SIDE 1 AF 13 Adresse: Digestykket 1 Postnr./by: 2730 Herlev BBR-nr.: 163-019477-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: 1.923.455 kr./år 2.901,81 MWh fjernvarme Fjernvarme: 01-01-2008-31-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Udskift pumpe til brugsvand cirkulation. 2.146 kwh el 10,04 MWh fjernvarme 7.900 kr. 30.000 kr. 3,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter
SIDE 2 AF 13 og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 4.036 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 3.863 kr./år Besparelser i alt 7.899 kr./år Investeringsbehov 30.000 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 2 Etablere helt nyt behovsstyret centralt ventilationsanlæg. Udgift 6,1 mio kr. Årlig besparelse i energienheder -9.282 kwh el 423,00 MWh fjernvarme Årlig besparelse i kr. inkl. moms 153.400 kr.
SIDE 3 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Udskiftning af vinduer. Udgift 4.0 mio. kr. 441,91 MWh fjernvarme 177.700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Følgende energimærke er gældende for flerfamilie huse på adresserne Højbjergvej 63-207, Digestykket 1-71, 2-94, Skelhøjen 3-13, 19, Vindebyvej 11-23, 2730 Herlev. Bebyggelsen er fra 1954-56 og består af gule rækkehuse med gule tegltage. Der er udført en tilstandsvurdering af tage på samtlige boliger og der er efterfølgende blevet igangsat et ingeniørprojekt med henblik på udskiftning af tage, forventet opstart om ca. 3 år. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 300 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge er isoleret med 200 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk er isoleret med 200 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 50 mm mineraluld. Ydervægge Generelt er ydervægge udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Det blev oplyst, at boligerne blev hulmursisolerede i gavle for ca. 20 år siden. Der er ingen hulmursisolering i øvrige facader som iøvrigt udgør en procentdel afejendommen samlede areal. Ej heller indvendig eller udvendig efterisolering, bortset fra brystninger. Vinduer, døre og ovenlys
SIDE 4 AF 13 Bygningsdele Stueetagen: Samtlige huse har fået udskiftet køkkenvinduer og hoveddør i samme ombæring (ca. 1989). Der er desuden udskiftet en terrassedør til ny med energibesparende ruder. De øvrige vinduer i stueetagen er koblede rammer med enkeltglasruder i begge rammer, dog er øverste ramme ikke koblet og er kun med enkeltglas, som giver kuldenedfald og trækgener mange beboere klagede over dette. 1. sal: Der er udført ovenlysvinduer (Velux) for ca. 20-30 år siden. Der har været mange punkterede ruder undervejs som er blevet udskiftet til nyere termoruder og nu til energiruder. Ca. halvdelen af ruderne er oprindelige, 25% fra ca. 1990 til 2000 og 25% er nyere end 2000. Kælder: Trævinduer med enkeltglas. Kælderdøre er oprindelige (uden glas) til kældergange. Ovenlysvinduer bør udskiftes da de efterhånden er meget utætte og ruder på halvdelen skal alligevel udskiftes. (Projektet er igangsat og udføres i samme ombæring som tagbelægningen skal udskiftes). Forslag 3: Samtlige vinduer med koblede rammer og enkeltruder udskiftes således at hele partiet har energiruder, desuden udskiftes samtlige køkkenvinduer (Samtlige hoveddøre og terrassedøre i rækkehuse bibeholdes). Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Etageadskillelse mod krybekælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Kælder Der er halv kælder, under køkken og indgangsparti og ingeniørgang under stuen og værelse. Kælder er uopvarmet. Ventilation Ventilation
SIDE 5 AF 13 Ventilation Naturlig ventilation: Samtlige køkkener er med aftrækskanaler for naturlig ventilation. I de fleste tilfælde er der tilsluttet en emhætte til aftrækskanalen. Aftrækskanaler er aldrig blevet renset. I baderum på 1. Sal er der ingen naturlig ventilation og badeværelset udluftes gennem oplukkeligt ovenlysvindue. Der er friskluftsventiler i samtlige køkkenvinduer, samt oplukkelig klap i ovenlysvinduerne. Tagrummet er ventileret med runde 3 runde ventilationshuller i alle gavle. Mekanisk ventilation: Der er ikke mekanisk ventilation i boliger. Der er etableret udsugning til selskabslokaler, mødelokaler og omklædningsrum i bygning med ejendomskontor. Udsugningsaggregatter (BESF16, 0,19KW og BESF225-4-1, 0,75 KW) er placeret på loft og styring (Exhausto EX 5,0 og alm. omdrejningsregulator, manuel tænd/sluk) er placeret i skab i festlokalet og ved omklædningsrum.. Udsugningsanlægget er ikke renset siden etablering Da drifttiderne er meget korte, set over et år, er investeringen i energibesparende ventilatorer ikke rentabel. Forslag 2: Etablere helt nyt behovsstyret centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding i alle boliger med udsugning fra bad og køkken og indblæsning i entré og stue. Ventilationsanlæg sikrer et godt indeklima og en sund bygning og varmegenvinding giver en energibesparelse i forhold til eksisterende forhold. Varme Varmeanlæg
SIDE 6 AF 13 Varme Der i 1 stk. varmcentral placeret under ejendomskontoret, skelhøjen 19, med fordeling til samtlige blokke gennem rørkanaler i terræn og vej. Varmecentral er med 1 stk. RECI rørvarmeveksler type VT 120-III fra 1993 (veksler 1) og 1 stk. VT 240 fra 1993 (veksler 2) til centralvarme. Centralvarmeanlæg var ikke i drift ved besigtigelsen. Aflæsning af temperaturer: Fjernvarme frem: 85,97 C Fjernvarme retur: 26,88 C Fjernvarme retur veksler: 27 C Fjernvarme retur beholder: 50 C Varme frem: 27 C Varme retur: 27 C Brugsvand 1 (forvarmer), 2 (eftervarmer): 34 C/ 52 C (bør være minimum 55 C) Brugsvand cirkulation: 48 C. Aflæsning af energimåler: MWh14.417 m3267.079 hrs40915 T1, frem85,97 T2, retur26,88 T1-T259,09 KW67,3 L/h984 Heraf kan beregnes en gennemsnitlig afkøling i målerens levetid på 46,4 C hvilket umiddelbart er fint, men det giver ikke et billede af den aktuelle afkøling. Det kan være opstået driftsproblemer, som medfører at afkølingen ikke er tilfredsstillende p.t. Varmt vand
SIDE 7 AF 13 Varme Pumpe til brugsvand cirkulation Grundfos UPS 65-120 / F model A, 850/900/1150 W, 6 år gammel. Forvarmer og eftervarmer: 1 stk. Varmtvandsbeholder, Polander, Type GE, 5 m3 årgang 1978. 1 stk. Varmtvandsbeholder, Kähler og Breum, Type TUR.GE.HC, 2500 L årgang 1985. Trykekspansionsbeholder, Pneumatex 700L. Styring, Pneumatex PAF-A0 Veksler og varmtvandsbeholder eftergåes og renses hvert 2. år. Næste rensning 2010. Vandbehandling: Der er etableret et vandbehandlingsanlæg før varmtvandsbeholderne. Krüger Aquacare 2008, BES BASIS/OM korrolyseanlæg. Desuden ARILD Aqua Miljø, vandbehandlingssystem, magnetisk. Per Vigsø oplyser at der lang ventetid på varmtvand i de ydre tilslutningssteder. Resultat overforbrug af varmt vand. Der rapporteres mange klager herpå. Lang ventetid kan skyldes, at der ikke er cirkulation i de enkelte boliger, kun på hovedledninger. Brugsvandsledninger er galvaniserede rør. Vandstrenge, koldt og varmt er med ældre STAD ventiler Strenge i boliger er uisoleret. Der er ikke individuelle vandmålere i de enkelte boliger. Hvis der er svigtende forsyning kan det skyldes at anlægget trænger til en indregulering. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Fordelingssystem
SIDE 8 AF 13 Varme Centralvarmeanlægget i boliger er 2-strenget med nedre fordeling. Pumper til centralvarme, Anlæg 1 og 2, Grundfos Magna 50-120F, 35-800W. Pumper til centralvarme, Anlæg 3 og 4, Grundfos Magna 65-120, 50-900 W. Opvarmning sker dels med oprindelige søjleradiatorer (1954) og dels med nyere panelradiatorer. Der er radiatortermostater, hovedsagligt fabrikat Danfoss. Der er radiator i køkken og badeværelse. Der er etableret returventil på returløbet fra radiatorer. Afspærringsventiler på strenge i kælder er hovedsageligt kugleventiler, men der blev også registreret flere ældre Saunders membranventiler, specielt ved overgang fra ingeniørkanaler i terræn til kældergang. Ventilerne er isoleret med isoleringskapper, dog mangler enkelte som skal genmonteres.. Strengreguleringsventiler er hovedsageligt ældre STAD ventiler. Isolerede med isoleringskapper. Indreguleret ved montering. Det blev oplyst, at flangeventiler blev isoleret for ca. 1 år siden. Det blev oplyst, at isoleringen af forsyningsledninger i kælder og ingeniørskakte er udskiftet i 1985. Der er ca. 30 mm isolering på hovedledninger for varme og vand i kældergangene. Der er udført et større renoveringsprojekt af varme og brugsvandsledninger i 1986 omfattende ledninger i terræn. Isolering i varmcentralen er fornyet med plastkapper, højst sandsynligt i forbindelse med etablering af nye vekslere i år 1993. På billeder fra renoveringsprojekt kan det konstateres at rør i terræn er udført i præisolerede rør med skum og plastkapper. Isoleringstykkelse ca. 30 mm. Det blev oplyst at man enkelte steder i terræn kan se rørenes placering på baggrund af smeltet sne og svedent græs, hvilket kan tyde på et ikke uvæsentligt varmetab fra rør i terræn. Om rør ligger for højt eller om isolering ikke er tilstrækkelig er uvist og kræver nærmere undersøgelser. En nærmere undersøgelse og beregning kan afgøre om der er rentabelt at gøre noget ved dette. Automatik
SIDE 9 AF 13 Varme Varmecentralen er CTS styret fra ejendomsmesterens kontor. Der er ingen natsænkning på anlægget. Centralvarmeanlægget er med sommerudkobling ved temperaturer over 17 C. Der er monteret Kamstrup Energimåler ved hver kælderdør til aflæsning af varme i hver enkelt bolig. El Belysning Udebelysning: Udebelysning (gangstier mv.) er med lavenergiarmaturer (11 W kompaktrør oplyst af Per Vigsø) med dagslysstyring. Armaturer bliver løbende rengjort. Kælder: Der er energisparepærer 25 W i kældre, manuelt tænd og automatisk sluk. Loft: Der er ingen belysning på lofter. Andre elinstallationer Vaskeri under ombygning ved registrering. Der skal etableres Vaskemaskiner: 8 stk. Miele PW 6065 plus 4,8 KW 1 stk. Miele PW 6101 MF EL 9 KW Tørretumblere: 5 stk. Miele PT 7251 EL 12,2-14,5 KW samt nye rør og vandbehandlingsanlæg. Der genbruges 1 stk. strygeruller af typen IC43320 fra Elektrolux og 1 stk. Cordes CM969. Vand Toiletter
SIDE 10 AF 13 Vand Der er vandsparetoiletter ca. 2/3 Ifö Cera med 2 skyl 2-4 L. Den sidste 1/3 er oprindelige toiletter med ca. 6 L skyl. Forslag: Udskiftning af den sidste 1/3 af oprindelige toiletter til vandsparende toiletter Antal: 65 Udgift ved udskiftning af resterende toiletter - 3500 kr pr stk. Besparelse 2 liter/skyl som med 8 skyl pr døgn - 5,5 m³/år pr toilet. Vandpris 62 kr./m³. Samlet udgift: 230.000 kr. Samlet besparelse: 22.165 kr./år. Tilbagebetalingstid: 10,4 år. Armaturer Armaturer er en blanding af ældre og nye blandingsbatterier og armaturer. De fleste er uden vandsparefunktion.
SIDE 11 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1957 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 17430 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 14716,9 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 402,00 kr. pr. MWh 1,80 kr. pr. kwh 601.772,92 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Det oplyste forbrug er vægtet i forhold det opvarmede areal af Højbjergvej 63-207, Digestykket 1-71, 2-94, Skelhøjen 3-13, 19 og Vindebyvej 11-23 opholdt mod det samlede opvarmede areal for hele ejendommen Vestergården ll. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter
SIDE 12 AF 13 Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Boligenhed med et areal på ca. 80 m². 80 10.500 kr. Boligenhed med et areal på ca. 100 m². 100 13.100 kr.
SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Henrik Larsen Rådgivende Adresse: Godthåbsvænget 4, 2000 Telefon: 38104204 Frederiksberg E-mail: cst@henrik-larsen.dk Dato for bygningsgennemgang: 11-08-2009 Energikonsulent nr.: 103229 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.