www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre
Energimærkningsordningen for vinduer er etableret af vinduesindustrien i samarbejde med energistyrelsen, og viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt et vinduessystem er. Ifølge Bygningsreglementet BR10 er der kommet nye beregninger på Vinduer og Døre fra 2011. Det betyder at hver enkelt virksomhed skal kunne dokumentere at deres vinduer overholder en standard. I BR10 bygningsreglementet skal du vælge mellem enten C,B,A-mærkede vinduer. Energiklasse C svare til minimumskravet for vinduer i BR10 (2010) Energiklasse B svare til minimumskravet for vinduer i BR15 (2015) Energiklasse A svare til det forventede minimumskravet for vinduer i BR20 (2020) Energimærkningsordningen tager udgangspunkt i vindues energibalance Eref. Eref-værdien er et udtryk i kwh/m 2 /pr år, og jo bedre Eref desto bedre er vindues energiydeevne. Ved yderdøre svinger kravene alt efter byggeriet. Se skema. De vigtigste værdier Her er et lille overblik over de mest relevante værdier som kan have indflydelse ved valg af vinduer. U-værdi (Isoleringsevne) Ug - Glassets U-værdi midt på ruden i W/m2 K Uf - Ramme og karms samlede U-værdi i W/m2 K Uw - Hele vindues U-værdi (W/m2 K) G-Værdi (Solfactor evnen til at lukke solvarme ind) Gg - Rudens G-Værdi Gw - Hele vinduets G-værdi -Psi - rudens afstandsprofil samt indbygning i rammen i W/m K LT - Rudens lys transmitans (Lys indtrængning i % igennem ruden) Karm og Ramme konstruktion Ag/Aw ff(ar/ag) - Synlig glasandel I hele vindueskonstruktionen E-værdi (Vinduets energitilskud i fyringssæsonen) E-ref - Reference vindue(1480 mm x 1230 mm) energitilskud Ew - Det aktuelle vindues energitilskud Læs en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige værdier på side 10, 11 og 12 eller på www.energivinduer.dk www.vmplast.dk
Disse tabeller viser hvilke U-værdi og E-værdier der er tilladt at sætte i de forskellige byggerityper. www.vmplast.dk
VM plast udadgående Energi C Se vores certifikat på www.energivinduer.dk Oversigt over typer af vinduer der er energimærket Topstyret vindue Sidehængt vindue Sidevende vindue Topvende vindue www.vmplast.dk
VM plast udadgående Energi B Se vores certifikat på www.energivinduer.dk Oversigt over typer af vinduer der er energimærket Topstyret vindue Sidehængt vindue Sidevende vindue Topvende vindue www.vmplast.dk
VM plast udadgående Energi A Se vores certifikat på www.energivinduer.dk Oversigt over typer af vinduer der er energimærket Topstyret vindue Sidehængt vindue Sidevende vindue Topvende vindue www.vmplast.dk
01. Lidt om skalaen A-F Inddelingen efter skalaen A-F er foretaget på basis af vinduets E ref -værdi for et 1-fløjet oplukkeligt vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m. Inddelingen i energiklasser er fastsat af Energistyrelsen. Der hersker en energimæssig rangorden mellem de energimærkede vinduessystemer (1-fløjet oplukkeligt vindue i standardstørrelsen 1,23 x 1,48 m til vinduer i de aktuelle udformninger og størrelser). Dvs. at referencevinduet kan bruges ved udvælgelsen af de mest energieffektive vinduessystemer. Det er vinduesproducentens opgave at oplyse om de aktuelle vinduers energidata i de forskellige udformninger og størrelser ved tilbud eller ordrebekræftelse. Fra 2010 stiller det danske bygningsreglement BR-10 krav om, at alle nye vinduer skal opfylde kravet svarende til Energiklasse C. Fra 2015 er det forventelige krav svarende til Energiklasse B. Ved valg af vinduer i Energiklasse A er vinduet at betragte som energineutralt i henhold til de fastsatte beregningsregler. Det lukker altså lige så meget varme ind, som det lukker ud. 02. Standardsprosse For det energimærkede produktsystem har vinduesproducenten specificeret en tilhørende standardsprosse, som er defineret som den mest solgte sprosse. Som udgangspunkt må der ikke til et energimærket produktsystem anvendes en gennemgående sprosse, medmindre det er som en nødvendig adskillelse mellem 2 forskellige rudetyper, eller at sprossen er nødvendig for rammens bæreevne. Dette finder normalt kun sted ved meget store vinduesrammer. På certifikatet findes der yderligere 2 kategorier af sprosser Energisprosse og Lavenergisprosse. Energisprosse er defineret som en sprosse med et linietab >0,010 W/mK. Energisprosse benævnes ofte wienersprosse eller snydesprosse. En Energisprosse er defineret som en sprosse der er påsat ruden, og hvor ruden er uopdelt. Afstandsprofilerne i ruden må ikke have en direkte kontakt til glasset. Lavenergisprosser bliver defineret som en sprosse med et linietab 0,010 W/mK. En sprosse der typisk kan kategoriseres som en Lavenergisprosse er f.eks. en sprosse i vinduer med koblede rammer, herunder forsatsvinduer. Påsatte sprosser, hvor afstandsskinnen i ruden helt er udeladt, eller f.eks. ved 3-lags ruder hvor den kun er udeladt i det yderste glasmellemrum eller afstandsskinner i helt nye materialer som f.eks. TGI. For vinduer med mange meter sprosse som f.eks. i palævinduer er det vigtigt at vælge en energimæssig god sprosse (dvs. tynde sprosser med et så lille linietab som muligt). 03. E w - værdi E w er et udtryk for vinduets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for vinduer i den faktiske udformning og størrelse. En positiv E w -værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud, dvs. vinduet giver et energitilskud til boligens opvarmning. Energimærkede producenter skal oplyse om E w ved tilbud til kunder og på ordrebekræftelser.
04. E ref - værdi E ref er et udtryk for produktsystemets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for et 1-fløjet vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m, og forsynet med producentens standardrude. En positiv E ref -værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud, dvs. vinduet giver et energitilskud til boligens opvarmning. Beregningen af energitilskuddet baseres på et moderat isoleret hus med en vinduesorientering på 41% mod syd, 33% mod øst/vest og 26% mod nord (BR-10, bilag 6). Ved godt isolerede huse eller i nye lavenergihuse, der medfører en kortere fyringssæson, kan vægtningen af solindfald kontra varmetab i formlen være anderledes. I de kommende mange år vil vinduesudskiftninger dog typisk finde sted i bygninger, der repræsenteres af referencehuset som angivet i BR-10. I facader mod nord skal man som udgangspunkt have fokus på vinduets varmetab (lav U-værdi, se nedenfor), og sydvendte på udnyttelsen af det gratis energibidrag fra solen i fyringssæsonen (høj g-værdi, se nedenfor). Energimærkede producenter skal oplyse om E ref ved tilbud til kunder og på ordrebekræftelser. 05. U w - værdi Vinduets samlede U-værdi (U w ) er et mål for, hvor godt vinduet isolerer. Måleenheden er W/m2 K. Jo lavere U-værdi, des bedre. U-værdien varierer afhængig af vinduets størrelse og udformning. Energimærkede vinduesproducenter skal oplyse om de aktuelle vinduers U-værdi ved tilbud eller ordrebekræftelse. 06. g w - solenergitransmitans G-værdien er den andel af solens varme, der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af solvarme udenfor er 1 (= 100 %), og rudens g-værdi (g g ) er 0,63 (= 63 %), betyder det, at 63 % af solens varme trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, jo mere varme. Vinduets g-værdi betegnes g w og er altid lavere end rudens g- værdi (g g ), da der ikke trænger varme gennem ramme og karm. Derfor er størrelsen af glasandelen af vinduet (A g / A w ) også en vigtig faktor for udregning af vinduets g-værdi (g w ).
07. A g /A w - Glasandel Glasandelen er arealet af ruden (det areal man kan kigge igennem) divideret med hele vinduets areal, inklusiv ramme og karm (dog ekslusiv fuge). Glasandelen angives på certifikatet som en faktor med 2 decimaler. En høj faktor giver et bedre lys samlede energitilskud. og solvarmeindfald igennem vinduet og medvirker således positivt til vinduets 08. Standardruden Vinduessystemerne er energimærkede i energiklasserne A-F ud fra produktsystemets standardrude. Standardruden er defineret som den mest solgte rude for produktsystemet. Er den benyttede standardrude ikke længere den mest solgte rude for produktsystemet, skal producenten foretage en ny energimærkning med de tilhørende beregningsrapporter fra et uvildigt organ. Vælger man en rude med en anden glasopbygning eller gasfyldning, en rude med sikkerheds-, støjdæmpende eller solafskærmende egenskaber, skal man være opmærknom på, at man samtidig ændrer på hele vinduets energibalance. Vælges andre ruder for det energimærkede produktsystem, skal det altid ske i henhold til aftale med kunden. 09. U g - center U-værdi Rudens center U-værdi er et udtryk for rudens isoleringsevne U g, målt på midten af ruden. U g er beregnet efter den pågældende standard for ruder (DS/EN 673). 10. g g - solenergitransmittans g g -værdien er den andel af solens varme, der trænger igennem ruden. Hvis mængden af solvarme udenfor er 1 (= 100 %), og rudens g-værdi (g g ) er 0,63 (= 63 %), betyder det, at 63 % af solens varme trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, des mere varme. 11. LT - Lystransmitans LT-værdien er den andel af solens lys, der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af sollys udenfor er 1 (= 100 %), rudens LT-værdi er 0,81 (= 81 %), betyder det, at 81 % af solens lys trænger gennem ruden. Jo højere LTværdi, jo mere dagslys. Vinduets LT-værdi er altid lavere end rudens, da der ikke trænger lys gennem ramme og karm. 12. L - ækv. varmeledningsevne spacer Spaceren er det stykke afstandsprofil, som i ruder adskiller glasskiverne. Den ækvivalente varmeledningsevne indgår i beregningen af vinduets U-værdi, U w, og dermed i vinduets samlede energitilskud E ref Den er populært kaldet for rudens varme kant, hvis afstandsprofilen i stedet for aluminium f.eks. er af rustfrit stål eller af et materiale med en endnu bedre isoleringsevne. Samme effekt kan imidlertid opnås ved at indbygge ruden med en lidt større dybde i nye vinduesrammer. Alle informationerne er hentet fra energivinduer.dk