Dansk Terrier Klub Regelsamling. Regelsamling 2014. vedr. jagt- og gravaktiviteter. Samlet og udgivet af DTK s Jagtudvalg/bestyrelse april 2014



Relaterede dokumenter
Dansk Terrier Klub GRAVPRØVEREGLER FOR TERRIERE

Dansk Terrier Klub GRAVPRØVEREGLER FOR TERRIERE. Prøvernes formål

DKK s Schweisshundeudvalg. Regler for uddannelse til schweissdommer

DKK s REGLEMENT FOR UDDANNELSE AF EKSTERIØRDOMMERE

DKK s Schweisshundeudvalg. Administrative bestemmelser

Regler for uddannelse til- og autorisation som spordommer

REGLEMENT. for afholdelse af Sporprøve (kaninslæb) i Beagle Klubben FORMÅL

Overenskomst mellem Dansk Kennel Klub og Schæferhundeklubben for Danmark

Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglement Revideret april 2015

DKK s Schweisshundeudvalg

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr

DKK s REGLEMENT FOR UDDANNELSE AF EKSTERIØRDOMMERE

Vedtægter for udvalg. Old English Sheepdog Klubben i Danmark. Således aftalt mellem bestyrelse og udvalg på møde 19. november 2008

DKK s REGLEMENT FOR UDDANNELSE AF EKSTERIØRDOMMERE

Prøveregler for Dansk Kennel Klubs afholdelse af Danmarksmesterskab i schweissarbejde

DKK s REGLEMENT FOR UDDANNELSE AF EKSTERIØRDOMMERE

Vedtægter for Klubben For Danske Schæfere

Forretningsorden for Spidshundeklubben s bestyrelse og udvalg.

VEDTÆGTER. for. DANSK JAGTHUNDE DERBY Stiftet den 25. juli ( Derbyudvalget )

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007.

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN

28. Euro-OES-Show maj Nyborg Tilmeldingsliste samt regler og retningslinjer.

Prøveregler for Dansk Kennel Klubs afholdelse af Danmarksmesterskab i schweissspor

Vedtægter for Dværgschnauzerklubben (DvK)

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj Love

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014

I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

BECH-BRUUN MARKUP VEDTÆGTER. DTF Dansk Telemarketing Forening. Vedtægter side 1 af 11

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Vedtægter. Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 23. februar 2016.

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017

Mellem Københavns Kommune, Københavns Ejendomme, Gyldenløvesgade 15, 1502 København K, i det følgende kaldet ejer

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

ROSKILDE FLYVEKLUBs SELVRISIKOFOND 1996/jec

Almindelige Bestemmelser

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK

Vedtagelse af forslag kan ske med et simpelt flertal af de afgivne stemmer på generalforsamlingen.

Konkurrence regler Heelwork to Music

Stk. 1. Selskabets navn er Broholmerselskabet (herefter kaldt Selskabet). Selskabet er stiftet

BHR 17. september Vejledning for Kredse til udtagelser 2013/2014. udtagelse, sender en skriftlig ansøgning (mail) til BHR.

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

L E J E K O N T R A K T

Hammerum Vand A.m.b.a

Vedtægter for H.U.F. - Håbefulde Unge Forfattere Vedtaget 04/ ved ordinær generalforsamling.

HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

REGLEMENT (Revideret november 2012 gældende fra 1/1-2013)

Dansk Kennel Klub. Flemming Konnerup. Korthåret Hønsehund. Atelier

DKK s Standardvedtægter for Specialklubber (tidligere kaldet skeletlove)

Border Collie Klubbens konkurrenceregler

Vedtægter Dansk Stabyhoun Klub (DASK)

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne

UDSTILLINGER OG SKUER

Standard lejekontrakt

Retningslinjer for racerepræsentantskabet i Dansk Terrier Klub

Danish Association of Research Managers and Administrators (DARMA)

Vedtægter for DKK Esbjerg

Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark.

Nye udstillingsregler for border terriers pr. 15. marts 2010.

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

Grunduddannelse Redningshund Optagelsestest

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

SPORPRØVEREGLEMENT for Dansk Retriever Klub

Vedtægter for DTU Dancing

Skal min hund være mor?

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser

VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning.

Myndeklubben. Lure Coursing. Krav for autorisation af Lure Coursing dommere. En specialklub under Dansk Kennel klub.

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

Vedtægt for foreningen Svendborg Jagtforening

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

til rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Begrundelse for valg af stambogsorganisation

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Spidshundeklubbens Sporudvalg

Prøveregler Danmarks Jægerforbunds udvidet apporteringsprøve

Ændringer i DKK s udstillingsreglement pr. 1. januar 2016

VEDTÆGTER FOR TINGSTED SKYTTEFORENING

Islandsk Fårehundeklubs Love!

Overenskomst mellem Gladsaxe Kommune og Akademisk Boldklub (AB)

VEJLEDNING OM. likvidation

2.2 Bestyrelsens møder afholdes efter formandens bestemmelse på fondens kontor eller et andet af formanden fastsat sted.

Transkript:

Dansk Terrier Klub Regelsamling Regelsamling 2014 vedr. jagt- og gravaktiviteter Samlet og udgivet af DTK s Jagtudvalg/bestyrelse april 2014 Dansk Terrier Klub 2014 Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 1

Historik 3 Indledning 5 Dansk Terrier Klubs Jagtudvalg (JU), kommissorium 6 Gravprøveregler for terrier 7 DKK s schweissprøveregler 8 Fælles regler for prøver i DTK 8 Prøver 9 Dansk Terrier Klubs oplærings- & prøvegrav 10 Regler for oplæring og afprøvning af terrier til jagt under jorden 18 Uddannelsesregler for gravoplæringsledere 19 Uddannelsesregler for gravprøvedommere 21 Jagtduelighedsprøve for gravjagthunde af terriertype 24 Bedømmelsesskema 25 Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 2

Historik Hunde til gravjagt har eksisteret i mange århundreder, i hvert fald siden middelalderen. Nogle af de racer man har anvendt siden begyndelsen er terrieren. Terrieren har formentlig sit navn efter det latinske terra som betyder jord - altså jordhund, hund til jagt under jorden. De hunde vi ser i dag, er således resultatet af århundreders intenst avlsarbejde. Det må derfor være en pligt at værne om dette stykke kulturhistorie, som det har taget generationer at opbygge. Hvis man ikke vedligeholder avlsprincipperne for de gravsøgende terrier degenererer de jagtlige egenskaber lynhurtigt, hvilket er overgået langt de fleste gravsøgende terrier inden for et kortere åremål i nyere tid. Således er det Border Terrier, Jack Russel Terrier og Parson Russel Terrier, som i Danmark kan regnes for egentlige jagthunde blandt de DKK-stambogsførte terrierracer. Den vigtigste egenskab hos en gravjagthund er rovvildtskarphed; normalt blot kaldet jagtlysten. Jagtlysten er en medfødt aggression over for rovvildt. Hvis denne egenskab ikke er til stede hos hundene, er de ubrugelige som gravjagthunde. Det er en medfødt egenskab, ikke noget der kan læres eller påtvinges hunden. Jagtlysten må ikke forveksles med aggression over for andre hunde eller mennesker. Der er overhovedet ingen sammenhæng, og det er et indiskutabelt krav til gravjagthunde at de er omgængelige både med hensyn til mennesker og andre hunde. I tidligere tider var det almindeligt at en ung gravjagthund lærte sin kommende metier ved blot at blive stoppet i et rævehul og så ellers klare sig så godt som muligt eller måske ikke klare sig. De tider er heldigvis for længst forbi. I dag vil en terrier typisk første gang stifte bekendtskab med afprøvningsgraven når den er ca. 7-12 mdr. gl. Her vil det så afsløre sig om unghunden er moden til at gå i gang med den egentlige oplæring. Hvis unghunden skønnes moden, vil man langsomt gå i gang med oplæringen. I denne forbindelse skal man være opmærksom på at der ikke ved denne oplæring er tale om dressur, men nærmere tale om at åbne for nogle instinkter, der findes i større eller mindre omfang medfødt i hunden. Det påses meget nøje at unge hunde ikke overdoseres. Hvert enkelt besøg i oplæringsgraven skal afsluttes inden unghunden kører træt. Endvidere bør den ikke komme for ofte. Hvis unghunden endnu ikke er moden vil gravoplæringslederen bede ejeren komme igen på et senere tidspunkt. Man skal være opmærksom på, at man kan starte hunden for tidligt, hvorimod det næsten ikke er muligt at starte for sent. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 3

I oplæringsgraven er det ligeledes muligt at udpege hunde med uheldige egenskaber og derigennem medvirke til en human jagtudøvelse. Prøvegravens tredje store mission er ved udvælgelsen af avlsmaterialet. Hvis man vil bevare diverse terrierracer som gravjagthunde, dvs. at en rimelig procentdel af afkommet i hver generation fungerer som gravjagthunde, er det nødvendigt også at anvende nogle af de hunde med så stort overskud af jagtlyst, at de selv er uegnede til gravjagt, det vil sige hunde, som vil slås med ræven i graven. Anvender man ikke også sådanne hunde i avlen, vil jagtlysten blive ringere og ringere generation efter generation. Man får ligeledes frasorteret hunde helt uden den for gravjagten nødvendige jagtlyst, og som dermed er uegnede i avlen. Vore gravprøver er avlsprøver (potentielle avlsdyr) og ikke jagtprøver (de bedste jagthunde). Det er dog nemt at identificere de gode jagthunde på prøverne, men det er altså avlsmaterialet, som prioriteres. Det er vanskeligt at forestille sig det danske landskab, som jo er et kulturlandskab (selv vore naturområder er stærkt kulturpåvirkede) uden gravjagt, både som kulturhistorisk arv (jagtform) og som redskab til regulering af rævebestanden. En tilbagevenden til tidligere tiders praksis, hvor man ikke kunne disponere over oplæringsgrave med veltilpassede tamme ræve vil forhåbentlig aldrig mere komme på tale - for rævenes og for hundenes skyld. Da man begyndte at tage terriers ind som rene selskabshunde, hvilket for visse racers vedkommende ikke er ret længe siden, var disse udelukkende jagt- og brugshunde; Men de var i besiddelse af et for mange mennesker meget tiltalende temperament, som skyldtes den måde, de var avlet på igennem århundreder. Der er derfor god grund til at fortsætte denne form for udvælgelse af avlsmateriale, også selv om man ikke er jæger. Gravoplæring- og prøver er en mentaltest for gravsøgende terriere. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 4

Indledning. Regelsamlingen er ment som et opslagsværk og et sted at samle et overblik over: love, regler og forordninger vedrørende Dansk Terrier Klubs jagt- og gravaktiviteter. Regelsamlingen vil derfor være at betragte som et arbejdsredskab for Dansk Terrier Klubs bestyrelse, jagtudvalget, prøveregionerne og tillidsfolk med tilknytning til disse aktiviteter. Regelsamlingen vil ofte henvise til steder, hvor de enkelte bestemmelser stammer fra og vedligeholdes, det vil ofte ske i form af henvisninger til websider på internettet. Links til relevant informationsmateriale forefindes på DTK s hjemmeside. Regelsamlingen vil i sin endelige form være blevet godkendt af Dansk Terrier Klubs bestyrelse, hvorefter den sendes til DKK til orientering. Ved ændringer i love og regler udsender jagtudvalget i samarbejde med bestyrelsen nyhedsbreve til relevante prøveudvalg og ændringerne lægges på DTK s hjemmeside med orientering om hvilken dato ændringerne træder i kraft. Regelsamlingen regulerer alt andet vedrørende jagtlige prøver: gravoplæring, træner - og dommeruddannelser med videre i Dansk Terrier Klub. Prøvereglerne regulerer alene gravprøverne. DTK s love Der henvises til klubbens hjemmeside www.dansk-terrier-klub.dk. Her findes DTK s love altid opdateret. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 5

Dansk Terrier Klubs Jagtudvalg (JU), Kommissorium JU består af et medlem fra hver prøveregion, der udpeges af bestyrelsen for en periode på 2 år. Udvalget kan suppleres med et medlem af bestyrelsen med særligt ansvarsområde for jagtudvalg og prøveregioner. De tre medlemmer af DTK s Jagtudvalg udpeges for 2 år ad gangen af DTK s bestyrelse blandt jægere med gyldigt jagttegn, som er medlemmer af DTK. Udvalget kan suppleres med et bestyrelsesmedlem. JU er DTK s ekspertise vedr. jagthunde, jagthundeprøver og alle jagtlige spørgsmål. JU rådgiver DTK s bestyrelse på disse områder. JU varetager i samarbejde med DTK s bestyrelse kontakten til jagt-, jagthunde-, dyreværns- og grønne organisationer m.fl. i forbindelse med ovenstående. JU koordinerer i samarbejde med prøveudvalgene prøvedatoer. JU indstiller godkendelse af gravanlæg til DTK s bestyrelse, efter besigtigelse. JU indstiller gravoplæringsledere til autorisation til bestyrelsen. JU udfærdiger regler for gravoplæringslederuddannelsen og indstiller til godkendelse i bestyrelsen. JU udfærdiger regelsæt for de respektive jagtprøver i DTK efter høring af forslag i prøveregionerne. Disse regelsæt vedtages endeligt af DTK s bestyrelse. JU administrerer uddannelsen af prøvedommere og afgiver indstilling til DTK s bestyrelse om elever og aspiranter. Vedtaget af DTK s bestyrelse april 2014 Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 6

Gravprøveregler for terrier Gravprøveregler for terriere (kan findes på DTK s Hjemmeside www.dansk-terrier-klub.dk under fanebladet DTK Love og regler) beskriver alt vedrørende adgang til og afvikling af gravprøver i Dansk Terrier Klub gældende for FCI stambogsførte terriere, undtagen Tysk Jagtterrier). Gravprøveregler for terriere kan også rekvireres særskilt hos DTK/Prøveudvalgene, og skal altid foreligge som selvstændigt hæfte. Ændringer af Gravprøveregler for terriere kan kun ske ved bestyrelses beslutning og medfører udsendelse af nyt hæfte. I tilfælde af ændret lovgivning og lignende akutte forhold kan bestyrelsen udsende midlertidige rettelsesblade. (officielt brevpapir, vedtagelsesdato og ikrafttrædelsesdato). Ny udgave af Gravprøveregler for terriere i hæfteform skal snarest muligt herefter foreligge. Adgangsbestemmelser til gravprøver Ud over de betingelser, som fremgår af Gravprøveregler for terriere, skal følgende betingelser være opfyldt for udenlandsk registrerede hunde (FCI stambog): Gravprøve, certifikatklasse. Èt af nedenstående præmiekrav skal være opfyldt. 1. præmie gravprøve, sprængerprøve, åben klasse (dansk) Godkendt, grytanlagsprov, kvalitet 1 (svensk) 1. præmie hiprøve, sprengere (norsk) 2 x B-D prøve med resultat B hver gang (finsk) 1. præmie Bauprüfung (tysk) For andre landes gravprøver gælder, at prøven og præmiering skal være godkendt af DKK. Prøver, hvor der gøres brug af attrapper i stedet for prøvedyr, anerkendes ikke. Kun levende rovdyr (Carnivores) anses som prøvedyr. Gravprøve, cacitklasse Hunden skal være en Border Terrier (tilsyneladende har FCI udvidet antallet af racer. Dette undersøges p.t af DKK) Hunden skal være præmieret på FCI anerkendt udstilling. Hunden skal inden tilmelding have opnået en af følgende præmieringer: 1. præmie gravprøve, sprængerprøve, åben klasse (dansk) godkendt, grytanlagsprov, Kvalitet 1 (svensk) 1. præmie hiprøve, sprengere (norsk) 2 x B-D prøve med resultatet B begge gange (finsk) 1. præmie Bauprüfung (tysk) For andre landes gravprøver gælder, at prøven og præmiering skal være godkendt af DKK. Prøver hvor der gøres brug af attrapper i stedet for prøvedyr anerkendes ikke. Kun levende rovdyr (Carnivores) anses som prøvedyr. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 7

For samarbejdet mellem klubber for Ikke FCI stambogsførte terriers, samt gravhunde gælder følgende overenskomst: Overenskomst i forbindelse med gravjagthunde indgået mellem: Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennel Klub, Dansk Jack Russell Terrier Klub, Jack Russell Terrier Danmark, Dansk Gravhundeklub, Dansk Terrier Klub, Tysk Jagtterrier Klub. (indgået maj 2011) se bilag (er under revidering). DKK s schweissprøveregler (regler er under udarbejdelse i Sporudvalget) Schweissprøveregler gældende for terrieres. Fælles regler for prøver i DTK Forsikringer Det er den enkelte hundeejers ansvar og pligt at sørge for at hunden er omfattet af en dækkende forsikring. Hunden skal være omfattet af en forsikring, der dækker deltagelse i oplæring, prøver m.v. Det vil i de fleste tilfælde sige, at hunden skal have en såkaldt udvidet ansvarsforsikring. Ting- og personskade i forbindelse med hundeaktiviteter er nemlig normalt ikke dækket ind ved den almindelige, lovpligtige hundeansvarsforsikring. (JVF. DKK s regler.) Hundeejeren er ansvarlig for ethvert uheld eller enhver skade, som hans/hendes hund evt. måtte forvolde. Hundeejeren er forpligtet til at anmelde de evt. skader, som hans/hendes hund har forårsaget til eget forsikringsselskab. Vaccination DTK følger Dansk Kennel Klubs gældende regler for vaccinationer. Der henvises til Dansk Kennel Klubs hjemmeside. www.dansk-kennel-klub.dk Dokumentation for vaccination skal medbringes til prøver. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccineret i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning. Øvrige krav til sundhed er beskrevet i gældende version af Gravprøveregler for terriere. Dopingregler Det er forbudt at behandle hunde med stoffer, der neddæmper eller opildner temperament eller ydeevne (doping). DTK følger til en hver tid Dansk Kennel Klubs gældende regler for doping. Der henvises til Dansk Kennel Klubs hjemmeside. www.dansk-kennel-klub.dk Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 8

Kupering Halekuperede hunde født efter den 1. juni 1996 kan ifølge dansk lovgivning ikke deltage, uanset i hvilket land hunden er født. Forbuddet omfatter også hunde, som har fået halen kuperet af veterinære årsager, uanset om man har en dyrlægeerklæring. For hunde født før 1. oktober 2004 gælder, at hvis en hund er født stumphalet, skal der, såfremt dette ikke allerede fremgår af hundens stambog, fremlægges en dansk- eller engelsksproget dyrlægeattest, der er udstedt i det land, hvor hunden er opdrættet, på, at hunden er født stumphalet. Der henvises til Dansk Kennel Klubs hjemmeside. Reglerne vil til enhver tid følge Dansk Kennel Klubs regler på området og den til enhver tid gældende danske lovgivning. Gebyrer Gebyrer for deltagelse i klubbens prøver fastsættes af DTK s bestyrelse efter indstilling fra beslutning på fællesmødet. Medlemskab Dansk Terrier Klub kræver generelt ikke medlemskab for deltagelse i klubbens prøver. Gravjagtduelighedsprøver (ikke-stambogsførte hunde m.v.) se bilag (ny overenskomst under udarbejdelse): Det er en betingelse, at hundens ejer er medlem af Danmarks Jægerforbund. Iflg. Overenskomst i forbindelse med gravjagthunde (ny overenskomst under udarbejdelse). Tilbagebetaling af gebyr DKK s generelle bestemmelser for tilbagebetaling gælder tilsvarende for prøver i DTK. Der henvises til gravprøvereglerne og DKK s hjemmeside. www.dansk-kennel-klub.dk Prøver Planlægning af aktiviteter. 1. Det årlige fællesmøde for prøveudvalgene og JU afholdes normalt i september. 2. Datoer for gravprøver og andre relevante aktiviteter i det kommende kalenderår fastsættes på det årlige fællesmøde. 3. Jagtudvalget fremsender planlagte aktiviteter til godkendelse i DTK s bestyrelse. 4. Prøveudvalgene sørger selv for at invitere autoriserede dommere i god tid. 5. Jagtudvalget sørger for de nødvendige godkendelser herunder CACIT-prøve hos Dansk Kennel Klub. 6. Prøveudvalgene annoncerer prøverne for det kommende år i Terrier Nyt og på DTK s hjemmeside i god tid. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 9

Forretningsgangen ved gravprøver for terriers. 1. Jagtudvalget udleverer et edb-program for afholdelse af gravprøver. 2. Tilmeldingsblanket forefindes på DTK s hjemmeside. www.dansk-terrier-klub.dk 3. Prøveudvalgene bestiller diplomer og certifikatkort hos Jagtudvalget. 4. Ved prøvens afslutning udfylder prøveleder og dommer bedømmelsesblanketter, diplomer, præmieliste og certifikatkort. 5. Senest 2 uger efter prøven indsender prøveleder præmielister og katalog til Dansk Kennel Klub og Jagtudvalget 6. Jagtudvalget fører en resultat database. Databasen udarbejdes på grundlag af de resultater der indsendes fra prøveudvalgene efter hver afholdt prøve. 7. Prøveudvalget offentliggør prøveresultaterne som minimum i Terrier Nyt. Dansk Terrier Klub s oplærings-/prøvegrav Gravoplæring/gravprøve af terriers foregår i norsk prøvegrav, som i enhver henseende skal overholde nedenstående angivelser for mål og øvrige bestemmelser for dens indretning og i henhold til skitse: Skitsen ses på side 12. Oplærings-/prøvegraven må ikke anvendes, før skriftlig godkendelse foreligger fra Dansk Terrier Klubs bestyrelse. 1. Gangsystemets længde andrager ca. 19 m. 2. Gangenes højde og bredde skal være 21 cm. 3. Sider, låg og dæksler skal være af træ. 4. Gangene skal have fast bund af træ. 5. Låg og dæksler skal let kunne åbnes overalt. 6. Gangsystemets låg og dæksler skal være forsynet med et passende antal markører, dog minimum 15, således at det er muligt at følge hundens bevægelser. 7. Gravsystemet har to indgange. 8. Tre rør fører frem til kedlen. Det midterste rør fører til bunden af en brønd (tørlagt). 9. Det midterste rør skal kunne spærres ved indgangen til dette ved hjælp af en gaffel. 10. Fra bunden af brønden skal der være et lodret opspring på 60 cm til hylden. 11. Hyldens længde er 72 cm. 12. Gravsystemet har én kedel udført i stålplade. Kedlens diameter er 60 cm. 13. Kedlen ejes af DTK og er mærket DTK samt et serienummer. 14. Kedlen er konstrueret således, at det er muligt at dreje ræven væk fra et rør til et andet. 15. Indgangene til kedlen skal være spærret af trægitre bestående af 33 mm lodretstillede rundstokke med en indbyrdes afstand af 27,5 mm. 16. Ved en lukkeanordning skal det sikres, at rundstokkene forbliver fastmonterede i deres fatninger. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 10

17. Kedlen skal når ræven er anbragt dér være afskærmet mod vejrliget. Især skal det påses, at kedlen er afskærmet mod direkte sollys. 18. Oplæringsanlægget skal være indhegnet og afskærmet på en sådan måde, at hunde og publikum holdes på passende afstand. 19. Gravsystemet skal overholde skitsens angivne mål. 20. Oplæringsanlægget inspiceres mindst hvert 3. år med deltagelse af den ansvarlige for oplæringsanlægget samt minimum 2 af DTK s Jagtudvalgsmedlemmer. 21. Dispensationsmulighed foreligger, så vidt angår mindre afvigelser fra skitsens mål for gangsystemets længde og vinkler. Der er således kun dispensationsmulighed for ovenstående pkt. 1. 22. Dispensation gives alene af Dansk Terrier Klubs bestyrelse. Nærværende uddrag af gravprøvereglerne er revideret og godkendt af Dansk Terrier Klub i januar 2011 og efterfølgende godkendt i Dansk Kennel Klub den 17. januar 2011 med ikrafttrædelse pr. den 1. februar 2011 (små justeringer af målene er under udarbejdelse, da de er ukorrekte. Dette vil ikke have indflydelse på eksisterende gravanlæg). Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 11

Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 12

Godkendelsesordning for oplæringsgrave/afprøvningsgrave 1. Oplærings/afprøvningsgraven skal være indrettet og udformet i henhold til Dansk Terrier Klubs regler. Der anerkendes kun én type grav: Den norske prøvegrav. 2. Oplæringsgrave af typen Den norske prøvegrav som ejes af medlemmer tilhørende klubber omfattet af Overenskomsten for gravjagtshunde kan efter ansøgning godkendes til oplæring, men ikke afprøvning. ( overenskomsten er under revision). Ansøgning stiles til DTK s bestyrelse, som lader ansøgningen behandle i Jagtudvalget inden endelig godkendelse. Godkendelsen kan inddrages, når der er forhold, der taler herfor. Inddragelse af godkendelse sker fra DTK s bestyrelse efter indstilling fra Jagtudvalget. 3. Kun medlemmer af Dansk Terrier Klub kan ansøge om godkendelse af oplærings/ afprøvningsgrave. Ansøgningen stiles til bestyrelsen. 4. Inden godkendelse kan meddeles, skal bestyrelsen lade ansøgningen behandle i DTK s Jagtudvalg. 5. Jagtudvalget skal til brug for sin behandling af ansøgningen besigtige oplærings/ afprøvningsgraven. 6.Endelig godkendelse af oplærings/afprøvningsgraven foretages af bestyrelsen efter indstilling fra Jagtudvalget. 7.En person mister sin godkendelse af oplærings/afprøvningsgraven, når medlemskabet af Dansk Terrier Klub ophører. Forhåndstilladelse Ønsker man at anlægge en oplæringsgrav i DTK s regi, skal der inden anlægsarbejdets påbegyndelse være indhentet tilladelse fra DTK s bestyrelse. Bestyrelsen forbeholder sig ret til ud fra en konkret vurdering og efter samråd med Jagtudvalget at nægte tilladelse, besigtigelse eller godkendelse af en ny oplærings-/ prøvegrav. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 13

Kontrolskema for oplærings-/prøvegrave tilknyttet Dansk Terrier Klub Norsk Prøvegrav Oplærings-/prøvegravens adresse: Postnr.: By: Etableringsår: Ejer: Adresse: Postnr.: By: Telefon: DTK s Jagtudvalg har den aflagt ovennævnte oplærings-/prøvegrav kontrolbesøg og har givet flg. bedømmelse: A - I orden B - Brugbart C - Ikke brugbart * - Bemærkninger 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. Ovennnævnte kontrolpunkter refererer til DTK s regelsæt vedr. oplæringsgraven/prøvegraven Bemærkninger: (Fortsæt evt. på bagsiden) DTK s Jagtudvalg Anbefaler godkendelse af graven til oplæring/prøve Anbefaler midlertidig godkendelse af graven indtil dato: xxxxx: Flg. punkter skal da være bragt i orden: Kan IKKE anbefale godkendelse af graven Dato DTK s Jagtudvalg (underskrift) Lejekontrakt vedr. drejekedel til anvendelse i Norsk Prøvegrav Jf. pkt. 12 i beskrivelsen af Dansk Terrier Klub s oplærings-/prøvegrav. Kontrakttekst: 1 Det udlejede er en specialfremstillet drejekedel til indbygning i norsk oplærings/ prøvegrav inden for Dansk Terrier Klub jf. gældende bestemmelser. 2 Ejendomsretten til kedlen befinder sig hos Dansk Terrier Klub. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 14

3 Drejekedlen afhentes af lejer/bruger på Dansk Terrier Klubs lager. Sted og tidspunkt efter nærmere aftale med DTK s Jagtudvalg 4 Lejer/bruger overtager ansvar og risiko for kedlen fra det øjeblik transport fra Dansk Terrier Klubs lager påbegyndes og indtil kedlen er tilbageleveret. 5 Kedlen skal monteres i den på adressen (adresse) beliggende og af Dansk Terrier Klub godkendte norsk oplærings-/prøvegrav. Kedlen må ikke installeres eller anbringes på en sådan måde, at dette kan henføres til tilbehør til fast ejendom og dermed være omfattet af panterettigheder i denne. 6 Kedlen må ikke uden særlig tilladelse fra Dansk Terrier Klub fjernes fra den i 5 anførte adresse. 7 Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af kedlen (bortset fra udskiftning af rundstokke) uden særlig tilladelse fra Dansk Terrier Klub. 8 Som vederlag for brugsretten til drejekedlen betaler lejer/bruger kr. 0 9 Senest 14 dage efter ophør af nærværende kontrakt tilbageleverer lejer/bruger kedlen til DTK s lager på den til enhver tid værende adresse, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Kedlen betragtes først som afleveret, når Dansk Terrier Klub v/formanden? har kvitteret herfor. 10 Kedlen skal afleveres i samme stand, som den er modtaget bortset fra normal slidtage. Tilbageleveres kedlen i defekt eller i væsentligt ringere stand end ved udleveringen, udbedres alle skader/forringelser for lejers/brugers regning. Bortkommen kedel erstattes med kr. 5.000. Beløbet pristalsreguleres en gang om året, Ud fra forbruger prisindekset januar - år 2011 = indeks 100. 11 Lejer/bruger skal være autoriseret gravoplæringsleder i Dansk Terrier Klub. Lejer/bruger er pligtig at overholde Dansk Terrier Klubs til enhver tid gældende Regler for oplæring og afprøvning af terriers til jagt under jorden. 12 Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 15

Lejer/bruger er pligtig at modtage ethvert medlem omfattet af overenskomst i forbindelse med gravjagthunde 13 Kontrakten kan af Dansk Terrier Klub opsiges med 3 måneders varsel, i særlige tilfælde uden varsel jf. 14, 15 og 16. Lejer/bruger kan opsige kontrakten uden varsel. 14 Ved lejers/brugers kontingentrestance ud over 3 måneder eller ved lejers/brugers udmeldelse af Dansk Terrier Klub, ophører kontrakten umiddelbart. 15 Ved lejers/brugers misligholdelse af kontrakten kan denne opsiges uden varsel. 16 Ved lejers/brugers overtrædelse af Dansk Terrier Klubs Regler for oplæring og afprøvning af terriers til jagt under jorden opsiges kontrakten uden varsel. Det samme gælder, såfremt lejer/bruger fortaber sin autorisation som gravoplæringsleder i Dansk Terrier Klub. 17 I tilfælde af lejers/brugers misligholdelse af kontrakten er Dansk Terrier Klub berettiget til uden varsel at afhente drejekedlen. Særligt gælder dette, såfremt lejer/bruger overtræder Dansk Terrier Klubs Regler for oplæring og afprøvning af terriers til jagt under jorden, eller hvis lejer/bruger fortaber sin autorisation som gravoplæringsleder. 18 Hvis godkendelsen af oplærings-/prøvegraven inddrages, er Dansk Terrier Klub berettiget til at afhente kedlen. 19 Såfremt Dansk Terrier Klub hindres adgang til at afhente kedlen i medfør af 17 og 18, eller hvis kedlen ikke tilbageleveres efter bestemmelsen i 9, betragtes kedlen som bortkommen, og lejer/bruger er erstatningspligtig jf. 10. 20 Alle tvister, som udspringer af denne kontrakt, forelægges af udlejer til afgørelse i DTK s Lovudvalg. Udlejer: DTK s Formand Lejer: Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 16

Prøve- og oplæringsgrave i Dansk Terrier Klub Opdateret liste over oplæringsgrave, som er kontrolleret og godkendt af Dansk Terrier Klub til oplæring og prøver findes på Dansk Terrier Klubs hjemmeside og i Terrier Nyt. Godkendte rævehold i Dansk Terrier Klub Opdateret liste over godkendte rævehold i Dansk Terrier Klub findes hos bestyrelsen og jagtudvalget. Regler for oplæring og afprøvning af terriers til jagt under jorden 1. Oplæring/afprøvning af terrier og hunde af terriertype til jagt under jorden i DTK-regi, må kun foregå under ledelse og ansvar af en person som er autoriseret af DTK, DKK, eller en klub som er omfattet af Overenskomsten for gravjagtshunde. 2. Oplæring/afprøvning må kun foregå i oplærings/afprøvningsgrave, der er indrettet som beskrevet i DTK s til enhver tid gældende bestemmelser for oplærings-/prøvegrave (norsk prøvegrav), og som er godkendt af DTK s bestyrelse. 3. Til oplæring/afprøvning må kun anvendes ræve fra rævehold godkendt af Dansk Kennel Klubs Ræveinspektionsgruppe ud fra retningslinier og vilkår som beskrevet i Ræveinspektionsgruppens regelsæt godkendt af de underskrevne parter på gravjagts overenskomsten. De anvendte ræve skal være absolut mentalt sunde og veltilpassede. Rævene skal være sygdomsfri og vaccinerede mod hundesyge og dækket af evt. lovbefalet vaccination (f.eks. rabies). 4. Transport af ræve mellem rævehold og oplærings-/afprøvningssted skal foregå således, at DTK s gældende bestemmelser samt offentlige love og bekendtgørelser transport af dyr er overholdt. 5. Opbevaring af ræve og transportkasser, som indeholder ræve ved oplærings/afprøvningsstedet, skal ske således, at rævene er beskyttede mod vejrliget og publikum. 6.Inden oplæring/afprøvning påbegyndes, skal gravoplæringslederen/dommeren konstatere, at punkterne 1-5 er opfyldt. 7. Enhver omgang med hunde og ræve skal stedse foregå på en ansvarlig måde. Specielt skal det påses, at gældende bestemmelser såsom Dyreværnsloven overholdes. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 17

8. En ræv må max. bruges ved oplæring/afprøvning af 10 hunde pr. dag. 9. Oplæring er åben for hunde omfattet af Overenskomsten for gravjagtshunde 10. Afprøvning efter DTK s "Gravprøveregler for terriere" er for hunde stambogsført i Dansk Kennel Klub eller anden FCI-godkendt kennelklub. 11. Afprøvning i henhold til "Overenskomst vedr. oplæring og afprøvning af gravjagthunde uden DKK stambog" er åben for alle danskejede hunde af terriertype uden DKK stambog. 12. Hunde, som deltager i oplæring eller i afprøvning, skal være vaccineret efter gældende regler, se afsnit Vaccinationer under adgangsbestemmelser for gravprøver. 13. Hunde, som deltager i oplæring eller i afprøvning, skal være i god mental og fysisk sundhedstilstand og ikke vise tegn på sygdom. 14. Det er den enkelte hundeejers ansvar og pligt at sørge for at hunden omfattet af en dækkende forsikring. Hundeejeren er ansvarlig for ethvert uheld eller enhver skade, som hans/hendes hund evt. måtte forvolde. Hundeejeren er forpligtet til at anmelde de evt. skader, som hans/hendes hund har forårsaget til eget forsikringsselskab. Uddannelsesregler for gravoplæringsledere 1. Medlemmer af Dansk Terrier Klub, som opfylder nedennævnte betingelser, kan søge om optagelse som gravoplæringslederelev. Ansøgning indsendes af ansøgers lokale prøveregion eller af ansøger til DTK s Jagtudvalg vedlagt fornøden dokumentation (se pkt. 2). 2. For at blive optaget som gravoplæringslederelev er det en forudsætning, at man ud over at være i besiddelse af gyldigt jagttegn skal have været medlem af Dansk Terrier Klub i mindst to år eller kan dokumentere at være i besiddelse af fornøden indsigt i hundens psyke i almindelighed: F.eks. beståede lydighedsprøver, andre hundeprøver og/eller kurser inden for disse emner. 3. Jagtudvalget er berettiget til at indhente udtalelse hos ansøgerens lokale prøveregion om vedkommendes forudsætninger og kvalifikationer. 4. Når vedkommende er godkendt som elev, skal han/hun følge gravoplæringen hos min. to forskellige autoriserede gravoplæringsledere. 5. Gravoplæringsledereleven skal deltage i minimum 10 oplæringsarrangementer, hver med et antal deltagende hunde på mindst 6. 6. Gravoplæringsledereleven forsynes med en uddannelsesbog, som skal følge ham/hende gennem forløbet. I uddannelsesbogen føres logbog over elevens deltagelse i oplæringsarrangementer. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 18

7. Gravoplæringsledereleven skal altid være under opsyn af en autoriseret gravoplæringsleder. 8. Gravoplæringslederen har altid ansvaret for gravoplæringslederelevens handlinger ved oplæringen. 9. Når gravoplæringsledereleven opfylder betingelserne i pkt. 5 indsender han/hun sin uddannelsesbog til DTK s Jagtudvalg. 10. DTK s Jagtudvalg indhenter herefter en skriftlig udtalelse om elevens egnethed som gravoplæringsleder hos de personer, som vedkommende har gået elev hos. Udtalelsen kan afgives som fællesudtalelse eller enkeltvis. 11. Som afslutning på uddannelsen skal eleven deltage i et godkendelsesseminar med indlagt prøve. 12. Når gravoplæringsledereleven har deltaget i et godkendelsesseminar og bestået den i pkt. 11 nævnte prøve kan DTK s Jagtudvalg - efter en samlet vurdering - indstille ham/hende til endelig godkendelse som gravoplæringsleder. 13. Godkendelse og udstedelse af certifikat foretages af DTK s bestyrelse. Certifikat til gravoplæringsleder 1. Det er kun Dansk Terrier klubs bestyrelse som kan udstede certifikater efter indstilling fra Jagtudvalget. 2. En person mister sin autorisation som gravoplæringsleder, såfremt vedkommende overtræder "Regler for oplæring og afprøvning af terriers til jagt under jorden". 3. En person mister sin autorisation, når medlemskabet af DTK ophører. 4. En person mister sin autorisation, såfremt han ikke længere er i besiddelse af gyldigt jagttegn. 5. Et certifikat er gyldigt ét år ad gangen fra 1. maj til 30 april, eller indtil det tilbagekaldes af bestyrelsen. Godkendelsesseminar Godkendelsesseminar afholdes af DTK s Jagtudvalg efter behov Seminaret indeholder en teoretisk del, en praktisk del og en testdel (skriftlig prøve) Autoriserede gravoplæringsledere i DTK Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 19

Opdateret liste over autoriserede gravoplæringsledere findes på Dansk Terrier Klubs hjemmeside og i Terrier Nyt. Prøve- og oplæringsgrave i Dansk Terrier Klub Opdateret liste over oplæringsgrave, som er kontrolleret og godkendt af Dansk Terrier Klub til oplæring og prøver findes på Dansk Terrier Klubs hjemmeside og i Terrier Nyt. Rævehold og løbegårdsanlæg til ræve Der kommer fælles beskrivelse fra Ræveholdsgruppen under DKK. Husk kontrolskema Uddannelsesregler for gravprøvedommere 1. Personer, der ønsker at påbegynde uddannelsen til prøvedommer, indsender ansøgning til DTK s Jagtudvalg. 2. DTK s prøveudvalg kan indsende forslag til dommerelever til Jagtudvalget. 3. Kun medlemmer af DTK kan indstilles til dommeruddannelse. 4. Der kræves gyldigt jagttegn samt medlemskab af DTK. 5. Jagtudvalget indhenter dokumentation for, at pkt. 3 og pkt. 4 er opfyldt. Herefter indsender Jagtudvalget sin indstilling DTK s bestyrelse vedlagt en kort udtalelse. 6.DTK s bestyrelse beslutter, om vedkommende kan godkendes til uddannelsen som prøvedommer. 7. DTK s formand sender svar til vedkommende og kopi af svaret til Jagtudvalget. 8. Dommerelev: Efter indstilling skal vedkommende være elev på mindst 2 relevante prøver hos mindst 2 forskellige dommere. 10. I elevtiden skal dommerne undervise og vejlede eleven i prøvereglerne og i bedømmelsen af de fremførte hunde. 11. Dommerne skal til DTK s Jagtudvalg give en skriftlig udtalelse om elevens egnethed som dommer. I udtalelsen skal dommeren give en vurdering af elevens faglige kvalifikationer og evne til at bedømme hundene, elevens evne til at kommunikere samt en vurdering af elevens personlige egenskaber, som har betydning for hans/hendes hverv som dommer. Udtalelsen skal fremsendes senest 14 dage efter prøve afholdelse. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 20

12. Eleven meddeler i god tid til Jagtudvalget, hvilken prøve han/hun ønsker at gå elev ved. 13. Jagtudvalget sender standardskrivelse til prøvelederen/det ansvarlige prøveudvalg. Skrivelsen skal som minimum indeholde ovenstående pkt. 11 og 12, samt oplysning om, hvortil dommerudtalelsen skal sendes efter prøven. 14. Når Jagtudvalget har modtaget den skriftlige dommerudtalelse, sender udvalget besked til eleven, at udtalelsen er modtaget. 15. Når eleven har afsluttet sin elevtid, sammenfatter Jagtudvalget de indkomne dommerudtalelser og sender disse i kopi til DTK s formand vedlagt udvalgets indstilling. 16. DTK s bestyrelse træffer afgørelse om, hvorvidt eleven 1) ikke kan fortsætte sin uddannelse, 2) skal fortsætte som elev eller 3) kan fortsætte som aspirant. 17. DTK s formand sender svar til vedkommende elev og kopi af svaret til Jagtudvalget. 18. Der skal inden aspirantarbejdet påbegyndes føres egen hund/egne hunde til præmiering mindst 3 gange på gravprøver. 19. Jagtudvalget indhenter dokumentation for, at pkt. 18 er opfyldt. 20. Aspiranten skal gå aspirant på mindst 3 prøver hos mindst 3 forskellige dommere. 21. Aspiranten meddeler i god tid til Jagtudvalget, hvilken prøve han/hun ønsker at gå aspirant ved. 22. Det er en forudsætning, at der ved pågældende prøver afprøves mindst 10 hunde. Der kan evt. ansøges om dispensation ved én prøve med 8 hunde. Dispensationen søges hos Jagtudvalget som indstiller til DTK s bestyrelse til godkendelse. 23. Aspirantprøverne skal foregå på danske prøver. 24. Aspiranten udarbejder selvstændige, skriftlige kritikker af alle afprøvede hunde i prøvens fag. 25. Aspiranten og dommeren må ikke tale sammen under afprøvningen af hundene, og aspiranten skal efter hver fremført hund aflevere sin skriftlige kritik til dommeren. 26. Aspirantens selvstændigt udarbejdede, skriftlige kritikker jf. pkt. 24, 25 indsendes af prøvelederen til DTK s Jagtudvalg senest 14 dage efter prøven. 27. Kopi af dommerkritikkerne indsendes af prøvelederen til DTK s Jagtudvalg senest 14 dage efter prøven. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 21

29. Dommerne skal til DTK s Jagtudvalg give en skriftlig udtalelse om aspirantens egnethed som dommer. I udtalelsen skal dommeren give en vurdering af aspirantens faglige kvalifikationer og evne til at bedømme hundene, herunder skal dommeren give en bedømmelse af aspirantens skriftlige arbejde, samt en vurdering af aspirantens evne til at redegøre for hundens præstationer over for fører, ligesom udtalelsen også skal indeholde en vurdering af aspirantens personlige egenskaber, som har betydning for hvervet som dommer. Udtalelsen fremsendes senest 14 efter prøven. 30. Jagtudvalget sender særlige blanketter til prøvelederen/det ansvarlige prøveudvalg til brug for aspirantens skriftlige arbejder. 31. Når Jagtudvalget har modtaget den skriftlige dommerudtalelse, aspirantens arbejder og dommerkritikkerne, sender udvalget besked til aspiranten, at materialet er modtaget. 32. Når aspiranten har afsluttet sin aspiranttid, sammenfatter Jagtudvalget de indkomne dommerudtalelser, dommerkritikkerne og aspirantarbejderne og sender det samlede materiale i kopi til DTK s formand vedlagt udvalgets indstilling. 33. Aspirantens samlede arbejder fra de 3 aspirantprøver, dommerkritikkerne samt dommernes udtalelser fremsendes af DTK s formand i bekræftet kopi til Dansk Kennel Klub vedlagt DTK s bestyrelses indstilling. 34. Kun Dansk Kennel Klub har myndighed til at meddele dommerautorisation. 35. Alle originalpapirer fra elev- og aspiranttiden opbevares af Jagtudvalget. 36 Dommerudtalelserne kan ikke blive genstand for aktindsigt. 37. En dommer kan fortabe sin dommerautorisation. Indstilling herom vedlagt udførlig begrundelse indsendes af DTK s bestyrelse til Dansk Kennel Klub, som træffer afgørelse. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 22

Jagtduelighedsprøve for gravjagthunde af terriertype Godkendt af DTK s bestyrelse marts 2001 Generelle bestemmelser Duelighedsprøver for gravjagthunde arrangeres og forestås af Dansk Terrier Klub i henhold til overenskomst af 20.3.1995/ rev. Maj 2011 mellem Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennel Klub, Dansk Gravhundeklub, Dansk Jack Russel Terrier Klub, Jack Russell Terrier Danmark, Tysk Jagtterrier Klub og Dansk Terrier Klub. Duelighedsprøver dømmes af DKK-autoriserede gravprøvedommere for terriere eller af udenlandske gravprøvedommere for terriere, som er godkendt af en kennelklub under FCI. Dansk Terrier Klub fastsætter gebyret for deltagelse i en jagtduelighedsprøve. Adgang Adgang til at deltage i en duelighedsprøve har danskejede gravjagthunde uden DKKstambog, samt hunde med DKK-stambog, som iflg. gældende bestemmelser ikke kan deltage i DTK s øvrige anerkendte prøver. Hunden skal være registreret i Dansk Hunderegister. Registreringsattest skal forevises. Vaccination DTK følger Dansk Kennel Klubs gældende regler for vaccinationer for deltagelse på udstillinger. Der henvises til Dansk Kennel Klub s hjemmeside. Dokumentation for vaccination skal medbringes til prøver. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccineret i henhold til den i hver tid gældende danske lovgivning. Øvrige krav til sundhed er beskrevet i gældende version af Gravprøveregler for terriere. Hunden skal være fyldt 1 år på prøvetidspunktet. Duelighedsprøven skal være aflagt, inden hunden er fyldt 5 år. En gravjagthund, der én gang har opnået Danmarks Jægerforbunds jagtduelighedsdiplom, kan ikke mere deltage i en duelighedsprøve. Er en gravjagthund startet tre gange på en duelighedsprøve uden at bestå, kan den ikke fremover tilmeldes. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 23

Prøvegraven Duelighedsprøven for terriere afvikles i Norsk prøvegrav, med samme indretning som beskrevet i Gravprøveregler for terriere. Prøvens formål At bedømme den enkelte hunds egnethed til praktisk gravjagt. Formålet med bedømmelsen skal være at konstatere: a. hundens jagtlyst, rutine og arbejdsmåde foran prøvedyret. Det må kræves, at hunden viser jagtlyst, er modig og udholdende, og at den viser energi og klogskab i sit arbejde med prøvedyret og herunder ikke unødigt udsætter sig for at blive bidt. Heftige angreb, hurtige parader og afbrydelse af den direkte kontakt med ræven med den tydelige hensigt at finde nye veje for angreb må anses som et plus for en god rævesprænger. Overdrevent skarpe hunde er generelt uegnede til gravjagt. b. hundens jagtlyst, energi og udholdenhed. Hunden skal arbejde energisk og effektivt i prøvetiden. Dens jagtlyst skal være konstant eller stigende i løbet af prøven. At hunden forlader graven for at finde nye veje for angreb, har ingen betydning, hvis den af sig selv går i igen. c. hundens hals og måde at halse på. Det må kræves, at hunden er ærlig ved halsgivning. Hunden bør ikke give hals, før den får kontakt med prøvedyret, og da skal halsen være tydelig og vedholdende. Stumme lurere er uegnede til gravjagt og kan ikke bestå prøven. d. hundens evne til at komme frem i gangsystemet, dens energi, findervilje og hurtighed i afsøgning og evne til at få kontakt med prøvedyret. Det kræves, at hunden er villig til at gå i grav, at den hurtigt og stille afsøger graven og hurtigst muligt søger at få kontakt med prøvedyret. Skudprøve En duelighedsprøve indledes med en prøve for skudfasthed. Der gives karakteren bestået eller ikke bestået. Kun hunde med bestået kan deltage i duelighedsprøvens videre forløb. Bedømmelse Bedømmelsen af hundens egnethed til praktisk gravjagt sker på grundlag af dens præstationer på prøven. Hunden skal for opnåelse af bestået i det væsentligste opfylde kravene som beskrevet under Prøvens formål. Den skal have haft kontakt med prøvedyret begge steder inden for tidsfristen samt have afsøgt hele gangsystemet. Forliggere, stumme lurere, overdrevent skarpe hunde og blindskarpe hunde kan ikke bestå prøven. Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 24

Præmiering Præmieringen er bestået eller ikke bestået efter dommerens helhedsindtryk. Hunde, der opnår præmieringen bestået, modtager Danmarks Jægerforbunds jagtduelighedsdiplom. Prøvens gennemførelse Der prøves i norsk prøvegrav på ræv bag trærundstokke. Prøvens centrale del er kedlen, der ved drejning muliggør blænding af de forskellige indgange. Ræven anbringes i drejekedlen, og indgangen er spærret af rundstokke. I gravsystemet fører 3 gange frem til kedlen, 2 ens og en tredje og midterste, som fører til bunden af en brønd og er indrettet med et opspring. Under prøven afskærmes gangsystemet således, at den midterste gang til brønden spærres. Hunden slippes ca. 2 meter fra gravens indgang og skal herefter hurtigt søge ned i graven og frem til ræven, som den energisk skal søge at angribe under vedholdende og tydelig hals. Det er tilladt føreren lavmælt at opmuntre hunden før start. Animering må herudover kun ske med dommerens tilladelse. Håndsignaler er dog tilladt under hele prøven. Når hunden er startet, er førerens plads ved indgangen til prøvegravens område. Hunden må selv finde ræven. Dommeren bestemmer, hvor hunden skal finde prøvedyret første gang. Det må dog være samme rør for alle hunde på samme prøvedag. Efter en passende tid bør hunden dernæst spontant eller omgående efter, at ræven er drejet bort, bryde og forsøge nye veje for angreb. Hunden må have haft kontakt med ræven inden 5 minutter, efter den er startet, ellers afbrydes prøven. Prøvetiden er min. 5 minutter og max. 10 minutter. Prøven kan afbrydes før tid hvis dommeren finder det nødvendigt f. eks ved overdrevent skarpe hunde. Bedømmelsesskema DANSK TERRIER KLUB GRAVJAGT DUELIGHEDSPRØVE Sted: Dato: Hundens navn: Dansk Hunderegister nr.: Regelsamling for gravaktiviteter og jagtprøver i Dansk Terrier Klub 25