SIDE 1 AF 14 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Svendborggade 14 2100 København Ø 101-548430-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, fjernvarme Udgift, fjernvarme 399 MWh Fjernvarme 264.187 kr/år Periode, fjernvarme 26. oktober 2006-21. oktober 2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen.
SIDE 2 AF 14 Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Ventiler i varmecentralen uden isolering. 14 stk. Varmtvandsbeholderens mandedæksel mangler også en isoleringkappe Total 14 MWh Fjernvarme 7.137 kr. 7.137 kr. 12.000 kr. 2 år Øvrige besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 2 Udskiftning af de eksisterende termoruder til nye lavenergiruder med varm kant. Løsligt optalt i alt 1.156 ruder, overslagspris pr. rude kr. 1.000,00 Total 48 MWh Fjernvarme 24.932 kr. 24.932 kr. 1.156.000 kr. 46 år Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet varmebesparelse: 61.887 kr./år Investeringsbehov: 12.000 kr. inkl. moms
SIDE 3 AF 14 Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 61.887 kr./år Konklusion: De rentable energibesparelsesforslag er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af denne ejendom. C Besparelsesforslag 3 Montering af nye strengreguleringsventil på det varme brugsvand. Overslagspris pr. stk. 2.000,00 inkl. moms 5 stk skal monteres. Årlig besparelse i energienheder Total Årlig besparelse i kr. inkl. moms 0 kr. 4 I ejendommens gennemgange mangler der isolering i loftet. Kan indblæses eller påskrues direkte på loftet. Total 0 kr. 5 Isolering af kælderloftet med indblæsning af isolering i loftet. Opmålt til ca. 600 m² til kr. 250,00 pr. m² Total 0 kr. Lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Energiforbruget er omregnet til et normalsårs forbrug. Aktuel årsgraddage: 2.419
SIDE 4 AF 14 Normalgraddage i perioden 1892-2000: 3.263 Graddage er taget fra DMI, på deres målestation: Københavns Lufthavn. En del besparelser kan give et øget elforbrug. Ordningens grundbergningsmodel er et SBI program BE-06. De tilbagebetalings perioder der er nævnt i rapporten er med hvad energien koster d.d., ved en højere energipris i løbet af de næste år vil forbedre tilbagebetalings perioden. Da der er varmekilder - radiatorer - i kælderen, er dette areal medregnet til det opvarmede areal. Vi har aflagt besøg i lejlighed: Svendborggade 16, 4. tv. Ejendommens varmeregning fordeles via et varmefordelingsregnskab. Radiatormåler: Fordampningsmåler. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Fra pulterrumsloftet kan ses isoleringsmateriale i de skrå vægge. Ifølge tegninger fra 1979/80 er beskrevet isoleringsmateriale med en tykkelse på 100 mm. spidsloft, skunk og den skrå tagflade. Forslag 4: Ydervægge Loftet i gennemgangene mangler isolering Alle ydermure er massive mure i følge bygningstegningerne og den normale byggeskik, der var i årene omkring hvor bygningen blev opført. Ydervæggene er begyndende med en vægtykkelse i kælderen på 70 cm., stuen og 1. sal 60 cm., 2. og 3. sal 48 cm. og 4. sal 36 cm. Ejendommen er et grundmuret hus, fundamentet er udført i mursten. Ifølge bygningstegningerne fra 1986 er brystningerne blevet isoleret med 75 mm. isoleringsmateriale.
SIDE 5 AF 14 Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer er udskiftet til nye trævinduer i 1999 med termoglas isat. Dog ikke kældervinduerne der stadig er med 1 lag glas og ventilationsriste. Ved udskiftning af de eksisterende termoruder, bør der isættets lavenergiruder med varm kant. Glasdata: 300399-170 DS 1094,0 GS 15 - KAglas - Kappa Energi Klar, oplyst af Fab. til en u-værdi på 2.3. Forslag 2: Ruderne har en del år på bagen, ved løbende udskiftning bør der isættes de mest energibesparende ruder der er i handlen på dette tidspunkt. Gulv og terrændæk Kældergulvet er det orginale fra husets opførsel, det vil sige uden isolering. Etageadskillelsen imellem stuen og kælderen er de orginale fra husets opførsel, en efterisolering kan med stor sansynlighed foretages, med indblæsning af isoleringsgranulat i bjælkelaget Kælder (inkl. fundamenter) Kælderen er opvarmet via de opsatte radiatorer. Kælderen er ventileret via ventilationsriste i kælder gade vinduerne og ventilationstrør til gårdsiden. Forslag 5: Ventilation I forbindelse med bortfjernelse af fugt i ældre bygningers kældre, bør Byg.Erfa datablad nr. 04 1228 læses. Ventilation (naturlig og mekanisk) Ejendommen boliger ventileres med naturlig ventilation over tag, luftskiftet foregår ved åbning af hoveddøre, brevspræke, vinduer samt de utætheder der er i en ældre bygning. Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Opvarmningen af ejendommen foregår via fjernvarmevand fra Københavns Energi.
SIDE 6 AF 14 Samtidig skal værkets afkølingskrav overholdes. Centralvarmeanlægget er forsynet med en rørveksler Reci VT 90-111 - 1988-14.5 m² hedeflade. Varmeveksleren er forsynet med isoleringskappe. Det er ikke nødvendigt, at af veksleren afsyret hvergang varmtvandsbeholderen renses. Det er det samme vand der kører rundt i et centralvarmeanlæg. Ejendommen er forsynet med et fjernvarme spædevandsarrangement, fjernvarmevand er tilsat div. anti kalk kemikalier og indeholder ikke kalk og ilt. En rørveksler holder normalt 8-10 år før en rensning er påkrævet. En tilsmudset veksler findes ved at aflæse de 2 termometre der viser henholdsvis, returvandet fra centralvarmeanlægget og fjernvarmeretur vandet fra veksleren, en temperaturforskel på 10 C er max. for at veksleren skal renses, normalt bør der ikke være over 5 C til forskel. Alle skive termometre bør have et tjek på om de viser den rette temperatur, normalt sidder der en justeringsskrue i bunden af termometret, Rüger termometrene kræver dog en spec. nøgle. Kontrolmåling foretages med et elektronisk overfladetermometer Anlægget er forsynet med sikkerhedsventiler på 3.5 bar og 2 trykekspansionsbeholder - Reci Otto á 200 liter - år 1985 - fortryk 2.0 bar. Fortykket i beholderen skal svare til afstanden fra varmecentralens kældergulv og op til øverste punkt på radiatoranlæg + 3-5 meter til sikkerhedsventilen. Anlægstrykket - vandtrykket - bør ligge imellem 8-10 meter over radiatoranlæggets øverstepunkt. Anlægstryk på centralvarmeanlægget var ved vores besøg, 2.05 bar 1 bar = 10 meter højt hus. Varmeanlægget er opbygget som et 2-strengsanlæg med kælderfordelingsledninger.
SIDE 7 AF 14 Afkølingen af fjernvarmevandet er ikke så optimalt som det burde være, bonussen er røget her for et par år siden. Alle stigstrengene er forsynet med streng reguleringsventiler af typen fast indstilling, der ikke automatisk indregulerer sig efter hvormange radiatorer der er åbnet for, disse ventiler ser ikke ud til at være indreguleret. Det er vigtigt, at få styr på de vandmængde der kører rundt i centralvarmeanlægget, en korrekt fordeling af vandet vil give en væsentligt bedre afkøling af fjernvarmevandet. Vi vil foreslå, at der foretagen en indregulering af strengreguleringsventilerne, denne handling burde give en bedre afkøling af fjernvarmereturvandet. Radiatorer og stigstrenge er generelt placeret ved ydermur. For at forbedre den gennemsnitlige årsafkøling af fjernvarmevandet. Vi vil derfor foreslå, at der monteres indreguleringsventiler til en korrekt fordeling af radiator vandet imellem de forskellige stigstrenge, samtidig skal der monteres en begrænse rmulighed på hver radiator, så de radiatorer i stuen og 1. sal ikke stjæler varmen fra 3. / 4. sal, Den lille begrænserventil monteres på radiatorerens afgangsstuds. Alle ventilerne skal have deres indreguleringstal beregnet af et firma der har prøvet indreguleringsopgaver før. Alle vand og varmeinstallationer i kælderen er generelt isoleret i forhold til gældende isoleringsregler, på nuværende tidspunkt er isoleringstykkelsen 20-30 mm. isoleringsmateriale. Den gennemsnitlige årsafkøling af fjernvarmevandet var i: 20004: 50,3 C, bonus kr. 18.700 20005: 47,0 C, bonus kr. 15.000 20006: 43,0 C, bonus kr. 00,00 20007: 35,3 C, bonus kr. 00.00 Den gode afkøling der engang var, hvor er den forsvundet hen? En gemmensnitlig årsafkøling der ligger imellem 33-43 giver hverken straf eller bonus. 33 C og derunder giver straf, 43 C og derover giver bonus. Aflæst centralvarmetemperatur ved en udetemperatur på.
SIDE 8 AF 14 Udetemp. 17 C, svag vind. Centralvarme frem: 39 C Centralvarme retur: 31 C Fjernvarmetemperatur: 35 C Fremløbstemperaturen er for høj iforhold til den aktuelle udetemperatur, fejl bør findes. Hvad er den retningsgivende temperatur ved svag vind: Udetemp. +10,0 C / Centralvarme frem 38 C Udetemp. +05,0 C / Centralvarme frem 47 C Udetemp. +- 0,0 C / Centralvarme frem 55 C Udetemp. -05,0 C / Centralvarme frem 62 C Udetemp. - 10,0 C / Centralvarme frem 72 C Der kan spares en del fjernvarme ved at sænke fremløbstemperaturen. Elektricitet Belysning Hovedtrapperne er forsynet generelt med alm. glødepærer, 60 W Køkkentrapperne er forsynet generelt med alm. glødepærer, 40 W Kælderen og loftet er forsynet med lysarmaturer, skal tændes og slukkes manuelt. Udendørsbelysning i gården er med lysstofrør, på gaden er der installeret lavenergipærer i lamperne. Lyset tændes via skumringsføler. Ved udskiftning af de eksisterende el-pærer på trapperne, er der idag mulighed for at isætte lavenergipærer med samme hurtige funktion som alm. el-pærer. Det bedste ville være at udskifte de eksisterens lampesteder, med rigtige lamper der er designet til lavenergi pærer. Varmt brugsvand Vandvarmer Det varme brugsvand opvarmes med fjernvarme i en varmtvandsbeholder på 2.000 liter. Beholderen er isoleret med 100 mm. mineraluld.
SIDE 9 AF 14 Data: Reci GE 2 x 16 - nr. 881209 - år 1986 - temperatursæt 80/40-10/55 C - med en beholderbeskyttelse af typen: Guldager Elektrolyse anlægsnummer 8223. Temperaturreguleringen foregår med en mekanisk temperatur reguleringsgventil - Temperatorventil. Varmtvandstemperatur aflæst på beholdertermometeret: Top: 56 C. Brugsvandscirkulationens temperatur inden den går ind i beholderen: 46 C Fjernvarmeretur: 54 C Der er en dårlig afkøling af fjernvarmen over varmtvandsbeholderen, returtemperatur 54 C. Beholderen er sidst renset d. 19-11-2007, på nuværende tidspunkt er fjernvarmereturtemperaturen 54 C, hvad var temperaturen lige efter at beholderen blev renset. Beholderens mandedæksel mangler en isoleringskappe. Varmtvandsrør Varmtvandsanlæget er opbygget med hovedledning i kælderen, stigstrenge kører op til øverste etage, cirkulationsledningen er koblet på stigstrengen på næstøverste etage og kører retur til varmtvandsbeholderen i kælderen. Cirkulationsledningen fra etagerne er forsynet med en manuel indreguleringsventil af typen STAD, en ventil der gennem tiderne vil blive tilkalket, hvorved cirkulationen af det varmebrugsvand vil blive minimal. Der bør monteres nye strengreguleringsventiler at typen, selvvirkende via tempeaturforskel. f.eks- TA - Therm eller Frese - CirCon. Montering af termostatiske ventiler med en efterfølgende indregulering, vil normalt give et mindre el. forbrug til cirkulationspumpen og en bedre vand lagdeling i varmtvandsbeholderen. En kold bund i en varmtvandsbeholder giver en bedre afkøling af fjernvarmevandet.
SIDE 10 AF 14 Forslag 1: Forslag 3: Efter monteringen af de termostatiske ventiler, skal der foretages en kontrol af indregulering, af de termostatiske reguleringsventiler med et overfladetermometer, stigstrengene indreguleres til ca. 45 C og den yderste streng til ca. 48 C Der er en del ventiler i varmecentralen, der ikke er forsynet med isolering, varmtvandsbeholderens dæksel mangler også isolering. Det ville være en god ide at montere en ekstra afspærringsventil i forbindelse med monteringen af de nye termostatiske ventiler. Cirkulationspumpe Brugsvandscirkulationspumpen er en Smedegård Vario 25. Varmefordelingsanlæg Cirkulationspumpe til varme Centralvarme cirkulationspumpe systemet består af 2 stk. Smedegård 5-125 - 4 IV, år 1987 med pumpestyring. De eksisterende pumper er over 20 år gamle, anlægget er opbygget med et dobbeltsystem. Det betyder ikke, at begge pumper skal køre samtidig, pumpestyringen skal sørge for, at kun en pumpe køre ad gangen, det ser ikke ud som om styringen virker, alle lamper er slukket. Der ligge et elforbrug på ca. 250 W i timen for hver pumpe, arbejdstimer pr. år for en pumpe er ca. 5.600 timer Det ville være en god energi besparelse, at der kun køres med en pumpe af gangen, afspær den anden. Ombyg det elektriske system til et almindeligt tilslutningspunkt med stik på væggen, hvor der kan tændes og slukkes. Eller ombyg rørsystemet til kun at indeholde 1 stk. pumpe, af den nye elektroniske selvregulerende type. En rådgiver er god, at få fat i før der vælges en pumpe. Varmerør Varmeanlægget er opbygget som et 2 strengsanlæg med hovedledninger i kælderen og lodrette stigstrenge ude ved vinduerne, hvor radiatorerne er placeret. Der er monteret indreguleringsventiler på alle stigstrengene af den faste type der ikke indregulerer vandgennemstrømningen ved åbning og lukning af radiatorventiler.
SIDE 11 AF 14 Det ser ud som om ventilerne er blevet indreguleret, skala tal er forskellige for de ventiler vi så i kælderen. Automatik Termostatventiler Ejendommens radiatorer er forsynet med termostatventiler uden forindstillings mulighed. Vi vil derfor foreslå, at de monterede indreguleringsventiler i kælderen indreguleres til korrekt fordeling af radiatorvandet imellem de forskellige stigstrenge, samtidig skal der monteres en lille begrænse ventiler på alle radiatorernes afgangsstuds, så de radiatorer i stueetagen og 1. sal ikke stjæler varmen fra 3. / 4. Natsænkning Bygningsbeskrivelse Centralvarmeanlægget er forsynet med et reguleringsanlæg med udeføler. Reci Therm EM 801: Opførelsesår 1909 År for væsentlig renovering 0 Opvarmningsform Fjernvarme Supplerende opvarmning ingen Boligareal ifølge BBR 3.421 Erhvervsareal ifølge BBR 0 Opvarmet areal 4.037
SIDE 12 AF 14 Anvendelse ifølge BBR areal Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) (vandret adskillelse mellem enhederne) Kommentar til BBR-oplysninger: Faste forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 524,00 kr. pr. MWh Fjernvarme Fast afgift på varme: El: 54.750 kr./år 2,00 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Ejendommens varmeregning fordeles via et varmefordelingsregnskab. Radiatormåler: Fordampningsmåler. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx i varmecentralen.. I ejendommen er der forskellige typer af lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter
SIDE 13 AF 14 Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter Lejlighed imellem 51-56 m² 55 4.250 kr. Lejlighed imellem 58-61 m² 60 4.650 kr. Lejlighed på 70 m² 70 5.400 kr. Lejlighed imellem 80-89 m² 85 6.600 kr. Lejlighed på 100 m² 100 7.725 kr. Lejlighed på 170 m² 170 13.150 kr. Lejlighed imellem 90-100 m² 95 7.350 kr. Hvad er energimærkning Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger
SIDE 14 AF 14 Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: E-mail: Rathsacksvej 9, 1862 Frederiksberg C Telefon: 33313331 jn@abildhauge Energikonsulent nr.: 103169 Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 08. maj 2008 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.