2016 udarbejdet i januar 2018 (Pedersen, 2018). Nærværende notat omfatter indberetninger for 2017, og er i al væsentlighed udarbejdet efter samme metode som Pedersen (2018). 2. Metodebeskrivelse Analysen er foretaget efter samme metode som analysen vedr. 2016 (Pedersen, 2018). Det vil sige, at den er baseret på oplysninger angivet via det generelle landbrugsregister (GLR) i ansøgning om grundbetaling i 2017, det centrale virksomhedsregister (CVR), ejendomsstamregistret (ESR) og ejendomsoplysninger i matriklen. Der er dog ændringer i forhold til tidligere års opgørelser på grund af ændringer i basisdata fra GLR foranlediget af nedlæggelsen af HEMA-databasen i Landbrugsstyrelsen og overgangen til CAPTASdatabasen inden opstarten på høståret 2016. Basisoplysningerne genereres ikke på samme måde som hidtil, og har ikke som hidtil direkte sammenhæng med de øvrige GLR-data, som anvendes til opgørelsen over offentligt ejet landbrugsjord. Det betyder bl.a., at sammenhængen mellem ejendom, adresser, marker og ejere skal fremskaffes via flere andre kilder (data fra tidligere år mv.). Denne metode vil derfor kunne tilføje en vis usikkerhed om ejerskab og forpagtning m.v. Opgørelserne i denne rapport er baseret på de arealer, der er anmeldt via grundbetalingsordningen. I forbindelse med ansøgning om grundbetaling angiver ansøger, hvilke arealer der rådes over, hvilken ejendom arealerne tilhører, samt hvorvidt de er ejede eller tilforpagtede. Fra 2014 dækker det digitale markkort over 99% procent af markerne. Det er derfor muligt at foretage en meget præcis analyse ved at sammenstille markkortet med ejendomstemaet fra matriklen. Herved kan fastlægges, hvilken ejendom den enkelte mark tilhører. De ansøgte marker, hvor det ejendomsretlige tilhørsforhold ikke kan afgøres, indgår ikke i analysen. Dette areal har hidtil ligget på 10.000-12.000 ha, da data normalt er modtaget fra Landbrusgsstyrelsen, inden sagsbehandlingen er 100% afsluttet. For de forsinkede 2017- data er det imidlertid kun 20 små marker, der ikke kan stedfæstes. Det betyder, at hele 99,996% af arealerne kan stedfæstes i analysen af 2017-data. Fra virksomhedsregistret hentes oplysning om CVR-numre på offentlige enheder. I virksomhedsregistret er angivet virksomhedernes navn og virksomhedstype. De statslige virksomheder kan findes under to virksomhedstyper, henholdsvis statslig administrativ enhed og øvrige virksomheder. I forbindelse med analysen er virksomhederne grupperet på ministerium, som bl.a. vist i Bilag 1. De kommunale virksomheder findes under primærkommuner. Der findes ligeledes kommunale institutioner under øvrige virksomheder. Disse er ikke medtaget i opgørelsen, da de arealmæssigt udgør en meget lille del og er svære at skille ud. De kirkelige virksomheder findes under folkekirkelige institutioner. De regionale myndigheder ejer en meget lille del, og er kun medtaget under hovedopgørelserne. I ESR er angivet oplysning om ejendommens ejer. De offentligt ejede ejendomme findes via CVR-numre for offentligt ejede virksomheder og CVR-numre for ejer. Den enkelte mark kan således tilknyttes oplysning om, hvilken offentligt ejet enhed der ejer denne. Fra ansøgning om grundbetaling kendes CVR-nummer på bedriften. Herved kan afgøres, om CVRnummeret på bedriften og CVR-nummeret på ejeren af ejendommen er det samme. I denne 3
opgørelse betragtes arealer ikke som bortforpagtet, såfremt den offentlige enhed, der ejer og driver jorden, tilhører samme hovedenhed. Det vil sige samme kommune, region, folkekirkelige institution eller ministerium. Arealer, der ejes af Miljø- og Fødevareministeriet eller en af dennes enheder, betragtes således ikke som bortforpagtet, såfremt de drives af en anden enhed under ministeriet, f.eks. Naturstyrelsen (NST) i Vestjylland. Det overordnede resultat af analysen over offentligt ejede arealer i 2017 kan ses i Tabel 1. Resultatet viser samlet set en lille stigning i det offentligt ejede landbrugsareal på 3% fra 2016 til 2017. Tabel 1. Opgørelse over offentligt ejet landbrugsareal 2015, 2016 og 2017. 2015 Markopgørelse 2016 Markopgørelse 2017 Markopgørelse Ændring fra 2016 til 2017 Areal Procentvis ændring Folkekirken 8.474 8.324 8.322-2 0% Kommuner 24.128 23.748 23.931 183 1% Region 182 123 163 40 33% Stat 35.658 36.963 38.768 1.805 5% I alt 68.442 69.158 71.184 2.026 3% Arealopgørelsen foretaget på markniveau indeholder både afgrøde og driftsform for den enkelte mark, og giver mulighed for at opgøre omfanget af forskellige afgrøder på de offentligt ejede arealer. Hermed er det muligt også at opgøre, hvor stor en del af omdriftsarealet, der drives økologisk. Kilde og anvendte oplysninger på markniveau er vist i Tabel 2. Tabel 2. Anvendte oplysninger på markniveau samt kilde. Kilde Oplysning pr. mark Grundbetalingsordning Afgrøde Bedriftsnummer Driftsform (økologisk/konventionel) CVR-nummer for bedriften Grundbetalingsordning + CVR GIS via markkort og matrikelkort (tema jordstykke) ESR ESR + CVR GIS via markkort og kommunekort Offentlig enhed bedrift Ejendomsnummer CVR-nummer på ejer Offentlig enhed ejer Kommune, hvor marken er beliggende Ansøgning om grundbetaling indeholder oplysning om bedriftens driftsform i form af en kode for økologisk drift samt omlægningsår for de enkelte marker. Kun de arealer, hvor der er angivet et omlægningsår på markniveau og en øko-autorisationskode på bedriftsniveau, indgår som økologiske i opgørelserne for 2015 og 2016. Oplysninger om økologisk drift er i 2017 krydstjekket med et ekstra udtræk fra Landbrugsstyrelsen over de aktive økologiske bedrifter. Dette sikrer, at datasættet i 2017 svarer til udtrækkene fra 2015 og 2016, da data i 2017 som nævnt ovenfor er udtrukket på en lidt anden måde end tidligere. 4
3. Resultater Det samlede areal ejet af det offentlige og anmeldt i grundbetalingsordningen i 2017 er på 71.184 ha, som det fremgår af Tabel 3, hvor hovedtal for folkekirken, kommune, region og stat ligeledes er vist. I Bilag 1 (Tabel 8 og 9) er vist det samlede areal og areal i omdrift ejet af henholdsvis staten, kommunerne, regioner og folkekirken opgjort på driftsform og forpagtningsstatus i 2017 samt ændringer fra 2016 til 2017. Tabel 3. Hovedtal for folkekirke, kommuner, region og stat i 2017 samt forskel ift. 2016. Enhed Arealer i omdrift Økologisk drevet Alle arealer Omdrift (procent) Økologisk drevet Folkekirken 2017 8.322 7.262 8.205 953 87,3% 98,6% 11,4% Kommune 2017 23.931 15.572 22.326 6.490 65,1% 93,3% 27,1% Region 2017 163 143 145 17 88,0% 89,1% 10,4% Stat 2017 38.768 9.544 32.317 14.789 24,6% 83,4% 38,1% Offentligt ejet i alt 2017 71.184 32.521 62.994 22.249 45,7% 88,5% 31,3% Offentligt ejet i alt 2016 69.158 31.618 58.444 19.530 45,7% 84,5% 28,2% Forskel 2017-2016 2.026 903 4.550 2.719 0,0% 4,0% 3,1% Af Tabel 3, 8 og 9 kan Figur 1 udledes. Heraf fremgår, at omkring halvdelen (54%) af de offentligt ejede arealer ejes af staten, kommunerne ejer ca. en tredjedel (34%), mens folkekirken ejer 12%. Regionernes andel er under 1%. Hvis der kun ses på omdriftsarealer, skifter billedet, her er kommunernes andel størst og udgør omkring halvdelen (48%), mens statens andel er 29% og folkekirkens andel 22%. 100% Offentligt ejet areal fordelt på ejer 80% 60% 40% 20% 0% Alle arealer Arealer i omdrift alle arealer i omdrift Stat 54% 29% 51% 26% Region 0% 0% 0% 0% Kommune 34% 48% 35% 50% Folkekirken 12% 22% 13% 24% Figur 1. Offentligt ejet areal fordelt på ejer opgjort for alle arealer, arealer i omdrift og bortforpagtede arealer i 2017. 5
Staten og kommunerne har tidligere ejet stort set lige store andele af de bortforpagtede arealer, men nu er statens andel øget til 51%, mens kommunernes andel er faldet til 35%, og folkekirkens andel udgør 13% (Figur 1). Kommunerne er dominerende, når der ses på bortforpagtede arealer i omdrift. Af disse ejes 50% af kommunerne, mens statens og folkekirkens andel udgør hhv. 26% og 24% (Figur 1). Det samlede offentligt ejede økologisk drevne areal er på 22.249 ha svarende til 31% af det offentligt ejede areal (Tabel 3). Heraf var 8.675 ha (39%) i omdrift (Tabel 9 i Bilag 1). De bortforpagtede arealer udgør samlet 62.994 ha, hvoraf 18.486 ha blev drevet økologisk svarende til 29% (Tabel 8 i Bilag 1). De statsejede arealer har den største økologiske andel med 38% drevet økologisk (Tabel 3). Af de kommunalt ejede arealer drives 27% økologisk, mens 11% af folkekirkens arealer drives økologisk. Billedet ændres lidt, hvis der ses på arealer i omdrift. Den økologiske andel stiger lidt for staten til 41%, mens den falder lidt for kommunerne til 25% (Figur 2). For folkekirkens arealer er der ingen ændring. For bortforpagtede arealer er andelen stort set den samme bortset fra de statsejede arealer, hvor andelen af økologisk drevne arealer er omkring 36% (Figur 2). 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel økologisk drevet fordelt på ejer Alle arealer Arealer i omdrift Figur 2. Andel af offentligt ejede arealer, der er drevet økologisk i 2017. alle arealer i omdrift Folkekirken 11% 10% 11% 10% Kommune 27% 25% 27% 31% Stat 38% 41% 36% 32% Offentligt ejet i alt 31% 27% 29% 24% Set i forhold til 2016 er den økologiske andel samlet set steget fra 28% til 31% (Figur 2 vs. Pedersen, 2018). Statens andel, der er drevet økologisk, er steget fra 36% til 38%, kommunernes andel er steget mest fra 22% til 27%, og folkekirkens andel er faldet lidt fra 12% til 11% (Figur 2 vs. Pedersen, 2018). Til sammenligning var 8,9% af alle arealer i hele landet økologisk drevne i 2017 mod 7,9% i 2016 (Pedersen, 2018). Fordelingen af de kommunalt ejede landbrugsjorder fremgår af Bilag 1 (Tabel 13), og viser de anmeldte arealer, bortforpagtede arealer, arealer i omdrift og økologisk drevne arealer samt den samlede ændring i kommunalt ejede landbrugsjorder fra 2016 til 2017. 6
3.1 Staten De statsejede arealer er fordelt på ministerier og statsvirksomheder under de enkelte ministerier, som det fremgår af Tabel 7 i Bilag 1. I Figur 3 ses de statsejede arealer fordelt på ministerier, hvor det fremgår, at langt størstedelen af arealerne (85%) ejes af Miljø- og Fødevareministeriet. De øvrige arealer (15%) tilhører bl.a. Forsvarsministeriet med 6% og Justitsministeriet samt Klima- Energi- og Bygningsministeriet begge med 3%, mens de resterende ministerier tilsammen ejer omkring 3% af de anmeldte arealer. Hvis der udelukkende ses på omdriftsarealer, ændres billedet. Miljø- og Fødevareministeriet ejer stadig den største andel (69%) efterfulgt af Justitsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet hver med (10%), Transportministeriet (5%)og Forsvarsministeriet (4%). De tre øvrige ministerier ejer hver under 1% af omdriftsarealerne. Statsejet areal fordelt på ministerier 100% 80% 60% 40% 20% Uddannelses- og Forskningsministeriet Alle arealer Arealer i omdrift Bortforpagt et alle arealer Bortforpagt et i omdrift 0% 0% 0% 0% Transportministeriet 1% 5% 2% 6% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 0% 1% 0% 1% Miljø- og Fødevareministeriet 85% 69% 87% 74% Kulturministeriet 0% 1% 0% 0% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 0% 3% 10% 3% 12% Justitsministeriet 3% 10% 0% 1% Forsvarsministeriet 6% 4% 7% 5% Figur 3. Statsejede arealer i grundbetalingsordningen fordelt på ministerier i 2017. I Tabel 4 er vist hovedtal for de arealmæssigt største ministerier. Detaljerede oplysninger findes i Bilag 1 (Tabel 7-11), som viser det samlede areal og areal i omdrift, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus, for samtlige ministerier med areal i grundbetalingsordningen. Det fremgår af Tabel 4, at der er stor variation i de forskellige ministeriers anvendelse af bortforpagtning, andel af arealer i omdrift og valg af driftsform. De økologisk drevne arealer varierer således fra 0% i Uddannelses- og Forskningsministeriet til 98% i Justitsministeriet. 7
Miljø- og Fødevareministeriet ejer langt den største del af de statsligt ejede landbrugsarealer, og har fra 2016 til 2017 øget det økologisk drevne areal med 1.167 ha (Tabel 5) til nu 34% (Tabel 4) af arealerne med økologisk drift. I forhold til 2016 er den statsligt ejede landbrugsjord øget med 1.805 ha i 2017, som det fremgår af Tabel 5. Tabellen viser også, at der rokeres meget rundt med arealerne mellem ministerierne og anvendelsen af landbrugsjorden mellem 2016 og 2017. Flere arealer er nu i omdrift eller bortforpagtede, og andelen af økologisk drevne arealer er også forøget. Samlet set har ændringerne fra 2016 til 2017 resulteret i en forøgelse i andelen af økologisk drevne arealer med 2%. Især springer i øjnene, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har reduceret arealet med 544 ha, mens Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har øget arealet med 460 ha. Det skyldes bl.a., at arealerne, som tidligere ifølge ESR i 2016 var ejet af Aarhus Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, nu ifølge ESR i 2017 ejes af Bygningsstyrelsen (se også Tabel 7). Tabel 4. Hovedtal for ministerierne i 2017. Ministerium Alle arealer Arealer i omdrift Økologisk drevet Omdrift (procent) Økologisk drevet Forsvarsministeriet 2.481 408 2.139 1.921 16% 86% 77% Justitsministeriet 1.357 946 131 1.325 70% 10% 98% Klima, Energi- og Bygningsministeriet 1.100 942 1.100 40 86% 100% 4% Kulturministeriet 107 61 44 66 57% 42% 62% Miljø- og Fødevareministeriet 33.058 6.585 28.251 11.366 20% 85% 34% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 81 81 81-100% 100% 0% Transportministeriet 575 511 561 71 89% 98% 12% Uddannelses- og Forskningsministeriet 10 10 10-100% 100% 0% Statsejet i alt 38.768 9.544 32.317 14.789 25% 83% 38% Tabel 5. De største forskelle mellem 2016 (Pedersen, 2018) og 2017 (nærværende opgørelse). Ministerium Arealer i omdrift Omdrift (procent) Alle arealer Økologisk drevet Økologisk drevet Forsvarsministeriet 259 20-59 302-1% -13% 5% Klima, Energi- og Bygningsministeriet 460 433 460 0 6% 0% -3% Miljø- og Fødevareministeriet 1.613 704 4.414 1.167 1% 10% 2% Uddannelses- og Forskningsministeriet -544-341 -362-7 37% 33% -1% Øvrige ministerier 17 53 43 30 2% 2% 1% Statsejet i alt 1.805 870 4.496 1.492 1% 8% 2% 8
3.2 Afgrøder I Figur 4 er vist afgrøder fordelt på ejerskab. I Bilag 1 (Tabel 12-13) er vist afgrøder opdelt på hovedtyper, samt de bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrødetype. De offentligt ejede arealer har generelt en afgrødesammensætning med en betydeligt større andel af vedvarende græs (34%) end hele landet (8%). Andelen af markafgrøder i omdrift (inkl. kornafgrøder) er tilsvarende lav (33%), mindre end halvt så stor som hele landet (77%). Samlet set er 46% af de offentligt ejede arealer i omdrift (heraf græs i omdrift 13%), mens omdriftsarealet udgør 88% på landsplan. Andelen af udyrkede arealer, skov o.l. er 2-3 gange større på offentligt ejede arealer. Der er meget små forskydninger mellem andelen af permanente græsarealer og andelen af græsarealer i omdrift fra 2016 til 2017 i modsætning til, hvad der var tilfældet fra 2015 til 2016, jfr. Tabel 6. 100% Afgrødetype fordelt på ejer 80% 60% 40% 20% 0% Folkekirken Kommune Stat Offentlig ejet Hele landet Andet 0% 0% 1% 1% 1% Skov 0% 0% 3% 2% 1% Udyrket, vildtagre, naturlignende 0% 1% 3% 2% 0% Braklægning med græs 2% 6% 23% 15% 2% Græs permanent 10% 26% 45% 34% 8% Græs omdrift 11% 13% 13% 13% 11% Øvrige markafgrøder omdrift 76% 52% 12% 33% 77% Figur 4. Afgrøder fordelt på ejerskab i 2017. Ændringen i afgrødesammensætningen er analyseret nærmere i Tabel 6, hvor arealer med de otte mest anvendte afgrøder for de offentligt ejede jorder er vist. Desuden er de fire afgrødetyper med hhv. største fald og stigninger fra 2016 til 2017 angivet særskilt. Som det fremgår af Tabel 6, er arealerne med permanent græs (afgrødekoder 252, 254 og 276) nogenlunde ens i 2016 og 2017. Til gengæld er arealerne med braklægning med græs (afgrødekoder 318) steget med knap 700 ha. 9
Tabel 6. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2014, 2015, 2016 og 2017 samt de største fald og stigninger fra 2016 til 2017 for alle offentligt ejede landbrugsjorder. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2014 Areal 2015 Areal 2016 Areal 2017 ha 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 13.582 17.039 10.695 11.204 318 Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtelse, Braklægning med græs 2.225 2.396 8.066 8.740 der ikke er landbrugsarealer 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift 5.818 6.030 6.484 6.044 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 4.506 6.791 6.536 5.795 11 Vinterhvede Øvrige markafgrøder omdrift 5.763 5.458 4.846 5.064 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 6.120 3.766 3.173 3.316 260 Kløver- og lucernegræs underr 50 % kløver Græs omdrift 3.565 2.899 3.367 3.293 (omdrift) 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 0 2.322 2.797 Største fald 2016-2017 alle offentligt ejede landbrugsjorder Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 Areal 2017 Forskel 2016-2017 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 6.536 5.795-741 216 Silomajs Øvrige markafgrøder omdrift 1.775 1.307-468 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift 6.484 6.044-440 13 Vinterhvede, brødhvede Øvrige markafgrøder omdrift 293 133-160 Største stigninger 2016-2017 alle offentligt ejede landbrugsjorder Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 318 Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtelse, der ikke er landbrugsarealer Areal 2017 Forskel 2016-2017 Braklægning med græs 8.066 8.740 674 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 10.695 11.204 509 3 Havre Øvrige markafgrøder omdrift 1.328 1.821 492 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 2.322 2.797 475 Totalt set udgør de offentligt ejede landbrugsjorder 2,7% af det samlede areal, men i Bilag 1 (Tabel 15) ses det, at den offentligt ejede andel af visse afgrødekategorier er langt større, f.eks. skovrejsning på tidligere landbrugsjord, hvor den offentligt ejede andel af det samlede areal er 90%. Ses der udelukkende på de statsejede arealer, er der fra 2015 til 2016 store ændringer i afgrødesammensætningen for græsarealerne. Fra 2016 til 2017 er ændringerne mindre, men der er fortsat en årlig variation i afgrødetypen. Fordelingen af arealet af de otte største afgrødetyper for de statsejede landbrugsjorder kan ses i Bilag 1 (Tabel 16). Desuden er vist de fire afgrødetyper med hhv. de største fald og stigninger fra 2016 til 2017. 10
3.3 Geografi Andelen af de offentligt ejede økologisk drevne arealer er ujævnt fordelt over landet, som illustreret på Figur 5, der viser tallene fra 2017. I nogle kommuner er der en forholdsvis høj andel økologiske arealer (fx flere kommuner i hovedstadsområdet samt Syddjurs kommune), mens der i andre kommuner slet ikke findes økologisk drevne offentlige landbrugsarealer (fx Fredericia, Struer, Faxe og Samsø). En årsag til den ujævne fordeling kan være den ligeledes meget ujævne anvendelse af bortforpagtning og forskelle i forpagternes valg af konventionel eller økologisk jordbrug. Andelen af bortforpagtede offentlig ejede landbrugsarealer fremgår af Figur 6. Figur 5. Andel af økologisk drevne marker for hele landet (venstre) og de offentligt ejede arealer (højre) i 2017. Bemærk at skala for de to kort er forskellig, da økologisk drevne offentligt ejede arealer udgør langt større andel end de økologisk drevne marker i hele landet. Figur 6. Andel af bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer i 2017. Det bortforpagtede landbrugsareal udgør 85% af det offentligt ejede areal (Bilag 1, Tabel 8). 11
Figur 7. Andel af økologisk drevne bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer (venstre) og andel af de offentligt ejede landbrugsarealer (højre) i 2017. Stat (øverst), kommuner (midt) og folkekirke (nederst). 12
Fordelingen af hhv. statens, kommunernes og folkekirkens bortforpagtede arealer ses på figur 7. Mens mere end 93% af de kommunalt og folkekirkeligt ejede jorder er bortforpagtede, er kun 83% af de statsligt ejede jorder bortforpagtet (Bilag 1, Tabel 8). 4. Konklusion Det vigtigste resultat af analysen vedr. offentligt ejet landbrugsjord i 2017 er, at den økologiske andel samlet set er steget fra 28% i 2016 til nu 31 %. Statens andel drevet økologisk er steget fra 36% til 38%, kommunernes er steget fra 22% til 27% og folkekirkens andel er steget fra 10% til 11%. 5. Referencer Pedersen, B. F (2018). Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og dyrkningsform 2016: https://pure.au.dk/portal/files/120471809/levering_offentlig_ejet_landbrugsjord_2016.pdf 13
Bilag 1 Tabel 7. Liste over statsvirksomheder, der ejer landbrugsjord, som indgår i en ansøgning om grundbetaling. Ministerium Navn i CVR CVR nummer Anmeldt areal i alt Ændring fra 2016 til 2017 Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen 16287180 2.481 279 Forsvarsministeriet, Departementet 25775635 - -21 Justitsministeriet Justitsministeriet, Departementet 22507915 162 1 Kriminalforsorgen 53383211 1.195-1 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen 58182516 1.100 460 Kulturministeriet Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 82269118 62 - Nationalmuseet 22139118 41-1 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme 34072191 3 - Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet 36876115 55 - Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 20814616 2.612-529 Landbrug og Fiskeri, Departementet 22506919 - -24 Naturstyrelsen 33157274 23.385 4.596 NST Blåvandshuk 28422881 - -1.081 NST Bornholm 28422741 404 3 NST Fyn 28422857 32 4 NST Hovedstaden 28422903 81-0 NST Kronjylland 28422717 187 0 NST Midtjylland 28422814 1 - NST Thy 28422768 22-0 NST Vendsyssel 28422865 2 - NST Vestjylland 28422733 406 22 NST Vestsjælland 28422806 2 0 NST Østsjælland 28422873 - -4 Skov- og Naturstyrelsen 11916910 5.868-1.374 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Statens Serum Institut 46837428 81 0 Transportministeriet Banedanmark 18632276 44 41 Trafikstyrelsen 27186386 21-0 Vejdirektoratet 60729018 510-22 Uddannelses- og Forskningsministeriet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 57607556 - -354 Uddannelses- og Forskningsministeriet 16805408 10 - Aarhus Universitet 31119103 - -190 14
Tabel 8. Det samlede areal ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2017. Ejer Økologisk Konventionel I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Folkekirken 117 117 0% Primærkommune 476 1.128 1.604 30% Region 18 18 0% Stat 3.287 3.164 6.451 51% Ikke bortforpagtet i alt 3.763 4.427 8.190 46% Procent bortforpagtet Folkekirken 953 7.252 8.205 12% 99% Primærkommune 6.014 16.312 22.326 27% 93% Region 17 128 145 12% 89% Stat 11.502 20.815 32.317 36% 83% i alt 18.486 44.507 62.994 29% 88% Samlet Folkekirken 953 7.369 8.322 11% Primærkommune 6.490 17.441 23.931 27% Region 17 146 163 10% Stat 14.789 23.979 38.768 38% Offentligt ejet i alt 22.249 48.934 71.184 31% Tabel 9. Areal i omdrift ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i enkeltbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i 2017. Ejer Økologisk Konventionel I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Folkekirken 44 44 0% Primærkommune 153 179 332 46% Region 11 11 0% Stat 1.310 186 1.496 88% Ikke bortforpagtet i alt 1.463 420 1.883 77% Procent bortforpagtet Folkekirken 830 6.388 7.218 12% 99% Primærkommune 3.806 11.433 15.240 25% 98% Region 14 118 132 11% 92% Stat 2.561 5.486 8.047 32% 84% i alt 7.212 23.426 30.638 24% 94% Samlet Folkekirken 830 6.432 7.262 11% Primærkommune 3.959 11.613 15.572 25% Region 14 129 143 10% Stat 3.871 5.672 9.544 41% Offentligt ejet i alt 8.675 23.846 32.521 27% 15
Tabel 10. Det samlede areal, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus i 2017. Ministerium Økologisk Konventionelt I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Forsvarsministeriet 341 341 0% Justitsministeriet 1.226 1.226 100% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet 62 62 100% Miljø- og Fødevareministeriet 1.999 2.808 4.807 42% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Transportministeriet 14 14 0% Uddannelses- og Forskningsministeriet Ikke bortforpagtet i alt 3.287 3.164 6.451 51% Procent bortforpagtet Forsvarsministeriet 1.921 218 2.139 90% 86% Justitsministeriet 99 32 131 76% 10% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 40 1.060 1.100 4% 100% Kulturministeriet 3 41 44 8% 42% Miljø- og Fødevareministeriet 9.367 18.884 28.251 33% 85% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 81 81 0% 100% Transportministeriet 71 490 561 13% 98% Uddannelses- og Forskningsministeriet - 10 10 0% 100% i alt 11.502 20.815 32.317 36% 83% Andel af statens Samlet arealer Forsvarsministeriet 1.921 560 2.481 77% 6% Justitsministeriet 1.325 32 1.357 98% 3% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 40 1.060 1.100 4% 3% Kulturministeriet 66 41 107 62% 0% Miljø- og Fødevareministeriet 11.366 21.692 33.058 34% 85% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 81 81 0% 0% Transportministeriet 71 504 575 12% 1% Uddannelses- og Forskningsministeriet - 10 10 0% 0% I alt 14.789 23.979 38.768 38% 100% 2016 13.298 23.665 36.963 36% Forskel mellem 2016 og 2017 1.491 314 1.805 2% 5% 16
Tabel 11. Areal i omdrift, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus i 2017. Ministerium Økologisk Konventionelt I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Forsvarsministeriet Justitsministeriet 844 844 100% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet 32 32 100% Miljø- og Fødevareministeriet 434 172 606 72% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Transportministeriet 14 14 0% Uddannelses- og Forskningsministeriet Ikke bortforpagtet i alt 1.310 186 1.496 88% Procent bortforpagtet Forsvarsministeriet 320 88 408 79% 100% Justitsministeriet 89 13 102 87% 11% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 26 915 942 3% 100% Kulturministeriet 0 28 28 0% 47% Miljø- og Fødevareministeriet 2.063 3.917 5.979 34% 91% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 81 81 0% 100% Transportministeriet 63 434 497 13% 97% Uddannelses- og Forskningsministeriet - 10 10 0% 100% i alt 2.561 5.486 8.047 32% 84% Andel af statens Samlet arealer Forsvarsministeriet 320 88 408 79% 4% Justitsministeriet 933 13 946 99% 10% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 26 915 942 3% 10% Kulturministeriet 32 28 61 53% 1% Miljø- og Fødevareministeriet 2.496 4.089 6.585 38% 69% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 81 81 0% 1% Transportministeriet 63 448 511 12% 5% Uddannelses- og Forskningsministeriet - 10 10 0% 0% I alt 3.871 5.672 9.544 41% 100% 2016 3.443 5.403 8.846 39% Forskel mellem 2016 og 2017 428 269 698 2% 8% 17
Tabel 12. Afgrøder fordelt på ejerskab i 2017. Ejer Andet Braklægning med græs Græs omdrift Skov Græs permanent Udyrket, vildtagre, naturlign I alt 2017 I alt 2016 Øvrige markafgrøder omdrift Forskel 2016-2017 Folkekirken 35 167 918 831 15 12 6.344 8.322 8.324-2 Kommune 72 1.511 3.224 6.337 96 343 12.348 23.931 23.748 183 Region 3 25 17 119 163 123 40 Stat 367 8.905 4.884 17.337 1.306 1.308 4.660 38.768 36.963 1.805 Offentligt ejet i alt 477 10.583 9.052 24.522 1.417 1.663 23.469 71.184 69.158 2.026 2016 482 9.458 8.097 24.718 1.563 1.319 23.521 69.158 Forskel mellem 2016 og 2017-5 1.125 955-196 -146 344-52 2.026 Tabel 13. Offentligt ejede bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrøde i 2017. Afgrødetype Driftsform Folkekirken Primærkommune Stat Region Offentligt ejet i alt Miljø- og Fødevareministeriet Konventionel Andet 35 47 186 268 138 Braklægning med græs 125 933 5.218 6.276 5.149 Græs omdrift 530 2.149 2.402 3 5.086 2.151 Græs permanent 694 3.796 9.092 10 13.592 8.851 Skov 0 2 391 394 391 Udyrket, vildtagre, naturlign 9 100 442 552 437 Øvrige markafgrøder omdrift 5.858 9.284 3.084 115 18.341 1.766 Konventionel i alt 7.252 16.312 20815 128 44.507 18.884 Økologisk Andet 1 20 20 2 43 2 Braklægning med græs 9 176 1.815 2.000 1.631 Græs omdrift 345 913 1.734 13 3.004 1.414 Græs permanent 110 1.824 6.210 0 8.144 4.887 Skov 1 14 255 269 187 Udyrket, vildtagre, naturlign 2 174 642 818 598 Øvrige markafgrøder omdrift 486 2.893 827 1 4.207 649 Økologisk i alt 953 6.014 11.502 17 18.486 9.367 Samlet Andet 35 68 206 2 311 140 Braklægning med græs 134 1.109 7.033 0 8.276 6.780 Græs omdrift 875 3.062 4.136 16 8.090 3.565 Græs permanent 804 5.620 15.301 10 21.736 13.738 Skov 1 16 646 0 662 578 Udyrket, vildtagre, naturlign 12 274 1.084 0 1.370 1.035 Øvrige markafgrøder omdrift 6.344 12.177 3.911 116 22.548 2.414 i alt 8.205 22.326 32.317 145 62.994 28.251 18
Tabel 14. Kommunalt ejede arealer anmeldt i grundbetalingsordningen 2017. Hovedstaden Midtjylland Kommune nr. Kommune navn Anmeldt areal Areal i omdrift Økologisk drevet Forskel 2016-17 101 Københavns 26 26 12 0 147 Frederiksberg 0 151 Ballerup 221 221 96 208 8 153 Brøndby 9 9 0 155 Dragør 56 56 23 0 157 Gentofte 0 159 Gladsaxe 0 161 Glostrup 0 163 Herlev 51 24 22 51 0 165 Albertslund 37 0 37-1 167 Hvidovre 6 6 0 169 Høje-Taastrup 160 160 115 140-8 173 Lyngby-Taarbæk 69 69 34 69 0 175 Rødovre 5 5 5 0 183 Ishøj 202 115 124-13 185 Tårnby 28 28 24 0 187 Vallensbæk 43 43-4 190 Furesø 96 53 49 61 9 201 Allerød 98 98 73 90 0 210 Fredensborg 142 142 76-2 217 Helsingør 208 198 99 66-2 219 Hillerød 384 382 275 95 26 223 Hørsholm 76 76 17-1 230 Rudersdal 202 5 3-2 240 Egedal 178 178 129 35-9 250 Frederikssund 250 225 189 31-24 260 Halsnæs 127 77 90 59 9 270 Gribskov 160 117 135 28 3 400 Bornholm 175 161 105 26 2 615 Horsens 617 586 457 99 5 657 Herning 1.033 1.000 560 371 61 661 Holstebro 315 315 205 37-64 665 Lemvig 126 126 57 26 1 671 Struer 96 96 96 32 706 Syddjurs 240 240 220 80 19 707 Norddjurs 216 216 150 121-9 710 Favrskov 261 261 206 105 22 727 Odder 187 187 169 9-4 730 Randers 587 504 364 221-11 740 Silkeborg 338 338 181 65 0 741 Samsø 2 2 2 2 746 Skanderborg 76 76 58 14-1 751 Århus 1.651 1.611 1.089 664 13 756 Ikast-Brande 251 250 211 92-22 760 Ringkøbing-Skjern 232 232 119 18 6 766 Hedensted 260 260 220 40 779 Skive 182 182 134 44-56 791 Viborg 427 399 224 27 4 19
Nordjylland Sjælland Syddanmark 773 Morsø 268 268 166 163-14 787 Thisted 366 366 295 54-7 810 Brønderslev 65 65 24-1 813 Frederikshavn 286 244 154 93-12 820 Vesthimmerland 319 319 198 138-92 825 Læsø 47 47 2 0 840 Rebild 203 203 171 22 25 846 Mariagerfjord 147 147 81 47 8 849 Jammerbugt 73 73 32 11-20 851 Aalborg 518 477 145 217-6 860 Hjørring 378 378 239 23 8 253 Greve 89 67 25 22-2 259 Køge 289 289 274 1 53 265 Roskilde 254 254 189 34-4 269 Solrød 26 26 15 9 306 Odsherred 96 96 43 13-3 316 Holbæk 294 294 167 152 7 320 Faxe 116 116 94-2 326 Kalundborg 226 226 182 84 45 329 Ringsted 202 202 181 29 10 330 Slagelse 340 340 241 31-65 336 Stevns 79 79 63 31-2 340 Sorø 61 61 59-1 350 Lejre 54 54 51 18 1 360 Lolland 237 237 212 4 112 370 Næstved 608 607 528 1-25 376 Guldborgsund 308 250 263 69 0 390 Vordingborg 223 175 150 51 27 410 Middelfart 285 206 196 0 60 420 Assens 158 158 121-11 430 Faaborg-Midtfyn 238 238 181 25 8 440 Kerteminde 130 130 120 80-3 450 Nyborg 98 89 19 5-3 461 Odense 620 585 283 359-11 479 Svendborg 119 119 100 14-21 480 Bogense 154 154 105-6 482 Langeland 54 54 27 0 492 Ærø 35 35 13 8-1 510 Haderslev 569 555 432 87 35 530 Billund 360 237 251 11 7 540 Sønderborg 495 495 322 134-30 550 Tønder 456 456 353 81 21 561 Esbjerg 1.049 1.014 586 302 12 563 Fanø 217 13 6 9 88 573 Varde 345 345 264 93-1 575 Vejen 298 298 245 53-40 580 Aabenraa 570 567 419 368-11 607 Fredericia 278 244 153 24 621 Kolding 556 556 395 196 7 630 Vejle 573 509 321 329-20 20
Tabel 15. Afgrødetyper med størst andel af offentlige ejere i 2017. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori I alt Off. ejet Off. Andel (%) 586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 2 Skov 609 551 90% 588 Statslig skovrejsning Skov 412 351 85% 908 Naturarealer ansøgning om miljøtilsagn Udyrket, vildtagre, naturlign 772 449 58% 907 Økologiske naturarealer Udyrket, vildtagre, naturlign 2.557 840 33% 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 27.036 8.740 32% 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs 3.602 1.066 30% 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 43.004 11.204 26% 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 23.010 2.797 12% 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 27.772 3.316 12% 250 Perm. græs med meget lavt udbytte Græs permanent 12.335 1.409 11% 251 Perm. græs med lavt udbytte Græs permanent 19.407 2.055 11% Totalt anmeldt areal 2.665.000 71.184 2,7% Tabel 16. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2015, 2016 og 2017 samt de største fald og stigninger fra 2016 til 2017 for de statsligt ejede landbrugsjorder. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2015 Areal 2016 Areal 2017 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift 251 Perm. græs med lavt udbytte Græs permanent 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift 14.947 9.285 9.545 2.118 7.125 7.672 3.516 3.254 2.728 2.520 2.125 2.418-2.096 2.382 1.329 1.238 1.376 1.677 1.433 1.346 1.148 1.361 1.190 Største stigninger Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 Areal 2017 Forskel 2016-2017 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs 247 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 260 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 7.125 7.672 547 688 1.060 372 2.125 2.418 292 2.096 2.382 286 Største fald Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 Areal 2017 Forskel 2016-2017 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift 588 Statslig skovrejsning Skov 216 Silomajs Øvrige markafgrøder omdrift 3.254 2.728-526 1.361 1.190-171 508 349-158 294 188-106 21