Marts Vetterslev - Høm Kirkeblad 2018

Relaterede dokumenter
August Vetterslev - Høm Kirkeblad 2017

Marts Vetterslev - Høm Kirkeblad 2017

Marts i Tagensbo Kirke

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

August Vetterslev - Høm Kirkeblad 2018

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Februar Vetterslev - Høm Kirkeblad 2012

November Vetterslev - Høm Kirkeblad 2015

August Vetterslev - Høm Kirkeblad 2015

Februar Vetterslev - Høm Kirkeblad 2015

November Vetterslev - Høm Kirkeblad 2017

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Februar Vetterslev - Høm Kirkeblad 2014

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Maj Vetterslev - Høm Kirkeblad 2017

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Aggerhusavisen. Juli og august Parkvej Præstø Tlf

BAUNEPOSTEN. April & maj

Februar Vetterslev - Høm Kirkeblad 2013

Kirkenyt juli og august 2014

Vetterslev - Høm Kirkeblad

for Lyne Sogn Marts 2014

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

ASTERSPOSTEN Juni 2018

En sommerfuglekristen

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KvongPosten Marts 2019

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Torslunde Sogn & Kirke

Nyhedsbrev. august september oktober

KvongPosten November 2018

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Tånum Forsamlingshus. Til opslagstavlen. Arrangementer Gl. Viborgvej Randers NV

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

GUDSTJENESTER CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Maj Vetterslev - Høm Kirkeblad 2013

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

KOMMENDE ARRANGEMENTER

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Malling Kirke og Sognegård

Konfirmand i Mølholm kirke

NAUR MENIGHEDSRÅD Frode Nygaard næstformand kontaktperson præstegårdsog kirkehusudvalg. Susanne Bak Brogård aktivitetsudvalg plantageudvalg

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Afslutning d. 31. marts 2014

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ

Skrydstrup Kirkeblad

KLC-Bladet November 2014

Hovedgaden 15 - Vejrumbro Tjele - Tlf E: Info@VVfriskole.dk - I: Side 5-6

Støt op om vores arbejde meld dig ind i Foreningen Nyhedsbrevet 4534

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Indbydelse til vi spiser sammen

November Vetterslev - Høm Kirkeblad 2018

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Hilsen fra forstanderen

November Vetterslev - Høm Kirkeblad 2014

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ

Tirsdag den 17. april kl i Forsamlingshuset.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

KvongPosten April 2019

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

Aktiviteter Efterår

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel PS: Poul Steenberg

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Sædder Sogns Kirkeblad

Efterløn s & Pensionistklub Skive

Præsthøjgården. Program 1/1-31/ VITAL HORSENS Aktiviteter og Frivillige

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS

Bryndum og Vester Nebel kirker

Rosenbladet Juni - juli 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2017

Transkript:

Marts Vetterslev - Høm Kirkeblad 2018 Temakoncert om livet og døden Onsdag d. 21. marts kl. 19.00 i Høm kirke Vi har inviteret duo en Rima til at spille forårskoncert i Høm kirke som oplæg til påskeugen. Rima vil til koncerten udforske påskens budskaber i improvisationer over musik af blandt andre Fauré, Purcell, Bach, Carl Nielsen, Lloyd Webber og Erling D. Bjerno samt tekster af Buddha og mystikeren Rumi. RIMA er en duo bestående af cellisten Marie Bolette Falk og sangeren Malene Bichel, som begge er konservatorieuddannede og erfarne ensemblemusikere. Fri entré Klokkeforedrag i Høm kirke Onsdag d. 16. maj kl. 19.00 i Høm kirke Høm kirkes ældste klokke fylder 400 år, og det skal selvfølgelig fejres! Vi får besøg af Klokkenist Erik Kure, der vil fortælle om klokken, der blev støbt i 1618 af den dygtige og berømte klokkestøber Hartvig Quellichmeyer. Erik Kure vil fortælle om klokken og klokkestøberen, lokale, nationale og internationale forhold i kirken og det omgivende samfund i årene omkring 1618. Om Reformationens anliggende og rolle i forhold til klokkerne, om klokker, der omstøbtes til kanoner, og vi skal se inskriptioner og billeder og høre hvordan klokken lyder. Og så skal vi selvfølgelig have lagkage og champagne! Vel mødt til en spændende og festlig aften! Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag 2. pinsedag kl. 10.30 på Kongsgårdens enge ved Vester Broby kirke Ringsted Sorø provsti afholder fælles friluftsgudstjeneste 2. pinsedag, hvor alle er meget velkomne til at deltage i den fælles fejring af pinsen under en forhåbentlig blå himmel! 2. påskedag kl. 14.30 i Vetterslev kirke Læs mere inde i bladet

Vetterslev - Høm Menighedsråd Vetterslev Poul O. Nielsen 5764 3498 Vetterslev Jette Nordkamp 5764 3406 Vetterslev Elmo Hansen 2478 0931 Vetterslev Peter Pihl-Poulsen 2427 8817 Vetterslev Lene Nielsen 5764 3464 Høm Tage Jørgensen 5764 3161 Høm Ingelise Olsen 2284 4133 Høm Inger Hald Nielsen 2332 2086 Høm Arne Jensen 2291 1561 Høm Inger Kyed 2553 3356 Sognepræst Conni Gosmer 5764 3053 Telefonliste Vetterslev Kirke Sognepræst Conni Gosmer 5764 3053 Kirketjener Ken Koch-Larsen 4118 2845 Kirkesanger Karen Aagaard Dam 2261 5212 Organist Jens Peter Høg 6177 4321 Kirkeværge Elmo Hansen 2478 0931 Høm Kirke Sognepræst Conni Gosmer 5764 3053 Kirketjener Jens-Christian Nielsen 4073 1583 Kirkesanger Freja Nøhr 6133 0067 Organist Jens Peter Høg 6177 4321 Kirkeværge Arne Jensen 2291 1561 Menighedsrådsmøder i 2018 27. marts (regnskab 2017) 25. april (budget 2019) 20. juni 15. august 12. september (budget 2019) 21. november (valg) Dagsorden og referater fra menighedsrådsmøderne kan ses på menighedsrådets hjemmeside. www.vetterslevoghoemkirker.dk Alle er velkomne, da alle ordinære menighedsrådsmøder er offentlige. Møderne holdes i Laden og begynder kl. 19.00. Menighedsrådets e-mail adresse: 7373@sogn.dk Påskefejringen i kirkerne Palmesøndag d. 25. marts kl. 14.30 i Høm kirke Palmesøndag er dagen, hvor Jesus red ind i Jerusalem under jubelråb sammen med sine disciple. De skulle til Jerusalem for at fejre den jødiske påske, men alt blev anderledes end menneskene forventede. Vi holder musikgudstjeneste sammen med koret Chorus Novus, og der er kirkekaffe bagefter. Skærtorsdag d. 29. marts kl. 19.00 i Vetterslev kirke Skærtorsdag spiser Jesus sit sidste måltid med sine disciple og han indstifter nadveren. Han laver en ny pagt mellem Gud og mennesker, og vi skal selvfølgelig holde nadvergudstjeneste og mindes denne aften, hvor Jesus også tager tjenerens position og vasker sine disciples fødder, for at vise dem og os, at næstekærlighed ikke kun er følelser men også handling. Efter gudstjenesten vil vi drikke et glas vin sammen. Langfredag d. 30. marts kl. 10.30 i Høm kirke Langfredag er sorgens dag, vi kommer til en kirke uden pynt og lys. Vi skal læse fra lidelseshistorien, og forsøge at forstå, hvad der skete den fredag hvor solen formørkedes og Gud døde. Påskedag d. 1. april kl. 9.00 i Vetterslev kirke og kl. 10.30 i Høm kirke Påskedag er på alle måder kontrast til langfredag. Her får glæden frit løb, for døden er overvundet, kærligheden sejrer og livet vinder. Vi holder to festgudstjenester denne dag, der er barnedåb i Vetterslev og i Høm er der kirkekaffe efter gudstjenesten. 2. påskedag d. 2. april kl. 14.30 i Vetterslev kirke Denne dag holder vi familiegudstjeneste og vi får besøg af Kirketeatret, der med en bugtaler forestilling vil føre os gennem påskens drama med lune, alvor og et strejf af trylleri. Efter forestillingen skal vi i præstegårdshaven, for at se om vi kan finde påskeæg, som påskeharen måske har gemt til os.

Eftermiddagsmøder sæson 2017/2018 Denne sæsons sidste Eftermiddagsmøde afholdes tirsdag den 13. marts. Udvalget der planlægger eftermiddagsmøderne går i gang med at planlægge sæson 2018/2019 i løbet af foråret. Man kan kontakte sognepræsten eller menighedsrådet hvis man har forslag til den kommende sæson. Eftermiddagsmøderne begynder kl. 14.30 og slutter ca. kl. 17.00. Det er gratis at deltage, og der er kaffe og kage i pausen. Hvis man har brug for transport til og fra Laden, kan man ringe til Tage Jørgensen på 57 64 31 61 helst fredagen inden foredraget. Tirsdag den 13. marts 2018 kl. 14.30-17.00: Rasmus Rohde - Siriuspatruljen Rasmus har i sammenlagt fire år opholdt sig i Nordøstgrønland og rejst tusinder af kilometer med hundeslæde, båd og fly langs områdets kyster. I sit foredrag vil Rasmus tage os med ind i den arktiske verden med spændende fortællinger, billeder, små filmsekvenser og anekdoter fra slædepatruljens hverdag i Nord- og Nordøstgrønland. Foredraget tager udgangspunkt i årets gang ved Sirius og giver et indblik i en af de mest særprægede arbejdspladser i det danske rigsfællesskab. Vi følger patruljen på depotudlægning om sommeren i de enorme østgrønlandske fjordsystemer og kigger de nye patruljefolk over skulderen, når de om efteråret begynder i mesterlære på hovedstationen Daneborg. Vi er med på vinterens og forårets patruljeringer med hundeslæde, hvor vi bl.a. møder isbjørne, storslået natur og bidende kulde samt oplever det enestående forhold mellem slædehundene og deres førere. Overnatning foregår i telt, depothytter eller gamle fangsthytter fra pelsjægernes storhedstid i 1920 erne og 1930 erne. Rasmus giver også et lille tilbageblik til oprettelsen af den første slædepatrulje i 1941 og dennes kamp mod de hemmelige tyske vejrstationer under 2. Verdenskrig - idet kendskabet til arktiske vejrdata var afgørende for vejrudsigterne til de europæiske og nordatlantiske slagmarker. Konfirmander 2018 Vetterslev kirke - 5. maj kl. 10.00 Jeppe Huscher Andersen Kalle Degn Månsson Laura Stjerne Green Laura Cecilie Sønder Jeppesen Lukas Nielsen Malthe Wutthikiat Riisberg Marcus Ellekjær Kamph Sara Marie Støvring Sølva Luna Ask Ekman Høm kirke - 5. maj kl. 12.00 Laura Didriksen Lukas Juel Mylting Luna Faeboe Petersen Maja Camilla Hansen Nicklas Hougaard Knudsen Pedersen Sara Rebekka Møller Villads Lindholm Petersen Høm kirke - 5. maj kl. 14.00 Anna Stockfleth Emmeline Sunekær Bertelsen Jonathan Kronborg Line Sivertsen Lærke Ellegaard Thullesen Boisen Mads Emil Helmuth Marius Kejser

Gudstjeneste- og arrangementsliste for Vetterslev og Høm sogne - forår 2018 Dag Dato Klokkeslæt Sted Præst Bemærk Marts Torsdag 1. marts 19.00 Høm Conni Gosmer 3. søndag i fasten Midfaste søndag Aftengudstjeneste med kirkekaffe 4. marts - - - Bemærk ingen gudstjeneste 11. marts 9.00 10.30 Gyrstinge Vetterslev Conni Gosmer Fredag 16. marts 9.30 Høm Conni Gosmer Mariæ bebudelsesdag 18. marts 9.00 10.30 Sigersted Høm Conni Gosmer Onsdag 21. marts 19.00 Høm Kirke Marie Falk og Malene Bichel Palmesøndag 25. marts 14.30 Høm Conni Gosmer Skærtorsdag 29. marts 19.00 Vetterslev Conni Gosmer Langfredag 30. marts 10.30 Høm Conni Gosmer April Påskegudstjeneste for de mindste med dagplejerne Temakoncert om påsken Se mere i bladet Chorus Novus medvirker Aftengudstjeneste med nadver Påskedag 1. april 9.00 Vetterslev Conni Gosmer 10.30 Høm 2. påskedag 2. april 14.30 Vetterslev Kirketeatret ved Jens Jødal Teaterforestilling og efterfølgende påskeægsjagt Torsdag 5. april 19.00 Vetterslev Conni Gosmer Aftengudstjeneste med kirkekaffe 1. søndag efter 8. april - - - Bemærk ingen gudstjeneste påske 2. søndag efter påske 15. april 9.00 Høm Lisbeth Lundbech 3. søndag efter 22. april 10.30 Høm Conni Gosmer påske St. bededag 27. april 9.00 Vetterslev Lisbeth Lundbech 4. søndag efter påske 29. april 10.30 Vetterslev Conni Gosmer Torsdag 3. maj 19.00 Høm Conni Gosmer Lørdag 5. maj 10.00 Vetterslev Conni Gosmer 12.00 Høm 14.00 Høm Maj Børne- og ungdomskoret Decibelle medvirker Konfirmation 5.s.e.påske 6. maj - - - Bemærk ingen gudstjeneste Kristi himmelfarts dag 6.søndag efter påske 10. maj 10.30 Vetterslev Conni Gosmer 13. maj 9.00 Høm NN

Gudstjeneste- og arrangementsliste for Vetterslev og Høm sogne - forår 2018 Dag Dato Klokkeslæt Sted Præst Bemærk Maj Onsdag 16. maj 19.00 Høm Erik Kure Jubilæums foredrag om Høm kirkes klokke, se mere i bladet. Pinsedag 20. maj 9.00 10.30 Høm Vetterslev Conni Gosmer 2. Pinsedag 21. maj 10.30 Kongsgården Vester Broby Præster fra Ringsted - Sorø Fælles friluftsgudstjeneste for hele provstiet Torsdag 24. maj 19.00 Laden Menighedsmøde Se mere i bladet Trinitatis søndag 27. maj 10.30 Høm Conni Gosmer Babysalmesang i Vetterslev Kirke Er dit barn mellem 2 og 10 måneder er babysalmesang sikkert noget for jer! Her vil du og dit barn få en fælles musikalsk oplevelse gennem sang, leg og dans og samtidig opleve rummets gode akustik, som vil sende de små glade hvin helt op i hvælvingerne! Få en anderledes oplevelse med dit barn, som vil nyde lyden af sangen og den fulde opmærksomhed, der vil være imellem jer. Tilmelding: Det er gratis at være med til babysalmesang, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser. Kontakt sognepræst Conni Gosmer på csg@km.dk eller tlf. 5764 3053 for nærmere oplysninger om tidspunkter for opstart af nye hold, og om der er mulighed for at deltage på det hold der er startet. Vi glæder os til at se jer til babysalmesang og til sammen at få rørt stemmen, dansebenet og hyggegenet! Med venlig hilsen Karen Aagaard Dam Kirkesanger og Babysalmesangsleder

Længsler De dybeste lag i mit hjerte er længsel, umålelig stor. Jeg rækker mod vigende himle og følger umulige spor. Et sted må det findes, det lærred, som spænder sit billede op, et sted må dét være i verden, som fylder mit sind og min krop. De dybeste lag i mit hjerte har set et forklarelsens land, hvor alt var et fuldkomment billed, og lykken var evig og sand, men kun som et glimt, som en lysning, der strøg over marker og vand. I strejf lå mit landskab forklaret som livets og kærligheds land. Jens Rosendal 1990 - DDS nr. 28 v.1-2 De fleste mennesker længes efter noget. For tiden er det for mange lys og varme. På en frostklar dag som i dag lokker solen og sætter for alvor gang i længslen mod forår, sommer og varme. Længsler har vi alle. Vi har noget i os som peger os en retning, som får os til at søge. Vi har alle fra starten af en længsel efter kærlighed, efter omsorg, varme og nærhed. Vi har brug for nogen omkring os, som elsker os, og som vil os, som vi er. Nogen som accepterer os og ser os, uden at vi behøver at gøre os anderledes, eller være på en bestemt måde. Jeg læste fornylig en artikel om børneopdragelse. Jeg kan ikke længere huske, hvem der havde skrevet den, men det som satte sig fast, var den simple, men måske alligevel sande konklusion, at alt børn længes efter, er visheden om, at de er elsket. Som en drivkraft i alt de gør, både det man helst er foruden og alt det andet. En søgen efter at få kærligheden bekræftet. Hvor langt strækker den sig? Hvor dybt når den? Favner den mig uanset? Det gav mening for mig, men jeg tror ikke, at det kun gør sig gældende for børn. Jeg tror faktisk ikke, at meget ændrer sig, som vi bliver voksne. Vi har alle livet igennem en længsel efter at være elsket. Som en del af det at være et menneske. Og meget vi gør, kan nok spores tilbage til den dybe længsel efter kærlighed. Alle kraftspring og krumspring, et menneske kan finde på at gøre i forsøget på at blive anerkendt, set, accepteret, vellidt, beundret, grunder måske i hjertets længsel efter at være elsket. Og deri at finde fred. For først, når vi finder det, vi søger, får vi fred. Gud svarer vores længsel ved at sige til os, at vi allerede er elskede, at vi altid har været elskede og at vi altid vil være Guds elskede. Kan vi tro ham, så finder vi en fred af en anden verden, så finder vi hvile i at være præcis dem vi er, uden at skulle gøre os bedre, sjovere, klogere eller pænere. Så finder vores grundlæggende længsel hvile, og vi kan rejse os og leve livet, som dem vi er skabt til at være, som dem vi er. Sidste vers i salmen af Jens Rosendal, jeg indledte med, lyder således: Så mød mig en skabelsens morgen her midt i mit goldeste land, og knus mig i selviskheds ørken, skab du så, som Skaberen kan. At uro kan vendes til glæde, min længsel til det, jeg formår: at rejse mig nyskabt og leve på jorden, mens dagene går. Jens Rosendal 1990 - DDS nr. 28 v. 6 Glædeligt forår! Conni Gosmer

Familiegudstjeneste med Kirketeateret 2. påskedag den 2. april kl. 14.30 i Vetterslev kirke Vi får besøg af Kirketeatret, som vil fortælle os gennem påskens drama med lune, alvor og et strejf af trylleri! Kirketeatret består af skuespiller Jens Jødal og hans bugtalerdukke David, der på deres helt egen måde viser, hvad der egentlig skete i påsken for næsten 2000 år siden Det er skæv fortælling, skøre indfald, 1 skuespiller i 8 roller, sjov og alvor for både børn og voksne. Forestillingen tager ca. 45 min og bagefter er der kirkekaffe og påskeægsjagt i præstegårdshaven for børnene. Alle er meget velkomne. Kom og mød Menighedsrådet Torsdag den 24. maj kl. 19.00 i Laden Torsdag den 24. maj kl. 19.00 er der åbent hus i Laden her er der mulighed for at møde Menighedsrådet og få en snak om det fremtidige arbejde i de kommende år og hører lidt om hvordan menighedsrådet forvalter de midler som er os betroet. Menighedsrådet byder på en lille forfriskning lidt at spise og drikke tilmelding er ikke nødvendig Strik og nørkledag i Laden Vi mødes fortsat i Laden ved Vetterslev Kirke om mandagen i de lige uger fra kl. 10 til kl. 12. Vi hygger med kaffe, brød og medbragt håndarbejde. Menighedsrådet giver kaffen, brødet koster 5 kr. pr. gang. Som noget nyt holdes der nørkledag i den modsatte uge, stadig mandag og samme tidspunkt. Alle er velkomne, også selvom man ikke medbringer håndarbejde, så mød glad og gerne op mandage kl. 10 til hyggeligt samvær. På udvalgets vegne Susanne Schultz Nielsen Tlf. 30 20 62 66 Ny kirkesanger ved Vetterslev og Høm kirke Efter næsten 36 år som kirkesanger har Hanne G. Andersen ønsket at stoppe som kirkesanger ved vores to kirker. Hanne blev ansat som kirkesanger ved Høm Kirke den 1. april 1982 og har på bedste måde varetaget arbejdet som kirkesanger ved både Høm Kirke og Vetterslev Kirke. Hannes sidste tjeneste var søndag den 25. februar 2018. Freja Nøhr Menighedsrådet har med virkning fra 1. marts 2018 ansat Freja Nøhr som kirkesanger ved vores to kirker. Vi siger velkommen til Freja og glæder os til samarbejdet.

23. Årgang Marts 2018 Nr. 1 Maddage i 2017-2018 Vetterslev-Høm Borgerforening forsætter traditionen med at afholde maddage i Vetterslev-Høm Forsamlingshus. Maddagene er for alle, uanset alder, kokken og hans hjælpere vil sørge for, at der tilberedes en typisk dansk middag med dessert, og der afsluttes med kaffe/te. Så kom til maddag i Vetterslev-Høm Forsamlingshus hvor I sammen med naboen og familien kan få et par hyggelige timer sammen. Prisen taler vi ikke om, det er så billigt, at alle kan være med. Tilmelding til Poul på tlf. 5764 3498 eller Dennis på tlf. 4021 2090 gerne i god tid inden maddagen. Fra en anonym Vetterslev borger En advarsel hvis du/i ikke kan holde jeres hunde og katte inde på egen grund. Vil vi tage andre midler i brug med hensyn til at holde dem væk fra vores grund, da vi er trætte af hunde- og kattelort i vores have. M.v.h. En meget træt beboer Følgende dage er planlagt og aftalt med Forsamlingshuset: Torsdag den 22. marts kl. 18.00 i samarbejde med VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK der holder generalforsamling fra kl. 20.00 se bagsiden m.h.t. tilmelding til maddagen Klip ud eller sæt kryds i kalenderen

LokalNyt Udgives og redigeres af Vetterslev-Høm Borgerforening. Redaktion: Poul Otto Nielsen, tlf.: 5764 3498 / 4083 4813 Annoncer m.m.: Poul Otto Nielsen, Susåvej 47, 4100 Ringsted Telefon: 5764 3498, mail: poul.nielsen@lic-mail.dk Alle annoncer, indlæg, billeder m.v. kan sendes til ovennævnte. LokalNyt udkommer 4 gange om året næste gang i uge 20 i 2018. LokalNyt udkommer i 700 eksemplarer og de husstandsomdeles med postvæsenet og uddeles af redaktionen. Deadline for tekst og annoncer: Onsdag den 2. maj 2018 HUSK DET VENLIGST SELV! Eftertryk er tilladt, venligst med kildeangivelse. Annoncepriser: Ring til redaktionen, Poul Otto Nielsen Adresseliste: Vetterslev-Sandby og Høm Vandværk: Formand Tormod Jensen, tlf. 2941 4495 thj@vsh-vand.dk Næstformand Peter Kock, tlf. 2396 7087 pko@vsh-vand.dk Kasserer Lise Nielsen, tlf. 5764 3133 2398 9042 Hjemmeside www.vsh-vand.dk Vetterslev Antenneforening: Formand Poul Nielsen, tlf. 5764 3464 6151 8134 Vetterslev Seniorklub: Formand Kirsten Larsen, tlf. 5764 3087 Forsamlingshuset Enigheden : Udlejning m.m., tlf. 5764 3169 Hjemmeside www.vetterslevhomforsamlingshus.dk Vetterslev Høm Borgerforening: Formand Poul Otto Nielsen, tlf. 5764 3498 4083 4813 Kasserer Dennis Olesen, tlf. 4021 2090 Grundejerforeningen HØM af 1973: Formand Erik Schaumann, tlf. 2934 2444 Vetterslev Høm Gymnastikforening: Formand Jeanne W. Christensen, tlf. 2091 7596 Vetterslev-Høm Kirkekor Korleder Organist Jens Peter Høg, tlf. 6177 4321 H J Æ L P til Rumænien Bliv medlem af Foreningen til støtte for Rumænien Enkelt medlemskab 175 kr. par 225 kr. pr. år Hør mere hos foreningens kasserer: Aase Krüth Næstvedvej 393 Tlf. 57 61 54 05. mail: aase@kryth.eu Bogbussen kommer til Høm og Vetterslev hver torsdag Høm (Høm Byvej v. Smedemestervej 1) kl. 15.45 16.25 Vetterslev ( Gl. Købmand ) kl. 16.30 17.00

Vetterslev Høm Seniorklub Birkely Næstvedvej 392 April: 11.4. Peter Rugbjerg fortæller om sit liv som tolder. 25.4. Banko kl. 13. Afslutning. Maj: Sommerudflugt. Hver onsdag samles vi til socialt samvær fra kl. 13.00 til 16.30. Medbring selv kop og brød. Vi håber, at arrangementerne har jeres interesse, og at I vil møde op, så vi sammen kan få nogle hyggelige eftermiddage. Marts: 7.3. Doris leder Seniordans Kl. 14. 21.3. Banko kl. 13. Derefter stolegymnastik med Gudrun. 22.3 Sang kl. 14. Juni: Miniferie med 2 overnatninger. Evt. Sommersang i Mariehaven? Aktiviteter udover vores ugentlige mødedage. Sangeftermiddage. Som nævnt i programmet er der sang den sidste torsdag i måneden. Musikken bliver leveret af Erik. Med venlig hilsen Bestyrelsen Nyt fra Vetterslev-Høm Borgerforening Generalforsamling På generalforsamlingen den 25. januar blev følgende valgt ind i bestyrelsen: Poul O. Nielsen (Vetterslev) Dennis Olesen (Vetterslev) Susanne Schultz Nielsen (Høm) Tage Jørgensen (Høm valgt i 2017) Anja Sørensen (Vetterslev valgt i 2017) Suppleanter Susanne Nielsen (Høm) Benny Olsen (Høm) Bestyrelsen konstituerer sig på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Fastelavn i Forsamlingshuse Glade børn til fastelavn i Forsamlingshuset Nabohjælp skilte Efter en lille kampagne for at få flere til at melde sig til Nabohjælp ordningen har Vetterslev-Høm Borgerforening indkøbt 5 Nabohjælp skilte til opsætning i Vetterslev og Høm. Der bliver opsat tre skilte i Vetterslev og to i Høm. Hjemmeside Efter et langt tilløb er der ved at ske noget m.h.t. at Vetterslev-Høm Borgerforening får etableret en hjemmeside. Erik Hansen fra Høm har påtaget sig jobbet som webmater, og der arbejdets på at få in*web til at designe vores hjemmeside, og der er reserveret domænenavn hos.dk hostmaster. Vi søger i Temaudviklingspuljen til udvikling af vores hjemmeside. Så forhåbentlig i løbet af foråret/sommeren 2018 er vores hjemmeside i luften med domænenavn www.vetterslev-høm.dk og/eller www.vetterslevhoem.dk.

Stafet for livet igen i 2018 25.-26- august VHG s hold til Stafet for Livet hedder igen i år: VHG et døgn for fællesskabet Holdet fik 62 deltagere i 2017 og det blev en helt speciel oplevelse for os alle. Holdets indsamlings resultat blev også i top med 22114,-kr. Initiativgruppen er derfor helt enige om at det må vi prøve igen, så flere kan få chance for at være med. Det er et 24 timers arrangement hvor vi i fællesskab samler ind til kampen mod kræft mindes dem vi har mistet og fejrer livet ved at snøre skoene og gå eller løbe en tur i eget tempo for den gode sag. Der er åbnings ceremoni lørdag kl. 12.00, de aktive starter herefter på stierne, og deltagerne holder gang i stafetterne til søndag kl. 12.00 24 timer. Når mørket sænker sig dæmpes musikken og stafetten holder pause under lys ceremonien. Levende lys sættes i papirsposer. Flere hundrede poser lyser op under ceremonien og sættes derefter ud langs stierne, hvor de lyser op til dagslyset kommer tilbage. Formålet med et VHG hold er at samle deltagere fra vores lokalområde på tværs af alder og idræt. Du kan samle dine nuværende eller tidligere holdkammerater og mødes med dem til en hyggedag eller nat omkring en gå - eller løbetur. Du kan tage familien, naboerne og vennerne med og give alle en fælles oplevelse i en god sags tjeneste. Du kan også tilmelde dig alene - og så blive en del af fællesskabet. Tilmelding sker på WWW.stafetforlivet.dk/ringsted Find holdnavnet: VHG et døgn for fællesskabet Her tilmelder du dig som deltager, det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 18 år. Betaling sker online og hele beløbet går til Kræftens bekæmpelse. På pladsen bliver der stillet et VHG telt op med borde og stole hvor vi kan mødes. Her kan købes kaffe og kage til hyggesnakken og omsætningen går direkte til den gode sag. På pladsen kan der købes mad, men man kan også selv medbringe det nødvendige. Vi fik sponsoreret grønne bluser sidste år, og vi håber der er gemt mange af dem, men vi skaffer gerne flere grønne bluser, så vi kan kende hinanden. Har I spørgsmål så ring til en af os i initiativgruppen Ellen 6171 9627; Anne-Marie 4083 3618; Valborg 2184 9006; Inga 2650 2172; Bente 422 0624

VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK Ordinær generalforsamling afholdes Torsdag den 22. marts 2018 kl. 20:00 i Vetterslev-Høm Forsamlingshus Næstvedvej 364, 4100 Ringsted. Dagsorden iflg. vedtægterne. Indkomne forslag: skal være bestyrelsen i hænde senest 15/3-2018 Forud for generalforsamlingen vil der være spisning for alle kl. 18:00 i samarbejde med Borgerforeningen. Af hensyn til kokkens indkøb er tilmelding til spisning nødvendig senest 16. marts 2018 til: Lise Nielsen på tlf. 57643133 eller mail: lin@vsh-vand.dk Tormod Jensen på tlf. 29414495 eller mail: thj@vsh-vand.dk Poul O. Nielsen på tlf. 57643498 eller mail: poul.nielsen@lic-mail.dk Venlig hilsen Bestyrelsen HUSK: Dagsorden samt Regnskab 2017 og Budget 2018 forefindes på: www.vsh-vand.dk