D A N S K AVLSSTRATEGI 2013 (GÆLDENDE FOR ÅRET 2014) GROSSER SCHWEIZER SENNENHUND

D A N S K AVLSSTRATEGI 2013 (GÆLDENDE FOR ÅRET 2014) GROSSER SCHWEIZER SENNENHUND Den første Avlsstrategi blev udarbejdet i foråret 2007 af det siddende avlsudvalg, og godkendt på grosser træffet i september 2007 i Sepstrup. Denne Avlsstrategi er den 6-udgave, og er udarbejdet i 2013 GÆLDENDE FOR KALENDERÅRET 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE Historie...side 3 Registreringstal i DK, i Europa og i USA...side 5 Antal hunde i avl i DK...side 5 Indavlsgrad...side 6 Genetiske sygdomme...side 6 Statistik HD...side 7 Statistik AD...side 8 Statistik OCD...side 9 Statistik HD + AD + OCD, samlet set...side 10 Begrænsning i avl, avlsbase...side 11 Epilepsi...side 12 Mavedrejning...side 12 Øjensygdomme...side 13 Mentalitet...side 13 Eksteriør...side 13 Grossergruppens egne anbefalinger til avl...side 14 Afsluttende bemærkninger...side 16 Kildeangivelser...side 17 Bilag: 1. Racestandarden...side 18 2. DKK s regelsæt for avl...side 21 3. FCI s internationale avls regler...side 26 Avlstrategien indeholder i alt 31 sider. 2

Historie: Grosser Schweizer Sennenhund er den største af de fire Sennen hunde racer, de andre er Berner Sennen, Appenzeller og Entlebucher. Grosser Schweizer Sennenhunden stammer fra Schweiz, men mange mener, at de første aner, var de doggeragtige hunde, som ledsagede de forskellige folkestammer i folkevandringstiden i 300-tallet. Og også af de romerske tropper, da de gik over alperne og besatte Helvetien, (Schweiz). Forfædrene til de store Schweizer Sennenhunde er af den type, der førhen var vidt udbredt over Centraleuropa og ofte blev betegnet som Slagterhunde. Hunde som slagtere, kvæghandlere, håndværkere og bønder gerne brugte og opdrættede som vagthunde, kvæghunde eller trækhunde. Det var hunde der virkelig knoklede for deres føde, og arbejdede de ikke godt nok, blev de spist. Fra Gotthard-passet førte mange handelsveje til de forskellige dale i Schweiz, og det var først og fremmest her, at der opstod lokale afarter af disse slagterhunde, nogle større andre mindre, nogle korthårede og andre langhårede. I mange århundreder kendtes kun deres eksistens, i disse begrænsede områder. Hundenes popularitet aftog midt i 1800 tallet, da det kom på mode at indføre fremmedartede hunde til Schweiz og gerne nogle der havde stambog, så hen mod århundredskiftet var sennenhundene næsten forsvundet, og de få der var tilbage, blev brugt som trækdyr foran mælkekærre, og som kvæg- og gårdvogtere. 3

I år 1908, blev der på en udstilling i Langenthal (Schweiz) fremvist en enkelt hund under navnet "korthåret Bernersennenhund", hundens ejer var Franz Schertenlieb, og hundens navn var Bello v. Schlossgut. Dommer var prof. Albert Heim, som genkendte hunden som efterkommer af de ovennævnte "slagterhunde". Han gav den navnet Grosser Schweizer Sennenhund. - Hr. Schertenlieb opdagede senere endnu 2 eksemplarer, som var tævehunde, og det gjorde hermed opdræt muligt. Racen blev anerkendt som selvstændig race i 1909, og raceforeningen for Grosser Schweizer Sennenhund, i Schweiz, blev grundlagt i 1912. Herren med det hvide skæg er Albert Heim. I mange år, var avlsmaterialet meget lille i antal, da det var særligt vanskeligt at opdrive egnede tæver. Således kunne først fra 1933, mere end 50 hunde indskrives i den Schweiziske kennelklubs stambog. Standarden blev første gang udgivet af FCI d. 5. februar 1939. Hundene er under 1. verdenskrig blevet brugt til at trække kanoner og andet krigsmateriel, og i alperne er den flittigt blevet brugt som lavinehund, pga. sin særdeles gode næse. I 1959 blev den første Grosser registreret i Danmark, og der er efterfølgende blevet importeret hunde fra Tyskland, Schweiz, Sverige, USA, Østrig, Norge, Polen, Frankrig, Slovenien, Belgien og Holland. Der er pr. 1. juli 2007 ca. 207 registrerede hunde i Danmark. Selvom det er usikkert menes det at den første grosser der kom til Danmark var Pandit Vom Thumeeg. Den første Kennel herhjemme var Kennel Katla, mange år senere kom den næste kennel: Krakatau og senere Grossergården. Herfra er det gået støt fremad med opdrættere og pt. er der 10 i Danmark 4

Registreringstal i Danmark: Racen er lille i Danmark, (163 hvalpe født i perioden 2000-2006) hvilket indebær at et langsigtet avlsarbejde for sunde racetypiske hunde bør anskues ud fra en international vinkel, baseret på den avlsbase der findes i Europa. De største opdrætterlande er Schweiz og Tyskland. Registreringstal i Europa og i USA: For at få et indtryk af rasens avlsbase og antal af potentielle avlsdyr er oplysninger om antal registreret hvalpe af betydning. I tabel 1 vises registreringstallene for år 2000-2006. Antal af hvalpe varierer kraftigt fra år til år. Et eller flere kuld i et år, forandrer antallet markant, da det totale antal er så lavt. Registrerede Grosser schweizer sennenhund eksklusiv importer Land / år 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 USA >500 >500 572 >500 >500 >500 >500 >500 >500 >500 >500 Tyskland 146 147 150 171 186 206 145 261 216 222 - Schweiz 123 164 106 107 113 99 125 - - - - Holland 45 31 17 41 54 36 17 - - - - Danmark 24 12 21 24 17 25 33 25 11 16 6 Sverige 33 23 20 33 14 13 19 21 22 18 33 Norge 6 4 12 10 12 10 0 0 16 0 0 Østrig 18 8 18 - - - - - - - - Finland 0 0 1 0 7 8 0 9 4 2 6 Tabel Nr. 1 - indikere at vi mangler information Antal hunde som anvendes i avl i Danmark: Ved at beregne antallet af avlsdyr, som er anvendt i avlen siden år 2000, kan man få et indtryk af hvor stor del af den potentielle avlsbase der reelt anvendes i avlen. Tabel 2 viser hvor mange tæver og hanhunde som har været anvendt i avl siden år 2000, sammenholdt med antal registrerede hunde i samme periode. AVLSHUNDE BRUGT I DK FRA 1995 TIL 2009 Tæver Hanner Registreret hvalpe Antal kuld 1 kuld 16 22 16 2 kuld 4 5 8 3 kuld 3 0 9 4 kuld 1 1 4 5 kuld 0 0 0 24 28 245 37 5

Indavlsgrad: Tabel Nr. 2 Indavlsgradens max. grænse er som hovedregel 6 1 / 4 %. i flg. DKK svarende til fætter/kusine parring. Grosser gruppens egne anbefalinger hedder under 2 %. Ser vi tilbage på de senere års parringer er disse langt mindre, i årene 2004-2006 var den gennemsnitlige indavlsgrad på ½ %. Nu er det ikke et mål i sig selv at holde indavlsgraden så lille som muligt. Vi skal også tage hensyn til de andre faktorer, ikke mindst epilepsi, men også andre genetiske sygdomme som mavedrejning og øjensygdomme, og endelig selvfølgelig de sygdomme som undersøges ved røntgenfotografering. Genetiske sygdomme: Grosseren har et antal genetiske sygdomme. Racen er bla. underlagt DKK s regler om hoftedysplasi (HD), albuedysplasi (AD) og skuldre (OCD). HD: Før år 2000 var kravet vedr. HD udelukkende at hunden skulle være røntgenfotograferet inden avl. Resultatet af røntgen var uden betydning. Det var kun tænkt som en information. I år 2000 blev de nuværende regler for HD indført. Og de tilgængelige tal er ligeledes fra år 2000. 6

Fra år 2000-2006 har antallet af HD belastede hunde i Danmark ligget på 11% for dansk fødte hunde og på 21% for de importerede hunde. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at drage nogen sikker konklusion af vor krav til hoftedysplasi med de få år som det indtil nu har været i kraft. Man skal også huske på at vore krav er noget skrappere end mange andre lande, idet vi kun avler på A og B hunde. Mange andre lande tillader også avl på C hunde. Det skal vi selvfølgelig være opmærksom på når vi sammenligner os med disse lande m.h.t. hvor stor en %-del som ikke kan bruges i avlen. I Sverige lå HD i år 2001 på 16,7%. I Tyskland ligger den under 15%, men her skal man være opmærksom på at i Tyskland må man avle på C-hunde også! Figur 4. HD statistik for Grosser Schweizer Sennenhund født 1995-2007 DANSKE HUNDE Fødsels år Antal hvalpe Røntgenfotograferet % røntgenfotograferet HD A % HD A HD B % HD B HD C % HD C HD D % HD D HD E % HD E % belastet (C-E) af de røntgenfotograferede 1995 1 0 0,00% - - - - - - 1996 0 0 0,00% - - - - - - 1997 2 2 100,00% 1 50,00% 1 50,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 1998 7 4 57,14% 3 75,00% 1 25,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 1999 25 11 44,00% 3 27,27% 5 45,45% 1 9,09% 2 18,18% 0 0,00% 27,27% 2000 24 9 37,50% 6 66,67% 1 11,11% 2 22,22% 0 0,00% 0 0,00% 22,22% 2001 12 3 25,00% 2 66,67% 1 33,33% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2002 21 7 33,33% 6 85,71% 0 0,00% 0 0,00% 1 14,29% 0 0,00% 14,29% 2003 24 11 45,83% 10 90,91% 1 9,09% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2004 16 12 75,00% 5 36,36% 5 41,67% 2 16,67% 0 0,00% 0 0,00% 16,67% 2005 25 9 36,00% 4 44,44% 3 33,33% 2 22,22% 0 0,00% 0 0,00% 22,22% 2006 33 11 33,33% 6 54,55% 4 36,36% 0 0,00% 1 9,09% 0 0,00% 9,09% 2007 25 7 28,00% 4 57,14% 1 14,29% 0 0,00% 2 28,57% 0 0,00% 28,57% 2008 11 4 36,36% 1 25,00% 3 75,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2009 16 3 18,75% 3 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 95-00 59 26 44,07% 13 50,00% 8 30,77% 3 11,54% 2 7,69% 0 0,00% 19,23% 01-09 183 67 36,61% 41 61,19% 18 26,87% 4 5,97% 4 5,97% 0 0,00% 11,94% 95-09 242 93 38,43% 54 58,06% 26 27,96% 7 7,53% 6 6,45% 0 0,00% 13,98% IMPORTERET HUNDE Fødsels år Antal Importer Røntgenfotograferet % røntgenfotograferet HD A % HD A HD B % HD B HD C % HD C HD D % HD D HD E % HD E % belastet (C-E) af de røntgenfotograferede 1995 3 1 33,33% 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 1 1996 3 3 100,00% 3 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1997 15 14 93,33% 5 35,71% 3 21,43% 5 35,71% 0 0,00% 1 7,14% 42,86% 1998 5 5 100,00% 2 40,00% 1 20,00% 1 20,00% 0 0,00% 1 20,00% 40,00% 1999 2 1 50,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 1 100,00% 0 0,00% 100,00% 2000 4 2 50,00% 0 0,00% 0 0,00% 1 50,00% 0 0,00% 1 50,00% 100,00% 2001 2 2 100,00% 0 0,00% 1 50,00% 0 0,00% 1 50,00% 0 0,00% 50,00% 2002 4 3 75,00% 2 66,67% 1 33,33% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2003 9 8 88,89% 3 37,50% 3 37,50% 0 0,00% 2 25,00% 0 0,00% 25,00% 7

2004 7 5 71,43% 2 40,00% 2 40,00% 0 0,00% 1 20,00% 0 0,00% 20,00% 2005 8 6 75,00% 2 33,33% 2 33,33% 2 33,33% 0 0,00% 0 0,00% 33,33% 2006 6 5 83,33% 0 0,00% 3 60,00% 1 20,00% 1 20,00% 0 0,00% 40,00% 2007 4 1 25,00% 1 100,00% 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2008 4 3 75,00% 2 66,67% 1 33,33% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2009 4 1 25,00% 0 0,00% 1 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 95-00 32 26 81,25% 10 38,46% 4 15,38% 7 26,92% 2 7,69% 3 11,54% 46,15% 01-09 48 34 70,83% 12 35,29% 14 41,18% 3 8,82% 5 14,71% 0 0,00% 23,53% 95-09 80 60 75,00% 22 36,67% 18 30,00% 10 16,67% 7 11,67% 3 5,00% 33,33% AD: Før år 2000 fandtes der ingen krav om AD på grosseren. I år 2000 blev de nuværende regler for AD indført. Og de tilgængelige tal er ligeledes fra år 2000. Fra år 2000-2006 har antallet af AD belastede hunde ligget på 33% h.h.v. 22% for de importerede hunde. I Sverige lå AD i år 2002 på 11,1% og i Tyskland er den ca 8,9% Figur 5. AD statistik for Grosser Schweizer Sennenhund født 1995-2005 DANSKE HUNDE Fødsels år Antal hvalpe Røntgenfotograferet % røntgenfotograferet AD 0 % AD 0 1995 1 0 0,00% - - - - 1996 0 - - - - - 1997 2 2 100,00% 2 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 1998 7 3 42,86% 2 66,67% 1 33,33% 0 0,00% 33,33% 1999 25 11 44,00% 9 81,82% 2 18,18% 0 0,00% 18,18% 2000 24 9 37,50% 7 77,78% 1 11,11% 1 11,11% 22,22% 2001 12 3 25,00% 2 66,67% 1 33,33% 0 0,00% 33,33% 2002 21 7 33,33% 5 71,43% 2 28,57% 0 0,00% 28,57% 2003 24 11 45,83% 7 63,64% 3 27,27% 1 9,09% 36,36% 2004 16 11 68,75% 6 54,55% 4 36,36% 1 9,09% 45,45% 2005 25 10 40,00% 9 90,00% 0 0,00% 1 10,00% 10,00% 2006 33 11 33,33% 7 63,64% 3 27,27% 1 9,09% 36,36% 2007 25 7 28,00% 7 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2008 11 4 36,36% 4 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2009 16 3 18,75% 3 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% AD 1 % AD 1 AD 2 % AD 2 % belastet (C-E) 95-00 59 25 42,37% 20 80,00% 4 16,00% 1 4,00% 20,00% 01-07 183 67 36,61% 50 74,63% 13 19,40% 4 5,97% 25,37% 95-05 242 92 38,02% 70 76,09% 17 18,48% 5 5,43% 23,91% IMPORTERET HUNDE Fødsels år Antal Importer Røntgenfotograferet % røntgenfotograferet AD 0 % AD 0 1995 3 1 33,33% 1 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 1996 3 3 100,00% 3 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 1997 15 9 60,00% 9 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 1998 5 5 100,00% 4 80,00% 0 0,00% 1 20,00% 20,00% 1999 2 1 50,00% 0 0,00% 1 100,00% 0 0,00% 100,00% 2000 4 1 25,00% 1 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2001 2 2 100,00% 1 50,00% 0 0,00% 1 50,00% 50,00% 2002 4 3 75,00% 2 66,67% 1 33,33% 0 0,00% 33,33% 2003 9 8 88,89% 5 62,50% 2 25,00% 1 12,50% 37,50% 2004 7 5 71,43% 5 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2005 8 6 75,00% 6 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2006 6 5 83,33% 1 20,00% 4 80,00% 0 0,00% 80,00% 2007 4 1 25,00% 1 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% AD 1 % AD 1 AD 2 % AD 2 % belastet (C-E) 8

2008 4 3 75,00% 3 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 2009 4 1 25,00% 1 100,00% 0 0,00% 0 0,00% 0,00% 95-00 32 20 62,50% 18 90,00% 1 5,00% 1 5,00% 10,00% 01-09 48 34 70,83% 25 73,53% 7 20,59% 2 5,88% 26,47% 95-09 80 54 67,50% 43 79,63% 8 14,81% 3 5,56% 20,37% 9

OCD: Igen krav før år 2000. I år 2000 indførte grosserfolket selv krav om OCD røntgen. Det blev besluttet på det årlige træf, men kunne til en start ikke bedømmes af DKK, hvorfor røntgenbilleder blev fremsendt til Sverige og bedømt der. I år 2000 blev de nuværende regler for OCD indført. Og de tilgængelige tal er ligeledes fra år 2000. Figur 6. OCD statistik for Grosser Schweizer Sennenhund født 1995-2007 DANSKE HUNDE IMPORTERET HUNDE Fødsels år Antal hvalpe Røntgenfotograferet % røntgenfotograferet OCD FRI % OCD FRI OCD PÅVIST % OCD PÅVIST Fødsels år Antal Importer Røntgenfotograferet % røntgenfotograferet OCD FRI % OCD FRI OCD PÅVIST % OCD PÅVIST 1995 1 0 0,00% - - 1995 3 0 0,00% 0-0 - 1996 0 - - - 1996 3 3 1 3 1 0 0 1997 2 1 50,00% 1 100,00% 0 0,00% 1997 15 4 26,67% 4 100,00% 0 0,00% 1998 7 1 14,29% 1 100,00% 0 0,00% 1998 5 4 80,00% 4 100,00% 0 0,00% 1999 25 6 24,00% 5 83,33% 1 16,67% 1999 1 1 100,00% 0 0,00% 1 100,00% 2000 24 9 37,50% 7 77,78% 2 22,22% 2000 4 1 25,00% 1 100,00% 0 0,00% 2001 12 3 25,00% 3 100,00% 0 0,00% 2001 2 1 50,00% 1 100,00% 0 0,00% 2002 21 6 28,57% 4 66,67% 2 0,00% 2002 4 3 75,00% 3 100,00% 0 0,00% 2003 24 13 54,17% 10 76,92% 3 23,08% 2003 9 6 66,67% 5 83,33% 1 16,67% 2004 16 8 50,00% 8 100,00% 0 0,00% 2004 7 4 57,14% 4 100,00% 0 0,00% 2005 25 7 28,00% 5 71,43% 2 28,57% 2005 8 6 75,00% 6 100,00% 0 0,00% 2006 33 8 24,24% 7 87,50% 1 12,50% 2006 6 5 83,33% 5 100,00% 0 0,00% 2007 25 6 24,00% 6 0,00% 0 0,00% 2007 4 0 0,00% 0 0,00% 0 0,00% 2008 11 3 27,27% 3 0,00% 0 0,00% 2008 4 3 75,00% 3 0,00% 0,00% 2009 16 3 18,75% 2 66,67% 1 33,33% 2009 4 1 25,00% 1 0,00% 0,00% 95-00 59 17 28,81% 14 82,35% 3 17,65% 95-00 31 13 41,94% 12 92,31% 1 7,69% 01-09 95-09 18 3 57 31,15% 48 84,21% 9 15,79% 01-09 48 29 60,42% 28 96,55% 1 3,45% 24 2 74 30,58% 62 83,78% 12 16,22% 95-09 79 42 53,16% 40 95,24% 2 4,76% HD AD OCD, samlet vurdering: Rent avlsgodkendelses mæssigt er det jo ligegyldigt hvilken af de 3 ovennævnte kategorier der gør, at hunden ikke kan indgå i avlen, men det er 10

selvfølgelig interessant også at sammenflette de 3 skemaer i ét skema. Det giver os et mere præcist billede af hvor mange af vore hunde er det som ikke kan bruges i avl. Er der en forskel mellem de dansk opdrættede og de importerede? Da vore krav er skrappere end flere af de udenlandske m.h.t. både HD og OCD, ja så bør vi, i hvert fald på sigt, kunne se at danske hunde klarer sig bedre i røntgenundersøgelserne end de udenlandske. 72 hunde er undersøgt, 41 er avlsgodkendt = 56,9 % 34 hunde er undersøgt, 19 er avlsgodkendt = 54,3 % Samlet resultat af HD, AD, OCD og antal af Avlsgodkendte hunde år for år Dansk opdrættet GSS Importerede GSS 11

Årstal Antal hvalpe Røntgenfotograferede HD A/B HD>B Røntgenfotograferede AD 0 AD>0 Røntgenfotograferede OCD fri OCD påvist Avlsodkendt Ikke avlsgodkendt Årstal Antal hvalpe Røntgenfotograferede HD A/B HD>B Røntgen AD 0 AD>0 Røntgen OCD fri OCD påvist Avlsodkendt Ikke avlsgodkendt 1997 2 2 2 0 2 2 0 1 1 0 1 0 1997 15 14 8 6 9 9 0 4 4 0 3 6 1998 7 4 4 0 3 2 1 1 1 0 1 1 1998 5 5 3 2 5 4 1 4 4 0 3 2 1999 25 11 8 3 11 9 2 6 5 1 4 4 1999 2 1 0 1 1 0 1 1 0 1 0 1 2000 24 9 7 2 9 7 2 9 7 2 5 4 2000 4 2 0 2 1 1 0 1 1 0 0 2 2001 12 3 3 0 3 2 1 3 3 0 2 1 2001 2 2 1 1 2 1 1 1 1 0 1 1 2002 21 7 6 1 7 5 2 6 4 2 3 4 2002 4 3 3 0 3 2 1 3 3 0 2 1 2003 24 11 11 0 11 7 4 13 10 3 7 6 2003 9 8 6 2 8 5 3 6 5 1 4 4 2004 17 12 10 2 11 6 5 8 8 0 5 6 2004 7 5 4 1 5 5 0 4 4 0 3 1 2005 25 9 7 2 10 9 1 7 5 2 5 3 2005 8 6 4 2 6 6 0 6 6 0 4 2 2006 33 11 10 1 11 7 4 8 7 1 5 4 2006 6 5 3 2 5 1 4 5 5 0 1 4 2007 25 7 5 2 7 7 0 6 6 0 4 0 2007 4 1 1 0 1 1 0 0 0 0 0 0 2008 11 4 4 0 4 4 0 3 3 0 3 0 2008 4 3 3 0 3 3 0 3 3 0 3 0 2009 16 3 3 0 3 3 0 3 2 1 2 1 2009 4 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 0 Begrænsning af antal kuld pr avlshund: Da grosseren er en lille race, er det vigtigt at begrænse/styre antal kuld pr avlshund. En anvendelse af samme avlshund gentagne gange kan have stor indflydelse på racen. Vores anbefalinger er defineret på side 14 Udbredelse af racens avlsbase Graden af den udnyttede avlsmasse er pt svær at definere, da alt for få hunde bliver røntgenfotograferet. Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til at sørge for alle hunde bliver røntgenfotograferet. Det er ønskeligt at alle danske avlsgodkendte hunde indgår i avlen. Ligeledes at der benyttes avlshunde fra andre lande. Dette for at kunne sikre en bred og varieret avlsbase. Af hunde født i 2004 er 65% indtil nu blevet røntgenfotograferet. Det er vores målsætning at indenfor 2 år skal 75% af alle hunde være HD/AD/OCD fotograferet. Og indenfor 5 år skal 85% være fotograferet. Epilepsi: 12

Når man har en grosser er man på en eller anden måde også nødsaget til at erkende, at det vil kunne ske, at ens dejlige hund udvikler epilepsi. Grosserne hører til en af de racer som har en risiko herfor. Det har derfor i avlsudvalget været et af de emner som har, og med rette, fyldt meget i vores arbejde her i 2007. På den ene side vil vi jo gerne avle så sunde hunde som muligt, men på langt sigt skal vi også passe på, at vi ikke gør avlsmaterialet så smalt, at der udelukkes for mange hunde med en vigtig arvemasse for fremtiden. Hvis grosserne skal bestå som race fremover, er vi desværre i den situation, at vi er nødsaget til at acceptere en vis mængde af aner der er bærer af epilepsi, og dermed også har muligheden for at den senere udvikler epilepsi. Men denne risiko må holdes på et niveau hvor vi kan leve med den. Hvis vi ikke vil accepterer dette udgangspunkt vil der ikke være mange af vores hunde tilbage til den fortsatte avl. Endelig er der jo også hensynet til andre faktorer som gør sig gældende i et målrettet avlsarbejde, eller udtrykt på en anden måde en parring bør altid vurderes ud fra en helhedsløsning. Avlsudvalget er af den mening, at det er vigtigt, at vi prøver at fastsætte anvisninger, så vi alle, som opdrættere, har noget at køre efter. Det er ikke tilstrækkeligt at sige til den enkelte: Pas på med risokoen for epilepsi. Men hvad skal man passe på, og hvad er acceptabelt? Vi har i avlsudvalget fastsat en regel for hvor mange aner der må være bærer eller har konstateret epi, i en kommende parring. Altså et værktøj så den enkelte har noget konkret at forholde sig til. Vi må så efter en periode prøve at se tilbage og se på, hvordan har det virket, og om tallene skal justeres. Den periode bør i første omgang være på mindst 3 år. Figur 7. Epilepsi hos Grosser Schweizer Sennenhund født 1995-2005 DANSKE HUNDE IMPORTEREDE HUNDE EPI EPI Fødsels år Antal hvalpe EPI PÅVIST % EPI PÅVIST Fødsels år Antal Importer EPI PÅVIST % EPI PÅVIST 1995 1 0 0,00% 1995 3 0 0,00% 1996 0 0-1996 3 0 0,00% 1997 2 0 0,00% 1997 15 1 6,67% 1998 7 0 0,00% 1998 5 0 0,00% 1999 25 2 8,00% 1999 2 0 0,00% 2000 24 0 0,00% 2000 4 1 25,00% 2001 12 0 0,00% 2001 2 1 50,00% 2002 21 3 14,29% 2002 4 0 0,00% 2003 24 1 4,17% 2003 9 1 11,11% 2004 24 1 4,17% 2004 7 0 0,00% 2005 25 0 0,00% 2005 8 0 0,00% 2006 33 0 0,00% 2006 6 0 0,00% 95-06 198 7 3,54% 95-06 68 4 5,88% Mavedrejning: Mavedrejning er en anden sygdom, som der desværre også er en risiko for at grosserne kan få. For at vi kan opstille en regel for hvordan det bør indgå i avlsarbejdet er vi nødsaget til at foretage analysering af de hunde som vi ved har fået mavedrejning, og om det har noget med arvelighed at gøre. Om der ud fra det materiale vi er i besiddelse af, vil kunne lade sig gøre at opstille en avlsregel har vi ikke undersøgt. Øjensygdomme: På nuværende tidspunkt har vi ikke i Danmark noget generelt krav til øjenundersøgelse for arvelige øjensygdomme forinden hunden indsættes i avl. Men man skal være opmærksom på, 13

at der i Tyskland er regler herfor, og de er også gældende for en dansk hund som ønskes parret med en tysk hund, så derfor: Den danske hund skal også opfylde de tyske regler for undersøgelse for arvelige øjensygdomme, og det skal være gjort inden parringen. Endvidere er der i. flg. medlemsbladet, fra SSV (Schweizer Sennenhund-Verein für Deutschland e.v.) Unser Rassenhund 1/2006 følgende tillæg: Ændring af intervallerne mellem øjenundersøgelserne for GSS, (Grosser Schweizer Sennenhunde): En GSS som er over 4 år gammel, og som fortsat skal bruges i avl, er kun mulig, hvis den har fået foretaget en fornyet øjenundersøgelse. Undersøgelsen skal foretages af en DOK -dyrlæge. Denne undersøgelse, der ikke må have anmærkninger m.h.t. øjensygdomme, og den må højst være 4 måneder gammel på den dato, hvor den 1. parring gennemføres. Ifølge svenske oplysninger findes der hos grosserne bl. a. følgende øjensygdomme: Distichiasis (ekstra øjenhår) og Cataract. For den sidst nævnte kan der på DKK s hjemmeside læses følgende: Når arvelig cataract optræder i en race, er det vigtigt at alle opdrættere medvirker i bekæmpelsen af denne alvorlige øjensygdom. Derfor bør hunde, der indgår i avlen, øjenundersøges i 1 års alderen og for hanhundes vedkommende hvert år og tævehunde før hver parring. Mange specialklubber har gjort øjenundersøgelsen obligatorisk (avlsrestriktion for racen), og det har betydet, at i mange racer er antallet af tilfælde af cataract nedbragt væsentligt. Mentalitet: En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og velfungerende. Man ved, at hundens mentalitet er arvelig ligesom pelsfarve, højde og eksempelvis ørestilling er det. Derfor er det meget vigtigt at man avler på mentalt sunde dyr og et godt redskab til at vurdere en hunds mentalitet er mentalbeskrivelsen. Mentalbeskrivelsen er ikke en konkurrence, men en beskrivelse af den enkelte hunds mentale egenskaber. En hund kan tidligst beskrives, når den er fyldt 10 mdr. Kun resultater af hunde i alderen 10-24 mdr. vil indgå i raceprofilgennemsnittet. Hunde over 24 mdr. kan også beskrives, og resultatet bliver registreret i DKK. Mentaltesten er opbygget af en række forskellige og meget standardiserede testmodeller, hvor det er vigtigt, at påvirkningerne hunden udsættes for ikke i forvejen indgår i hundens erfaringsgrundlag. Den adfærd hunden reagerer med vil af denne grund overvejende være betinget af medfødte anlæg ikke tillærte erfaringer. At testmodellerne er meget standardiserede har det formål, at påvirkningerne hundene udsættes for, skal være ens fra hund til hund. Kun således kan man sammenligne resultaterne indbyrdes for på denne måde at kunne bruge dem som et vigtigt redskab både ved valg af avlspartner men også for hvalpekøbere, som gennem forældredyrenes testresultater kan få en større sikkerhed for at det dyr de køber, også opfylder de ønsker som de stiller til den. Der er i dag kun beskrevet 9 Grosser Scheizer Sennenhunde herhjemme. Mentalbeskrivelse af avlshunde er en af de ting som avlsudvalget gerne vil tage op til overvejelse, så vi fremover kan få mulighed for at få et overblik over racens mentale tilstand. Exteriør: Exteriør fremgår af racestandarden, den er i dette hæfte indsat som bilag 1, se side 18. 14

Grosser gruppens egne avlsanbefalinger: (Vedtaget på træffet 2007) Senest revideret 27. November 2013 gældende fra 1. jan. 2014 og indtil revision. Hvis man ønsker at bruge sin grosser i avl skal DKK s regler herfor overholdes, de er medtaget i denne avlsstrategi som bilag 2, hentet fra DKK s hjemmeside den 27-06-2007, samt ændringer i DKK s avlsrestriktioner vedtaget i 2012. Samt FCI s regelsæt for avl er medtaget i denne avlsstrategi som bilag 3, hentet fra FCI s hjemmeside den 27-06-2007. Hertil kommer et sæt af anbefalinger som grosserejerne har aftalt at følge på det årlige træf afholdt i september 2007, samt senere ændringer de er opført herunder: Avlsanbefalinger - som tillæg til DKK og FCI s regler: Generelle anbefalinger: 1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK 2. Begge forældre skal før parring have AD status 0 registreret i DKK. 3. Begge Forældre skal før parring have OCD status fri registreret i DKK 4. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good i åben klasse 5. Mindstealder på parringstidspunktet for hanhunde er 2½ år. 6. Mindstealder på parringstidspunktet for tævehunde er 2½ år. 7. Der må ikke foretages gentagelsesparringer. Under en gentagelsesparring hører også parring med søskende. Det vil sige, at man ikke må parre, hvis de kommende hvalpe vil få samme aner som et andet kuld allerede har. 8. Hanhunde må højst bruges til 4 kuld hvalpe i alt i Danmark. 9. Tævehunde må højst få 3 kuld hvalpe. Dog 4 kuld, hvis der er mindre end 20 stambogsførte hvalpe i alt i de første 3 kuld. 10. Der skal mindst være 11 mdr. mellem hvert kuld. (Parringsdatoer) 11. Tævehunde må ikke bruges i avl efter deres 7. leveår. 12. Hvis ovenstående (pkt. 5-11) ikke umiddelbart kan overholdes kan det siddende AU skriftligt kontaktes for evt. dispensation. 13. Vedr. punkterne nr. 5, 6, 9, 10 og 11 skal henvendelsen være vedlagt en positiv dyrlægevurdering om den ønskede parring. 14. Epital for tæve og hanhund må højst være 4 mdr. på parringstidspunktet. Epital skal indhentes via racerepræsentanten. Indavls procent: Indavlsgraden bør årligt ligge under 2 %. Vejledende priser på parringer og hvalpe: Parringspriser: Kr. 2.000,- betales umiddelbart efter fuldbyrdet parring. + Kr. 400,- pr. hvalp der overlever 48 timer, (betales umiddelbart efter de 48 timer). 15

Alternativt: Kr. 5.000,- som engangsbeløb, (betales umiddelbart efter fuldbyrdet parring). Hvis tæven går tom er én omparring gratis. Hvalpepriser: Hvalpepris er total for køber: Kr. 10.000,- og er beregnet som følger: Hvalpepris til opdrætter, inkl. stamtavle, chipning, ormekur, vaccinationer og det øvrige normale i alt ca. Kr. 9.350,- 15 Kg foder med til køber. ca. Kr. 450,- Indmeldelse i KHKG Kr. 200,- I alt hvalpepris for køber at betale Kr. 10.000,- Epilepsiregel: Til hvalpe af en kommende parring må der af forældre, bedsteforældre og oldeforældre, (7+7 hunde) i alt 14 forfædre være max. 5 hunde som er bærer eller har fået konstateret epilepsi, i.h.t. Den uofficielle amerikanske database. Genmateriale: Genmateriale, så stor en del som muligt bør bruges. Røntgenfotografering: Målsætning for røntgenfotografering af grossere: I løbet af 2 år mindst 75% af én årgang af hunde der er over 3 år, (3-4 årige). I løbet af 5 år mindst 85% af én årgang af hunde der er over 3 år, (3-4 årige). 16

Dette dokument er videreførelse af den oprindelige avlsstrategi 2007, og som blev vedtaget på grosser træffet i Sepstrup i september 2007. Den er udarbejdet med det formål, at give grosserejerne et værktøj i den daglige omgang med racen. Det daværende avlsudvalg intentioner var at den skulle fungere som et opslagsværk i de spørgsmål som melder sig når man har en grosser. Der er medtaget mange oplysninger om racen, lige fra det historiske om den første oprindelse, mange statistikker, og andre oplysninger som vi har fundet relevante for en sådan strategi. Til de som arbejder med opdræt af racen, er der medtaget DKK s gældende avlsregler. Desuden er der et sæt anbefalinger for avlen med grosser. Heri indgår bl. a. også reviderede vejledende priser på både parringer og hvalpe. Det er avlsudvalgets intentioner, at man som opdrætter skal kunne rette henvendelse til udvalget når man går med tanker om at parre sin hund, og få svar på hvilken risiko der er i forbindelse med de forskellige sygdomme og indavlsgrad m.v. Det er ikke udvalgets hensigt at vurdere det generelle i den enkeltes påtænkte parring. Nye langsigtede mål, som avlsudvalget ikke har haft mulighed for at medtage i denne udgave er f. eks. øjenundersøgelse, mentaltest og kåring. Med hensyn til øjenundersøgelse er det i Tyskland allerede et krav, og gælder også for vores danske hunde, hvis man skal parre dem med en tysk hund. Der er på nuværende tidspunkt ca. 10 grossere der har gennemgået en mentaltest. En kåring ville kunne give os en meget bedre vurdering af hvilken modpart man skal vælge til sin hunds parring. Så hvis der på træffet er stemning herfor er der endnu mange opgaver der venter forude. Wenche Willumsen Formand Merete Andersen Denne avlsstrategi, der er den 6-udgave er gældende fra den 1 januar 2014. (Den 1-udgave blev vedtaget på grosser-træffet, i sept. 2009). Avlsstrategien skal tages op til revision 1 gang årligt, og skal til afstemning på årets træf. Hvis der ikke kan samles flertal for den kommende nye strategi er den sidste eksisterende gældende til en ny er vedtaget. 17

Dirigent: Marianne Nielsen OPDRÆTTERE OG ÅBENT HJEM Listen med Danske opdrættere og åbne hjem, hvor du kan lave en aftale om at se og møde en grosser findes på www.grossergruppen.dk KILDEANGIVELSER: Det at udarbejde en sådan avlsstrategi som du her sidder med har naturligvis været et meget stort arbejde. Det er kun lykkedes fordi alle har ydet en indsats for at nå målet. Det gælder både oplysninger samt billeder som er hentet udefra. Her har ikke mindst den svenske avlsstrategi har været en stor hjælp i det praktiske arbejde. Hvis vi ikke havde haft tilladelse til at bruge den som udgangspunkt, var det næppe lykkedes, at få denne danske avlsstrategi gjort færdig på et enkelt år. Avlsudvalget vil gerne benytte lejligheden her til at takke alle som har bidraget med materiale til denne strategi. Der er også grund til at takke de øvrige medlemmer af avlsudvalget, for det arbejde som hver især har bidraget med. Juni 2007, Poul Erik Raun Nielsen. KILDER: Connie Finn DKK, FCI, Zimmermann Marlene Pedersen Emtkjær Grossergruppens Database Dansk Kennel Klub Federation Cynologique Internationale Svenska Sennenhundklub 18

FCI Standard Nr 58 05.05.2003 (D) (ORG 25.03.2003) GROSSER SCHWEIZER SENNENHUND Oprindelsesland: Schweiz Anvendelse: Oprindelig vagt- og trækhund, i dag også ledsagehund, vagt- og familiehund. Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde), Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde). Uden brugsprøve. Historie: I 1908 i tilslutning til den jubilæumsudstilling, der blev afholdt ved den Schweiziske Kennelklub s (SKG) 25 års jubilæum blev to korthårede Berner Sennenhunde fremstillet for professor A. Heim, den store forkæmper for de Schweiziske Sennenhunde. Han fandt i dem den gamle, næsten uddøde Sennen- eller Slagterhund, hvis forfædre under navnet Slagterhunde var vidt udbredt i Mellemeuropa og blev opdrættet til brug som vagthunde, træk- eller drivhunde. I 1909 anerkendte SKG racen som selvstændig ved at indføre den i den schweiziske hundestambog (bind 12). For at fremme og renavle racen grundlagde man i 1912 Klub für Grosse Schweizer Sennenhunde. Først den 5. februar 1939 fulgte FCI s udgivelse af den første standard. I vore dage bliver Grosser Schweizer Sennenhund også opdrættet og værdsat i andre europæiske lande på grund af sit rolige og pålidelige væsen, først og fremmest som familiehund. Helhedsindtryk: Trefarvet, solidt bygget hund med kraftige knogler og muskler. Trods sin størrelse og vægt er den både udholdende og adræt. Kønspræget er tydeligt. 19

Proportioner: Forholdet mellem kropslængde (målt fra brystspids til sædeben) og skulderhøjde er som 10 til 9. Forholdet mellem brystdybde og skulderhøjde er som 1 til 2. Forholdet mellem længden af skalle og næseparti er som 1 til 1. Forholdet mellem skallens og næsepartiets bredde er som 2 til 1. Temperament: Sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs i dagligdagen. Godmodig og hengiven over for mennesker den har tillid til, selvsikker over for fremmede. Middel temperament. Hoved: Kraftigt, svarende til kroppen, men ikke tungt. Hannens hoved er kraftigere end tævens. Skalle : Flad og bred. Pandefuren, der begynder ved stoppet, udjævnes gradvis opefter. Stop : Kun let udpræget. Næse : Sort. Næseparti : Kraftigt, mere langt end dybt. Hverken set fra oven eller fra siden er det spidst. Næseryggen er lige, uden midterfure. Læber : Let udviklede og tilliggende, med sort pigmentering. Ikke hængende. Kæber, bid : Kraftige kæber. Fuldstændigt, kraftigt og regelmæssigt saksebid. Der tolereres mangel på to tænder (P1 og/eller P2. Der tages ikke hensyn til manglende M3. Øjne: Middelstore, mandelformede, hverken dybtliggende eller udstående, farven nøddebrun til kastaniebrun. Udtrykker er vågent og venligt. De mørkt pigmenterede øjenrande ligger godt til. Ører: Middelstore, trekantede og temmelig højt ansat. I ro ligger de fladt ind til hovedet. Når hunden er opmærksom, rettes de fremefter. Godt behårede ind- og udvendigt. Hals: Kraftig, muskuløs og nærmest kompakt. Uden løs halshud (Wamme). Krop: Noget længere end skulderhøjden. Ryg : Moderat lang, kraftig og lige. Lænd : Bred, med stærk muskulatur. Kryds : Langt og bredt, falder blødt afrundet. Hverken overbygget eller brat faldende. Bryst : Kraftigt og bredt, når ned til albuerne. Brystkassen med rundt/ovalt tværsnit, hverken fladribbet eller tøndeformet. Forbrystet veludviklet. Underlinie : Bug og flanker kun let indtrukne. 20

Hale: Ansat i harmonisk forlængelse af kroppen, temmelig tyk, når ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende. Når hunden er opmærksom eller under bevægelse, bæres halen højere og let opadbuet, men aldrig oprullet eller bøjet ind over ryggen. Lemmer: Forpart: Generelt : Set forfra er forbenene lige og parallelle, nærmest bredt stillede. Skuldre : Skulderbladet er langt, kraftigt og skråtliggende. Det slutter tæt til kroppen og har god muskulatur. Det danner en ikke for stump vinkel med overarmen. Underarm : Med kraftige knogler, lige. Mellemhånd : Fast. Set forfra i lige forlængelse af underarmen, set fra siden næsten lodret stillet. Bagpart: Generelt : Set bagfra er bagbenene lige og ikke for tæt stillede. Mellemfod og poter hverken ind- eller udaddrejede. Vildtkløer skal fjernes, undtagen i lande, hvor det ved lov er forbudt at fjerne dem. Overlår : Temmelig langt, med brede køller, kraftige og godt muskuløse. Knæ : Danner en tydeligt stump vinkel. Underlår : Temmelig langt. Haseled : Kraftigt og velvinklet. Poter : Kraftige, rettet lige fremad, med tæt sluttede, godt hvælvede tæer og kraftige kløer. Bevægelse: Jordvindende, regelmæssig bevægelse i alle gangarter. Langt og frit fremgreb fortil og godt fraskub fra bagparten. I trav føres benene i lige linie, set både for- og bagfra. Pels: Hårlag : Dobbelt pels (Stockhaar) med tæt, middellang dækpels og en tæt underuld, der foretrækkes mørkegrå til sort. En kort dækpels er tilladt, såfremt der findes underuld. Farve : Typisk trefarvet, dvs sort grundfarve med symmetriske, rødbrune aftegninger samt hvide aftegninger. Den rødbrune farve er placeret mellem det sorte og de hvide aftegninger på kinderne, over øjnene, på indersiden af ørerne, på siderne af brystet, på alle fire ben og på halens underside. De hvide aftegninger er placeret på hovedet (som blis og på næsepartiet), på strube og bryst (ubrudt), poter og halespids. Mellem blissen og de rødbrune pletter over øjnene skal der findes en stribe sort. Hvid nakkeplet eller hvid halsring tolereres. Størrelse: Skulderhøjde for hanner 65 til 72 cm, for tæver 60 til 68 cm. Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Usikker fremtræden Tandmangler ud over højst to præmolarer (P1 og/eller P2). Der tages ikke hensyn til manglende M3. Tangbid. Lyse øjne. Løse øjenrande. Fejl i hårlag: Gulbrun eller lysegrå underuld, der ses gennem dækpelsen Urene farver. Aftegningsfejl: Manglende aftegning i hovedet, for bred blis. Næsepartiets hvide aftegning når tydeligt forbi mundvigen. Hvide støvler (dvs hvidt højere end til håndrod hhv haseled). Påfaldende asymmetriske aftegninger. 21

Diskvalificerende fejl: Alvorlige fejl i væsen (skyhed eller aggressivitet). Overbid, underbid, krydsbid. Ektropion, entropion. Et eller to blå øjne (glasøjne). Pelsen korthåret uden underuld. Pelsen langhåret. Pelsen ikke trefarvet. Grundfarven af anden farve end sort. Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl Standarden udgivet af FCI 05 MAJ 2003 Ω Ω Ω Oversættelsen godkendt af DKK s Standard Komité NOVEMBER 2003 NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 1993 (Nedenstående regelsæt er hentet på DKK s hjemmeside den 27-06-2007. Du bør selv sikre dig at der ikke er nyere regler på DKK s side inden du går i gang med avl): Avl/sundheds restriktioner: DKK s regelsæt: En avls/sundheds restriktion betyder, at hunde af visse racer skal opfylde bestemte betingelser for at kunne anvendes i avl. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt - både for hanhundens og for tævehundens vedkommende, kan hvalpene ikke få stambøger. Nogle af restriktionerne drejer sig om, at hundene skal være undersøgt for arvelige lidelser. En anden restriktion består i, at hundene i en del racer skal opfylde et såkaldt præmieringskrav (for at sikre, at hunden m.h.t. udseende er en god repræsentant for sin race). Dette krav opfyldes på to måder. Enten skal hunden være bedømt af en dommer på en FCI anerkendt hundeudstilling. Her skal den mindst have fået kvalitetsbetegnelsen: 2. præmie. Eller også skal den være avlsgodkendt af en dommer på et såkaldt avlsgodkendelsesarrangement. Det er dog ikke alle specialklubber, som afholder sådanne avlsgodkendelsesarrangementer, og derfor må hunde af en del racer opfylde præmieringskravet ved at deltage på en udstilling (et skue-resultat gælder ikke som en anerkendt præmiering). DKK anerkender kun HD status fra lande, som har skriftligt har bekræftet, at de følger FCI s såkaldte HD protokol (d.v.s. bestemmelser om, hvordan hundene skal ligge positioneret på lejet (så både knæled og hofteled er med på billedet) og om anvendelse af FCI s fem-trins skala A, B, C, D og E. Liste over disse lande findes på DKK s hjemmeside her. Husk at en avlsrestriktion skal være opfyldt på parringstidspunktet. Når der indføres nye avlsrestriktioner - ofte fra den 1. januar - gælder de for parringer foretaget efter ikrafttrædelsestidspunktet. Tidligste alder ved røntgenfotografering: 12 mdr. for begge køn Racen har følgende avlsrestriktioner: HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HDstatus registreret i DKK. 22

En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B) AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel ADstatus registreret i DKK. En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0) OCD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel OCD-status registreret i DKK. En hund med OCD påvist kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være OCD fri Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads. Der henvises herudover til DKK s stambogsføringsregler Avlsanbefalinger: 1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK 2. Begge forældre skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK. 3. Begge Forældre skal før parring have OCD status fri registreret i DKK 4. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good ÆNDRINGER PR. 1. JAN. 2008-01-04 Avlsudvalget gør opmærksom på følgende ændringer fra DKK m.h.t. procedure i forbindelse med HD, AD og OCD røntgenfotograferinger. Artikel kan ses i DKK s medlemsblad HUNDEN Nr. 12 december 2007: Nedenstående er uddrag af artiklen og gengivet uden ansvar: Husk at købe rekvisition: - før du går til dyrlægen følgende undersøgelser: - HD (hofter), alle racer (inkl. Bedømmelse). - AD (albuer), alle racer (inkl. Bedømmelse). OBS! En rekvisition pr. undersøgelse, altså ikke en samlet for HD og AD, men en til hver. - OCD (skulder), alle racer (inkl. Bedømmelse). Sådan gør du: TRIN 1: Bestil tid til undersøgelse hos dyrlægen. Du skal bruge oplysning om dato og dyrlæge, når du køber rekvisitionen. Derfor må du begynde med tidsbestillingen. TRIN 2: Køb en rekvisition på DKK s hjemmeside ved at gå ind på www.hundeweb.dk vælg punktet køb af rekvisition i oversigten til venstre på forsiden. Rekvisitionen købes til en bestemt undersøgelse, en bestemt dato hos en bestemt dyrlæge. Ved køb af rekvisitionen bliver du guidet igennem på skærmen ligesom man bestiller på Billetnet. TRIN 3: Medbring rekvisitionen til undersøgelsen hos dyrlægen. Til nogle nogle undersøgelser (p.t. HD, AD og OCD) står der et kodenummer på rekvisitionen, som røntgenbillederne skal mærkes med (indfotograferet på billedet). Dyrlægen kan derfor slet ikke optage billederne for dig, hvis du ikke har husket din rekvisition. 23

Stambogsføringsregler: Pkt. 1 Forældredyr skal inden parringen være optaget i Dansk Hundestambog eller anden anerkendt FCI stambog. Danskejede hunde skal være stambogsført i DKK. Pkt. 2 En hund kan være ejet af én eller flere personer. Hvis en hund ejes af flere personer, registreres det i DKK og på ejerbeviset for hunden, hvem der i forhold til DKK er dispositionsberettiget over hunden. Hvis der ved registreringer af ejerskifter, importer m.v. i DKK angives flere ejere af en hund, uden at én af disse angives som dispositionsberettiget, indfører DKK i Dansk Hundestambog den førstnævnte ejer som dispositionsberettiget. Pkt. 3 Alle hvalpe i et kuld skal anmeldes til stambogsføring samtidigt. Kuldets størrelse skal angives i registreringsanmeldelsen. Alle kuld skal stambogsføres. Stambogen skal følge hunden, og ejerskifte skal foretages af opdrætteren, når hunden forlader denne. Umyndige personer kan ikke stambogsføre hvalpe. DKK s bestyrelse fastsætter de nærmere betingelser for stambogsføring. Pkt. 4 DKK s bestyrelse kan fastsætte regler om ID-mærkning af stambogsførte hunde. Pkt. 5 Forældredyr skal før parring være godkendt til avl i overensstemmelse med nærværende stambogsføringsregler, jf. sær-ligt pkt. 10, og med racens eventuelle avlsrestriktioner. For racer, der er frameldt ordningen i pkt. 10, skal faderen til hvalpene have dyrlægeattest/bedøm--melsesresultat, der beviser, at han har normale testikler på normal plads. Importerede hunde og udenlandske avlsdyr skal være godkendt til avl efter tilsvarende regler som danske. Pkt. 6 Opdrættere har pligt til at modtage kennelbesøg og -inspektioner, herunder for kontrol af hundenes sundhed og velbefindende. De har ligeledes pligt til at efterkomme påbud givet af DKK og pligt til på begæring at medvirke til udtagning af de nødvendige blod- eller vævsprøver til kontrol af hundenes slægtskabsforhold. Pligten til at medvirke til udtagning af de nævnte prøver gælder tilsvarende for alle ejere af DKK stambogsførte hunde. Omkostningerne ved en så-dan kontrol betales af DKK, medmindre det viser sig, at slægtskabsforholdene ikke er som af opdrætter anført. I så fald betales omkostningerne af opdrætteren. Hvis en opdrætters manglende efterlevelse af et eller flere påbud givet af DKK nødvendiggør, at DKK aflægger opdrætteren mere end ét efterfølgende kontrolbesøg, kan DKK s bestyrelse pålægge opdrætteren at refundere DKK s udgifter hertil. Pkt. 7 Opdrættere og dispositionsberettigede ejere har på begæring pligt til skriftligt til DKK at fremkomme med alle relevante oplysninger om de af den på-gældende ejede og tilstationerede hunde, f.eks. oplysninger om parringer, navne og adresser på hvalpekøbere, salgsdatoer m.v. Ligeledes har en dispositionsberettiget ejer ved udstationering af hunden oplysningspligt herom over for DKK. En hundeejer kan ikke modsætte sig en dyrlæges videregivelse af oplysninger til brug i DKK om lidelser, operative indgreb m.v. hos pågældendes hund. Pkt. 8 Opdræt, køb og salg af hunde til forhandler eller til forsøg, såvel som opdræt, køb og salg af hunde, der ikke er stambogsført i DKK, er ikke tilladt. Pkt. 9 Gebyr for stambogsføring fastsættes af DKK s bestyrelse. Pkt. 10 Avlsret har hunde, som opfylder nærværende stambogsføringsregler, og som enten a. på en af DKK anerkendt udstilling har opnået mindst 2. præ-mie, eller 24

b. har opnået avlsgodkendelse på et avlsgodkendelsesarrangement, foranstaltet af den pågældende races specialklub og godkendt af DKK. En hund, der to gange har fået 0 (nul) på udstilling, kan kun opnå stambogsføringsret i henhold til pkt. 10.b. i stambogsføringsreglerne. Ovennævnte ordning gælder ikke for de racer, hvis specialklubber skriftligt over for DKK har frameldt sig denne. Pkt. 11 DKK kan - eventuelt efter indstilling fra pågældende specialklub - fratage en stambogsført hund avlsretten eller opstille betingelser for hundens avlsret. DKK kan, eventuelt i samarbejde med specialklubben, endvidere opstille betingelser for avlen inden for en bestemt race, når tungtvejende sundhedsmæssige, racemæssige eller overordnede hundepolitiske forhold gør dette nødvendigt. Disse regler administreres efter den motivering, der fulgte forslaget. DKK s bestyrelse kan annullere en hunds stambog, hvis det viser sig, at betingelserne for stambogsregistreringen ikke var opfyldt på registreringstidspunktet. Pkt. 12 Dansk opdrættede, ørekuperede hunde kan ikke opnå stambogsføringsret. Pkt. 13 En opdrætter kan få nedlagt arveligt betingede avlsforbud for sit opdræt. Disse skal være motiveret og bekræftet af køberen samt anerkendt af DKK. Pkt. 14 Dispensation fra ovennævnte regler kan gives af DKK s bestyrelse. Etiske anbefalinger: Nedenstående anbefalinger er DKK's etiske anbefalinger. Specialklubbernes etiske anbefalinger kan du finde på specialklubbernes hjemmeside, som du kan finde her på hjemmesiden under "DKK adresser" og herefter Specialklubber Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis. En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring. Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages. Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning. Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr. Bemærk venligst: Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK s etiske anbefalinger kan medføre begrænsninger i en hunds avlsret evt. nedlæggelse af avlsforbud - i henhold til DKK`s stambogsføringsreglers pkt. 11. 25

Hundens fysiske sundhed: Helt grundlæggende er det DKK's holdning, at hunde skal være raske og velfungerende. Derfor står det også som den første del af DKK's formålsparagraf, at DKK's formål er at skabe interesse for fysisk og mentalt sunde, racetypiske hunde. DKK's opdrættere skal opdrætte hunde, som er raske, og som har en ordentlig levetid, dvs. 8-9 år for store racer, 10-11 år for mellemstore og 12-13 år for små racer. Ligesom vi mennesker jo desværre kan komme til at fejle alt muligt, og ligesom vi også til sidst ville dø af et eller andet, om så vi brugte hele bruttonationalproduktet på sundheds- og hospitalssektoren, så kan man heller ikke garantere, at man kun avler sunde hunde. Men som opdrætter kan man gøre meget for at undgå, at hundene bliver syge af arvelige sygdomme. Det er DKK's holdning, at man som opdrætter: bør skaffe sig viden om evt. arvelige sygdomme inden for racen bør undlade at benytte dyr i avlen, som er belastet af en eller anden lidelse bør prioritere sundhed frem for andre forhold, som f.eks. brugsegenskaber eller et smukt udseende skal lade være med at lukke øjnene for eller bortforklare, hvis der viser sig at være noget galt med ens opdræt. ----------------------- 0 ---------------------- Mange har troet, at den bedste metode til at undgå arvelige sygdomme var at lave regler, som forbyder avl både på syge hunde og på hunde i forskellige risikogrupper. De seneste års forskning i genetik har vist, at det kun er den rigtige fremgangsmåde ved visse sygdomme, hvor man kender arvegangen meget præcist, og hvor man evt. kan foretage en såkaldt gentest. Genetikerne påpeger, at det allervigtigste er at bevare så mange forskellige gener inden for racen som muligt. Derfor skal man passe på med regler, som udelukker store grupper af hunde inden for en race. DKK's opdrættere skal udvise omtanke og ansvarlighed i deres avlsarbejde. Hundens mentale sundhed: En hund skal være mentalt velfungerende, for at man har glæde af samværet med den. Det kræver: at opdrætteren har valgt mentalt velfungerende avlsdyr at opdrætteren har sørget for den rette prægning af hvalpene, indtil de er solgt. (Læs evt. artiklerne i HUNDEN nr. 3/1999 "Menneskelig kontakt er en vigtig del af hundeopdrættet" og nr. 6/1999 "Hvalpe skal have beskæftigelse") at opdrætteren loyalt rådgiver hvalpekøberen både mht. valg af race og mht. valg af konkret hvalp i kuldet at hvalpekøberen gør sig umage med at vælge en race og en konkret hvalp, som passer til familiens/personens tilværelse. Mange er tilbøjelige til at overvurdere deres tidsmæssige kapacitet og måske også deres evner som hundefører at hvalpekøberen rent faktisk tager sig af sin hund og ikke bare opbevarer den. Hvert år aflives 10-12.000 sunde og raske hunde i Danmark (= 20% af en "årgang"), fordi deres familier synes, at de volder så store problemer, at de ikke længere kan have dem. 26