GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN DECEMBER JANUAR FEBRUAR 2014/15 79. ÅRGANG



Relaterede dokumenter
Budolfi Sogneblad GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN MARTS APRIL MAJ ÅRGANG

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Budolfi Sogneblad GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN

GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN JUNI JULI AUGUST ÅRGANG

Budolfi Sogneblad GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Budolfi sogn menighedsrådsmøde tirsdag den 20. november 2018 kl

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Bryndum og Vester Nebel kirker

GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER ÅRGANG. Budolfi Sogneblad

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016


Sædder Sogns Kirkeblad

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

På sporet af julen og Grundtvig

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KORFESTIVAL MAJ

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Budolfi Sogneblad. Nyt forstanderpar i Klosteret... Farvel til domorganisten... Vinterens spændende aktiviteter og musik...

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Nyhedsbrev for Nordvestfalster Pastorat. Nr. 18 December/Januar 2017/18

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Malling Kirke og Sognegård

Arrangementer Vinteren

Godt nytår - happy new year

GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN JUNI JULI AUGUST ÅRGANG. Budolfi Sogneblad

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

kirkebladet for hvidovre sogn

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

S C T. M O R T E N S S O G N

Basiskurser og efteruddannelse

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

FREDENS KIRKE. SogneNyt. Sognets Aftener i efteråret Koncert med Per Nielsen Ta med til Eunjins debutkoncert. september - december 2015

Godt nytår og god arbejdslyst!

GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN DECEMBER JANUAR FEBRUAR 2013/ ÅRGANG. Budolfi Sogneblad

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Maj 2019 Ret til ændringer.

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KvongPosten November 2018

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Hermed lidt praktiske oplysninger omkring jul og nytår!

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Årsberetning Dalum Kirke

November 2017 januar 2018

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Nr. 17. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken December Januar Februar 2014/15 VOR FRUE KIRKE

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår Fløng Kirke

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN DECEMBER JANUAR FEBRUAR

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Julen 2016 i Holbøl kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

PROGRAM FORÅR 2019 TORSDAGSSAMVÆR FOTO: PORTRÆT AF ELVIRA MADIGAN. torsdagssamvaer-f19.indd :34:33

ASKOV SOGN k i r k e b l a d d e c e m b e r f e b ru a r

Torsdagsarrangementer

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Krejbjerg - Nyt September 2015

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn Oktober Indhold: * Vennekredsen: Foredrag. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Køng Svinø Kirkeblad

KvongPosten November 2017

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

Aktiviteter November 2015

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Efterårsprogram 2019

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Fredag d. 27. oktober kl. 15 til lørdag d. 28. oktober kl. 14. i Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000 Aalborg

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 52. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 16/12-16 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

KIRKEBLADET. Fausing Auning Ø. Alling V. Alling

KIRKEBLADET FOR HVIDOVRE SOGN DECEMBER-FEBRUAR 2019 Familietorsdag Foredrag om Lykke-Per DE NI LÆSNINGER Salmeworkshop

Budolfi sogn menighedsrådsmøde tirsdag den 23. oktober 2018 kl

Månedsprogram. Seniorhuset V.O.C. Februar Fællesskab og tid til snak

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

FOLKEKIRKENS STRUKTUR OG BUDOLFI / AALBORG DOMSOGN

nyt Velsignede juleønsker 43. årgang Nr December Januar Februar

Transkript:

GODT NYT FRA BUDOLFI SOGN DECEMBER JANUAR FEBRUAR 2014/15 79. ÅRGANG Budolfi Sogneblad - mød Angelica og mange spændende fortællinger hele julemåneden i Folkekirkens Hus...

Jul og nysgerrighed PRÆSTENS KLUMME JENS KRISTIAN KRISTIANSEN

Når julen nærmer sig, øges nysgerrigheden. Børn og voksne er nysgerrige efter, hvad der er gemt til dem i de pakker, som venner og familie har købt og lagt under træet. Og de er nysgerrige efter, hvilke overraskelser juletiden i øvrigt vil bringe. Men nysgerrighed er ikke alene en del af julefesten, som vi kender den med gaver og and og risalamande. Nej, nysgerrighed er også en del af selve kristendommen. Ikke mindst i disse år kritiseres kristendommen ellers for at være en undertrykkende religion, der kvæler enhver selvstændig tænkning og i stedet kræver, at man betingelsesløst skal underkaste sig et sæt af trossandheder. Især fra såkaldt ateistisk hold hævdes det således, at kristendommen begrænser vores frihed. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Ja, faktisk forholder det sig lige omvendt. Det interessante er nemlig, at der for at forstå Gud ikke kræves blind underkastelse men derimod nysgerrighed. Skal man forstå Gud, skal man turde lægge sine egne forestillinger bag sig og gå på opdagelse i tankens forunderlige verden. Man skal turde se verden på en anden måde end den, hvorpå man umiddelbart ser den. Det er også det, som julen handler om. Den bedste af julens historier har for mig altid været historien om de tre vise mænd, der fra Østerland drog ud på en lang rejse for at møde det nyfødte Jesusbarn. Den historie er af mange blevet anset for at være en fuldstændig usandsynlig beretning om store stjerner på himlen og andre mystiske himmelfænomener. Men hvis man ikke kan se andet i den historie, har man slet ikke forstået, hvad den egentlig handler om. Historien om de tre vise mænd handler ikke så meget om en faktisk rejse som om en tankens rejse. Den handler om at turde være nysgerrig og om at søge Gud der, hvor man mindst af alt venter at finde ham. Dermed er historien også en opfordring til os om at turde være nysgerrige. Den er en opfordring til, at også vi skal turde opsøge det overraskende, som det møder os i kristendommen.

VERDENS STØRSTE Julekalender Alle børn er velkomne til at være med til at åbne dagens låge i verdens største julekalender: FOLKEKIRKENS HUS PÅ GAMMELTORV Der er åbent hver dag i julemåneden fra søndag den 30. november til søndag den 21.december klokken 16-17.00. Vær med til at åbne lågen præcis kl.16.15. Bag lågen gemmer sig dagens julefortælling. I weekenderne er der værkstedsaktiviteter, hvor vi holder åbent lidt længere, og 1. uge i december er der billedskole. Der er boller og saftevand til alle børn ved indgangen..! Hjælp englen Angelica i jagten på den allerbedste julefortælling! Den store julekuffert med alle fortællingerne ligger klar med en ny fortælling til hver dag. Kom og hør de klassiske fortællinger af Astrid Lindgren, H.C. Andersen og Selma Lagerlöf og hør nyere fortællinger af nulevende forfattere. Er DIN favoritfortælling i kufferten? Eller har Angelica måske din NYE favorit med? Angelica åbner en ny låge i kalenderen hver eftermiddag. Kom, lad julens engel snige sig ind i dit hjerte og luk julefreden ind - midt i den hektiske december. GRATIS ADGANG

MARATONSANG I NORDKRAFT Søndag den 21. december kl. 11-16 i Kedelhallen Kom og vær med til at synge fra Højskolesangbogen sammen med kendte og ukendte nordjyder, der vælger lige præcis deres yndlingssange. HENNING TOFT BRO KIRSTEN SVENSMARK MØLLER JOHANNES ANDERSEN BJARNE LAUSTSEN LIS ROM ANDERSEN LASSE RICH HENNINGSEN LARS PETER NIETSCKE FRODE MULDKJÆR FLEMMING THINGBAK Biskop, Aalborg Stift Projektleder, Børns møde med Kunsten Samfundsforsker og lektor AAU Medlem af Folketinget Kulturchef, Aalborg Kommune Direktør for Musikkens Hus Skoleleder, Klostermarksskolen Højskoleforstander Direktør, Aalborg City Forening Tag en pause i julehandelen og vær med til at løfte sangen i den store hal på Nordkraft! - FRI ENTRE - Man kan komme og gå indenfor åbningstiden. Der serveres kaffe, gløgg, æbleskiver m.m. Arrangører: DGI, Grundtvigsk Forum, Garagehøjskolen, Aalborg Kulturskole, Budolfi Sogn og Studenterpræsterne Sponsorer: Aalborg City Forening, Region Nordjylland og Klaverstemmeren

BUDOLFI KIRKE Torsdag den 4. december kl. 19.30 AALBORG KULTURSKOLES JULEKONCERT Skolens tre kunstområder - musik, billedkunst og drama - indgår i årets julekoncert. Med udgangspunkt i Juleevangeliet byder Kulturskolen på en dramatiseret version, hvor de tre kunstarter sammen nyfortolker teksten. Fri entré Mandag den 8. december kl. 19.30 CORO MISTO & MESSING Søren Birch, dirigent Kendte og elskede juletoner samt musik af Gabriel Jackson, Niels la Cour og Françis Poulenc. Coro Misto har gennem talrige koncerter, radiooptagelser og CD-udgivelser markeret sig som et kammerkor af høj standard. Entré: 75 kr. (intet forsalg). Uuu.: 50 kr. Søndag den 14. december kl. 16.30 DE 9 LÆSNINGER Biskop Henning Toft Bro, liturg Aalborg Domkirkes Kantori Jens Jagd, tenorsolist Margrethe T. Østergaard, dirigent Erling A. Thomsen, orgel Musikgudstjeneste med læsninger, korsang, orgelmusik, solistindslag og fællessalmer alt med relation til advent og jul. Fri entré Mandag den 15. december kl. 19.30 LUCIAKONCERT En kær tradition i Budolfi kirke er julekoncerten med Klarup Minikor, Klarup Skoles Kor og Klarup Pigekor. Christina Kjærulff og Pia Juul er dirigenter, og Bettina Slot Christensen akkompagnerer på klaver. Entré: 60 kr. (intet forsalg). Uuu.: gratis. Søndag den 18. januar kl. 19.30 NYTÅRSKONCERT med BAROQUE-AROS 12 musikere under ledelse af PETER SPISSKY - en af Europas mest dynamiske specialister på barokviolin- opfører: J. S. Bach: Koncert for violin, obo og strygere J. S. Bach: Ouverture nr. 1, C-Dur - samt solokoncerter af Vivaldi Solister: P. Spissky, violin; M. Karolak, obo. Entré: 100 kr. (intet forsalg). Uuu.: gratis. Fredag den 6. marts kl. 19.30 HADERSLEV DRENGEKOR - et blandet drenge- og mandskor, der består af 55 sangere i alderen 9-56 år. Kristian Lumholdt, orgel Henrik Skærbæk Jespersen, dirigent Program med engelsk kormusik, danske salmer og andet godt. Fri entré

CORO MISTO ERLING A. THOMSEN KULTURSKOLENS JULEKONCERT CLAUS ETTRUP LARSEN BAROQUEAROS HADERSLEV DRENGEKOR MARGRETHE T. ØSTERGAARD ANNA VESTERGAARD PETER SPISSKY STEFANIE ANDERSEN KLOSTERKIRKEN Lørdag den 6. december kl. 15.00 ADVENTSKONCERT Stefanie Andersen, alt Margrethe T. Østergaard, orgel Musik af Bach, Händel, Saint-Saëns m.fl. Stefanie Andersen er bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium med sang som hovedfag. Hun er opvokset i Aalborg, oprindelig elev af Annelise Ravn og har været medlem af domkirkens kantori. Fri entré Fredag den 19. december kl. 16.00 JULEKONCERT Budolfi Spirekor & Budolfi Rytmiske Juniorkor synger julen ind under ledelse af Anna Vestergaard, korleder. Fri entré Søndag den 1.februar kl. 16.30 MUSIKGUDSTJENESTE TIL KYNDELMISSE Medvirkende: Liturg Hanne Dahl Claus Ettrup Larsen, fløjte Budolfi Rytmiske Juniorkor Anna Vestergaard, korleder Margrethe T. Østergaard, orgel Fri entré Tilmeld dig vore musik-nyhedsbreve på aalborgdomkirke.dk/musik

INGRID BETANCOURT Når du er lænket om halsen og frarøvet alt så har du stadig den mest afgørende frihed af alle, selvom det tog mig flere år at indse det: Du har friheden til selv at bestemme, hvilket menneske du vil være. Vi er stolte af at kunne byde Ingrid Betancourt velkommen til en aften i Studenterhuset, onsdag den 4. februar, 2015 kl. 19.00 i Studenterhusets store sal. Fri entre. 2.322 dage. Eller seks et halvt år. Så længe var Ingrid Betancourt gidsel. Så længe blev hun lænket, ydmyget og fornedret i den colombianske jungle af guerilla-bevægelsen FARC. Hun blev taget til fange, fordi hun som præsidentkandidat kæmpede for et demokratisk Columbia. Da hun blev befriet, var hun blevet en anden klogere på sig selv, sine medmennesker og ikke mindst livet. Selv stilhed hører op er en rystende selvbiografi skrevet af en kvinde, der har haft en privilegeret opvækst i Europa og endte med at blive behandlet som et dyr. Det er historien om en mor, der blev kidnappet og først så sine børn, da de var blevet voksne. Og det er fortællingen om livet, når det for alvor bliver udfordret; om frygt, sult, angst, ensomhed, skrøbelighed, håb, mod og behovet for at have en vis værdighed og følelse af frihed i behold. Også når du har en lænke om halsen, ikke må tale og ikke kan flygte. Ingrid Betancourt er født i 1961 i Columbia, men er uddannet i Frankrig og England. Hun blev taget til fange i 2002 og befriet under stor, international mediebevågenhed i 2008. Hun har modtaget adskillige hædersbevisninger, bl.a. Frankrigs Légion d honneur. I dag bor hun dels i Paris, dels i USA. Hun har ikke ambitioner om at blive aktiv politiker igen.

SOGNE eftermiddage - foregår i Krypten på tirsdag eftermiddage kl. 14.30: 9. december banker JUL PÅ DØREN og ind myldrer Budolfi kirkes spire-, børne- og ungdomskor under ledelse af Anna Vestergaard. Traditionen tro fortæller kirkens præster julehistorier. 13. januar kommer naboen på besøg. Direktør for Nordjyllands historiske Museum, Lars Nørbach vil indvie os i fortællinger om OVERGANGEN fra hedenskab til kristendom i det nordjyske. 10. februar er der gensyn med naturvejleder Esben Buch fra Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning. Mange har mødt Esben Buch i mark og skov, nu hører vi om nye STRØMNINGER og forberedelser til naturoplevelser på egen hånd. Kirkefrokost Søndag den 25. januar efter højmesse har medlemmer af menighedsrådet forberedt en lækker NYTÅRSFROKOST, pris 30 kr. incl. kaffe/te. Andre drikkevarer kan købes. Sang, samtale og samvær vil være naturlige ingredienser i helheden. Thomas Kingo (1634-1703) 3 temagudstjenester i Klosterkirken Over 3 aftener vil vi synge og kredse om salmedigterens og biskoppens tid, liv og omfattende produktion i udvalg. Første gang tirsdag d. 24. februar kl. 19 vil Jens Kristian Kristiansen sætte fokus på Kingo og Barokken med afstikker til europæisk barokkunst og digtning. Anden gang tirsdag d. 24. marts kl. 19 vil Henriette Pedersen tage livtag med tidens lejlighedsdigtning, hvor Kingo i 1665 debuterede med Sæbygaards Koklage og derfra fortsatte med at skrive vers til både kongen og kærligheden. Kingo er påskens og håbets helt store salmedigter, og tirsdag d. 14. april kl. 19 vil Niels Christian Kobbelgaard slutte de 3 aftener af med en tur rundt i Kingos påskesalmer og fortælle om de spor, de har sat i eftertiden.

Nine Lessons and Carols Wednesday, December 3rd at 19.00 (7 pm) Have a break from studies and exams, meet your fellow students and enjoy this traditional event in Budolfi Cathedral where music, songs and readings related to Christmas interchange. Among the contributors will be AAU staff members together with international and Danish students, organists and choir from Budolfi Cathedral and the university chaplains. After the Service the evening continues in the Student House with snacks, soft drinks and gløgg og æbleskiver. Budolfi Cathedral and Studenterhuset, Gl. Torv 10. Admission, snacks and drinks free of charge Organizers: The University Chaplains and I-Life Kristendom og modstand - Kaj Munk og Dietrich Bonhoeffer Studiekreds Den danske præst Kaj Munk og den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer brugte begge kristendommen til at protestere mod nazismen, og de betalte begge med livet for deres protest. Endnu i dag kan det være udfordrende at læse, hvordan de to kompromisløst insisterede på at følge deres samvittighed på trods af, hvad magthaverne påbød dem. De to var dog også meget forskellige. Kaj Munk havde tidligere beundret den stærke mand, mens Bonhoeffer fra første øjeblik var i opposition til nazismen. I 2014 var det 70året for mordet på Kaj Munk, og i 2015 er det på tilsvarende måde 70året for Bonhoeffers død i en tysk kz-lejr. Vi vil bruge årsdagene som anledning til at sætte os ind i de to tænkeres verden. I studiekredsen vil vi med baggrund i Bjarne Nielsen Brovsts to bøger om Kaj Munk og Peter Tudvads nye biografi om Dietrich Bonhoeffer diskutere, hvordan kristendommen kan bruges. Samtidig vil vi også prøve at se de to personer i lyset af deres samtid. Eneste forudsætning for at deltage: Nysgerrighed. Studiekredsen finder sted i konfirmandstuen, Adelgade 10, følgende tirsdag aftner kl. 19.30: D. 20. januar, 3. marts, 7. april, 5. maj. Litteratur: Bjarne Nielsen Brovst: Kaj Munk og den stærke mand og Kaj Munk. Krigen og mordet Peter Tudvad: I Krig og kristendom. En biografi om Dietrich Bonhoeffer

Budolfi sogn er medlem af Aalborgprovstiers Menighedspleje, som blandt andet tilbyder: Aflastningstjeneste - er et tilbud til pårørende, som dagligt passer en kronisk syg eller demensramt i hjemmet. Aflasteren kan være til stede i op til 3 timer ad gangen, så den raske pårørende får et frikvarter, enten ugentligt eller hver 14. dag. Aflasteren varetager ikke plejeopgaver, men samvær. Vågetjeneste - er et tilbud om støtte og nærvær til den døende samt aflastning af de pårørende. Det kan være i eget hjem eller på plejehjem, og der er mulighed for på skift at være til stede i dag- og aftentimer i 3 timer ad gangen. Tilbuddene er gratis. De frivillige, der er tilknyttet Menighedsplejen, er modne mennesker, der har overskud og lyst til arbejdet. De modtager undervisning og faglig vejledning. De har tavshedspligt. Få mere information på hjemmesiden www.aalborgprovstiersmeninghedspleje.dk eller kontakt koordinator Birgitte Viftrup Mortensen, telefon 2035 1416, mail bvm@menighedsplejer.dk Kirkens GenbruG Besøg Kirkens Genbrug, som har hjemme på Boulevarden 36, 9000 Aalborg åbent dagligt fra 11 til 17 og lørdag fra 11 til 14. Her kan du fx finde tøj, sko, boligudstyr, småmøbler, børneting og bøger og en hel masse andet, som du endnu ikke ved, at du mangler. Det er frivillige medarbejdere, der på skift passer butikken. Kunne det være noget for dig, så henvend dig i åbningstiden og få en aftale med den daglige leder, så du kan høre nærmere om mulighederne. Overskuddet af salget fordeles mellem Aalborgprovstiers Menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer. TAK til alle for en smuk, bevægende og overvældende afsked med Budolfi sogn den 31. august: - fordi I kom. - fordi nogen havde tilrettelagt det hele, både i Krypten og I Klosterkirken. - for hilsner. - for gaver. - for taler. - for gode tanker. Vi vil tænke tilbage på den dag med stor taknemmelighed. Med de varmeste hilsner og alle gode ønsker for Budolfi sogn. Mie og Hans Jacob Hansen

GUDSTJENESTER 30. november, 1. Søndag i Advent Budolfi kirke kl. 10: JKK Klosterkirken kl. 16.30: NCK 7. december, 2. Søndag i advent Budolfi kirke kl. 10: HP (kirkekaffe) Klosterkirken kl. 16.30: CSS 14. december, 3. Søndag i advent Budolfi kirke kl. 10: NCK Budolfi kirke kl. 16.30: HTB/De 9 læsninger 21. december, 4. Søndag i advent Budolfi kirke kl. 10: HD 24. december, Juleaften Budolfi kirke kl. 14: HP Budolfi kirke kl. 15.30: NCK Klosterkirken kl. 15.30: JKK 25. december, Juledag Budolfi kirke kl. 10: HTB Klosterkirken kl. 16.30: HP 26. december, 2. Juledag, Sct. Stefans dag Budolfi kirke kl. 10: NCK 28. december, Julesøndag Budolfi kirke kl. 10: JKK 31. december, Nytårsnat Budolfi kirke kl. 23.30: NCK 1. januar, Nytårsdag Budolfi kirke kl. 11: JKK 4. januar, Helligtrekongers Søndag Budolfi kirke kl. 10: HP Klosterkirken kl. 16.30: JKK 5. januar, mandag Nytårsgudstjeneste for det officielle Aalborg og byens borgere Budolfi kirke kl. 8.30: HTB 8. januar, torsdag Hærhjemmeværnets Nytårsgudstjeneste Budolfi kirke kl. 19.30 11. januar, 1. Søndag efter Helligtrekonger Budolfi kirke kl. 10: NCK Klosterkirken kl. 16.30: HD 18. januar, 2. Søndag efter Helligtrekonger Budolfi kirke kl. 10: CSS Klosterkirken kl. 16.30: JKK 25. januar, 3. Søndag efter Helligtrekonger Budolfi kirke kl. 10: HP (kirkefrokost) Klosterkirken kl. 16.30: NCK 31. januar, Dåbsgudstjeneste Klosterkirken kl. 11: JKK 1. februar, Septuagesima Budolfi kirke kl. 10: JKK Klosterkirken kl. 16.30: HD/kymdelmisse 8. februar, Seksagesima Budolfi kirke kl. 10: NCK Klosterkirken kl. 16.30: CSS 15. februar, Fastelavn Budolfi kirke kl. 10: JKK Klosterkirken kl. 16.30: HP 22. februar, 1. Søndag i Fasten Budolfi kirke kl. 10: HP 24. februar, tirsdag, temagudstjeneste Klosterkirken kl. 19: JKK 28. februar, Dåbsgudstjeneste Klosterkirke kl. 11: NCK 1. marts, 2. Søndag i Fasten Budolfi kirke kl. 10: HD Klosterkirken kl. 16.30: NCK NCK: Niels Christian Kobbelgaard JKK: Jens Kristian Kristiansen HP: Henriette Pedersen CSS: Christen Staghøj Sinding HD: Hanne Dahl HTB: Henning Toft Bro Kirkekontoret: tlf. 98 12 46 70 Adelgade 10, 9100 Aalborg Åbent mandag-fredag 9-13, torsdag tillige 16-18. budolfi.domsogn@km.dk Budolfi Kirke: 9-15, lørdag 9-12, Kirketjenerne: tlf. 98 13 49 28 Domprovst Niels Christian Kobbelgaard Dr. Christines Vej 20, 9000 Aalborg, træffes efter aftale, tlf. 98 12 27 11 nck@km.dk Sognepræst Jens Kristian Kristiansen C.W. Obels Plads 18, 9000 Aalborg. 11.30-12.30 undt. mandag, tlf. 98 12 31 76 jkk@km.dk Sognepræst Henriette Pedersen Kontor: Algade 44 1 9000 Aalborg Træffes efter aftale, undt. man. tlf. 98 16 69 29 hp@km.dk Studenterpræst Christen Staghøj Sinding css@km.dk, tlf. 40 34 90 96 Studenterpræst Hanne Dahl Tlf. 22 88 15 38 hapd@km.dk Domorganist Erling A. Thomsen Algade 35, 2. th., 9000 Aalborg, tlf. organistkontor 98 12 71 37, priv. 22 43 97 95 Organist Margrethe T. Østergaard tlf. organistkontor 98 12 71 37, priv. 98 15 96 19 Kordegn Maria Holm Hansen tlf. priv. 20 48 10 38 Kordegn Anna Syberg tlf. priv. 98 44 35 26 Kirketjener Rikke Pedersen tlf. priv. 98 26 84 31 Kirketjener Irene W. Pedersen tlf. priv. 98 95 82 45 Kirketjener Søren Christian Kristensen tlf. priv. 98 12 39 29 Menighedrådsformand Jette Engelbreth Holm Skytten 1 B, 9000 Aalborg tlf.: 26 15 88 55 Kirkeværge Erik Froulund Schleppegrellsgade 35,1, 9000 Aalborg tlf.: 98 13 83 78 Forsiden: Juleenglen Angelica byder velkommen i Folkekirkens Hus... Budolfi Sogneblad udgives af Budolfi Menighedsråd - 79. årgang. Oplag: 4.000 eks. Redaktør: Sognepræst Jens Kristian Kristiansen. Lay-out/produktion: burmester.dk