SIDE 1 AF 14 Adresse: Roskildevej 53 Postnr./by: 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-105177-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 429.222 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 739,13 MWh fjernvarme Fjernvarme: 01-03-2008-01-03-2009 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor:
SIDE 2 AF 14 Samlet besparelse på varme 0 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 0 kr./år Investeringsbehov 0 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 1 Udskiftning af de eksisterede termoruder til nye energiruder i de eksisterende facader mod svalegangen og altanen. Efterisolering af de 2 lette facader i lejlighederne henholdsvis mod svalegangen og altanen, indvendig fra. 2 Påsætning af diverse ventilisoleringsskåle på div. ventilerne i kælderen, samt pumperne i varmecentralen. 3 Efterisolering af soveværelsesvæg mod vindfang med min. 100 mm isolering 4 Efterisolering af ejendommens husgavle med min 150 mm isolering. 117 kwh el 90,04 MWh fjernvarme 4,55 MWh fjernvarme 15 kwh el 11,87 MWh fjernvarme 22 kwh el 17,36 MWh fjernvarme 38.800 kr. 2.000 kr. 5.200 kr. 7.500 kr.
SIDE 3 AF 14 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energiforbruget er omregnet til et normalsårs forbrug. Aktuel årsgraddage: 2.843 Normalgraddage i perioden 1982-2000: 3.263 Graddage er taget fra DMI, på deres målestation: Københavns Lufthavn. En del besparelser kan give et øget elforbrug. Ordningens grundberegningsmodel er et SBI program BE- 06. De tilbagebetalings perioder der er nævnt i rapporten er hvad energien koster d.d., ved en højere energipris i løbet af de næste år vil forkorte tilbagebetalingsperioden. Vi har aflagt besøg i lejlighed: Roskildevej 53, st. lejh. 102 Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Ejendommens energiforbrug svarer til 101,9 kwh/m² i årligt varmeforbrug. Gennemføres alle forslag uden tanke på forrentning, så kommer energiforbruget ned på 81,1 kwh/m². De punktnumre der står ved diverse besparelsesforslag, hører sammen med de senere forslagsnumre på de følgende sider. Ejendommen består af 2 boligblokke i samme byggestil og med samme opvarmningsform. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loftetagen er efterisoleret i forbindelse med den nye tagbelægning. Ved en renovering af tagfladen bør taget efterisoleres så gældende isoleringskrav bliver overholdt på renoveringstidspunktet. Ydervægge
SIDE 4 AF 14 Bygningsdele Alle bygningens ydergavle er opbygget i betonelementer, bestående af en indermur på 15 cm, isoleringsmateriale på ca. 6-7 cm, afsluttet med en ydermur af beton på 8 cm. Altan- og svalegangsfacaderne er opbygget i et træskelet system med 5 cm isolering. Ejerforeningen har oplyst at ca. 40 % af lejlighederne har efterisoleret facaden indefra. Ved efterisolering indefra, bør der tages højde for at dampspærren udføres efter gældende tekniske foreskrifter. Ved udskiftning af facadeelementerne bør elementerne min. kunne opfylde gældende isoleringsnormer. Betonvæg mellem soveværelset og det udvendige indgangsparti er efter tegningerne isoleret med 5 cm isoleringsmateriale. Ejerforeningen har oplyst at alle lejlighederne stadig har isolering på denne væg. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange lejligheder der har efterisoleret denne væg med mere end de 5 cm. isolering, der blev opsat da ejendommen blev opført. Forslag 3: Ved renovering af de lette facader ved altanerne og svalegangen, bør disse opfylde gældende bygningsreglement på udførselstidspunktet. Forslag 4: I forbindelse med renovering af ejendommens husgavle, bør det overvejers at husgavlene efterisoleres med min. 150 mm isolering Vinduer, døre og ovenlys Diverse yderdøre til fællesarealerne er monteret med 2 lags termoruder. De fleste vinduer på altan- og svalegangssiden er de originale med termoglas. Forslag 1: Udskiftning af de eksisterede termoruder til nye energiruder med varm kant i de eksisterende lette facader mod svalegangen og altanen. Nye vinduer bør være forsynet med ventilationsspalter for optimal luftskifte i de enkelte lejligheder. Mod Roskildevej, bør der vælges ventilationsspalter hvor støj og støv partikler ikke kan passere. Gulve og terrændæk
SIDE 5 AF 14 Bygningsdele Kældergulvet er det originale fra husets opførsel. På tegningerne er vist, at etagedækket mellem kælderen og stueetagen er isoleret. Derved betragtes kælderen som et uopvarmet rum i "Energimærkningsprogrammet" og udgår af det samlede opvarmede areal. Alle rørinstallationer kommer derved også til at ligge koldt, rørinstallationens varmetab kommer derved ikke bygningen tilgode. Alle varmeinstallationer i kælderen er generelt isoleret efter gældende isoleringsregler i 1972. Dog mangler alle ventiler i kældergangen isoleringskapper. En del af ejerforeningens kælder-, fælleslokaler og vaskeri er opvarmet. Kælder Kælderydervæggen består af en 36 cm tyk betonmur. Ventilation Ventilation Alle ejendommens badeværelser og køkkener ventileres med et mekanisk udsugningsanlæg, frisk luft tilføres fra diverse frisk luftspjæld i vinduerne samt diverse utætheder i bygningen. De hvide ventilationsventiler i badeværelserne og eventuelt i køkkenerne bør renses min. 2 gange årligt ved hjælp en gang støvsugning, ved manglende rengøring kan der opstå problemer med indeklimaet. I de køkkener med emhætter skal fedtfilter og det indvendige spjæld også renses. Alle ventilatorer er placeret på bygningernes flade tag. Det bør undersøges om det ikke er muligt at sammenkoble alle ventilationskanalerne oppe på taget, til een samlet ventilationsboks pr. boligblok. På nuværende tidspunkt kører der 18 stk. tagventilatorer og dem på elevatortårnene. Ved kun 2 motorer kan der både spares vedligeholdelse og service. Varme Varmeanlæg
SIDE 6 AF 14 Varme Opvarmningen af ejendommen foregår via fjernvarmevand fra Frederiksberg Forsyning A/S. Fjernvarmeværket har indført afkølingskrav overfor deres kunder, som skal overholdes. Ovennævnte punkt bliver idag overholdt. Centralvarmeanlægget er forsynet med en pladeveksler. Varmeveksleren er forsynet med isoleringskappe. En rensning af ejendommens centralvarmeveksler behøver ikke at ske, når der foretages rensning af ejendommens varmtvandsveksler, normalt bliver der ikke efterfyldt så meget frisk vand på et centralvarmeanlæg, at en veksler bliver tilkalket på 1-2 år. En pladeveksler kan holde 4-7 år før den skal renses. Pladeveksleren er sidst renset 2007. Ovennævnte punkt bliver idag overholdt. Det er idag tilladt at påfylde fjernvarmevand på sit centralvarmeanlæg, fjernvarmevand er tilsat div. kemikalier og indeholder ikke kalk og ilt. Det vil sige at installationen ikke ruster og veksleren er lang tid om at tilkalke. Det er vigtigt, at holde øje med termometrene på centralvarmeveksleren, "Centralvarmeog fjernvarmeretur" en temperaturforskel på 5-10 C kræver normalt en rensning af veksleren. Ovennævnte punkt bliver idag overholdt. Alle termometre i varmecentralen bør have et tjek om de viser den rette temperatur, normalt sidder der en justeringsskrue i bunden af de runde termometre. Ovennævnte punkt bliver idag overholdt. Der er monteret en mikrobobleaflufter på rørinstallationen mellem varmeveksleren og centralvarmepumpen. Aflufterens opgave er at fjerne de små bobler der dannes i vand når vandet opvarmes. Afprøvning kan ske efter fabrikantens anvisving. Anlægget er forsynet med sikkerhedsventiler på 3.5 bar og en trykekspansionsbeholder af typen - Pneumatex trykholderstation 400 liter - år 1993 - fortryk 2.5 bar. Fortykket i beholderen skal svare til afstanden fra varmecentralens kældergulv og til øverste punkt på radiatoranlægget. Løseligt opmålt til 20 meter. Anlægstrykket - vandtrykket - bør ligge imellem 5-8 meter over radiatoranlæggets øverste punkt.
SIDE 7 AF 14 Varme Afkølingen af fjernvarmevandet er god, i perioden 2008/09 lå den gennemsnitlige årsafkøling på 45 C Centralvarmeanlægget er opbygget i 2 forskellige fordelingssystemer, "Højhuset" har sin reguleringskreds og "Lavhuset" sit reguleringsanlæg. Reguleringsautomatikken styrer hver sin kreds. Ejendommen lukker for varmen i sommerperioden. Varmeautomatikken regulerer fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen efter en indlagt varmekurve og lukker helt ved 17 C. Normalt er det ikke nødvendigt med opvarmning af boliger, når udetemperaturen er over 17 C i mindst 3 dage. Centralvarmepumpen slukkes om sommeren. Ved udskiftningen af den eksisterende cirkulationspumpe, bør der monteres en pumpe med en mindre pumpekapacitet. Cirkulationspumperne bør også forsynes med pumpeisoleringskapper. Ejerforeningen står for vedligeholdelsen af radiatorer og radiatorventiler. Forslag 2: Alle ventiler på stigstrengene mangler isoleringskapper samt de steder hvor der mangler isolering på rørinstallationen efter reparationer. Cirkulationspumperne i varmecentralen bør monteres med isoleringskapper, som kan købes hos pumpefabrikanten. Varmt vand
SIDE 8 AF 14 Varme Det varme brugsvand opvarmes med fjernvarme i en pladeveksler. Veksleren er isoleret. Pladeveksleren er af typen - en 5-benet veksler - brugsvandsveksleren er opbygget så brugsvandscirkulationen afleveres inde midt i veksleren, hvilket skal afhjælpe en hurtig tilkalkning af veksleren. Rørbeskyttelse: Katolyseanlæg Temperaturreguleringen foregår via TAC reguleringsanlæg, det samme anlæg der styrer centralvarmetemperaturen, motorventil er monteret på fjernvarmereturledningen fra pladeveksleren. Cirkulationspumpen til varmt brugsvand er fabrikat Grundfos type UPC 32-60, indstillet på trin 3. Varmtvandstemperatur aflæst på pladeveksleren: 55 C. Brugsvandscirkulationens temperatur inden den går ind i beholderen: 49 C Fjernvarmeretur fra pladeveksleren: 28 C Varmtvandsanlægget er opbygget med hovedledning i kælderen, med vendt retur til varmecentralen, stigstrenge kører op til øverste etage via de forskellige installationsskakte, cirkulationsledningen er koblet på stigstrengen på næstøverste etage og kører retur til varmtvandspladeveksleren i kælderen. Cirkulationsledningen fra etagerne er forsynet med termostatisk indreguleringsventil af typen Frese - CirCon. De CirCon ventiler vi så ved vores gennemgang, var indstillet mellem 50-60 C. Ejerforeningen har oplyst at ventilerne står som de står, for at undgå tilstopning. Normal temperatur på alle stigstrengene er ca. 45 C, dog bør den sidste streng i hver blok indstilles til ca. 49-51 C. Den forhøjede indreguleringstemperatur på den sidste streng i hver ende, skyldtes at hovedledningen ikke skal blive kold i løbet af de stilstandsperioder der er, når beboerne går på arbejde samt om natten. Indregulering af brugsvandsinstallationen giver en øget komfort, med hensyn til varmt vand når varmtvandshanerne åbnes. Der skal være varmt brugsvand indenfor 10 sek. Indreguleringskontrol af de termostatiske reguleringsventiler, foretages med et overfladetermometer med kontaktpasta på føleren. Temperaturen indreguleres til
SIDE 9 AF 14 Varme førnævnte temperaturer. Normalt kan varmtvandstemperaturen i varmtvandsveksleren sænkes til f. eks. 53-55 C. Når reguleringsventilerne er indstillet, burde pumpen sættes ned til min. pumpehastighed eller udskiftes til en mindre pumpe. Pumpen skal bare pumpe vandet langsomt rundt i systemet, der er ikke behov for de store vandmængder. Fordelingssystem
SIDE 10 AF 14 Varme Varmeanlægget er opbygget som et 2-strengs anlæg med hovedledninger i kælderen og lodrette stigstrenge i diverse rørskakte mellem bad og køkken. På etagerne er radiatoranlægget et 1-strengsanlæg. Der er 2 lejligheder pr. etage pr. sæt stigstreng. Den 9. lejlighed pr. etage, har sin egen stigstreng. Der er monteret indreguleringsventiler på alle stigstrengene af den faste type (STAD). Det ser ikke ud til at ventilerne er blevet indreguleret, de står alle på indstillingsværdi 3.0 eller 4.0, fuld åben ventil er 4.5 Ejerforeningen har oplyst at der er udarbejdet en indreguleringsrapport i 1999, ved denne indregulering opstod der et problem i en lejlighed på øverste etage, derfor står ventilerne som de står idag. Vi vil foreslå, at der foretages en indregulering af strengreguleringsventilerne, herefter løse de problemer der er i de lejligheder som klager over manglende varme. Alle varmeinstallationer i kælderen er generelt isoleret efter gældende isoleringsregler i 1972. Dog mangler alle ventiler i kældergangen isoleringskapper. Der er monteret termostatiske radiatorventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ved manglende varme i radiatorerne kan der evt. prøves at udskifte radiatorventiler, til en spec. 1-strengsventil med ekstra stor lysning for vandgennemløb. Samt udskifte de reparationsventiler der ikke har fuld lysning til ventiler med fuld lysning. Før det store arbejde opstartes, er det en god ide af få fat i en rådgiver. Automatik Centralvarmeanlægget er forsynet med et reguleringsanlæg med 3 stk. udefølere henholdsvis nord, vest og syd. Reguleringsanlægget regulerer fremløbstemperaturen til radiatorerne i forhold til en indlagt varmekurve og udetemperaturen. Det samme anlæg styrer også ejendommens varmebrugsvandstemperatur. Reguleringsanlæg fab: TAC CTS anlæg.
SIDE 11 AF 14 El Belysning Elforbruget til fællesbelysningen er ikke med i ordningen, vi har derfor ikke medtaget nogle forslag på dette område, men vi anbefaler dog at belysningen udskiftes til lavenergibelysning. Hovedtrapperne er forsynet med lavenergipære. Ovennævnte belysninger styres via tidsstyret trappeautomater eller bevægelsesføler. Kælderen er forsynet med alm. glødepærer. Tændes via tidsstyret trappeautomater og bevægelsesfølere. Gård-, svalegangs- og gadebelysningen er forsynet med lavenergipærer. Lyset tændes via skumringsføler. Vand Armaturer Det fælles vandforbrug er ikke med i ordningen, vi har derfor ikke medtaget nogle forslag på dette område. Ejerforeningens vandforbrug bliver p.t. nøje fulgt af ejendommens varmemester. Vandforbrug i sidste års afregningsperiode: 5.700 m³ Ejendommen har oplyst at der pt. bor 134 personer i ejendommen. 5.700 / 134 personer = årligt forbrug på 42,5 m³ / 365 dage = døgnforbrug på 117 l/person. Vandforbruget er som gennemsnittets for Frederksberg Kommune. På grund af bygningshøjden er der installeret et trykforøgeranlæg i kælderen, på nuværende tidspunkt er vandtrykket i rørinstallationen indstillet til et hus der er på 14 etager ( 5 bar ). Vi vil foreslå at sænke trykket til 4 bar, det burde være nok da rørinstallationen i ejendommen virker ret store. Ejerforeningen har oplyst at det høje tryk skyldes, at flere lejligheder på øverste etage muligvis har blandingsbatterier eller vandhaner der kræver et højt tilgangstryk.
SIDE 12 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1972 År for væsentlig renovering: 0 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 6703 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 216 m² Opvarmet areal: 5875 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: En opmåling af det -Bebygget areal for bygningen- efter de originale bygningstegninger, viser at der ikke er markante eller i øjenfaldende afvigelser. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 428,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 112.873,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Ejendommens varmeregning fordeles via et varmefordelingsregnskab. Radiatormåler: Fordampnings målertypen. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter
SIDE 13 AF 14 Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Fælleslokale 35-37 m² 37 2.800 kr. Lejlighed mellem 52-55 m³ 55 4.100 kr. Lejlighed på 65 m³ 65 4.900 kr. Lejlighed på 73 m³ 73 5.400 kr. Fælleslokalet 108 8.000 kr.
SIDE 14 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Energikonsulent: Rudi Tobisch Firma: Frederiksberg Forsyning A/S Adresse: Stæhr Johansens Vej 38, Telefon: 38185100 2000 Frederiksberg E-mail: rudi@tobisch.dk Dato for bygningsgennemgang: 07-04-2009 Energikonsulent nr.: 103169 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.