Velkommen til Lunas Ark Hej :, vi byder dig og din familie velkommen til vores hus. Du skal gå på : - stuen og dine voksne hedder : Adressen : Lunas Ark (Distrikt Nord) Hundigegårdsvej 20, 2670 Greve (Vuggestuen) Hundigegårdsvej 16-18, 2670 Greve (Børnehaven og Basisgruppen) Tlf. 43906458 Hjemmeside via greve.dk Pædagogisk leder : Heidi Christiansen Distriktleder : Lone Boldt-Henriksen Vuggestuens åbningstider : mandag torsdag 7:00 til 17:00, fredag : 6:30 til 16:30 Basisgruppen åbningstider : Løverne : 7:30 til 16:30 Børnehavens åbningstider : mandag torsdag 6:30 til 17:30, fredag : 6:30 til 16:30 Vi opfordrer til at forældre overholder vores lukketider. Dette betyder at børn og forældre skal være ude af Lunas Ark senest ved angivne lukketidspunkt. For sent afhentning udløser en underskrift fra forældre. Lukkedage : - 3 dage før påske (alternativ pasning tilbydes) - fredag efter Kr. Himmelfart (alternativ pasning tilbydes) - Grundlovsdag (ingen alternativ pasning) - 24 december (ingen alternativ pasning) - 27-31 december (alternativ pasning tilbydes) Opstart i Lunas Ark : Det er en god ide, at aftale et besøg hos os inden barnet skalbegynde. Ved første besøg får i udleveret et stamkort og dette skal udfyldes og medbringes senest den dag barnet begynder. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager for et barn at blive tryg ved den nye institution ( det afhænger af hvilken type barn i har, og hvor lang tid i som forældre har). Det er dog af stor vigtighed, at barnet er sammen med en forælder hele den første dag. De kommende dage aftaler vi, når i er startet. Gensidige forventninger er vigtige at drøfte i opstarten og hen ad vejen. Vi vægter samarbejdet med forældre højt, det er derfor også vigtigt, at i overfor jeres barn viser, at Lunas Ark er et trygt sted at være. Vores forventninger til samarbejdet er : Aftal med stuens personale, hvornår i kommer den første dag. At sige goddag til en fra personalet ved aflevering. Når i siger farvel, så giv personalet besked om, hvornår de skal hjælpe til så vi er sikre på, hvornår vi skal hjælpe og træde til. At ringe og meddele hvis barnet ikke kommer (sygdom og fridage) Lade barnet afslutte sin aktivitet og rydde op efter sig ved afhentning. At man selv leder efter tøj/legetøj og holder orden i barnets garderobe. At der er navn i barnets tøj.
At barnet er klædt på i forhold til årstiden. At der i garderoben er skiftetøj. At man holder sig informeret via diverse opslag. Vi skriver nyhedsbreve minimum 4 x om året. At børnene har spist morgenmad hjemmefra eller selv har det med efter kl. 8:00. At barnet tilgodeses med fridage og sammenhængende ferie. At man undlader at tale i mobiltelefon ved aflevering og afhentning. At sige farvel om eftermiddagen til en fra personalet. Som personale ser vi frem til samarbejdet med jer forældre, vi forventer at i som forældre udviser interesse i jeres barns dagligdag. Er loyale og har tillid til de pædagogiske beslutninger og tiltag der træffes i Lunas Ark. Vi ønsker gensidig åbenhed og er altid imødekommende overfor konstruktiv kritik. Historik : Lunas Ark er en institution, som tager sin begyndelse januar 2012. Vuggetstuen Luna og Børnehaven Noahs Ark blev sammenlagt til en integreret institution med fælles ledelse. Mellem de 2 afdelinger er der en cykelsti, hvilket gør at vores institution altid vil have en fysisk opdeling. Det kompenserer vi ved at have en fælles pædagogik og opbygning af fælles traditioner og arrangementer. Vi arbejder intensivt på et fælles værdiggrundlag og har meget fokus på vores samarbejde internt og på tværs af vores 2 huse. Vores 4 fælles værdier er : 2) Troværdighed 3) Samarbejde 4) Fornyelse Vi er i Lunas Ark inspireret af den italienske pædagogiske tanke om, at følge børnenes spor. Det betyder, at vi ser og observerer hvad der rører sig i børnegruppen og ud fra dette planlægger vi aktiviteter. Vi er nysgerrige på med tiden også at udnytte genbrugsmaterialer i vores kreative aktiviteter, som også er en metode fra Italiens institutioner. Udover Børns spor arbejder vi i Lunas Ark også ud fra anerkendende og inkluderende metoder såsom Marte Meo (følg barnet, se barnets initiativer, anvis barnet til ønsket adfærd frem for negativ irettesættelser) Vores tilgang til hverdagen i Lunas Ark er at alle har behov for at tilhøre et fællesskab. Det er i relationerne til andre mennesker vi udvikler os som individer. Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver, at se barnets muligheder frem for begrænsninger Lunas Ark består af 3 vuggestuegrupper med ca. 12 børn og 3 voksne på hver. I børnehaven er der 4 grupper hvoraf den ene er en basisgruppe (Løvestuen)Basisgruppen er normeret til 12 børn med særlige behov indenfor autisme, ADHD, kontakt og opmærksomhedsforstyrrelser. Ved opstart i gruppen tildeles barnet en sekundær stue (en af de 3 øvrige stuer i huset)dette med tanke på styrkelse af fællesskabet. På Løvestuen er der tilknyttet 4 støttepædagoger og 2 fra huset. De andre 3 børnehavegrupper består af ca. 20 børn og 3 voksne på hver stue. I begge huse : 1) Kommunikation
Dagen begynder med at der tilbydes morgenmad fra åbningstiden til og med kl. 8:00 Herefter fordeler børn og voksne sig rundt på stuerne. I formiddagstimerne er der forskellige aktiviteter på stuerne og/eller på tværs. Vi henstiller i den forbindelse til, at børnene afleveres inden kl. 9:00, da det er forstyrrende for børn og voksne med mange afbrydelser. Det kan også gå ud over barnets sociale relationer ikke at indgå i eller komme for sent til dagens rytme/aktiviteter. Dagen slutter af med, at børn og voksne samles et sted, hvor der hygges sammen i en mindre gruppe. Vi dokumenterer de 6 læreplanstemaer i 6 rammer med hver deres farve. I disse rammer dokumenterer vi fælles aktiviteterne. Derudover dokumenterer hver stue specifikke begivenheder. Alle børn har en mappe, hvor tegninger, billeder og andre mindeværdige ting bliver samlet, og den får i med, når i afslutter jeres gang hos os. Traditioner : - Året der gak vuggestuen præsenterer og udstiller forrige års dokumentation. - Kulturaften Vi fejrer mange kulturer med forskellige aktiviteter børn, forældre og personalet. Børn og personalet har forinden haft projekt omhandlende forskellige lande. - Fastelavn børnene/personalet kan møde ind udklædt, børn og personale slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. - Gallafest vi siger farvel til kommende skolebørn i børnehaven. - Fødselsdag : i er velkomne til at medbringe noget til uddeling på stuen. Boller, smoothies eller et fad med udskåret frugt vil gøre lykke. Hvis i mangler inspiration kan i gå ind på. www.frugtfest.dk. Lunas Ark sørger for en fødselsdagsgave. Har i mod på det, må I også gerne invitere stuen hjem til fødselsdag. Det skal dog være hele stuen, og ikke kun enkelte børn. Hvis i vælger enkelte børn, skal invitationer samt aflevering ske privat. - Påskefrokost : Børnene og personalet spiser traditionelle danske retter i fællesskab. - Bedsteforældredag : i maj måned inviteres bedsteforældre til sammen med deres børnebørn at plante blomster på legepladsen. - Værdifest/sommerfest : efter sommerferie tema/emne afholdes en fest for børn, forældre, søskende og personalet. - Halloween vi laver uhyggelige aktiviteter. Børnehaven slutter af med en halloweenfest hvor børn og voksne kan komme udklædt i børnehaven. - Julefest i vuggestuen holder vi sidst på eftermiddagen fælles julehygge med værksteder og cafe. Der er besøg af en Julefigur som deler gaver ud til børn og søskende. I børnehaven laver vi bål og serverer æbleskiver, kakao og glögg, vi holder det så vidt muligt på luciadagen, hvor de store børn går lucia. - Vi har i begge huse en tavle : Årets gang i Lunas Ark, datoer på arrangementer bliver skrevet. Vuggestuens dagligdag : Når I kommer om morgenen, er det vigtigt at I kommer helt ind på stuen med jeres barn og sige ordentligt farvel. I skal huske
at krydse af på afkrydsningssedlen, samt anføre et ca. afhentningstid. Efter morgenmaden fordeler vi børn og personale på deres egne stuer( senest kl. 9:00). Herefter er der leg, kreativitet, aktiviteter og ture. Vi bestræber os på at være ude, så børnene kan opleve alle årstiderne, derfor er det vigtigt at have tøj med til den gældende årstid. Vi har en storbørnsgruppe, som laver alderssvarende aktiviteter samt besøger børnehaven jævnligt. Kl. Ca 10:30 spiser vi frokost, som er tilberedt af vores køkkendame. I forbindelse med køkkenet hænger der en madplan med den ugentlige menu. Efter frokosten bliver alle børnene puttet mellem 11 og 11:30. Børn indtil ca. 2 år sover i barnevogne udenfor derefter kommer de ind på Stjernestuen og sover på en madras i en sovepose. Der er hele tiden en voksen tilstede hos børnene. Når børnene vågner spises der frugt og brød på stuerne, resten af dagen leges der ude eller inde. Hen ad eftermiddagen bliver stuerne slået sammen. Det er vigtigt, at I husker at lukke dørene både indvendigt og udvendigt, da vi har nogle livlige og nysgerrige børn! Ved afhentning skal I sige farvel til en fra personalet samt krydse barnet ud på afkrydsningssedlen. Børnehavens dagligdag : Det er vigtigt at i som forældre starter dagen med at sige godmorgen til en fra personalet, så dagen starter på en god måde samt barnet skal krydses ind. Efter morgenmad samles man på stuerne til forskellige aktviteter. De fælles aktiviteter er: Tirsdag : fælles rytmik for de mindste samt mellemgruppen ( hver anden uge ) Onsdag : skolegruppe Torsdag : inklusionsdag og maddag på skift. Fredag : legetøjsdag (legetøj kan medbringes på eget ansvar)og fælles zumba. Pingviner, Svaner og Bier holder samlingsstund på stuerne ca. kl. 11:00. Frokost spiser vi mellem kl. 11:30 til 12:00. Børnene skal selv medbringe madpakker, vi henstiller til at madpakken består af sund kost ( se Greve Kommunes Kostpolitik ). Efter frokost kommer alle børnene på legepladsen uanset vind og vejr! Der er mulighed for, at barnet kan sove efter frokosten. Om eftermiddagen spises børnenes medbragte frugt, som vi skærer ud i stykker og serverer på fælles fade. Herefter er der leg på stuerne. Sidst på eftermiddagen samles børnene i storrummet. Det er ligeledes vigtigt sidst på dagen, at I siger farvel til en fra personalet, så det er en god afslutning på dagen samt at afkrydsningen kan registreres. Generelle informationer : - Screeninger ; i børnehaven er der 2 screeninger. Motorisk screening er for alle børn på 4,6 år og sproglig screening er ved 3 års alderen efter behov. - Farlige snore m.m. ; Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke have snore i dit tøj og overtøj. Snorene kan sætte sig fast i legeredskaberne eller træerne mens du leger. Halsedisser/halstørklæder er på samme måde farlige af samme årsager. - Særlige hensyn ; Hvis dit barn lider af allergi i en eller anden form, eller
ikke kan spise bestemte fødevarer, vil vi gerne vide besked, så der kan tages hensyn. - Medicin ; Personalet må ikke give medicin og piller m.m. med mindre dit barn har en kronisk lidelse, hvor medicinen er livsvigtig. Medicinen overdrages til personalet medfølgende grundig vejledning og dosering fra lægen. - Forsikring ; Vi vil gøre opmærksom på, at Greve Kommune ikke har nogen børneulykkesforsikring, det er forældrene der skal tegne denne. - Overgange ; Når dit barn skal overflyttes fra vuggestue til børnehave, bliver der holdt et overleveringsmøde. Her bliver I forældre indbudt, samt en personale fra henholdsvis den gamle og den nye stue. Når dit barn skal starte i skole bliver forældre ligeledes indbudt til en samtale med personale fra stuen omhandlende barnets skoleparathed. Med disse ord håber vi, at i vil finde jer godt tilrette i Lunas Ark. Hvis i som forældre har nogle spørgsmål, er i altid velkomne til at spørge personalet. Vil i vide mere om Greve Kommunes værdier og politikker samt se vores hjemmeside, kan i gå ind på www.greve.dk. TJEKLISTE TIL FORÆLDRE _ Bleer (5 pr dag) _ Madkasse + 1stk frugt (BH) _ Skiftetøj efter årstiden (min. 2 sæt) _ Regntøj + støvler _ Hjemmesko _ Sut/bamse (VS)