Hvor vil politikerne bruge dansk vedvarende energi?

AKTUELLE NYHEDER VESTAS-VINDTRÆF Hvor vil politikerne bruge dansk vedvarende energi? Af TORGNY MØLLER Spildte kræfter kunne have været en del af overskriften for samtlige indlæg på årets vindtræf: Teknologisk er vindmøller i dag den billigste rene el-produktionsform med åbenlyse samfundsmæssige fordele, hvad angår ikke kun klima og energi, men også beskæftigelse og eksport i et omfang, som savner sidestykke i dagens Danmark. Men politikerne, der har besluttet det succesfulde vindkraftprogram, tøver med at bruge den billige strøm til fordel for danske forbrugere og den danske samfundsøkonomi. Vindkraft vinder på prisen og er i dag accepteret af den internationale finansverden, men mere og mere presser behovet for fornuftig brug, også kaldet indpasning af energien, sig på. Det er et politisk anliggende. Det var det overordnede billede, som Vestas senior vice president for product management, Johnny Thomsen, i sit velkomst-indlæg tegnede på årets vindtræf. For anden gang indenfor en måned samlede Danmarks Vindmølleforening et par hundrede interesserede deltagere til et arrangement, denne gang årets vindtræf hos netop Vestas i Århus. Johnny Thomsen oplyste, når vindkraft nu vinder på prisen, skyldes det, at vindmøllers økonomi forbedres med 2-2,3% årligt i gennemsnit, og det er Vestas intention at overgå denne vækst. Det skal ske ved optimering af møllerne og deres sites, som det hedder på fagsproget, dvs. ved at skræddersy møller til specifikke vindmæssige placeringer. Finansverdenen er overbevist Endnu et marked i vækst er optimering af produktionen fra bestående møller, dels ved at hæve stopvinden, dels ved at bruge forbedringer, som er indbygget i nye møller. De globale tendenser taler et klart sprog, fastslog han: - Der er generelt en ændret holdning til, hvad sol og vind kan bidrage med. En Bloomberg-konference fornylig i London har vurderet, at 25% af energi-investeringerne frem til 2040 vil sikre, at 40% af elforsyningen til den tid dækkes af vindkraft. - Det bliver billigere og billigere at lagre strøm: Hvert femte år halveres prisen på lagring. - Aktiv styring af el-forbruget ved hjælp af data vinder frem. - En klar tendens går også mod at producere mere elektricitet lokalt, hvor strømmen skal bruges. - Flere og flere store virksomheder køber vindproduceret el, der dækker deres forbrug, gennem aftaler med vindmølleparker. - Endelig er der et stigende politisk pres for at få en effektiv pris på CO 2- udledning. Johnny Thomsen mente, at det varmeste emne i dag er, hvordan de nye energiteknologier skal spille sammen med forbruget. Der er lovgivning afgørende. Teknologien er til rådighed - men venter på politikerne, sluttede han. LAVE ELRPISER En smule lys for enden af tunellen - på sigt På vindtræffet pegede afdelingsleder i Systemanalyse hos Energinet.dk, Bjarne Brendstrup, på en smule lys for enden af tunnellen af lave el- og afregningspriser. Begrundelsen er, at elpriserne er så lave, at de næsten må stige, og at de infra-struktur-initiativer, som er på vej, vil bidrage til det samme. 2015 har været et usædvanligt år, konstaterede Bjarne Brendstrup: Massivt prispres fra store vandmængder i Norge og transmissionsproblemer, der ligner en Køge Bugt-motorvejskø, har gjort det svært at komme af med dansk vindproduceret el til Tyskland. Resultatet har været meget lave el- og afregningspriser for vindkraft i Danmark. Men problemerne kan løses, sagde Bjarne Brendstrup: Blandt alle tilgængelige energikilder, som Energistyrelsen har analyseret, er vindens potentiale uden sammen- 8 NATURLIG ENERGI DECEMBER 2015

Gode råd: Danmark er pristager fra vore nabolande Modtageren vil høre din præsentation, ikke læse slides. Brug notefeltet som hjælp til at huske, hvad du vil sige. Har du behov for, at modtageren skal huske vigtig information, så lav faktaark og del ud. DK fælles pris med alle Ca. 20 pct. DK fælles pris med Norden Ca. 50 pct. DK fælles pris med Tyskland Ca. 20 pct. DK med egen pris Ca. 10 pct. 07.11.2015 Vindkraft i DK 6 Med kabler til England og Holland mødes et marked, hvor elprisen er henholdsvis 250% og 180% af den danske elpris. ligning det største. Og her er det ligegyldigt, hvilke modeller, man analyserer frem mod et fossilfrit samfund. Udbygning med vind er en nødvendighed - det er ikke et valg, men et vilkår, fastslog han. Håbet er kabler til England og Holland Vindmøller leverer som bekendt kun, når det blæser. Da presser de til gengæld elprisen til ulempe for mølleejerne selv. I Danmark er prispresset 10%, mens det i Tyskland er 15%, tilføjede han. Hvor det gælder om at minimere prispresset, er fjernvarmesystemet et godt og billigt lager, som sammen med elektrificeringen af energisektoren kan være løsningen. Bjarne Brendstrup understregede, at der heller ikke her er tale om et valg - der er brug for begge dele. Danmark bestemmer imidlertid kun sin egen elpris i 10%. Resten dikteres den af vore nabolande. Derfor er samarbejdet med andre lande også nødvendigt. Det handler set med danske øjne om udbygning med de elkabler til England og Holland, som faktisk er på vej eller på tegnebordet. De vil samtidig bidrage til, at det danske samfund kan udnytte at ligge på, hvad man har kaldt elektricitetens silkevej mellem Norden og resten af Europa. Hvad det kan indebære for den danske elpris, afspejles af, at et dansk kabel til England vil ramme et marked, hvor elprisen er 250% højere end den danske. Det vil i sagens natur få betydelig indflydelse på den danske elpris, fastslog Bjarne Brendstrup. Selv tror han på stigende elpriser frem til 2030, dels fordi prisen er historisk lav for øjeblikket, dels fordi de nævnte virkemidler vil bidrage til at opretholde vindens relative værdi, som han udtrykte det. URET TIKKER Vind til fjernvarme kræver afgiftsreform - inden 2018 Næsten som var det aftalt, var vindtræffets næste taler direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme. Han påpegede, at landets 400 fjernvarmeværker ikke er et energisystem, men et distributionssystem. Men det eksisterende fjernvarmenet er samtidig en unik mulighed for at lagre vindproduceret el i varmt vand, og vandet er jo ligeglad med, hvad der varmer det op, bemærkede Kim Mortensen. I forvejen dækker 85-86 af landets store fjernvarmeværker - der sætter den ene verdensrekord efter den anden - 50% af deres varmebehov ved hjælp af solvarme. Hvor resten af varmen skal komme fra, bestemmes i dag af afgifterne, fortsatte Kim Mortensen. Det er dem, der dikterer, at Danmark sender billig el ud af landet, selvom den kunne udnyttes i fjernvarmesystemet. Det kaldte han et politisk problem og tilføjede: Vi har en fælles interesse i at opbygge et indenlandsk marked i form af varmepumper i fjernvarmen. For tiden koster biomasse lidt mere end vind, fordi biomassen er uden afgifter. En afgiftsændring bør ligestille de to energikilder. Kim Mortensen påpegede, at uret tikker, fordi fjernvarmeværkerne skal finde fremtidens energikilde inden 2018, hvor de mister deres grundbeløb. En investering vil binde fjernvarmeværket til den valgte teknologi de næste 30-40 år. Elbiler med sidegevinst Branchechef Lærke Flader, Dansk Elbil Alliance, gik på talerstolen med ambitionen om, at 10% af den danske bilpark vil være elbiler i 2020. Det er halvt så mange som i Norge. Men i Danmark tilbyder elbiler en sidegevinst, da de udover at løse et transportproblem kan bidrage til en flytbar og afbrydelig elforsyning. Og når elbiler stilles til NATURLIG ENERGI DECEMBER 2015 9

AKTUELLE NYHEDER FJERNVARME OG VINDKRAFT DET GODE MATCH 10 års årlige gennemsnit rådighed for elsektoren og kan bruges til opmagasinering af el, vil der være tre vindere: Samfundet, elbilejerne og vindmølleejerne, hvis produktion vil få højere værdi, påpegede Lærke Flader. Hun bemærkede, at afgiftsfritagelse for elbiler ifølge Finansministeriet koster 650 mill kr., men påpegede, at de forureningsog støjfrie biler vil reducere en forurening, som til sammenligning koster samfundet 20-30 milliarder kroner. Jan. Mar. Maj Jul. Sep. Nov. Varmebehov Vindkraft produktion Årlig fordeling af vindkraft elproduktion og behov for varme er et oplagt match Varme produceret fra el-varmepumper og elkedler CONNIE HEDEGAARD Om at satse 60.000 jobs og en eksport-vækst på 16% Danmarks tidligere energi- og klimaminister, Connie Hedegaard, hæftede sig ved sin efterfølger, Lars Chr. Lilleholts bebudede ønske om, at Danmark ikke længere behøver at gå forrest, når det gælder klimaet. Nogen skal vel gå forrest, og Danmark har jo vitterligt gjort det hidtil i en grad, så resten af verden har fået øje på det, konstaterede EU s tidligere klimakommissær. Hun fandt det sofistikeret, at den danske regering bebudede at ville skrue ned for ambitionerne, netop mens resten af verden oprustede på klimaområdet få uger før COP21 i Paris. Verden undrer sig, konstaterede Connie Hedegaard, som tilføjede, at noget af det, hun har været mest stolt af, når hun ude i verden har fortalt om den danske klimaindsats, har været den brede politiske enighed i det danske folketing om det klimamæssige hovedspor. Det har været medvirkende til, at delegationer fra andre lande er strømmet til Danmark for at høre om den danske model. Selv oplever hun, at man i Norge, der har mistet 10.000 arbejdspladser i olieindustrien, stadig kigger mod forbilledet Danmark. Connie Hedegaard citerede direktøren for Bank of England, der senest har advaret finansverdenen om øget risiko for stranded assets, dvs. investeringer i kul og olie, som med voksende sandsynlighed skal blive i jorden. At opgive en klimapolitik, der har skabt 60.000 jobs og en eksportvækst senest på 18% - en vækst man skal lede efter i dag - mod en gennemsnitlig dansk vækst i eksporten på 0,6%, fandt hun uklogt, men

måske typisk dansk. Især mens man nu rykker i resten af Europa, og Danmark får mere konkurrence udefra, hvor man har opdaget, at der både er penge at tjene og arbejdspladser i en grøn omstilling. Markedskræfterne er begyndt at forstå det Connie Hedegaard, som nu arbejder for Norge, henviste ligesom Johnny Thomsen til Bloomberg New Energy Finance, som sidste år opgjorde, at der globalt blev investeret for mere i vedvarende energi end i kul og olie. Man har dermed nået det meget omtalte tipping point, som de færreste havde forestillet sig for blot få år siden. Vedvarende energikilder er ikke længere begyndelsen af en udvikling, men på vej ind i kernen af økonomien, og det er ikke mindst positivt, at markedskræfterne er begyndt at forstå det, fordi det dermed ikke er en dagsorden, der forsvinder igen, påpegede hun. Blandt årsagerne er, at landbaseret vindkraft, som nu kan levere el for under 30 øre/kwh i løbet af 30 år, har opnået en global styrkeposition. Det kan Danmark med rette være stolt af. Danmark har smittet af på resten af verden, men nu, hvor f. eks. 150 lande har meldt deres klimamål ind til COP21 i Paris, er der måske brug for, at resten af verden smitter af på Danmark, bemærkede den tidligere konservative klima- og energiminister. CONNIE HEDEGAARD: Uklogt at opgive den danske førerstilling, netop som andre lande har opdaget, at der både er penge at tjene og arbejdspladser i en grøn omstilling. (Foto: Ane Margrethe Bjerre) KLIMARÅDETS FORMAND Vindens lave værdi et problem for både samfund og mølleejere Vedvarende energi og besparelser har æren for, at Danmark i dag har afkoblet sin vækst fra stigende energiforbrug, fastslog tidligere overvismand og formand for Det Økonomiske Råd, professor Peter Birch Sørensen. I dag leder han Klimarådet, der skal rådgive regering og folketing om vejen mod et lav-emmissionssamfund. Udfordringen er ifølge Peter Birch Sørensen, at Danmark ikke får den fulde værdi ud af vindmøllernes produktion. Det er et problem for mølleejerne, men også for staten, sagde han og tilføjede, at politikerne bør huske, at hvis de intet foretager sig, mister staten alligevel indtægt på grund af den afgiftsfri biomasse. Hvis man sænkede elafgiften til naturgasniveau, ville der være driftsøkonomi i at bruge varmepumper og det ville samtidig sætte god gang i elektrificerin- NATURLIG ENERGI DECEMBER 2015 11

AKTUELLE NYHEDER Ikke plads til pause i VE-udbygningen gen, sagde Peter Birch Sørensen. Selv tror han også på elbiler, fleksibelt elforbrug og energiteknologisk udvikling. Han mente ikke, at vi kan tillade os at holde pause, hvis vi skal nå det officielle 2050-klimamål. Peter Birch Sørensen mener, at CO 2- kvotesystemet i EU vil komme til at virke efter hensigten, som var en høj kvotepris, der skulle hæve elprisen og begrænse CO 2-udledningen. Alternativet vil være fortsat støtte til vedvarende energi. I øvrigt fandt han, at elforbrug er overbeskattet. I vindtræffets afsluttende paneldebat tilføjede Christian Peter Ibsen, der er direktør for tænketanken Concito, at CO 2-afgifter bobler op alle steder, senest i Kina, hvor det fra 2017 vil koste 40 US dollar at udlede en ton CO 2. 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2000 2005 2010 Energiaftale 2012 Bruttoopførelse pr. år 2012-2022: 330 MW 2015 Opnåelse af fossil uafhængighed via 17.500 MW vind kræver årlig brutto-udbygning med 730 MW vind-kapacitet pr. år 2020 Desto større installeret MW vind-kapacitet, desto flere MW vind-kapacitet udtjenes også pr. år Med en fortsættelse af brutto-udbygning med 330 MW pr. år fra 2022 til 2050 nås 7.600 MW vind i 2050 For at nå fossil udfasning ved 17.500 MW vind-kapacitet i 2050 og bibeholde denne kapacitet kræves en brutto-udbygning med 730 MW pr. år fra 2022 til 2050 2025 Fortsat udbygning med 330 MW brutto pr. år giver 8.250 MW vind-kapacitet i 2050 2030 2035 2040 2045 2050 1 3 Vi er på vej mod et dramatisk anderledes energisystem, hvor udgangspunktet er vedvarende energi og den grønne omstilling. Og foreløbig kan noteres, hvad direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, kaldte to kæmpe-succeser. Vindmøller og energieffektivisering, mens selve elektrificeringen af energisektoren halter bagefter. Elektricitet er ikke desto mindre krumtappen i den grønne omstilling, fastslog Lars Aagaard, der også noterede sig, at hver 5. eksportkrone nu skyldes energi-teknologi. Der er et marked derude, og en erhvervsvinkel i dette her, som ikke må overses, advarede han. Han medgav, at det måske ikke er afgørende, om Vestas sælger mange møller i Danmark, men det er formentlig afgørende for virksomheden, at den stadig kan tiltrække flere gode ingeniører end de 1.000, man har ansat. Energibranchens interesseorganisation har ambition om, at Danmark skal være det mest elektrificerede land i verdens DANSK ENERGI Afgifterne kan eksplodere i hænderne på politikerne 12 NATURLIG ENERGI DECEMBER 2015

mest elektrificerede region. Det kræver ifølge Lars Aagaard et marked, så investorer tør investere i fortsat udbygning med vindkraft, forbrugs-aktive kunder og politisk regulering. Det iøjnefaldende problem er de høje elafgifter, som ifølge Lars Aagaard risikerer at eksplodere i hænderne på politikerne. Det kan ske, f. eks. når batterier er udviklet, så solcelleejere kan blive uafhængige af det fælles net. Derfor er det ikke tilskudssystemet, der skal laves om, mem afgiftssystemet, fastslog Lars Aagaard, der også argumenterede for, at det vil give en besparelse for staten at flytte PSO-udgiften fra elregningen over på finansloven. HVAD SKETE DER efter at Naturlig Energi gik i trykken? Se SIDSTE NYT på www.naturlig-energi.dk Få Naturlig Energi gratis til interesserede Naturlig Energi s februar-udgave bliver traditionen tro et kombineret årsskrift og temanummer, også for folk, som ikke kender meget til vindkraft eller Danmarks Vindmølleforening. Det rummer derfor både aktuelle nyheder og almen orientering om vindkraft. Bladet er velegnet til generalforsamlinger, til besøgende ved møllerne og på vindkraftmøder. Interesserede kan gratis få tilsendt de eksemplarer, som man har brug for. Man kan bestille det ønskede antal blade på DV s sekretariat på tlf. 86 11 26 00, på e-mail: info@dkvind.dk eller ved indsendelse af kuponen herunder. ---------------------------------------------------------------------------------------------- Hermed bestilles stk. Naturlig Energi februar 2016 Navn: Adresse: Bestillingen mailes, sendes eller faxes på 86 11 27 00 senest 20. januar til 100pct.dk Danmarks Vindmølleforening, Ellemarksvej 47, Bygning 6, 8000 Århus C. NATURLIG ENERGI DECEMBER 2015 13