Bolte, skruer og låseanordninger Gevindtyper Gevindtyper Whitworth gevind Unified gevind ISO-metrisk gevind ISO-metrisk gevind Metrisk gevind er millimetergevind. Gevindstigningen udtrykkes i dette system som afstanden mellem to gevind, f.eks. P = 1,5 mm. Det er hovedsagelig de to sidste typer, der anvendes. ISO inch gevind Gevindende kaldes unified national gevind, forkortes UN. Unified gevind er tommegevind og opdeles i to grupper: UNC = Grovgevind UNF = Fingevind UNF har en mindre gevindstigning end UNC. Ved gevindstigning forstås antal gevind pr. længdeenhed. I UN-systemet måles gevindstigningen normalt i antal gevind pr. tomme, f.eks. 7 gevind pr. tomme. UNC har færre gevind pr. tomme end UNF. ge001-02.cdr Gevindbetegnelse Der skelnes også i dette system mellem grovgevind og fingevind. Grovgevind betegnes med M og gevinddiameteren og længden i millimeter. Eksempel M6 40 Fingevind betegnes med M og gevinddiameteren, stigningen og længden i millimeter. Eksempel M6 0,75 40 Gevindtabeller Forskellen på de nævnte systemer fremgår af tabellerne i DS/ISO 261. ge001-01.cdr
Bolte, skruer, skiver og møtrikker Sekskantskrue med møtrik, maskinbolt Maskinbolten har sekskantet hoved og tilsvarende møtrik og anvendes ved almindeligt forekommende monteringsarbejde. Tapskrue Tapskruen udføres med gevind i begge ender og anvendes f.eks. ved montering af topstykker på motorer. mf020-05.tif mf020-01.cdr Kærvskruer Kærvskruer findes med forskellige hovedformer. Sekskantskrue Sekskantskruen har gevind på ca. halvdelen af stammen. Hovedformen giver ofte skruen navn. mf019-03.cdr mf006-2a.cdr Panhoved Sekskantskruen benyttes til sammenspænding af relativt tykke flanger, f.eks. svinghjulshus. Sekskantskrue med gevind til hoved, sætskrue Sætskruen har i modsætning til maskinbolten gevind på hele stammen og anvendes f.eks. ved montering af dæksel på gearkasser. mf006-2b.cdr Cylinderhoved mf020-02.cdr mf006-2c.cdr Rundhoved Cylinderskrue med indvendig sekskant Cylinderskruen er ofte meget hård (hærdet). Skruen er på grund af sin udformning også mindre pladskrævende end en almindelig sekskantskrue. mf006-2d.cdr Hvælvet undersænkhoved (linsehoved) mf020-03tif Cylinderskruen anvendes normalt, hvor der er ringe plads, og på steder, hvor skruen skal spændes relativt hårdt, f.eks. kardanled på en forhjulstrukken bil. mf006-2e.cdr Fladt undersænkhoved
Eksempler på kærve Ved tyk plade bores et frihul, og der anvendes en clips af tynd plade som møtrik. mf019-09.cdr Almindelig kærv Ved denne kærvtype kan skruetrækkeren let»smutte«, hvorved kærven let ødelægges. mf019-10.cdr Krydskærv ka003-05.tif Skruetrækkeren er ved denne kærvtype selvcentrerende. Krydskærven er velegnet til maskinskruetrækker. Selvskærende pladeskruer Selvskærende pladeskruer findes med forskellig hovedform og anvendes til samling af plade. Skiver Hovedtyper: Spændeskiver Sikringsskiver Spændeskiver anvendes over aflange huller for at forhindre skruen i at kæntre samt eventuelt optage skævheder mellem materiale og skrue. På plastiske materialer for at give skruen større trædeflade. mf020-06.tif På malede eller overfladebehandlede dele for at beskytte overfladebehandlinger. Ved anvendelse af pladeskruer i tyndplade kræves kun et hul med diameter lig med skruens største kernediameter. Skruerne bruges også ved tyk plade, hvis der kræves hurtig montering, og kravet til styrke er lille. mf019-11.cdr
Sikringsskiverne anvendes normalt ved alle sammenspændinger. Ved brug af skruer skal sikringsskiven placeres under skruens hoved. Der må ikke være andre skiver mellem skruens hoved og sikringsskiven. Møtrikker Almindelig sekskantmøtrik Sekskantmøtrik er den mest anvendte møtrik, højden er normalt 0,8 gange diameteren, mere sjældent 1 eller 1,5 gange. Ved brug af bolte skal sikringsskiven placeres lige under møtrikken. mf020-07.tif mf019-12.cdr Fjederskive Låsemøtrik med indlæg Denne møtrik er en forholdsvis høj møtrik, i hvis øverste del findes en frigang, som er udfyldt med hårdt gummi eller med fiber. Ved påskruning af sådanne møtrikker klemmes friktionsmaterialet fast omkring bolten og sikrer møtrikken mod at skrue sig løs. mf019-13.cdr Fjederskive (bølgeformet) mf020-11.tif Indlæg mf019-14.cdr Tandfjederskive (indvendig fortanding) Topmøtrik Kapsel- og kalotmøtrikker anvendes, hvor man vil beskytte boltens ende eller af skønhedshensyn. mf020-08.tif mf019-15.cdr Stjernefjederskive (udvendig fortanding)
Kronemøtrik Kronemøtrikken fås med seks eller ti nedfræsninger. I bundhul må skruen kun mangle 1 til 2 mm i at nå bund i gevindhul. Kronemøtrikken anvendes til arbejder, hvor man vil sikre møtrik og bolt med split. mf020-09.tif Vingemøtrik Almindelig møtrik og låsemøtrik spændes med faste nøgler. mf019-17.cdr Ved skrue med møtrik skal skruen nå helt igennem møtrikken, dog højst 2 mm uden for denne. Fingermøtrik og vingemøtrik spændes kun med fingrene, da værktøj vil ødelægge dem. mf019-18.cdr mf019-16.cdr Ved valg af skive og møtrik skal der under hensyn til huller og materiale vurderes, om der skal anvendes spændeskive. Sikringsskiver bør altid anvendes, hvis der ikke bruges specielle låse- eller kontramøtrikker. Krav til mekanisk montage Ved mekanisk montage stilles der krav til mekanisk styrke og udseende. Yderligere skal der tages hensyn til termospændinger og galvanisk tæring. Ud fra disse krav skal følgende vælges: Skruetype Skruehoved Gevindstigning Skruediameter Skruemateriale og længde Skive Skivetype og materiale Møtrik Låseanordninger Generelt Ved absolut stødfri belastning er den almindelige skrue selvhængende (friktionen mellem gevindet låser), yderst få skruesamlinger arbejder imidlertid under så ideelle forhold. I de fleste tilfælde udsættes skruesamlingerne for vibrationer, som kan medføre, at skruesamlingerne løsner sig. For at hindre dette kan skruer og møtrikker sikres (låses) med fjederskiver, låseblik, låsetråd, splitter eller låsemøtrikker.
Fjederskiver Fjederkraften i skiven låser skrue/møtrik. Disse skiver anvendes sjældent ved letmetal. Låsetråd Låsetråd anvendes under samme betingelser som låseblik. mf019-20.tif mf019-19.tif Hvor det er muligt, monteres låsetråden således, at den trækker skruen i tilspændingsretningen. Fjederskive (bølgeformet) anvendes ved letmetaller (aluminiumslegering mv.) for at skåne det forholdsvis bløde metal. mf020-12.tif mf019-13.cdr Låseblik Sikringsblik er en stålplade, hvis ene flig bukkes over en kant på emnet, mens den anden flig bukkes op ad en af boltehovedets flader. Splitter Splitter anvendes under samme betingelser som skiver og låseblik. Når møtrikken spændes, må der ikke løsnes igen for at få splitten igennem. Splitten skal passe i hullet og monteres, som tegningen viser. mf020-16.tif Låseblik anvendes i f.eks. styretøjskomponenter, hvor det vil medføre stor skade og fare, hvis en skrue løber af. mf020-14.tif
Låsemøtrikker Låsemøtrikker findes i forskellige udførelser. Tegningen viser en låsemøtrik med friktionsindlæg. Indlægget er en nylonring. Tilspændingsmoment Funktion Tilspændingsmoment er et mål for den kraft, der trækkes med i skruen/møtrikken, når den spændes. mf019-21.cdr Selvlåsende møtrik Når møtrikken spændes, presser nylonringen omkring skruen, og derved hindres møtrikken i at gå løs. Kontramøtrikken, som tegningen viser, er en tynd møtrik, der er fremstillet i en tynd plade (fjederstål). hv007-11.tif Alle skruer kan overspændes. Det er derfor vigtigt at undersøge, om fabrikken opgiver tilspændingsmoment. Hvis skruen overspændes, strækker skruens materiale sig. Belastes skruen derefter mere, vil den strække sig yderligere, og der opstår muligvis brud. mf019-22.cdr Kontramøtrik Ved tilspænding vil fligene i kontramøtrikken trykke sig ind i gevindet på skruen og derved låse. F.eks. vil en overspændt topstykkeskrue, der belastes kraftigt af forbrændingstrykket, bevirke, at toppakningen bliver utæt, hvilket indebærer en stor risiko for følgeskader og dermed en kostbar motorreparation. En overspændt skrue i styretøjet kan også få uoverskuelige følger.