SIDE 1 AF 19 Adresse: Vestervang 1 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-529252-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 691.590 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2010-31-12-2010 1.296,16 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Montering af 44 m² solceller på taget 3 Udskiftning af cirkulationspumpe til rumopvarmning 482 kwh el 1.000 kr. 5.800 kr. 6,0 år 5.389 kwh el 10.800 kr. 167.200 kr. 15,5 år 650 kwh el 1.300 kr. 10.900 kr. 8,4 år 13 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 250 mm 14 Efterisolering af hovedvarmefordelingsrør 48 kwh el 57,14 MWh 1,50 MWh 30.900 kr. 563.200 kr. 18,2 år 900 kr. 4.500 kr. 5,6 år
SIDE 2 AF 19 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 15 Montering af 44 m² solceller på taget 16 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 5.389 kwh el 10.800 kr. 167.200 kr. 15,5 år 570 kwh el 1.200 kr. 10.900 kr. 9,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 31.611 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 25.054 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 56.665 kr./år Investeringsbehov 929.612 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.
SIDE 3 AF 19 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Gamle 1- skyls toiletter udskiftes til nye vandbesparende 2- skyls toiletter. 6,40 m³ koldt brugsvand 300 kr. 5 Udvendig efterisolering af fladt tag med 200 mm. 64 kwh el 29,95 MWh 6 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 1 kwh el 0,37 MWh 16.300 kr. 300 kr. 7 Ydervæg: Indvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement 8 Ydervæg: Efterisolering af lette ydervægge ved vinduer med 100 mm. 36 kwh el 16,77 MWh 14 kwh el 5,67 MWh 9.200 kr. 3.100 kr. 9 Termoruder udskiftes til energiruder. 66 kwh el 39,59 MWh 21.500 kr. 10 Tag/Tagterrasse: Udvendig efterisolering af fladt tag/tagterrasse med 200 mm. 21 kwh el 9,91 MWh 5.400 kr.
SIDE 4 AF 19 Forslag til forbedring 11 Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer Årlig besparelse i energienheder 0,11 MWh Årlig besparelse i kr. inkl. moms 60 kr. 12 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -9 kwh el 2,21 MWh 1.200 kr. 17 Gamle 1- skyls toiletter udskiftes til nye vandbesparende 2- skyls toiletter. 6,40 m³ koldt brugsvand 300 kr. 18 Udvendig efterisolering af fladt tag med 200 mm. 26 kwh el 31,56 MWh 19 Indvendig efterisolering af ydervægge 39 kwh el 46,84 MWh 20 Efterisolering af lette ydervægge ved vinduer med 100 mm. 27 kwh el 31,93 MWh 21 Udskiftning af termoruder til energiruder. 73 kwh el 99,35 MWh 17.100 kr. 25.400 kr. 17.300 kr. 53.700 kr. 22 Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer 0,05 MWh 27 kr. 23 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -15 kwh el 9,68 MWh 5.200 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er opført i 1970 og er i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres flere energiøkonomiske rentable forbedringer. Ejendommen omfatter 2 bygninger beliggende BBR mæssigt Vestervang nr 1. Ejendommen har tilsammen 96 lejligheder. Kælderen er delvist opvarmet og bliver anvendt til vaskerum, cykelkælder, parkeringskælder m.m.
SIDE 5 AF 19 Energimærkningen er baseret på Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 3. Data er baseret på det foreliggende tegningsmateriale, oplysninger fra ejer samt egne opmålinger og besigtigelser. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Forud for igangsættelse af isoleringsarbejder skal der foretages nærmere undersøgelser af forholdene, og det skal sikres at isoleringsarbejder kan foretages på en sådan måde, at der ikke sker svækkelse af konstruktioner, opstår råd eller fugtskader. Priser for udførelse af energibesparende foranstaltninger indeholder et skøn, det anbefales altid at indhente pris fra entreprenør/håndværker inden arbejdet igangsættes. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der udføres regelmæssige aflæsninger af el-, vand- og varmemålere på nuværende tidspunkt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 5: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 70 mm Polystyrol. Det flade tag/terrassegulv er betondækelement isoleret med 2 x 50 mm Foamglas. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 200 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. renovering/forbedring. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning. Forslag 10: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 200 mm mineraluld. Taget fungerer desuden som tagterrasse.
SIDE 6 AF 19 renovering/forbedring af taget. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 70 mm Polystyrol. Forslag 18: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 200 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. renovering/forbedring. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning.
SIDE 7 AF 19 Ydervægge Forslag 7: Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca 50 mm mineraluld samt 100 mm ved renoverede konstruktioner. Tunge gavlydervægge er udført i beton, med en tykkelse på i alt 30 cm. Det antages at konstruktionen er isoleret efter gældende regler på opførelsestidspunktet Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. renovering/forbedring af ydervæggen. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning. Forslag 8: Der efterisoleres ved vinduer med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. renovering/forbedring af ydervæggen. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca 50 mm mineraluld samt 100 mm ved renoverede konstruktioner. Tunge gavlydervægge er udført i beton, med en tykkelse på i alt 30 cm. Det antages at konstruktionen er isoleret efter gældende regler på opførelsestidspunktet Forslag 19: Montering af indvendig isoleringsvæg på ydermure ved gavle med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. renovering/forbedring af ydervæggen. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning. Forslag 20: Der efterisoleres ved vinduer med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. renovering/forbedring af ydervæggen. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning.
SIDE 8 AF 19 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 9: Vinduer er med termoruder samt energiruder. Indgangspartier til trapperum er med enkeltlagsglas. Der er desuden ovenlys på taget af termo/acryl. Udskiftning af termoruder i vinduer til energiruder med varm kant. renovering/forbedring. Forslaget kan desuden medføre øget komfort i huset samt en besparelse på udgifterne til opvarmning. Vinduer og døre er med termoruder samt energiruder. Enkelte døre ved indgangspartier til trapperum samt lejligheder er med enkeltlagsglas. Forslag 21: Udskiftning af termoruder i vinduer og døre til energiruder med varm kant. Gulve og terrændæk renovering/forbedring. Forslag 6: Terrændæk er jernbetondækplader med lamelparket på strøer. Terrændæk antages at være isoleret til gældende krav på opførelsestidspunktet. (BR66, Umax = 0,47) Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton isoleret nedefra med 100 mm mineraluld. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. renovering/forbedring. Etageadskillelse mod uopvarmet parkeringskælder består af 160 mm armeret beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret.
SIDE 9 AF 19 Forslag 13: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 250 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Kælder Der er ikke kælder i bygningen men forskudte etager som mod nord visse steder er under terrænniveau. Der er kælder i bygningen. Kælderen er uopvarmet og benyttes blandt andet til parkeringskælder og opbevaring. Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning fra lejlighederne. Ventilationen styres ved hjælp af ur og kører i fastlagte intervaller døgnet igennem. Der er naturlig ventilation gangarealer i form af oplukkelige vinduer og døre. Bygningen regnes som værende tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre skønnes at være intakte. Køling Der er mekanisk udsugning fra lejlighederne. Ventilationen styres ved hjælp af ur og kører i fastlagte intervaller døgnet igennem. Der er ikke etableret komfortkøling i bygningen. Der er ikke etableret komforkøling i bygningen.
SIDE 10 AF 19 Varme Varmeanlæg Begge bygninger opvarmes med. Anlæggene er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand se ovenstående. Forslag 1: Forslag 11: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer isoleret med 70 mm mineraluld. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe af fabrikat Grundfos type UPS 25-60 B 180. Pumpen har en optaget makseffekt på 100 Watt. Tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer samt cirkulationsledninger er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at Grundfos UPS 25-60 kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som feks Grundfos Alpha 2 25-60 180 med rustfrit pumpehus. Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. renovering/forbedring. Forslag 12: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred i arealer hvor rørene er tilgængelige. renovering/forbedring. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer isoleret med 70 mm mineraluld. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe af fabrikat Grundfos type UPS 32-80 B 180. Pumpen har en optaget makseffekt på 245 Watt. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering.
SIDE 11 AF 19 Forslag 16: Forslag 22: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at Grundfos UPS 32-80 B 180 kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Magna 32-100 N. Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. renovering/forbedring. Forslag 23: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem renovering/forbedring. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Til cirkulation af centralvarmevand gennem radiatorkredsen er monteret en pumpe af fabrikat Grundfos type UPE 32-80. Det er en ældre pumpetype, som kan erstattes af en ny pumpe i energimærke A. Forslag 3: Ved direkte udskiftning kan Grundfos UPE 32-80 erstattes med Grundfos Magna 32-100. Pumpen har samme kapacitet, byggelængde og flangemontering. Til pumpen kan som ekstraudstyr leveres isoleringssæt til knap 200 kr. Vi har medregnet dette i prisen Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Til cirkulation af centralvarmevand gennem radiatorkredsen er monteret en pumpe af fabrikat Grundfos type Magna 40-120/F. Hovedvarmefordelingsrør er udført som 3" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 14: Efterisolering af hovedvarmefordelingsrør i teknikrum med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.
SIDE 12 AF 19 Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 2: Montering af skråtstillede solceller på tag. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet, med et areal på 44 m². Arealet og virkningsgraden er skønnet, og mulighederne bør undersøges nærmere, inden et evt. anlæg monteres. Forslag 15: Varmepumper Det forslåes som på Terrassehuset at montere skråtstillede solceller på tag. Det skønnes ikke umiddelbart økonomisk rentabelt at installere varmepumper. Solvarme Som Terrassehus Det skønnes ikke umiddelbart økonomisk rentabelt at installere solvarme. Som Terrassehus
SIDE 13 AF 19 El Belysning Belysningen i gangarealer består af energisparepærer. Belysningen styres ved hjælp af ur samt skumringsrelæ. Andre elinstallationer Belysningen i kælderarealer består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Halvdelen af belysning styres ved hjælp af bevægelsesmelder. Resterende belysning er tændt konstant. Udebelysning består af væghængte lamper isat 13 Watt sparepærer. Belysningen styres ved hjælp af ur og overstyres af skumringsrelæ. Vand Toiletter Forslag 4: Toiletterne er i overvejende grad af typen med stort og lille skyl. Dog er der stadig et antal gamle 1-skyls toiletter. Det er oplyst af den bygningsansvarlige, at toiletterne udskiftes løbende. Gamle 1- skyls toiletter udskiftes til nye vandbesparende toiletter med stort og lille skyl. Da det eksakte antal af gamle toiletter ikke er konsulenten kendt, er besparelsesforslaget baseret på udskiftning af ét toilet. Det må forventes at rentabiliteten forbedres, ved samtidig udskiftning af flere toiletter. Toiletterne er i overvejende grad af typen med stort og lille skyl. Dog er der stadig et antal gamle 1-skyls toiletter. Det er oplyst af den bygningsansvarlige, at toiletterne udskiftes løbende. Forslag 17: Gamle 1- skyls toiletter udskiftes til nye vandbesparende toiletter med stort og lille skyl. Da det eksakte antal af gamle toiletter ikke er konsulenten kendt, er besparelsesforslaget baseret på udskiftning af ét toilet. Det må forventes at rentabiliteten forbedres, ved samtidig udskiftning af flere toiletter.
SIDE 14 AF 19 Armaturer Håndvaskarmaturer og brusere er med sparefunktion. Håndvaskarmaturer og brusere er med sparefunktion.
SIDE 15 AF 19 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 9387 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 714 m² Opvarmet areal: 10101 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det opvarmede areal er fundet på baggrund af tegninger og kontrolopmålinger på stedet. Der er ikke fundet væsentlige afvigelser mellem oplysninger i BBR-meddelelsen og observationer på stedet. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 538,80 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 163.416,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Det oplyste varmeforbrug stammer fra varmeværkets årsopgørelse. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 16 AF 19 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 3 værelses med køkken og bad. 135 9.200 kr. 3 værelses med køkken og bad. 132 9.000 kr. 3 værelses med køkken og bad. 117 7.900 kr. 3 værelses med køkken og bad. 115 7.800 kr. 3 værelses med køkken og bad. 111 7.500 kr. 4 værelses med køkken og bad. 130 8.800 kr. 2 værelses med køkken og bad. 90 6.100 kr. 3 værelses med køkken og bad. 109 7.400 kr. 3 værelses med køkken og bad. 129 8.800 kr. 1 værelses med køkken og bad. 66 4.500 kr. 3 værelses med køkken og bad. 134 9.100 kr. 3 værelses med køkken og bad. 112 7.600 kr. 1 værelses med køkken og bad. 56 3.800 kr. 4 værelses med køkken og bad. 114 7.700 kr. 4 værelses med køkken og bad. 126 8.600 kr. 1 værelses med køkken og bad. 44 3.000 kr. 4 værelses med køkken og bad. 106 7.200 kr. 6 værelses med køkken og bad. 135 9.200 kr. 1 værelses med køkken og bad. 77 5.200 kr. 1 værelses med køkken og bad. 72 4.900 kr. 3 værelses med køkken og bad. 107 7.300 kr. 3 værelses med køkken og bad. 116 7.900 kr. 3 værelses med køkken og bad. 114 7.700 kr. 4 værelses med køkken og bad. 129 8.800 kr. 3 værelses med køkken og bad. 108 7.300 kr. 4 værelses med køkken og bad. 137 9.300 kr. 2 værelses med køkken og bad. 75 5.100 kr. 2 værelses med køkken og bad. 73 5.000 kr. 1 værelses med køkken og bad. 37 2.500 kr.
SIDE 17 AF 19 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelses med køkken og bad. 25 1.700 kr. 1 værelses med køkken og bad. 19 1.300 kr. 1 værelses med køkken og bad. 21 1.500 kr. 5 værelses med køkken og bad. 150 10.200 kr. 5 værelses med køkken og bad. 144 9.800 kr. 4 værelses med køkken og bad. 116 7.900 kr. 3 værelses med køkken og bad. 76 5.200 kr. 3 værelses med køkken og bad. 75 5.100 kr. 6 værelses med køkken og bad. 150 10.200 kr. 4 værelses med køkken og bad. 150 10.200 kr. 4 værelses med køkken og bad. 144 9.800 kr. 1 værelses med køkken og bad. 22 1.500 kr. 2 værelses med køkken og bad. 77 5.200 kr. 2 værelses med køkken og bad. 74 5.000 kr. 6 værelses med køkken og bad. 144 9.800 kr. Erhvervsdel. 714 48.200 kr.
SIDE 18 AF 19 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til:
SIDE 19 AF 19 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: NRGi Rådgivning A/S Adresse: Dusager 22 8200 Århus N. Telefon: E-mail: anen@nrgi.dk Dato for bygningsgennemgang: 30-03-2011 Energikonsulent nr.: 250795 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.