Bilag 1a Arbejdsmarkedsfastholdelse Reform af førtidspension og fleksjob Status september 2018 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen til førtidspension begrænses, og der skal gives en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats i et ressourceforløb med fokus på udvikling af arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Målet med reformen er således, at flere personer, som er i risiko for at ende på varig passiv forsørgelse, får en tilknytning til arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv så vidt muligt på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. Hovedtendenser i udviklingen Det samlede antal borgere i reformens målgruppe, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb, er i dag på niveau med niveauet før reformen trådte i kraft, men flere borgere får i dag en aktiv indsats i form af fleksjob og ressourceforløb frem for førtidspension (figur 1). Bag udviklingen for den samlede målgruppe for reformen ses et fald i antallet af tilkendelser af førtidspension, de første år efter reformen sammenlignet med før reformens ikrafttrædelse (figur 2). Antallet af tilkendelser er nu stigende og det seneste år (2. kvt. 2017 2. kvt. 2018) var antallet af tilkendelser på ca. 11.100 personer mod ca. 14.700 i 2012. Det største relative fald er sket for personer under 40 år, hvilket er i tråd med reformens intention om, at unge som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. Det betyder også, at det samlede antal borgere på førtidspension er faldende. Tilgangen til fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse) ligger over niveauet før reformens ikrafttrædelse. I 2. kvt. 2018 tilgik ca. 2.400 personer ordningen mod henholdsvis 900 i samme kvartal 2012 og 1.200 i 2015 (figur 3). Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med, at antallet af ressourceforløb er mindre end forudsat, da de to tilgange er delvist overlappende. Antallet af påbegyndte ressourceforløb har været stigende, siden reformen trådte i kraft frem til medio 2015, hvorefter tilgangen er stabiliseret. Siden 2. kvt. 2015 har tilgangen været på ca. 1.800 påbegyndte ressourceforløb per kvartal (figur 4). Andelen i virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb har været svagt stigende med tendens til stagnation i løbet af 2017 (figur 5).
Et af STAR s styrelsesmål for 2018 er, at andelen af udsatte ledige, der i løbet af et kvartal er i virksomhedspraktik/løntilskud/ordinære timer skal være minimum 30 pct. for hvert af de jobcentre, der i det givne kvartal, ligger i den bedste tredjedel på landsplan. Figur 6 viser, at der er minimum 20,6 pct. i virksomhedsrettet indsats blandt den bedste tredjedel af jobcentrerne i 1. kvt. 2018. Målet går på tværs af ydelsesgrupper, og inkluderer således ikke ressourceforløb alene. I beregningerne bag reformen blev der indlagt forudsætninger om afgangen til beskæftigelse og fleksjob fra ressourceforløb. Opgøres den forudsatte beskæftigelseseffekt løbende, er det antaget, at der i gennemsnit årligt er 1 pct. af de personer der er i ordningen, som afgår til henholdsvis beskæftigelse og 1 pct. til fleksjob (eksklusiv ledighedsydelse). Det er endnu for tidligt at konkludere på effekterne, da ressourceforløb kan have en varighed på op til 5 år. En anden måde at anskue afgangen fra ressourceforløb på, er ved at betragte samtlige personer, som har afsluttet deres ressourceforløb 13 uger efter afsluttet forløb. Ved udgangen af 2017 var 28 pct. af samtlige ressourceforløbsmodtagere under 40 år, som har afsluttet deres forløb, afgået til job, fleksjob eller uddannelse (tabel 1). For personer over 40 år var det 13,5 pct. Andelen af beskæftigede fleksjobbere har været stigende, siden reformen trådte i kraft, og var i 2. kvt. 2018 på ca. 83 pct. (figur 7). En stigende del af nye fleksjob er på 10 timer eller derunder de såkaldte minifleksjob (figur 8). I maj 2018 var der samlet set ca. 28.000 minifleksjob, hvilket svarer til 63 pct. af de nye fleksjob. Et opmærksomhedspunkt er derfor at understøtte progression i fleksjob, især fleksjob på få timer. Andelen af borgere, der har været i et fleksjob i minimum et år på 10 eller færre timer, og som nu arbejder flere timer, end da de startede, var 22,4 pct. i maj 2018 (figur 9). 2
1. kvt 2012 2. kvt 2012 3. kvt 2012 4. kvt 2012 1. kvt 2013 2. kvt 2013 3. kvt 2013 4. kvt 2013 1. kvt 2014 2. kvt 2014 3. kvt 2014 4. kvt 2014 1. kvt 2015 2. kvt 2015 3. kvt 2015 4. kvt 2015 1. kvt 2016 2. kvt 2016 3. kvt 2016 4. kvt 2016 1. kvt 2017 2. kvt 2017 3. kvt 2017 4. kvt 2017 1. kvt 2018 2. kvt 2018 1. kvt 2012 2. kvt 2012 3. kvt 2012 4. kvt 2012 1. kvt 2013 2. kvt 2013 3. kvt 2013 4. kvt 2013 1. kvt 2014 2. kvt 2014 3. kvt 2014 4. kvt 2014 1. kvt 2015 2. kvt 2015 3. kvt 2015 4. kvt 2015 1. kvt 2016 2. kvt 2016 3. kvt 2016 4. kvt 2016 1. kvt 2017 2. kvt 2017 3. kvt 2017 4. kvt 2017 1. kvt 2018 2. kvt 2018 Figur 1. Antal borgere i reformens målgruppe, fuldtidspersoner. 1. kvt. 2013 2. kvt. 2018. 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Figur 2. Tilgang til førtidspension pr. kvartal, opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt. 2012 2. kvt. 2018. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Under 40 år 40+ år 3
Figur 3. Tilgang til fleksjobordningen pr. kvartal, opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt. 2012 2. kvt. 2018. 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Under 40 år 40+ år Figur 4. Antal påbegyndte ressourceforløb pr. kvartal, opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt. 2013 2. kvt. 2018. 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Under 40 år 40+ år 4
Faxe (137) Gribskov (125) Syddjurs (114) Nyborg (110) Hedensted (124) Sønderborg (287) Aabenraa (166) Frederikshavn/Læsø (231) Haderslev (258) Brønderslev (128) Lyngby-Taarbæk (130) Faaborg-Midtfyn (201) Lejre (54) Ikast-Brande (131) Morsø (82) Struer (91) Viborg (342) Brøndby (230) Greve (121) Ringkøbing-Skjern (169) Jammerbugt (158) Favrskov (126) Halsnæs (119) Glostrup (108) Tønder (188) Holstebro (246) Billund (96) Lemvig (64) Nordfyns (108) Middelfart (156) Samsø (10) 1. kvt. 2013 (8) 2. kvt. 2013 (30) 3. kvt. 2013 (70) 4. kvt. 2013 (142) 1. kvt. 2014 (301) 2. kvt. 2014 (500) 3. kvt. 2014 (757) 4. kvt. 2014 (1089) 1.kvt. 2015 (1397) 2. kvt. 2015 (1848) 3. kvt. 2015 (2161) 4. kvt. 2015 (2463) 1. kvt. 2016 (2679) 2. kvt. 2016 (3136) 3. kvt. 2016 (3269) 4. kvt. 2016 (3791) 1. kvt. 2017 (4184) 2. kvt. 2017 (4423) 3. kvt. 2017 (4388) 4. kvt. 2017 (4655) 1. kvt. 2018 (4699) Figur 5. Andel borgere i ressourceforløb, som har været i et virksomhedsrettet tilbud eller ordinære timer i løbet af et kvartal opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt. 2013 1. kvt. 2018. Hele landet, pct. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Under 40 år 40+ år Samlet andel Anm.: Værdierne i parentesen bag perioden angiver antallet af ressourceforløbsmodtagere i virksomhedsrettet indsats Figur 6. Andel udsatte borgere som er berørt af virksomhedspraktik / løntilskud / ordinære timer blandt den bedste tredjedel af jobcentrerne. 1. kvt. 2018. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Særkørsel Anm.: Udsatte borgere defineres som personer på ressourceforløbsydelse eller kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse der er aktivitetsparate, eksklusiv personer omfattede af integrationsprogrammet 5
1. kvt 2012 (50470) 2. kvt 2012 (50869) 3. kvt 2012 (50909) 4. kvt 2012 (51211) 1. kvt 2013 (51956) 2. kvt 2013 (52273) 3. kvt 2013 (53290) 4. kvt 2013 (54405) 1. kvt 2014 (55307) 2. kvt 2014 (56780) 3. kvt 2014 (57424) 4. kvt 2014 (58423) 1. kvt 2015 (58859) 2. kvt 2015 (59990) 3. kvt 2015 (60675) 4. kvt 2015 (61641) 1. kvt 2016 (62149) 2. kvt 2016 (63580) 3. kvt 2016 (64372) 4. kvt 2016 (65550) 1. kvt 2017 (66408) 2. kvt 2017 (68047) 3. kvt 2017 (69001) 4. kvt 2017 (70368) 1. kvt 2018 (71507) 2. kvt 2018 (73240) Tabel 1. Forsørgelsesstatus for ressourceforløbsmodtagere 13 uger efter afsluttet ressourceforløb. Alle afsluttede forløb, 2013 2017. Under 40 år Over 40 år Total Antal Andel Antal Andel Antal Andel Lønmodtagerbeskæftigelse 182 5,7% 154 2,1% 336 3,1% Uddannelse 141 4,5% 13 0,2% 154 1,4% Fleksjob 552 17,4% 844 11,3% 1.396 13,1% Ledighedsydelse 505 15,9% 878 11,7% 1.383 13,0% A-dagpenge 18 0,6% 25 0,3% 43 0,4% Revalidering/forrevalidering 78 2,5% 27 0,4% 105 1,0% I alt 1.476 46,6% 1.941 25,9% 3.417 32,0% Selvforsørgelse 181 5,7% 366 4,9% 547 5,1% Kontanthjælp 124 3,9% 518 6,9% 642 6,0% Uddannelseshjælp 96 3,0% 0 0,0% 96 0,9% Ressourceforløb 176 5,6% 268 3,6% 444 4,2% Sygedagpenge/jobafklaringsforløb 67 2,1% 101 1,3% 168 1,6% Førtidspension 967 30,5% 4.033 53,8% 5.000 46,9% Andet 80 2,5% 274 3,7% 354 3,3% I alt 1.691 53,4% 5.560 74,1% 7.251 68,0% I alt for alle afsluttede forløb 3.167 100% 7.501 100% 10.668 100% Anm: Afsluttet ressourceforløb er defineret som 4 sammenhængende uger uden ydelsen. Kategorien 'andet' omfatter fleksydelse, barselsdagpenge, folkepension, død og udvandring til et andet land. Kategorien Kontanthjælp omfatter integrationsprogrammet og A-dagpenge omfatter kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse. Figur 7. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse). 1. kvt. 2012 2. kvt. 2018. Hele landet, pct. 90,0% 85,0% 80,0% 75,0% 70,0% 65,0% 60,0% Under 40 år +40 år Samlet Anm.: Værdierne i parentesen bag perioden angiver antallet af fuldtidspersoner i fleksjob 6
Jan 2015 (730) Feb 2015 (780) Mar 2015 (858) Apr 2015 (935) Maj 2015 (1067) Jun 2015 (1194) Jul 2015 (1245) Aug 2015 (1336) Sep 2015 (1394) Okt 2015 (1517) Nov 2015 (1645) Dec 2015 (1747) Jan 2016 (1786) Feb 2016 (1816) Mar 2016 (1894) Apr 2016 (1963) Maj 2016 (2056) Jun 2016 (2180) Jul 2016 (2237) Aug 2016 (2319) Sep 2016 (2373) Okt 2016 (2497) Nov 2016 (2656) Dec 2016 (2795) Jan 2017 (2869) Feb 2017 (2915) Mar 2017 (3032) Apr 2017 (3078) Maj 2017 (3172) Jun 2017 (3267) Jul 2017 (3327) Aug 2017 (3408) Sep 2017 (3442) Okt 2017 (3535) Nov 2017 (3783) Dec 2017 (3904) jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 Figur 8. Antal fleksjobansatte (bestand) efter ny ordning fordelt på timer. Januar 2013- maj 2018. 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1-10 timer Over 10 timer Figur 9. Andel personer som har været i fleksjob i minimum 1 år på 1-10 timer, der er gået op i arbejdstid. Januar 2015 december 2017. Hele landet, pct. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Anm.: Værdierne i parentesen bag perioden angiver antallet af personer der er gået op i tid 7
Udfordringer i reformen og STARs aktuelle nøgleinitiativer Implementeringen af reformen bevæger sig i den rigtige retning jf. de foregående sider. Der er dog fortsat udfordringer, som er en barriere for at nå i mål med implementeringen. De væsentligste udfordringer samt relevante initiativer, som er i gangsat, er: Skema 1. Oversigt over udfordringer og STARs aktuelle nøgleinitiativer En lav andel borgere i ressourceforløb modtager en virksomhedsrettet indsats eller er i ordinære timer, selvom der er evidens for at virksomhedsrettede tilbud er den mest effektive måde at få udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Baggrund Aktuelle initiativer Andelen af borgere i virksomhedsrettede tilbud og i ordinære timer har været svagt stigende siden reformen trådte i kraft men er stagneret i løbet af 2017. I 2. kvt. 2018 var det ca. 21 pct. af ressourceforløbsmodtagerne som var berørt af et virksomhedsrettet tilbud eller som havde ordinære timer. STAR s styrelsesmål for den virksomhedsrettede indsats går på tværs af de udsatte målgrupper. Målet er, at andelen af udsatte ledige, der i løbet af et rullende kvartal er i virksomhedspraktik/løntilskud/ordinære timer skal være minimum 30 pct. for hvert af de jobcentre, der i det givne kvartal, ligger i den bedste tredjedel på landsplan. Udsatte defineres her som ressourceforløb, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparat), eksklusiv personer omfattet af integrationsprogrammet,, Projekt Bedre ressourceforløb skal styrke borgerinddragelsen, den virksomhedsrettede indsats samt brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb. Ansøgningspulje: 27 mio. kr. Start: Februar 2017. Slut: December 2018. I 2018-2019 vil der blive arbejdet med implementering 2.0, hvor fokus vil være på at løfte den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere i udvalgte kommuner, som vurderes at klare sig bedst på en række af parametre. De udvalgte kommuner kan dokumentere best practices og eksemplificere muligheder for at styrke indsatsen til resten af landets kommuner. En stor gruppe borgere har været på kontanthjælp i mere end fem år. På den baggrund afsatte satspuljepartierne 262,5 mio. kr. for perioden 2017-2019 til initiativet Flere skal med for at sikre, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet Manglende progression i fleksjob Baggrund Siden reformen trådte i kraft er et større antal borgere blevet en del af fleksjobordningen igennem de såkaldte minifleksjob (fleksjobs på 1-10 timer). Flere borgere i minifleksjob kan og bør opnå progression i deres timeantal. Aktuelle initiativer Projekt Udvikling i fleksjob understøtter, at kommuner arbejder med en indsatsmodel, der effektivt får ledighedsydelsesmodtagere i job og hjælper personer ansat i fleksjob på ti timer eller derunder med at udvikle deres arbejdsevne. 8
Ansøgningspulje: 20. mio. kr. Start: november 2016 Slut: december 2018. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en guide målrettet landets jobcentre, der giver gode råd til, hvordan jobcentrene kan arbejde med at understøtte borgernes udvikling af arbejdsevnen (progression) i fleksjob. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering vil fremadrettet arbejde med progressionsmålinger på kommuneniveau ift. at opbygge mere kvalitativ viden om progression i fleksjob. Behov for styrket rehabiliteringsplan Baggrund Der mangler fokus på job og virksomhedsrettet indsats i udarbejdelsen af rehabiliteringsplan og et øget fokus på empowerment samt bedre IT-understøttelse. Lav aktiveringsgrad i mange kommuner Baggrund Mange kommuner har en lav aktiveringsgrad bl.a. blandt ressourceforløbsmodtagere. Der er derfor behov for at styrke indsatsen for de svageste ledige. Aktuelle initiativer Revision af rehabiliteringsplanens indhold og model. Sigtet er at understøtte empowerment og fokus borgeren konkrete jobmål og virksomhedspraktik og en IT-løsning. Aktuelle initiativer I STAR s projekter er der typisk krav til et højt aktiveringsniveau for de borgere som deltager. I det igangværende projekt Hånholdt indsats i ressourceforløb undersøges muligheder for at nedsætte sagsstammen hos kommunale sagsbehandlere for at styrke den håndholdte indsats. Der skal udarbejdes en årlig redegørelse for aktiveringsgrad på tværs af ydelsesgrupper som præsenteres for BEU 9
Implementeringsindikatorerne opgjort på kommuneniveau I tabel 2 kan man se, hvor langt landets kommuner er kommet i forhold til implementering af reformen af førtidspension og fleksjob målt på reformens implementeringsindikatorer. Tallene i tabellen angiver kommunens konkrete andel i procent på den pågældende implementeringsindikator. For hver implementeringsindikator tildeles den tredjedel af kommunerne med den laveste andel på implementeringsindikatoren en tom cirkel, den tredjedel med den mellemste andel tildeles en halvt udfyldt cirkel og den tredjedel med den højeste andel tildeles en fyldt cirkel. Hver indikator er vægtet lige. Kommunernes status på reformen af førtidspension og fleksjobs implementeringsindikatorer ses på næste side. 10
Tabel 2. Oversigt over indikatorer opgjort på kommuner Virksomhedsrettet indsats Progression blandt borgere i for personer i ressourceforløb små fleksjob skal styrkes Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Kommune Point Brøndby 28 28 88 9 Hedensted 27 25 90 9 Lejre 21 28 86 9 Middelfart 31 33 88 9 Syddjurs 29 26 90 9 Egedal 21 27 85 8 Herning 16 26 87 8 Horsens 25 30 83 8 Ikast-Brande 21 33 91 8 Jammerbugt 31 22 88 8 Lemvig 29 23 88 8 Mariagerfjord 18 25 93 8 Morsø 28 29 82 8 Nordfyns 24 21 89 8 Næstved 22 25 81 8 Rebild 15 28 89 8 Samsø 28 24 88 8 Skanderborg 17 33 86 8 Struer 28 21 89 8 Thisted 26 26 85 8 Vesthimmerland 33 23 88 8 Ærø 32 24 95 8 Billund 29 30 80 7 Favrskov 29 18 88 7 Frederikshavn/Læsø 25 20 88 7 Hjørring 15 24 89 7 Holstebro 27 17 87 7 Lyngby-Taarbæk 32 22 84 7 Norddjurs 21 26 83 7 Nyborg 28 23 85 7 Odsherred 12 25 86 7 Ringkøbing-Skjern 19 21 85 7 Solrød 16 28 80 7 Stevns 23 24 83 7 Tønder 25 21 83 7 Varde 15 25 88 7 Vejen 18 22 89 7 Viborg 24 19 87 7 Aabenraa 13 25 89 7 Bornholm 15 24 90 6 Brønderslev 18 24 81 6 Furesø 19 28 79 6 Gentofte 15 27 82 6 Greve 19 23 83 6 Haderslev 18 21 84 6 Halsnæs 23 24 77 6 Helsingør 18 26 79 6 Hvidovre 10 27 82 6 Odder 26 19 83 6 Randers 19 19 86 6 Rudersdal 22 23 75 6 Skive 20 25 80 6 Slagelse 21 23 81 6 Sønderborg 21 16 85 6 Vejle 16 20 87 6 Assens 19 24 79 5 Esbjerg/Fanø 18 18 83 5 Frederiksberg 18 22 76 5 Faaborg-Midtfyn 19 20 85 5 Gladsaxe 17 19 81 5 Gribskov 25 20 79 5 Herlev 10 25 80 5 Høje-Taastrup 12 25 77 5 Hørsholm 4 23 81 5 Kalundborg 13 27 77 5 Lolland 18 22 79 5 Odense 14 20 86 5 Ringsted 15 29 78 5 Rødovre 14 27 79 5 Silkeborg 15 21 82 5 Sorø 16 18 83 5 Svendborg 18 24 80 5 Aalborg 11 21 83 5 Albertslund 10 23 80 4 Allerød 17 17 78 4 Faxe 20 19 78 4 Fredericia 15 18 84 4 Glostrup 16 20 74 4 Guldborgsund 7 18 82 4 Hillerød 16 11 78 4 Holbæk 14 22 79 4 Kolding 11 20 82 4 København 13 24 78 4 Køge 12 21 84 4 Tårnby/Dragør 19 19 75 4 Vallensbæk/Ishøj 13 18 85 4 Vordingborg 15 17 83 4 Aarhus 10 23 79 4 Ballerup 13 10 77 3 Fredensborg 10 15 77 3 Frederikssund 12 19 78 3 Kerteminde 8 20 78 3 Langeland 10 17 78 3 Roskilde 9 20 77 3 11
Tabel 3. Gennemsnit og spredning på indikatorer Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes Progression blandt borgere i små fleksjob Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Gennemsnit 19% 23% 83% Spredning 4 % til 33 % 10 % til 33 % 74 % til 95 % Faktaboks om reformen Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft d. 1. januar 2013. Med reformen er der oprettet rehabiliteringsteam i alle landets kommuner, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Formålet er desuden at begrænse adgangen til førtidspension og indføre ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Med reformen har kommunerne endvidere fået adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundhedsvæsen via en ny struktureret samarbejdsmodel. Der er i hver region etableret en klinisk funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator, som skal bistå kommunen til vurdering af den konkrete sag, herunder behovet for yderligere lægefaglig rådgivning og vurdering. 12