Klimatjek viden og handling Denne rapport er et eksempel. Rapporten illustrerer opbygning og indhold af en Klimatjek rapport fra Energitjenesten Sjælland/ Det Grønne hus. Indhold i rapporten er 'klippet' fra forskellige andre rapporter. Det Grønne Hus Vestergade 3C 4600 Køge Klimatjekket er udført af: Energitjenesten Sjælland/Det Grønne Hus Energivejleder: Ring for aftale - 5667 6070 29. februar 2012
Besøg af en energivejleder Overblik og idéer til husets energiforbedringer Du kan få gennemgået din bolig og familiens energiforbrug sammen med en energivejleder fra Energitjenesten. Vi giver dig praktiske råd til hvordan netop din bolig kan forbedres energimæssigt, med udgangspunkt i husets alder, byggeteknik og varmesystem. Udover varme vejleder vi samtidig om elforbrug, vandbesparelser, indeklima og god komfort. Vi kommer hele vejen rundt og mener at miljøvenligt energiforbrug fint kan gå hånd i hånd med almindelige krav om at huset er behageligt at være i sommer og vinter. Når vi aftaler tidspunkt for besøget, spørger vi til din boligs størrelse, hvor mange I er, de sidste par års forbrug til opvarmning, elektricitet og vand. Hvis I har interesse herfor, vil vi også gerne diskutere fx transportvaner. Vi tænker i hele rum En husbesøg begynder oftest med at vi lige sætter os ned og ser forbrugstallene igennem og hører om særlige problemer og udfordringer. Derefter gennemgår vi sammen huset, rum for rum. På turen rundt undersøger vi klimaskærmens mange bygningsdele, vi ser på varmeanlægget og vi kobler tingene sammen, så når vi er på fx badeværelset, kigger vi både på ventilation, gulvkomfort, varmeforsyning, sorte pletter på vindueskarmen, utæt cisterne og energieffektive alternativer til halogenbelysningen over spejlet. En husbesøg tager typisk 1½ time og vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en kort rapport og her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for konkret at komme videre i forløbet. Resultatet bliver at du er langt mere afklaret end før og har et overblik over i hvilken rækkefølge du skal sætte tingene i gang. Når du et par dage eller et halvt år senere får brug for at få uddybet noget, kan du altid ringe til vores telefonlinje 70 333 777 og få yderligere vejledning. Energitjenestens telefon og mailvejledning er gratis. Husgennemgang, ikke et energimærke Vi foretager gennemgang af dit hjem. Har du et energimærke vil vi gerne have det i kopi ved vores besøg. Vi laver ikke energimærkning. Gennem den direkte dialog bliver du klædt på til at selv at forstå dit hus og derfra umiddelbart sætte forbedringerne i gang. Vi er vejledere, ikke projekterende. Hvis det er et byggeprojekt du søger rådgivning til - eller anden konkret byggeteknisk vejledning, så skal du henvende dig til en praktiserende ingeniør eller arkitekt i stedet. De energimæssige aspekter af om- og tilbygning, vil vi hellere end gerne give input til. Vi tilbyder: Overskuelighed til dit forbrug, forsyning, besparelsesmuligheder og miljøprofil. En dialog i dit hjem der hjælper dig med at forstå huset set ud fra en energisynspunkt. Vi udpeger de mest relevante indsatsområder til reduktion af forbruget. Vi leverer en kort skriftlig sammenfatning fra besøget. Efterfølgende kan du altid kontakte os igen for uddybning og yderligere spørgsmål. Vi tilbyder ikke: Energimærkning, termografering, tæthedstest og egentlig bygningsprojektering. Men vi hjælper dig det at prioritere hvor du skal sætte ind. Indhold side Hvad er Klimatjek 2 Konklusion 3 Forbrugsoversigt 4 Gennemgang af hus 5 Termografi 6 Indsatsliste 7 Det med småt 8 2/8
Konklusioner Klimatjek 2011 Vi har den 29/2-2012 udført et Klimatjek på jeres bolig. Klimatjekket er fortaget ved en grundig gennemgang af boligens el- og varmeforbrugende anlæg og udstyr samt husets klimaskærm. Vi har desuden gennemgået husstandens vandforbrug. Der er også foretaget termografering af udvalgte bygningselementer. Klimatjekket giver et samlet billede af husstandens klimapåvirkning. Den samlede CO₂ udledning fremgår af forbrugsoversigten på næste side. Vores opgørelse viser, at jeres husstand bruger i alt: 18.300 kr. (47%) på varme, 12.600 kr. (33%) på el, 7.800 kr. (20%) på vand. Klimatjekkets konklusioner 38.500 kr. kroner på energi og vand, heraf ca. Erfaringer viser, at alene interesse for forbruget kan føre til, at man reducerer spild, og kan spare 10-20%. Huset er efter sin alder godt efterisoleret, dog er der mangelfuld tætning af hoveddør og havedør ved kældertrappe. Der er problemer med fugt og indeklima i huset, i flere vinduer er der sort og/eller "mug", og i stue i hjørne mod hoveddør, samt i soveværelse (gl. del) er der ligeledes sort. Vi anbefaler bedre udluftningspraksis, minimun 2. gange dagligt, i kombination med mere jævn opvarmning af huset (specielt soveværelse og værelser der ikke er i brug). Udskiftning af ruder i eksisterende vinduer, suppleret med nye tætningslister i både døre og vinduer Efterisolering på loft og udskiftning og isolering af loftslem. Der er gode muligheder for at eliminere standbyforbrug, både ved computerarbejdspladser og ved TV/anlæg. På de følgende sider kan I læse mere om vores vurdering af både forbrug og muligheder for at reducere energiforbrug, og forbedre komfort. I indsatslisten, side 7, står vores konkrete anbefalinger. Opfølgning I er velkommen til at kontakte Energitjenesten's Spørg om Energi service for uddybning eller supplerende spørgsmål. Telefon: 70 333 777. www.energitjenesten.dk For konkrete spørgsmål til rapporten kan I kontakte Vælg vejleder, som har gennemført besøget. Se telefonnummer og mail nedenfor. Med venlig hilsen 01-03-2012 Vælg vejleder tlf 5667 6070 mail: kontakt@detgroennehus.dk 3/8
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Forbrugsoversigt Oplysninger Navn: Det Grønne Hus Varme: 2.000 m3 Naturgas = Adresse: Vestergade 3C + 2,0 rm Kløvet/stablet (550 kg/m3) = Postnummer: 4600 Køge 22.000 kwh 4.400 kwh Bolig areal: 170 m2 (opvarmet) El: 5.788 kwh pr. år Varme i alt 26.400 kwh Grundareal: 697 m2 Byggeår: 1942 Vand: 130 m3 pr år; svarende til 89 liter pr. person pr. dag Husstand: 4 pers. Oversigt over forbrug Herunder ses en oversigt over husstandens energi- og ressourceforbrug. Den øverste del af figuren viser dit forbrug af varme, el og vand sammenlignet med normalforbrug og foreslåede mål. Den nederste del af figuren viser hvordan din CO 2 -udledning er fordelt på de forskellige kategorier: Varme, el og vand. Oversigten er lavet på baggrund af de oplysninger vi har modtaget i forbindelse med Klimatjekket. Opgørelsen er gennemsnit over de forbrugstal vi har fået oplyst i forbindelse med besøget. Det anbefales at følge forbruget, også over flere år. Forsyningsselskaberne leverer også forbrugsoversigter i forbindelse med årsopgørelser. Periode: Gennemsnitsår Varme Dit hus El Vand Normal Mål Nyt hus kwh/m 2 år kwh/ pers. år m 3 / pers. år Fordeling af CO 2 udledning 36% 1% Varme El Forbruget er beregnet som kilowatt-timer pr. m 2 boligareal som gennemsnit for de år der er oplyst forbrug for. Forbruget er sammenholdt med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse, og med et mål, som der kan sigtes efter for et ældre hus, samt med kravene til nybyggede huse (2011). Forbruget er udregnet pr. person, og sammenlignet med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse, samt med Center for Energibesparelsers mål på max. 1.000 kwh pr. person pr. år 63% Vand Forbruget i m 3 pr. person pr. år er sammenlignet med dansk normalforbrug på 42 m 3 pr. person pr. år (= 116 liter pr. person pr. dag). Målet er sat til 30 m 3 pr. person pr. år (= 80 liter pr. person pr. dag), hvilket efter Energitjenestens vurdering er overkommeligt og realistisk. Direkte CO₂-udledning udgør i alt: 7,2 tons Kommentarer til forbrug Varme: Varmeforbruget er højt. Denne opgørelse er baseret på bruttoforbruget. Når varmeanlægget ikke er effektivt, og en del af varmen kommer fra brændeovn, som heller ikke er effektiv - så bliver forbruget højt. El: Vand: Selvom der er solceller er der mulighed for besparelser. Elforbruget udgør en forholdsvis større andel af CO2udledningen end af kwh-forbruget. Det skyldes at den danske elforsyning stadig har en stor andel fosil energi, primært kul. Vandforbruget er lille. Folt - i betragtning af teenagebørn! Vandforbruget udgør en meget lille del af CO2-udledningen, men til gengæld en forholdsvis stor andel af udgifterne 4/8
Gennemgang af hus Baggrund: Besøget er ønsket ud fra et højt olieforbrug, en overbevisning om at det må kunne forbedres, samt en oplevelse af at huset er utæt. Hus og varmeforbrug: Huset består af 3 sektioner/afdelinger. Der de derfor også mange charmerende kroge og hjørner, både inde og ude. Huset består af en "gammel" afdeling fra 1978, som er forbundet til "ny" afdeling fra 1991. De to afdelinger er forbundet med en glasgang. Der er foretaget en del løbende vedligehold, bl.a. med nye vinduer i stue, udskiftning af vindue til fransk altan i værelse på 1. sal, ny tilbygning med soveværelse. I forbindelse med indflytning er hele 1.sal renoveret, alt indmad pillet ud, og efterisolering med 250 mm foretaget. Huset er præget af noget knopskydning, og dermed af en relativt stor overflade i forhold til boligareal. Det er ikke optimalt for energiforbrug og varmetab - men det er sådan det er. I ny del er der mulighed for at sætte energiruder i vinduesparti mod have. Det vil både forbedre komfort og reducere energiforbrug. I dag er der rullegardiner for hele vinduespartiet, men det bruges primært som solafskærmning om sommeren. Det anbefales at forbedre komforten, i hvert fald om aftenen ved også at bruge rullegardiner i vinterperioden. Det kan overvejes at udskifte de eksisterende rullegardiner med særlige energirullegardiner, se indsatsliste for forslag. Det bør også undersøges om tætningslister i bunden af havedør kan forbedres /udskiftes. Der er meget varmt i kælder, mindst lige så varmt som i huset, og da den er uisoleret er der et stort varmetab den ved, se også billeder. Der er allerede indkøbt ny varmtvandsbeholder til erstatning for den eksisterende. I forbindelse med opsætning af varmtvandsbeholder bør alle varmerør i kælder gennemgås, og om nødvendigt (efter)isoleres. I dag nyttigøres en del af varmen fra kælder i stueplan. Hvis man ønsker at reducere forbruget vil det være en ide at gøre kælder koldere, herunder isolere etageadskillelse mellem kælder og stue. Varmeanlæg: Der er to-kammer radiatorer med termostatventiler og hvis I nogensinde påtænker at få varmepumpe, skal I tænke dette ind i dimensioneringen af fremtidige radiatorer (ved nødvendig udskiftning), da fremløbstemparaturen fra en varmepumpe er lav og kræver store varmefordelingsflader. El: Elforbruget er forholdsvis højt. Det er dog kun vurderet på baggrund af en cirka årlig udgift. Det anbefales at følge forbruget, herunder at opstille nogle mål for det fremtidige forbrug. Det anbefales at bruge www.goenergi.dk, hvor der er rigtig meget god information om energirigtige apparater, belysning m.v. Der er 200 watt halogenspot belysning i køkken, men en daglig driftstid på 4-6 timer. Der er standbyforbrug på TV/anlæg på 13,1 watt Andet: I har gode vaner mht. el, vand og varme - som på mange måder er forbilledlige. I bør undersøge reglerne for brug af regnvand mht. inficeret vand, men det er meget fint at I bruger det til havevanding. I kan lovligt bruge det til tøjvask og toiletskyl også, hvis I anlægger et parallelt rørsystem, mv. Se mere her: http://www.ebst.dk/file/6053/brug_af_regnvand.pdf 5/8
Termografi Om billederne: Billederne hænger sammen to og to. Det almindelige billede viser område i fokus. Termografibilledet viser et lidt mindre udsnit fra det samme område. De organgegule farver repræsenterer de varmeste områder, mens de blåsorte repræsenterer de kolde områder. Temperaturskalaen er forskellig fra billede til billede. Billede 1: Loft i stue. Der er koldt og træk fra samlingen mellem loft og væg. Billede 2: Bryggersdør er meget utæt, og en væsentlig årsag til at rummet er meget koldt. Billede 3: Kulde på gulvet på første sal. Kold luft trænger ind i etageadskillelsen, og ses som blå tunger på gulvet. Billede 4: Sokkel i de oprindelige hus er var,. Sammenlignet med nye del af hus. Det skyldes mangelfuld kantisolering i terrændæk. 6/8
Indsatsliste Nr Indsats 1 Energiruder i vinduesparti i køkken, 10 m2 x x v 1.040 Indhent tilbud glarmester, evt gør det selv x 2 Energiruder i velux vinduer 1 sal, 3 stk, 3m2 x x v 312 Indhent tilbud glarmester, evt gør det selv x 3 Uisolerede varmerør i kælder, vurderet til 10 meter, 175 kwh/meter/år x v 1.750 Gør det selv x 4 Varmtvandsbeholder, ny i forhold til ældre kappebeholder x v 1.025 Er i gangsat x 5 Isolering af etageadskillelse, kælder-stueplan, 70 m2 (vurderet areal), 24 kwh/m2 x x v 1.680 Indhent tilbud x 6 Isolering af sokkel, 35 m (½ meter over jord, 1 meter under jord), 10 cm isolering x v 8.150 Medtaget som eksempel, hvis kælder ønskes opvarmet x 7 Cirkulationspumpe, vurderet driftstid, 3000 timer (1/3 år) x e 126 x 8 Energirullegardiner i køkken x x v 9 Kummefryser (fra før 1990) x e 250 Når gammel er moden til udskiftning 10 Halogenspots (200 watt, 5 timer dgl, 365 dage), reduceres til 25% x e 91 Når I finder nogle som tilfredsstiller krav til lyskvalitet mv. Samlet besparelse 14.424 Kategori: v = varme; e = el; s = solceller Forbrug Forbrug Mulig brutto Tab (a) netto besparelse Besparelse i procent af nettoforbrug Mit varmeforbrug (kwh) 26.400-4.620 21.780 13.957 64% Mit elforbrug (kwh) 5.788 0 5.788 467 8% Komfort Besparelse Kategori kwh besparelse Handling Tilskud NK Note 1 2 2 3 4 5 Ud over de nævnte indsatser, er der eksempelvis også besparelser at hente ved at sænke temperaturen. I har oplyst en indendørstemperatur på 22 grader Celcius. Ved at nedsætte bare 1 grad, kan man spare 5% på varmeregningen. Ved at udnytte jeres klimastyring på varmeanlægget, er der mulighed for yderlig forbedring. (a) 1 2 3 4 5 Noter Afhængig af varmeanlæggets virkningsgrad, vil der være et tab, der ikke bliver nyttiggjort i huset. Ud fra varmeanlæggets alder og type har vi vurderet en virkningsgrad i forbindelse med besøget. Det bør primært gøres for at forbedre komfort i rummet. Prøv evt nogle af de andre tiltag først. Bør gøres sammen med installation af ny varmtvandsbeholder Kan gøres i forbindelse med at kælder gøres koldere for at reducere varmetab, for at opretholde/forbedre komfort i stue Mest medtaget som illustration af varmetabets størrelse se f.eks. http://www.sunrolls.dk/ eller http://www.garant.nu/gardiner+solafskærmning/plisségardiner/duette+-+smuk+og+energi+rigtig+løsning Kwh besparelser beregnet på grundlag af Energistyrelsens standardværdikatalog, med mindre andet er anført Økonomisk besparelse afhænger af prisen på de kwh der spares, og på de kwh der erstatter tidligere forbrug. Se brændselspriser på www.energitjenesten.dk Tilskud NK: I nogle tilfælde er det muligt at opnå tilskud, ved salg af den gennemførte kwh-besparelse. Kontakt NK-Forsyning A/S. Tilskuddets størrelse er 0,25 kr/kwh. 7/8
Bilag: Det med småt Generelt Vurdering af besparelsesmuligheder er foretaget på grundlag af gennemgangen i huset, kombineret med standardværdier for energibesparende tiltag. De anførte besparelsesmuligheder er kun retningsvisende, og kan ikke bruges som beslutningsgrundlag for iværksættelse af renoveringprojekter. En præcis vurdering, herunder de økonomiske omkostninger, skal udføres af håndværker eller anden fagperson i forbindelse med udarbejdelse af projekt eller tilbud. Huset (klimaskærm) Vurdering af besparelsesmulighederne ved efterisolering er foretaget på følgende måde: Ved hjælp af husets form (1- plan, loft til kip, 1½ plan eller 2-plan), og en antagelse om højde af ydermur på 3 meter, er der beregnet et areal af de forskellige elementer (f.eks. tag). På grundlag af oplysninger om eksisterende isolering, samt værdier fra Energistyrelsens standardværdikatalog, er der beregnet en besparelse ved en efterisoleringsløsning. I beregning af facadeareal er det antaget at vinduesarealet er 22 % af boligarealet, som fratrækkes facadeareal før beregning af besparelsespotentiale. Besparelsespotentiale ved vinduesløsninger er beregnet på grundlag af det oplyste vinduesareal, samt på grundlag af værdier fra fra Energistyrelsens katalog over standardværdier (2011 udgave). Er der ikke oplyst vinduesareal, antages det at være svarende til 22% af boligarealet. Der kan være angivet besparelsespotentiale i udvalgte bygningselementerer. Disse er vurderetpå grundlag af oplysninger fra boligejer om konstruktion. Ved hjælp af Varmeforeningens beregner, er der på grundlag af areal og u-værdi før/efter beregnet et besparelsespotentiale. Varmeforbrug På baggrund af oplysninger i gennemgangen, specielt energiforbrugets størrelse og varmeanlæggets alder, er der vurderet en virkningsgrad på varmeanlægget. Ved udskiftning til varmepumpe eller pillefyr er besparelsespotentialet i kwh/år vurderet på på grundlag af Energitjenestens vurdering af det nuværende anlægs virkningsgrad, samt på grundlag af et graddagekorrigeret energiforbrug. I andre tilfælde er besparelsen ved udskiftning af varmeanlægget er vurderet på baggrund af Energistyrelsens katalog over standardværdier. I sidstnævnte tilfælde er det, uanset husets aktuelle størrelse og sammensætning af beboere forudsat, at der er tale om et standardhus, dvs. beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m 2 fra 1975, husstandens størrelse er to voksne og to børn, og beregningerne tager udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca. 19.500 kwh pr. år Elforbrug I henhold til oplysninger om elektriske apparater, specielt hvidevarer, er ved udskiftning alene vurderet på baggrund af apparaternes alder, ikke på grundlag af den konkrete model. At der er opgivet et besparelsespotentiale er ikke ensbetydende med en anbefaling om udskiftning. Beslutning om udskiftning bør ske under hensyntagen til de aktuelle apparats vedligeholdelsesstand, funktion og energiforbrug. Værdier der ligger til grund for besparelsespotentiale kommer fra Energistyrelsens katalog over standardværdier (2010 udgave). Besparelsespotentiale kan også være vurderet ud fra gennemgangen af huset. Eksempelvis ved at vurdere forbruget ved en nuværende løsning, f.eks. 10 halogen 30 Watts loftspot med en gennemsnitlig brugstid på 4 timer i døgnet, med en tilsvarende LED-løsning på 5 Watt. Tilskud I indsatslisten er med "x" markeret mulighed for tilskud. Denne tilskudsmulighed består i, at en faktisk gennemført besparelse kan sælges, enten til en håndværker eller til NK-Forsyning. Typisk kan tilskuddet udløse en rabat i forbindelse med installationen/renoveringen. VIGTIGT! Der kan være andre tilskudsmuligheder end denne. Eksempelvis fungerer BoligJob-ordningen frem til 31/12-2012. Økonomi De priser der er anvendt til opgørelse af husstandens udgifter i forbindelse med aktuelt forbrug, er senest opdateret den 13/2-2012. Priserne er baseret på Energitjenestens generelle informationer. For fjernvarme er der anvendt den gennemsnitlige pris på 0,86 kr/kwh inklusive fast afgift og moms. Der er tale om en ca. pris, baseret på opgivelser på fjernvarmeselskabets hjemmeside. Beregningen tager udgangspunkt i boligareal, nuværende forbrug, m²-afgift, målerleje og MWh-pris. For præcis beregning henvises til fjernvarmeselskabet. Elprisen på 2,17 kr/kwh er en ca. gennemsnitspris mellem NK-Forsyning og SEAS- NVE. Herfra skal trækkes 14,50 øre pr. kwh af forbrug over 4.000 kwh, såfremt huset er registreret i BBR og hos elselskabet med el som hovedvarmekilde. Derudover er lokale og individuelle prisforhold er kun med i den udstrækning de er oplyst ved besøget. 8/8